¹Chirix aßan li rey David quiâtinac riqßuineb chixjunileb li chßutchßûqueb aran. Quixye reheb: —Laj Salomón li cualal, li sicßbil ru xban li Dios, aßan toj sâj ut li cßanjel kßaxal nim xban nak li templo li tixyîb moco re cuînk ta. Re ban li nimajcual Dios.

¹Derefter sa kong David til alle dem som var kommet sammen: Salomo, min sønn, den eneste som Gud har utvalgt, er ung og vek, og arbeidet er stort; for den herlige bygning skal ikke være for et menneske, men for Herren Gud.

²Lâin xinyal inkße chixchßutubanquil chixjunil li tâcßanjelak re xyîbanquil lix templo li Dios. Xinchßutub li oro re li cßaßak re ru li tâyîbâk riqßuin oro, ut xinchßutub li plata re li tâyîbâk riqßuin plata ut li bronce re li tâyîbâk riqßuin bronce. Xinchßutub li hierro re li tâyîbâk riqßuin hierro ut li cheß re li tâyîbâk riqßuin cheß. Xinchßutub ajcuiß li châbil pec ónice ut li pec li terto xtzßak, joß ajcuiß li kßeki pec ut li pec jalan jalânk xbonol. Ut cuan ajcuiß nabal li châbil pec mármol.

²Av all min kraft har jeg samlet sammen for min Guds hus gull til det som skal være av gull, og sølv til det som skal være av sølv, og kobber til det som skal være av kobber, og jern til det som skal være av jern, og tre til det som skal være av tre, dessuten onyks-stener og andre edelstener, stener til innfatning, sorte glansstener og brokete stener - alle slags dyre stener og en mengde marmorstener.

³Usta ac xchßutla chixjunil li cßaßak re ru aßin, lâin tinqßue lin oro ut lin plata li xocxo inban, xban nak kßaxal cuan jun inrahom saß xbên lix templo li Kâcuaß lin Dios.

³Og fordi jeg har min Guds hus kjært, vil jeg også gi hvad jeg eier av gull og sølv, til min Guds hus - foruten alt det jeg har samlet sammen til det hellige hus,

⁴Tinqßue cuib mil riqßuin cuib ciento quintal li tzßakal oro ut ôb mil riqßuin oxcßâl quintal li tzßakal plata li ac isinbil xtzßajnil. Aßan li tâcßanjelak re xletzbal chiru li tzßac saß eb li cab.

⁴tre tusen talenter gull, gull fra Ofir, og syv tusen talenter renset sølv til å klæ tempelrummenes vegger med,

⁵Li oro ut li plata, aßan tâcßanjelak chiruheb li teßcßanjelak riqßuin li oro ut li plata. ¿Ma cuan saß êyânk lâex na-ala saß xchßôl xqßuebal xmayej re xyîbanquil lix templo li Dios? chan laj David.

⁵så der kan være gull og sølv til alt det som skal være av gull og av sølv, og til alle slags arbeid av kunstneres hender. Hvem er nu villig til idag å fylle sin hånd med gaver til Herren?

⁶Ut eb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb li junjûnk xtêpaleb laj Israel, joß eb ajcuiß li nequeßtaklan saß xbêneb li soldado, ut eb li nequeßtaklan saß xbên li cßaßru re li rey, queßxqßue xmayejeb joß qui-ala saß xchßôleb.

⁶Da kom de villig med gaver, både familienes overhoder og Israels stammehøvdinger og høvedsmennene over tusen og over hundre og opsynsmennene over kongens arbeid:

⁷Aßin xqßuial li queßxqßue re xyîbanquil li templo: Oxib mil riqßuin cuakxakib ciento quintal riqßuin lajêb roxcßâl quintal li oro, ut lajêb mil chi tumin oro. Queßxqßue ajcuiß cuukub mil quintal riqßuin cuib ciento riqßuin oxcßâl quintal li plata, ut oxlaju mil quintal riqßuin cuib ciento quintal li kßan chßîchß bronce, ut queßxqßue ajcuiß cablaju xcâcßâl mil quintal riqßuin cuakib ciento quintal li cauhil chßîchß hierro.

