German: Schlachter (1951)

Danish

Psalms

95

1Kommt, laßt uns dem HERRN lobsingen und jauchzen dem Felsen unsres Heils!
1Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
2Laßt uns ihm mit Lobgesang begegnen und mit Psalmen jauchzen!
2møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
3Denn der HERR ist ein großer Gott und ein großer König über alle Götter;
3Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4in seiner Hand sind die Tiefen der Erde, und die Spitzen der Berge gehören ihm;
4i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5sein ist das Meer, denn er hat es gemacht, und seine Hände haben das Trockene bereitet.
5Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6Geht ein, lasset uns anbeten und niederknieen, lasset uns lobpreisen vor dem HERRN, unserm Schöpfer!
6Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7Denn er ist unser Gott, und wir sind das Volk seiner Weide und die Schafe seiner Hand.
7Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8Wenn ihr heute seine Stimme höret, so verstocket eure Herzen nicht, wie zu Meriba, am Tage der Versuchung in der Wüste,
8"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9da mich eure Väter versuchten; sie prüften mich; und sahen doch meine Werke!
9da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10Vierzig Jahre empfand ich Ekel vor diesem Geschlecht; und ich sprach: Sie sind ein Volk, dessen Herz den Irrweg geht, und sie verstanden meine Wege nicht!
10Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11So daß ich schwur in meinem Zorn: Sie sollen nicht eingehen zu meiner Ruhe!
11Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!