1Deg wussan-nni, innejmaɛ-ed daɣen waṭas n lɣaci, ur sɛin ara ayen ara ččen. Sidna Ɛisa yessawel i inelmaden-is, yenna-yasen :
1I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:
2Tejreḥ tasa-w ɣef lɣaci-agi, tlata wussan aya i qqimen yid-i, yerna ulac ayen ara ččen.
2Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;
3Ma yella rriɣ-ten ansi i d-kkan i laẓ, ad nezfen deg webrid axaṭer kra deg-sen usan-d si lebɛid.
3og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.
4Inelmaden-is rran-as-d : Ansi ara ɣ-d-yekk weɣṛum ara ten-yesseṛwun deg wemkan-agi yexlan ?
4Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?
5Sidna Ɛisa yesteqsa-ten : Acḥal n teḥbulin n weɣṛum i tesɛam ? Rran-as-ed : ?uṛ-nneɣ sebɛa teḥbulin !
5Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.
6Yenna i lɣaci ad qqimen ɣer lqaɛa. Dɣa yeddem-ed sebɛa teḥbulin-nni n weɣṛum, yeḥmed Sidi Ṛebbi, yebḍa-tent, yefka-tent i inelmaden-is feṛqen-tent i lɣaci.
6Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.
7Sɛan daɣen kra iselman ( iḥewtiwen ) imecṭaḥ. Yeḥmed daɣen Sidi Ṛebbi, yenna-yasen a ten-feṛqen i lɣaci.
7Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.
8?čan armi ṛwan. Rnan sagren-d azal n sebɛa iqecwalen.
8Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.
9Llan deg wazal n ṛebɛa alaf n yemdanen. Mi fukken lmakla, iserreḥ-asen ad uɣalen ɣer ixxamen-nsen.
9Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.
10Imiren kan yuli ɣer teflukt nețța d inelmaden-is, ṛuḥen ɣer leǧwahi n Dalmanuta.
10Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.
11Ṛuḥen-d ifariziyen, bdan țmeslayen d Sidna Ɛisa iwakken a t-jeṛṛben, ssutren-as ad ixdem lbeṛhan ara d-iṣubben seg igenni.
11Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.
12Sidna Ɛisa yerra-d nnehta, yenna : Acuɣer i yi-d-ssuturen lbeṛhan yemdanen n lǧil-agi ? S tideț aql-i nniɣ-awen : d lmuḥal a s-d-ițunefk lbeṛhan i lǧil-agi !
12Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.
13Dɣa yeǧǧa-ten, yerkeb daɣen di teflukt iwakken ad izger agummaḍ.
13Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.
14Inelmaden țțun ur wwin ara aɣṛum anagar yiwet n teḥbult i gellan ɣuṛ-sen di teflukt.
14Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.
15Sidna Ɛisa iweṣṣa-ten, yenna-yasen : ?adret iman-nwen ɣef temtunt ( iɣes ) n ifariziyen akk-d win n Hiṛudus.
15Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!
16Inelmaden qqaṛen wway gar asen : «Yenna-yaɣ-d ayagi imi ur d newwi ara aɣṛum.»
16Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.
17Mi geẓra ayen țxemmimen, yenna-yasen : Acuɣer tețxemimem ɣef weɣṛum ? Urɛad tfaqem ? Mazal ur tefhimem ara ?
17Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?
18 Eɛni qquṛen wulawen-nwen ? Tesɛam allen ur tețwalim ara, tesɛam imeẓẓuɣen ur tsellem ara ?
18Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu
19Ur tecfim ara mi bḍiɣ xemsa teḥbulin-nni n weɣṛum i xemsa alaf n yergazen, acḥal n iḍellaɛen n tsigar i tjemɛem ? Rran-as : Tnac iḍellaɛen.
19da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.
20I wasmi bḍiɣ sebɛa teḥbulin n weɣṛum i ṛebɛa alaf n yemdanen, acḥal n tqecwalin yeččuṛen ț-țisigar i d-tjemɛem ? Nnan-as : Sebɛa n tqecwalin.
20Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.
21Dɣa yenna-yasen : Werɛad tefhimem ihi ?
21Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?
22Ewwḍen ɣer temdint n Bitsayda. Wwin-as-d yiwen uderɣal, ḥellelen-t iwakken a t-yennal.
22Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.
23Sidna Ɛisa yeṭṭef afus i uderɣal-nni, yewwi-t beṛṛa n taddart. Yessers imetman ɣef wallen n uderɣal-nni, yessers ifassen is fell-as yesteqsa-t : Yella kra tețwaliḍ ?
23Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.
24Yerfed allen-is yenna : ?waliɣ imdanen am akken d ttjuṛ i gleḥḥun.
24Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.
25Sidna Ɛisa iɛawed issers-as ifassen ɣef wallen, mi gemmuqel uderɣal-nni, yuɣal-it-id yeẓri, ițwali akken ilaq.
25Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.
26Dɣa Sidna Ɛisa iceggeɛ-it ɣer wexxam-is, yenna-yas : Ur keččem ara ɣer taddart.
26Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.
27Sidna Ɛisa akk-d inelmaden-is ṛuḥen ɣer tudrin n Qiṣarya n Filibus. Deg webrid, yesteqsa-ten yenna yasen : D acu-yi ɣer lɣaci ?
27Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?
28Rran-as-d : Kra deg-sen qqaṛen d Yeḥya aɣeṭṭas i telliḍ, wiyaḍ qqaṛen d Sidna Ilyas, ma d wiyaḍ ḥesben-k d yiwen si lenbiya.
28De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.
29Yerna yesteqsa-ten : I kunwi, d acu-iyi ɣuṛ-wen ? Buṭrus yerra-yas : Keččini d Lmasiḥ. ( yeɛni win yextaṛ Ṛebbi )
29Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.
30Yumeṛ-iten iwakken ur țɛawaden i yiwen ayagi.
30Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.
31Sidna Ɛisa yebda yesselmad-iten yeqqaṛ : Mmi-s n bunadem ilaq ad yenɛețțab aṭas ; a t-nekkṛen lecyux d lmuqedmin imeqqranen akk-d lɛulama n ccariɛa. A t-nɣen, m'ara ɛeddin tlata wussan, a d-iḥyu si ger lmegtin.
31Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.
32Yenna-yasen-d ayagi ɛinani. Buṭrus ijbed-it weḥd-es, ilumm fell-as.
32Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.
33Sidna Ɛisa yezzi, imuqel inelmaden-is, yenna i Buṭrus : Wexxeṛ akkin fell-i a Cciṭan ! Ixemmimen-ik mačči n Ṛebbi, meɛna n yemdanen !
33Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.
34Sidna Ɛisa yessawel i lɣaci akk-d inelmaden-is, yenna-yasen : Ma yella win yebɣan ad iddu yid-i, ur ilaq ara ad ixemmem ɣef yiman-is, meɛna ilaq ad iqbel leɛtab ɣef ddemma n yisem-iw, ad ibbib amidag-is, a yi-d-itbeɛ.
34Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.
35Axaṭer win yebɣan ad isellek taṛwiḥt-is, a s-tṛuḥ ; ma d win ara yesṛuḥen tarwiḥt-is ɣef ddemma-w akk-d lexbaṛ n lxiṛ, a ț-isellek.
35For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.
36Ma yella irbeḥ-ed wemdan ddunit meṛṛa, acu n lfayda i gesɛa ma yesṛuḥ tudert-is ?
36For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?
37D acu ara yefk wemdan iwakken ad icafeɛ taṛwiḥt-is ?
37For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?
38Ma yella win yessetḥan yis-i akk-d imeslayen-iw ger lǧil-agi amednub, ifesden, ula d Mmi-s n bunadem ad issetḥi yis m'ara d-yas akk-d lmalayekkat iqedsen di lɛaḍima n baba-s.
38For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.