⁷Fem tusen talenter og ti tusen dariker gull og ti tusen talenter sølv og atten tusen talenter kobber og hundre tusen talenter jern gav de til arbeidet på Guds hus;

⁸Ut eb li cuan tertôquil pec riqßuineb queßxqßue re tâqßuehekß saß li naßajej li naxocman cuiß li terto xtzßak re li templo. Laj Jehiel, ralal laj Gersón, aßan li na-iloc re li terto xtzßak.

⁸og de som eide edelstener, gav dem til skatten i Herrens hus, som gersonitten Jehiel hadde opsyn over.

⁹Cßajoß nak queßsahoß xchßôleb li cristian xban nak chi anchaleb xchßôl queßxqßue re li Kâcuaß li joß qßuial qui-ala saß xchßôleb.

⁹Og folket gledet sig over at de gav så villig; for med udelt hjerte gav de frivillig sine gaver til Herren; kong David gledet sig også storlig.

¹⁰Joßcan ajcuiß li rey David. Cßajoß nak quisahoß saß xchßôl. Ut quixlokßoni li Kâcuaß Dios chiruheb chixjunileb li chßutchßûqueb aran ut quixye: —Lokßoninbilat taxak, at nimajcual Dios. Lâat lix Dios laj Israel li kaxeßtônil yucuaß chalen chak junxil ut toj chalen anakcuan.

¹⁰Og David lovet Herren i hele forsamlingens påhør, og han sa: Lovet være du, Herre, vår far Israels Gud, fra evighet og til evighet!

¹¹At Kâcuaß, âcue lâat li cuanquilal, li lokßal ut li lokßonîc. Âcßulub nak tâqßuehekß âlokßal ut tânimâk âcuu. Chixjunil li cßaßru cuan, âcue lâat, joß li cuan saß choxa, joß ajcuiß li cuan saß ruchichßochß. Âcue lâat li cuanquilal. Lâat li kßaxal nim âcuanquil saß xbên chixjunil.

¹¹Dig, Herre, tilhører storheten og makten og æren og herligheten og majesteten, ja alt i himmelen og på jorden; ditt, Herre, er riket, og du er ophøiet over alt og har alt i din makt.

¹²Lâat nacatqßuehoc re li biomal ut li lokßal. Lâat yal âcue saß xbên chixjunil. Saß âcuukß cuan li cacuilal ut li cuanquilal. Lâat nacatqßuehoc re li junjûnk lix cacuilal ut lix cuanquilal.

¹²Rikdom og ære kommer fra dig, og du råder over alle ting; i din hånd er styrke og makt, og i din hånd står det å gjøre hvad som helst stort og sterkt.

¹³Joßcan ut nak lâo nakanima âcuu ut nakaqßue xlokßal lâ santil cßabaß, at Kâcuaß, at kaDios.

¹³Så priser vi nu dig, vår Gud, og lover ditt herlige navn.

¹⁴¿Chanru nak lâin tinqßue cßaßru âcue? Ut, ¿chanru nak eb lin tenamit teßxqßue li na-ala saß xchßôleb xqßuebal âcue? Lâo mâcßaß cuan ke. Chixjunil li nakaqßue âcue, lâat ajcuiß xatqßuehoc ke.

¹⁴For hvem er vel jeg, og hvad er mitt folk, at vi skulde være i stand til å gi en frivillig gave som denne. Fra dig kommer det alt sammen, og av det som din hånd har gitt oss, har vi gitt dig.

¹⁵Lâo chanchano li jalaneb xtenamit châcuu xban nak lâo yal numelo joß eb li kaxeßtônil yucuaß. Li kayußam arin saß ruchichßochß saß junpât tâosokß.

