1Nniɣ-awen-d akk annect-agi iwakken ur tɣellim ara.
1Dette har jeg talt til eder forat I ikke skal ta anstøt.
2Axaṭer, a kkun-stixṛen si lǧwameɛ, yerna a d-yas lweqt anda wid ara kkun-inɣen ad ɣilen d asfel i fkan i Ṛebbi.
2De skal utstøte eder av synagogene; ja, det kommer en tid da hver den som slår eder ihjel, skal tro at han viser Gud en dyrkelse.
3Ad ssiwḍen ɣer wannect-agi imi ur iyi-ssinen nekk, ur ssinen Baba.
3Og dette skal de gjøre fordi de ikke kjenner Faderen og heller ikke mig.
4Nniɣ-awen-d akk ayagi tura iwakken asm'ara ssiwḍen ɣer wannect-agi, a d-mektim belli nniɣ-awen-t-id uqbel a d-yedṛu. Ur a wen-t-id-nniɣ ara si tazwara axaṭer mazal-iyi lliɣ yid-wen.
4Men dette har jeg talt til eder, forat I, når timen kommer, da skal minnes at jeg sa eder det; men dette sa jeg eder ikke fra begynnelsen av, fordi jeg da var hos eder.
5Tura ad ṛuḥeɣ ɣer win i yi-d iceggɛen ; atan yiwen deg-wen ur iyi-d-isteqsa ɣer wanda ara ṛuḥeɣ.
5Men nu går jeg bort til ham som har sendt mig, og ingen av eder spør mig: Hvor går du hen?
6Imi i wen-d-nniɣ akka, leḥzen yeččuṛ ulawen-nwen.
6Men fordi jeg har talt dette til eder, har sorg fylt eders hjerte.
7A wen-iniɣ tideț, yelha-yawen ma ṛuḥeɣ axaṭer m'ur ṛuḥeɣ ara, amɛiwen ur d-yețțas ara ɣuṛ-wen, meɛna ma ṛuḥeɣ a wen t-id-ceggɛeɣ.
7Men jeg sier eder sannheten: Det er til gagn for eder at jeg går bort; for går jeg ikke bort, da kommer talsmannen ikke til eder; men går jeg bort, da skal jeg sende ham til eder.
8M'ara d-yas, a d-isbeggen i yemdanen belli ɣelṭen ɣef wayen yeɛnan ddnub, lḥeqq, d lḥisab n Ṛebbi.
8Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om rettferdighet og om dom:
9?elṭen ɣef wayen yeɛnan ddnub, imi ugin ad amnen yis-i ;
9om synd, fordi de ikke tror på mig;
10ɣef wayen yellan d lḥeqq imi tedduɣ ɣer Baba yerna ur tețțuɣalem ara a yi-twalim ;
10om rettferdighet, fordi jeg går til Faderen, og I ser mig ikke lenger;
11ɣelṭen ɣef wayen yeɛnan lḥisab n Ṛebbi, imi amesbaṭli n ddunit-agi yețțuḥaseb yakan.
11om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt.
12Aṭas n lewṣayat i mazal a wen tent-id-iniɣ, lameɛna di teswiɛt-agi ur sent-tezmirem ara.
12Ennu har jeg meget å si eder; men I kan ikke bære det nu;
13Asm'ara d-yas Ṛṛuḥ n tideț, a kkun-iseddu di tideț akken tella, ayen ara wen-d-yini mačči s ɣuṛ-es i d-yekka meɛna a d-immeslay ɣef wayen akk i gesla yerna a kkun id-ixebbeṛ ɣef wayen akk ara yedṛun ɣer zdat.
13men når han, sannhetens Ånd, kommer, skal han veilede eder til hele sannheten; for han skal ikke tale av sig selv, men det som han hører, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynne eder.
14A d-isbeggen tamanegt-iw axaṭer s ɣuṛ-i ara d-yawi wayen akk ara wen-d-yini.
14Han skal herliggjøre mig; for han skal ta av mitt og forkynne eder.
15Ayla n Baba d ayla-w ula d nekk. Daymi i wen-d-nniɣ s ɣuṛ-i ara d-yawi wayen akk ara wen-d-yini.
15Alt det Faderen har, er mitt; derfor sa jeg at han tar av mitt og forkynner eder.
16Di kra n lweqt ur iyi-tețwalim ara, kra n lweqt daɣen aț-țuɣalem a yi-twalim.
16Om en liten stund ser I mig ikke lenger, og atter om en liten stund skal I se mig.
17Dɣa kra seg inelmaden-is țmesteqsayen, qqaṛen : D acu i gebɣa a ɣ-d-yini mi i d-yeqqaṛ : « Kra n lweqt ur iyi tețwalim ara, kra n lweqt daɣen aț-țuɣalem a yi-twalim », neɣ mi ɣ-d yenna : «Ad ṛuḥeɣ ɣer Baba»?
17Nogen av hans disipler sa da til hverandre: Hvad er dette han sier til oss: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig; og: Jeg går til Faderen?
18Nnan daɣen : D acu i d lmeɛna n «Kra n tallit kan» i ɣef i ɣ-d-yemmeslay ? Ur nefhim ara d acu i gebɣa a d-yini !
18De sa da: Hvad er dette han sier: Om en liten stund? Vi forstår ikke hvad han mener.
