1Ay atmaten, ur ufiɣ ara amek ara wen-mmeslayeɣ am akken țmeslayeɣ i yemdanen yesɛan Ṛṛuḥ iqedsen, meɛna mmeslayeɣ-awen am yemdanen n ddunit, am wid yellan d arrac deg ubrid n Lmasiḥ.
1Og jeg, brødre, kunde ikke tale til eder som til åndelige, men bare som til kjødelige, som til småbarn i Kristus.
2Fkiɣ-awen ayefki mačči d aɣṛum axaṭer aɣṛum ur as-tezmirem ara, yerna ar tura ur as-tezmirem ara, mazal-ikkun tețɛicim s lebɣi n tnefsit nwen.
2Jeg gav eder melk å drikke og ikke fast føde; for I tålte den enda ikke. Ja, I tåler den ikke ennu,
3Imi mazal gar-awen tismin d umceččew, tbeggnem-d belli mazal ikkun tețɛicim s lɛeqliya-nwen yerna tleḥḥum am yemdanen n ddunit.
3I er jo ennu kjødelige. For når det er avind og trette iblandt eder, er I da ikke kjødelige og vandrer på menneskelig vis?
4M'ara yini yiwen deg-wen : « nekk ddiɣ d Bulus », wayeḍ ad yini : « Nekk țekkiɣ d Abulus » ; eɛni ayagi mačči d lɛeqliya n ddunit ?
4For når en sier: Jeg holder mig til Paulus, og en annen: Jeg til Apollos, er I da ikke mennesker?
5D acu-t Abulus, d acu-t Bulus ? D iqeddacen kan i kkun-id-yewwin aț-țamnem s Lmasiḥ ! Yal yiwen deg-nneɣ ixeddem ayen i s-d-yefka Sidi Ṛebbi a t-yexdem.
5Hvad er da Apollos? eller hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I kom til troen, og det efter som Herren gav enhver.
6Nekk ẓẓiɣ imɣi, Abulus issew-it, meɛna d Sidi Ṛebbi i t-issegman.
6Jeg plantet, Apollos vannet, men Gud gav vekst;
7Ihi mačči d win ițeẓẓun neɣ d win yesswayen i gesɛan azal meɛna d Sidi Ṛebbi yessegmuyen.
7derfor er hverken den noget som planter, eller den som vanner, men Gud som gir vekst.
8Win ițeẓẓun d win yesswayen ɛedlen ; mkul yiwen a s-yerr Sidi Ṛebbi s wakken yuklal di lxedma-s.
8Men den som planter, og den som vanner, er ett; dog skal enhver av dem få sin egen lønn efter sitt eget arbeid.
9Axaṭer aql-aɣ neddukkel d iqeddacen ɣef lecɣal n Sidi Ṛebbi. Kunwi d iger i gxeddem Sidi Ṛebbi, d axxam i gbennu.
9For vi er Guds medarbeidere; I er Guds akerland, Guds bygning.
10S ṛṛeḥma i yi-d-yefka Sidi Ṛebbi, am umusnaw n lebni, nekk sserseɣ lsas, wayeḍ yebna fell-as ; meɛna yal yiwen ad iḥader amek ara yebnu.
10Efter den Guds nåde som er mig gitt, har jeg lagt grunnvoll som en vis byggmester, og en annen bygger videre; men enhver se til hvorledes han bygger videre!
11Yiwen ur izmir ad issers lsas nniḍen deg wemkan n win yersen yakan : Ɛisa Lmasiḥ.
11For ingen kan legge en annen grunnvoll enn den som er lagt, det er Jesus Kristus.
12Ma yella win yebnan ɣef lsas-agi ama s ddheb, ama s lfeṭṭa, ama s yeẓra ɣlayen, ama s wesɣaṛ neɣ s wusaɣuṛ d walim,
12Men om nogen på denne grunnvoll bygger med gull, sølv, kostelige stener, tre, høi, strå,
13mkul yiwen a d-iban ccɣel-is ass n lḥisab, axaṭer mkul ccɣel ad iɛeddi di tmes ; ț-țimes ara d-ibeggnen lecɣal n yal yiwen ma seḥḥan neɣ ur ṣeḥḥan ara.
13da skal enhvers verk bli åpenbart; for dagen skal vise det, for den åpenbares med ild, og hvordan enhvers verk er, det skal ilden prøve.
14Win yebnan ɣef lsas, ur t-tečči ara tmes wayen akken yebna, a t-id-yaweḍ lxiṛ ameqqran ;
14Om det verk som en har bygget, står sig, da skal han få lønn;
15ma d win iwumi tečča tmes wayen yexdem, a s-iṛuḥ lxiṛ-is ; ma d nețța ad ițțusellek, am win izegren times imneɛ.
15om ens verk brenner op, da skal han tape lønnen, men selv skal han bli frelst, dog således som gjennem ild.
16Ur teẓrim ara belli kunwi d lǧameɛ n Sidi Ṛebbi i tellam ? Ur teẓrim ara belli Ṛṛuḥ-is yezdeɣ deg-wen ?
16Vet I ikke at I er Guds tempel, og at Guds Ånd bor i eder?
17Ihi win yesseɣlin axxam n Sidi Ṛebbi, Sidi Ṛebbi a t-isseɣli axaṭer axxam n Sidi Ṛebbi d imqeddes, d kunwi i d axxam-is.
17Om nogen ødelegger Guds tempel, ham skal Gud ødelegge; for Guds tempel er hellig, og det er I.
18Ḥadret ad yili win ara iɣuṛṛen iman-is ! Ma yella gar-awen win iḥesben iman-is d aɛeqli di ddunit-a, ilaq ad yuɣal d amehbul iwakken ad yili d aɛeqli.
18Ingen dåre sig selv! Om nogen iblandt eder tykkes sig å være vis i denne verden, han bli en dåre, forat han kan bli vis;
19Axaṭer tamusni n ddunit-agi, ɣer Sidi Ṛebbi d lehbala. Tira iqedsen nnant-ed : Sidi Ṛebbi yețțeṭṭef imusnawen di tḥila-nsen.
19for denne verdens visdom er dårskap for Gud. For det er skrevet: Han fanger de vise i deres kløkt,
20Yura daɣen : Sidi Ṛebbi yessen ixemmimen n imusnawen, yeẓra belli d ixemmimen ur nesɛi azal.
20og atter: Herren kjenner de vises tanker, at de er tomme.
21Ḥadret ad yili win ara izuxxen s yemdanen, axaṭer kullec d ayla nwen ;
21Derfor rose ingen sig av mennesker! for alt hører eder til,
22Bulus, Abulus neɣ Buṭrus, ddunit, tudert, lmut, lweqt-a d lweqt i d-iteddun, kullec d ayla-nwen ;
22enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det som nu er, eller det som komme skal - alt hører eder til,
23kunwi d ayla n Lmasiḥ, Lmasiḥ d ayla n Sidi Ṛebbi.
23men I hører Kristus til, og Kristus hører Gud til.