¹⁵For vi er fremmede for ditt åsyn og gjester, som alle våre fedre; som en skygge er våre dager på jorden og uten håp*. / {* om nogen forandring heri.}

¹⁶At Kâcuaß, at kaDios, chixjunil li xkachßutub re takayîb lâ templo re xlokßoninquil lâ santil cßabaß, lâat xatqßuehoc ke. Lâat aj êchal re chixjunil.

¹⁶Herre vår Gud! Alle disse rikdommer som vi har samlet sammen for å bygge dig et hus for ditt hellige navn, de kommer fra din hånd, og ditt er det alt sammen.

¹⁷At inDios, lâin ninnau nak lâat nacanau li cßaßru nanumeß saß li kacßaßux. Nacuulac châcuu li tîquilal. Joßcan nak lâin chi anchal inchßôl xinqßue âcue chixjunil aßin. Ut anakcuan xinqßue retal nak chi saheb saß xchßôleb chixjunileb lâ tenamit li chßutchßûqueb arin xeßxqßue âcue lix mayejeb.

¹⁷Jeg vet, min Gud, at du ransaker hjerter og har behag i opriktighet; av et opriktig hjerte har jeg villig gitt dig alt dette, og med glede har jeg nu sett hvorledes ditt folk som står her, frivillig har gitt dig sine gaver.

¹⁸At nimajcual Dios, lâat lix Dioseb laj Abraham, laj Isaac, ut laj Israel li kaxeßtônil yucuaß. Chatenkßaheb lâ tenamit re nak junelic taxak cuânk saß xchßôleb li naßleb aßin ut tîcakeb xchßôl châcuu.

¹⁸Herre, du Abrahams, Isaks og Israels, våre fedres Gud! La dette alltid være ditt folks hjertelag og tanker, og vend deres hjerte til dig!

¹⁹Nintzßâma châcuu nak tâtenkßa laj Salomón li cualal. Tîcak taxak xchßôl re nak tixbânu li cßaßru naxye saß lâ chakßrab. Tixbânu taxak chixjunil li cßanjel ut tixyîb taxak lâ templo li ac xincauresi chixjunil li cßaßak re ru re xyîbanquil, chan laj David.

¹⁹Og gi min sønn Salomo et udelt hjerte til å holde dine bud, dine vidnesbyrd og dine lover og utføre det alt sammen og bygge den herlige bygning som jeg har samlet forråd til.

²⁰Chirix aßan laj David quixye reheb chixjunileb li tenamit li chßutchßûqueb aran: —Lokßonihomak li Kâcuaß li kaDios, chan. Ut chixjunileb queßxlokßoni li Kâcuaß, lix Dioseb lix xeßtônil yucuaß. Queßxcuikßib ribeb saß chßochß chiru li Kâcuaß ut chiru ajcuiß li rey.

²⁰Derefter sa David til hele forsamlingen: Lov Herren eders Gud! Og hele forsamlingen lovet Herren, sine fedres Gud, og bøide sig og kastet sig ned for Herren og for kongen.

²¹Cuulajak chic queßmayejac chiru li Kâcuaß ut queßxcßat lix mayejeb. Queßxmayeja jun mil li toro, jun mil li carner, ut jun mil li carner li toj sâjeb. Ut queßxmayeja ajcuiß li vino. Queßxmayeja nabal lix mayej saß xcßabaßeb chixjunileb laj Israel.

²¹Så bar de slaktoffere frem for Herren; og dagen efter ofret de brennoffere til Herren: tusen okser, tusen værer, tusen lam, med tilhørende drikkoffere, og slaktoffere i mengde for hele Israel.

²²Queßcuaßac ut queßucßac chiru li Kâcuaß saß li cutan aßan chi kßaxal sa saß xchßôleb. Ut queßxxakab cuißchic xcaß sut laj Salomón li ralal laj David chokß xreyeb. Ut chiru li Kâcuaß queßxqßue li aceite saß xjolom re xxakabanquil chokß rey ut queßxxakab laj Sadoc chokß aj tij.

