1Sidna Ɛisa yewwi-yasen-d lemtel-agi iwakken ad deɛɛun daymen ɣer Sidi Ṛebbi ur feččlen ara.
1Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.
2Yenna-yasen : Deg yiwet n temdint yella yiwen lqaḍi, ur ițțagad Ṛebbi ur yețqadaṛ imdanen.
2Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.
3Di temdint-nni tella daɣen yiwet n taǧǧalt tețṛuḥu ɣuṛ-es, teqqaṛ-as : « eḥkem s lḥeqq gar-i d wexṣim-iw. »
3Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!
4Aṭas i geqqim yegguma a s-yefk lḥeqq, meɛna ixemmem deg yiman-is yenna : « taǧǧalt-agi eɛyiɣ deg-es ! ?as ur țțaggadeɣ Ṛebbi ur ḥsibeɣ yiwen
4Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,
5a s-fkeɣ lḥeqq akken ur d-tețțuɣal ara a yi-teṛṛeẓ aqeṛṛuy-iw. »
5vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.
6Dɣa Sidna Ɛisa yenna : Twalam ayen i d-yenna lqaḍi agi amesbaṭli !
6Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!
7Amek Sidi Ṛebbi ur d-yețțak ara lḥeqq i wid i gextaṛ, i gețɛeggiḍen ɣuṛ-es am yiḍ am ass ? A wen-d-iniɣ : ur yețɛeṭṭil ara iwakken a ten-iɛiwen, a sen-yefk lḥeqq.
7Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?
8Meɛna Mmi-s n bunadem asm'ara d-yas, wissen ma d-yaf liman di ddunit ?
8Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?
9Yenna-d daɣen lemtel-agi ɣef kra n yemdanen iḥesben iman-nsen d iḥeqqiyen ɣer Ṛebbi, iḥeqqṛen wiyaḍ :
9Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:
10Sin yergazen ulin ɣer lǧameɛ ad ẓallen ; yiwen (d ccix n lǧameɛ) n ukabar n ifariziyen, wayeḍ d amekkas (ixeddmen ɣer iṛumaniyen istɛemṛen tamurt).
10To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.
11Afarizi ibedd yețẓalla yeqqaṛ deg iman-is : a k-ḥemdeɣ a k-cekkṛeɣ a Sidi Ṛebbi imi ur lliɣ ara am wid yellan d imcumen, d ixeddaɛen, yețɛicin di zzna ; a k-cekkṛeɣ daɣen imi ur lliɣ ara am umekkas-agi.
11Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.
12?țuẓumeɣ sin wussan di dduṛt, țțakeɣ leɛcuṛ seg wayen sɛiɣ.
12Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.
13Amekkas-nni ibedd mebɛid, issetḥa ad yerfed ula d allen-is ɣer igenni, yekkat deg idmaren-is yeqqaṛ : « a Sidi Ṛebbi, ḥunn fell-i nekk yellan d amednub ! »
13Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!
14A wen-d-iniɣ : amekkas-nni yuɣal ɣer wexxam-is di lehna, yețwaqbel ɣer Sidi Ṛebbi, ma d afarizi-nni ur yețwaqbel ara. Kra n win yessimɣuṛen iman-is a t-id-isres Sidi Ṛebbi ; ma d win yessimẓiyen iman-is a t-issaɛli.
14Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.
15Lɣaci țțawin-as-ed ula d llufanat iwakken ad issers afus-is fell-asen a ten-ibarek. Inelmaden-is mi walan ayagi, țnaɣen-ten.
15De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.
16Sidna Ɛisa issawel asen-d yenna : Anfet-asen i warrac imeẓyanen a d-asen ɣuṛ-i ur ten-țțarrat ara, axaṭer tagelda n Ṛebbi tețwahegga i wid yellan am nutni.
16Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.
17A wen-iniɣ tideț : kra n win ur neqbil ara tageldit n Sidi Ṛebbi am weqcic ameẓyan, ur ț-ikeččem ara.
17Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.
18Yiwen umeṛkanti isteqsa Sidna Ɛisa yenna-yas : Ay argaz n lɛali, d acu i yi ilaqen a t-xedmeɣ iwakken ad sɛuɣ tudert n dayem ?
18Og en rådsherre spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?
19Sidna Ɛisa yenna-yas : Acuɣeṛ i yi-d-tenniḍ « ay argaz lɛali » ? Ulac win yellan d lɛali-t anagar Sidi Ṛebbi !
19Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.
20Tessneḍ ayen i d-tenna ccariɛa n Musa : ur xeddem ara zzna, ur neqq ara, ur țțaker ara, ur țcehhid ara s ẓẓur, qadeṛ baba-k d yemma-k.
20Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.
21Argaz-nni yenna-yas : Ayagi akk xeddmeɣ-t seg wasmi lliɣ d ameẓyan.
21Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.
22Mi gesla Sidna Ɛisa i imeslayen agi, yenna-yas : Ihi txuṣṣ-ik yiwet lḥaǧa kan : ṛuḥ zzenz ayen akk tesɛiḍ, seddeq-it i yigellilen iwakken aț-țesɛuḍ agerruj deg igenni, tuɣaleḍ-ed aț-țedduḍ yid-i.
22Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!
23Argaz-nni mi gesla i yimeslayen-agi yeɣli-d fell-as leḥzen imi d ameṛkanti i gella.
23Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.
24Mi t-iwala yeḥzen, Sidna Ɛisa yenna : Acḥal i sen-yewɛeṛ i wid yesɛan cci ad kecmen ɣer tgelda n Sidi Ṛebbi !
24Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!
25Ishel i welɣem ad iɛeddi di tiṭ n tissegnit wala i umeṛkanti ad yekcem ɣer tgelda n Sidi Ṛebbi.
25For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.
26Wid i s-yeslan, nnan-as : Anwa i gzemren ad ițțusellek ?
26Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?
27Sidna Ɛisa yerra-yasen : Ayen yellan d lmuḥal i wemdan yeshel ɣer Sidi Ṛebbi.
27Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.
28Buṭrus yenna-yas : I nukkni yeǧǧan kullec iwakken a neddu yid-ek ?
28Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.
29Sidna Ɛisa yenna-yasen : A wen-iniɣ tideț : kra n win yeǧǧan axxam-is, tameṭṭut-is, ayetma- s, imawlan-is neɣ arraw-is ɣef ddemma n tgeldit n Ṛebbi,
29Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld
30a s-d-ițunefk di ddunit-agi akteṛ n wayen yeǧǧa yerna ɣer zdat, ad yesɛu tudert n dayem.
30uten at han skal få mangefold igjen her i tiden, og i den kommende verden evig liv.
31Sidna Ɛisa ijmeɛ-ed ɣuṛ-es tnac-nni inelmaden-is yenna-yasen : Aql-aɣ a nali ɣer temdint n Lquds, ad idṛu wayen akk i d-uran lenbiya ɣef wayen yeɛnan Mmi-s n bunadem.
31Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.
32Ad ițțusellem ger ifassen n lkeffaṛ, ad ḍsen fell-as, ad kksen fell-as sser, a t-ssusfen.
32For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,
33A t-wwten s ujelkkaḍ ( s ucelliṭ ), a t-enɣen ; ass wis tlata a d-iḥyu si ger lmegtin.
33og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.
34Inelmaden-is ur fhimen acemma deg wayen i sen-d-yenna, lmeɛna n imeslayen-agi tețwaffer fell-asen. Ur ẓrin ara d acu i gebɣa a t-id-yini.
34Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.
35Akken qṛib ad yaweḍ Sidna Ɛisa ɣer temdint n Yiriku, yiwen uderɣal yeqqim rrif n webrid yessutur tin n Ṛebbi.
35Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.
36Mi gesla i lɣaci țɛeddayen, yesteqsa d acu i gedṛan ;
36Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.
37nnan-as belli d Ɛisa Anaṣari i d-iɛeddan.
37De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.
38Dɣa iɛeggeḍ yenna : A Ɛisa, a mmi-s n Sidna Dawed, ḥunn fell-i !
38Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!
39Wid yezwaren țdemmiren-t ɣer deffir qqaṛen-as : Ssusem a k-ihdu Ṛebbi ! Meɛna nețța yețɛeggiḍ akteṛ : A mmi-s n Sidna Dawed, ḥunn fell-i !
39Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!
40Sidna Ɛisa yeḥbes, yefka lameṛ a s-t-id-awin. Mi d-yewweḍ ɣuṛ-es, yenna-yas :
40Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:
41D acu tebɣiḍ a k-t-xedmeɣ ? Yerra-yas-d : A Sidi, bɣiɣ a yi-d-yuɣal yeẓri !
41Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!
42Sidna Ɛisa yenna-yas : Wali ! Imi tumneḍ yis-i atan tețțusellkeḍ.
42Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.
43Imiren kan yuɣal-it-id yeẓri yețwali, yedda d Sidna Ɛisa, iḥemmed Ṛebbi. Mi walan ayagi, lɣaci meṛṛa ḥemden Ṛebbi.
43Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.