¹Ut laj Samuel quixchap jun li chßina botella li aceite. Quixhoy saß xjolom laj Saúl. Quirutzß ru ut quixye re: —Li Kâcuaß xsicß âcuu re tattaklânk saß xbên li tenamit Israel.

¹Og Samuel tok en oljekrukke og helte den ut over hans hode, og han kysset ham og sa: Nu har Herren salvet dig til fyrste over sin arv.

²Anakcuan nak tat-êlk cuiqßuin tâcßuleb cuib li cuînk cuan cuiß li muklebâl re lix Raquel aran Selsa, saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Benjamín. Eb li cuînk aßan teßxye âcue, “Eb li bûr li yôcat chixsicßbal ac xeßtauheß. Incßaß chic yô chi cßoxlac lâ yucuaß chirixeb. Ra ban xchßôl châcuix lâat. Ut yô chixyebal, ¿Cßaßru tinbânu? Incßaß nacßulun li cualal,” chan.

²Når du idag går fra mig, skal du møte to menn ved Rakels grav på grensen av Benjamin i Selsah, og de skal si til dig: Aseninnene som du gikk ut for å lete efter, er funnet; din far tenker ikke mere på dem, men er nu urolig for eder og sier: Hvad skal jeg gjøre for å få min sønn igjen?

³Lâat tat-êlk saß li naßajej aßan ut tatxic toj tatcuulak cuan cuiß li nimla cheß ji aran Tabor. Aran tâcßuleb oxib li cuînk li yôqueb chi xic Bet-el chixlokßoninquil li Dios. Li jun yôk chixcßambal oxib li cocß chibât. Li xcab yôk chixcßambal oxib li caxlan cua. Ut li rox yôk chixcßambal jun botella li vino.

³Og når du går videre derfra og kommer til Tabors ek, skal du der møte tre menn som er på vei op til Gud i Betel, en som bærer tre kje, og en som bærer tre brød, og en som bærer en skinnsekk med vin.

⁴Teßxqßue xsahil âchßôl ut teßxqßue âcue cuib li caxlan cua. Chacßulak li caxlan cua chiruheb.

⁴De skal hilse på dig og gi dig to brød, og dem skal du ta imot.

⁵Laj Samuel quixye ajcuiß re laj Saúl: —Chirix chic aßan lâat tatxic toj Gabaa bar nequeßxlokßoni cuiß li Dios saß li naßajej li cuan cuiß lix muhebâleb laj filisteo. Nak tat-oc saß li tenamit aßan, tâcßuleb jun chßûtal li profeta li yôkeb chi cubec saß li tzûl. Yôkeb chixchßeßbal lix salterio, lix pandero, lix xôlb joß eb ajcuiß lix arpa re xlokßoninquil li Dios.

⁵Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrene har sine vaktposter; og når du kommer der til byen, skal du treffe på en flokk profeter som kommer ned fra haugen med harpe og tromme og fløite og citar foran sig, og selv er de i en profetisk henrykkelse.

⁶Ut lâat tâcuecßa lix cuanquil lix musikß li Dios nak tâchâlk saß âbên. Tat-oc chi lokßonînc rochbeneb. Ut chalen saß li cutan aßan jalanak chic lâ naßleb.

⁶Og Herrens Ånd skal komme over dig, så du skal gripes av profetisk henrykkelse likesom de og bli til et annet menneske.

⁷Nak tâcßul li cßaßak re ru aßin, lâat tâbânu li cßaßru nacacuecßa nak us xbânunquil xban nak li Kâcuaß cuânk âcuiqßuin.

⁷Når du ser at disse tegn inntreffer, da gjør hvad du får leilighet til! For Gud er med dig.

⁸Lâat xbên cua tatxic chicuu aran Gilgal. Aran tinâcuoybeni cuukub cutan toj tincuulak. Ut tinmayeja li cßatbil xul ut tinmayejak ajcuiß re xcßambal kib saß usilal chiru li Dios. Toj aran tinye âcue cßaßru tâbânu, chan laj Samuel.

⁸Gå du før mig ned til Gilgal, så skal jeg komme ned til dig for å ofre brennoffer og takkoffer; syv dager skal du bie, inntil jeg kommer til dig, og da skal jeg la dig få vite hvad du skal gjøre.