²²Og den dag åt og drakk de for Herrens åsyn med stor glede, og de gjorde annen gang* Davids sønn Salomo til konge og salvet ham til en Herrens fyrste og Sadok til prest. / {* første gang 1KR 23, 1. 1KG 1, 33 fg.}

²³Ut laj Salomón qui-oc chokß rey saß xbêneb lix tenamit li Dios chokß rêkaj laj David lix yucuaß. Us na-el chiru chixjunil li naxbânu. Ut chixjunileb laj Israel queßxbânu li cßaßru quixye laj Salomón.

²³Og Salomo satt på Herrens trone som konge i sin far Davids sted; han hadde lykken med sig, og hele Israel var ham lydig,

²⁴Chixjunileb li cuanqueb xcuanquil joß eb ajcuiß li cauheb rib chi pletic ut chixjunileb li ralal laj David queßxqßue xlokßal li rey Salomón.

²⁴og alle høvdingene og heltene og likeså alle kong Davids sønner hyldet kong Salomo.

²⁵Ut li Kâcuaß quixnimobresi xcuanquil laj Salomón chiruheb chixjunileb laj Israel. Mâ jun chic rey quicuan nak toj mâjiß na-oc saß xcuanquil laj Salomón quiqßueheß xlokßal joß laj Salomón.

²⁵Og Herren lot Salomo bli overmåte stor for hele Israels øine og gav ham en kongelig herlighet som ingen konge i Israel før ham hadde hatt.

²⁶Laj David li ralal laj Isaí quicuan chokß xreyeb li tenamit Israel.

²⁶David, Isais sønn, hadde vært konge over hele Israel.

²⁷Caßcßâl chihab quicuan chokß xreyeb laj Israel. Cuukub chihab quicuan saß xcuanquil aran Hebrón. Ut oxlaju xcaßcßâl chihab quicuan saß xcuanquil aran Jerusalén.

²⁷Den tid han var konge over Israel, var firti år; i Hebron regjerte han i syv år, og i Jerusalem regjerte han i tre og tretti år.

²⁸Ac tîx chic chi us laj David nak quicam. Najt rok lix yußam ut cuan xlokßal ut xbiomal. Ut aß chic laj Salomón li ralal, aßan li qui-oc chokß xreyeb laj Israel chokß rêkaj laj David.

²⁸Og han døde i høi alder, mett av dager, rikdom og ære, og hans sønn Salomo blev konge i hans sted.

²⁹Chixjunil li quilajxbânu laj David, chalen saß xticlajic nak qui-oc chokß rey ut toj nak quixrak lix cßanjel tzßîbanbil retal saß lix hu li profeta Samuel ut tzßîbanbil ajcuiß retalil saß eb lix hu li profeta Natán ut li profeta Gad.Tzßîbanbil retalil chanru nak quitaklan ut chanru lix cuanquil li rey David. Ut tzßîbanbil ajcuiß retalil li cßaßru quixcßul aßan joß eb ajcuiß laj Israel. Ut tzßîbanbil retalil li cßaßru queßxcßul eb li jalan tenamit.

²⁹Hvad som er å fortelle om kong David, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i seeren Samuels krønike og i profeten Natans krønike og i seeren Gads krønike;

³⁰Tzßîbanbil retalil chanru nak quitaklan ut chanru lix cuanquil li rey David. Ut tzßîbanbil ajcuiß retalil li cßaßru quixcßul aßan joß eb ajcuiß laj Israel. Ut tzßîbanbil retalil li cßaßru queßxcßul eb li jalan tenamit.

³⁰der er og fortalt om hele hans regjering og hans store gjerninger og om de tider som kom over ham og Israel og over alle andre land og riker.