19Sidna Ɛisa yefhem belli bɣan a t-steqsin, dɣa yenna-yasen : Tețmesteqsayem ɣef wayen i bɣiɣ a d-iniɣ s imeslayen-agi : « Tallit kan i mazal ur yi-tețwalim ara, tallit daɣen a yi-twalim » ;
19Jesus visste at de vilde spørre ham, og han sa til dem: Grunder I på dette med hverandre at jeg sa: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig?
20nniɣ-awen s tideț : kunwi aț-țețrum, aț-țmeǧdem, ma d imdanen n ddunit-a ad feṛḥen aṭas. Kunwi aț-țeṛwum lqeṛḥ meɛna lqeṛḥ-nwen ad yuɣal d lfeṛḥ.
20Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal gråte og jamre eder, men verden skal glede sig; I skal ha sorg, men eders sorg skal bli til glede.
21M'ara d-tarew tmeṭṭut tețțenɛețțab aṭas di teswiɛt-nni, lameɛna akken kan ara twali llufan-is ilul-ed tețțu lqeṛḥ-is imi lfeṛḥ-is d ameqqran.
21Når kvinnen føder, har hun sorg, fordi hennes tid er kommet; men når hun har født sitt barn, kommer hun ikke lenger sin trengsel i hu, av glede over at et menneske er født til verden.
22Kunwi daɣen aql-ikkun tețwaqeṛḥem tura meɛna a d-uɣaleɣ a kkun-zṛeɣ, imiren ulawen-nwen ad ččaṛen d lfeṛḥ ; lfeṛḥ-agi yiwen ur izmir a wen t-yekkes.
22Således har også I nu sorg; men jeg skal se eder igjen, og eders hjerte skal glede sig, og ingen tar eders glede fra eder.
23M'ara d-yas wass-nni ur tețțuɣalem ara a yi-testeqsim. A wen iniɣ s tideț : ayen akk ara tessutrem i Baba s yisem-iw a wen-t-id-yeqbel.
23Og på den dag skal I ikke spørre mig om noget. Sannelig, sannelig sier jeg eder: Alt det I beder Faderen om, skal han gi eder i mitt navn.
24Ar tura ur tessutrem acemma s yisem-iw. Ssutret a wen-d-yețțunefk akken lfeṛḥ-nwen ad yețwakemmel.
24Hitinntil har I ikke bedt om noget i mitt navn; bed, og I skal få, forat eders glede kan bli fullkommen!
25Ayen akk i wen-d-nniɣ, nniɣ awen-t-id s lemtul. A d-yas lweqt ur a wen-d-țmeslayeɣ ara akka, a wend hedṛeɣ ɛinani ɣef wayen yeɛnan Baba.
25Dette har jeg talt til eder i lignelser; det kommer en tid da jeg ikke lenger skal tale til eder i lignelser, men fritt ut forkynne eder om Faderen.
26Ass-nni aț-țdeɛɛum ɣer Baba s yisem-iw, yerna ur wen-d-qqaṛeɣ ara belli ad dɛuɣ ɣer Baba fell-awen.
26På den dag skal I bede i mitt navn, og jeg sier eder ikke at jeg skal bede Faderen for eder;
27Axaṭer Baba iḥemmel-ikkun imi iyi-tḥemmlem, yerna tumnem belli s ɣuṛ-es i d-kkiɣ.
27for Faderen selv elsker eder, fordi I har elsket mig og trodd at jeg er utgått fra Gud.
28?-țideț usiɣ-ed s ɣuṛ Baba, usiɣ-ed ɣer ddunit, ma ț-țura ad ǧǧeɣ ddunit ad uɣaleɣ ɣer Baba.
28Jeg er utgått fra Faderen og kommet til verden; jeg forlater verden igjen og går til Faderen.
29Inelmaden-is nnan-as : Atan tura tețmeslayeḍ-aɣ-d ɛinani mačči s lemtul.
29Hans disipler sa: Se, nu taler du fritt ut og sier ingen lignelse;
30Tura neẓra belli tessneḍ kullec imi uqbel a d-nehdeṛ teẓriḍ ɣef wacu i nebɣa a k-nesteqsi. ?ef wayagi i numen belli s ɣuṛ Ṛebbi i d-tusiḍ.
30nu vet vi at du vet alt og ikke trenger til at nogen spør dig; derfor tror vi at du er utgått fra Gud.
31Sidna Ɛisa yerra-yasen : Tura tumnem !
31Jesus svarte dem: Nu tror I;
32Atan iteddu-d lweqt yerna yewweḍ-ed, aț țemfaṛaqem ɣer mkul tama a yi teǧǧem iman-iw. Lameɛna ur lliɣ ara weḥd-i axaṭer Baba yella yid-i.
32se, den stund kommer, og er kommet, da I skal spredes hver til sitt og late mig alene; men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig.
33Ilaq-iyi a wen-d-iniɣ daɣen annect-agi akken aț-țafem deg-i talwit. Aț-țɛeddim si teswiɛin n ddiq di ddunit, aț-țneɛtabem meɛna ṣebṛet ! Nekk ɣelbeɣ ddunit.
33Dette har jeg talt til eder forat I skal ha fred i mig. I verden har I trengsel; men vær frimodige! jeg har overvunnet verden.