⁹Nak laj Saúl quixsukßisi rib re nak tâêlk riqßuin laj Samuel, li Dios quixjalanobresi lix naßleb. Ut quilajcßulman chixjunil li cßaßru quixye laj Samuel saß li cutan aßan.

⁹Da nu Saul vendte sig og gikk sin vei fra Samuel, da gav Gud ham et annet hjerte, og samme dag traff alle disse tegn inn.

¹⁰Mokon nak laj Saúl quicuulac Gabaa rochben lix môs, queßxcßul li jun chßûtal li profetas yôqueb chi cubec saß li tzûl. Yôqueb chixlokßoninquil li Kâcuaß. Ut laj Saúl quirecßa lix cuanquil li Dios nak quichal saß xbên ut qui-oc chi yehoc râtin profeta rochbeneb.

¹⁰Da de kom til Gibea, kom en flokk profeter ham i møte; da kom Guds Ånd over ham, og han blev grepet av profetisk henrykkelse midt iblandt dem.

¹¹Eb li queßnaßoc ru laj Saúl nak toj mâjiß naxcßul xcuanquil li Dios, queßril nak yô chixlokßoninquil li Kâcuaß rochbeneb li profeta. Queßxye chi ribileb rib: —¿Cßaßru xcßul laj Saúl li ralal laj Cis? Joß li profeta chic, chanqueb.

¹¹Og da alle de som kjente ham før, så at han var grepet av henrykkelse likesom profetene, da sa folket til hverandre: Hvad er det som har hendt med Kis' sønn? Er også Saul blandt profetene?

¹²Ut cuanqueb ajcuiß li queßxye: —¿Ma mâcuaß ta biß aßan li ralal laj Cis? chanqueb. Ut riqßuin aßan queßxtiquib xyebal li âtin: “¿Ma profeta ajcuiß laj Saúl?”

¹²Da svarte en mann derfra og sa: Hvem er da far til disse? Derfor er det blitt til et ordsprog: Er også Saul blandt profetene?

¹³Nak laj Saúl quirakeß chi lokßonînc saß xyânkeb li profetas, cô saß rochoch.

¹³Da hans profetiske henrykkelse hadde hørt op, kom han til offerhaugen,

¹⁴Jun li rican laj Saúl quixye re laj Saúl ut re lix môs: —¿Bar xexcuulac chak?— Ut laj Saúl quixye re: —Xocuulac chak chixsicßbaleb lix bûr lin yucuaß. Abanan incßaß xkatauheb. Xcôo riqßuin laj Samuel, chan.

¹⁴og Sauls farbror* sa til ham og hans dreng: Hvor har I vært? Han svarte: Vi har vært ute og lett efter aseninnene, og da vi ikke så noget til dem, gikk vi til Samuel. / {* 1SA 14, 50.}

¹⁵Li rican quixye re: —Bânu usilal. Ye cue cßaßru xye âcue laj Samuel, chan.

¹⁵Da sa Sauls farbror: Kjære, fortell mig hvad Samuel sa til eder!

¹⁶Laj Saúl quixye re: —Laj Samuel xye ke nak ac xeßtauheß lix bûr lin yucuaß, chan. Abanan incßaß quixye re li rican nak laj Samuel quixye nak aßan tâoc chokß xreyeb laj Israel.

¹⁶Saul svarte sin farbror: Han fortalte oss at aseninnene var funnet. Men det som Samuel hadde sagt om kongedømmet, fortalte han ham ikke.

¹⁷Mokon chic laj Samuel quixtakla xchßutubanquileb li tenamit chiru li Kâcuaß aran Mizpa.

¹⁷Så kalte Samuel folket sammen til Herren, til Mispa.

¹⁸Ut quixye reheb: —Joßcaßin xye li Kâcuaß lê Dios lâex aj Israel. “Lâin quin-isin chak êre aran Egipto. Quexincol saß rukßeb laj Egipto ut quexincol ajcuiß saß rukßeb chixjunileb li tenamit li queßrahobtesin chak êre.”

¹⁸Og han sa til Israels barn: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg førte Israel op fra Egypten og fridde eder ut fra egypterne og fra alle de riker som undertrykte eder.

¹⁹Abanan lâex xetzßektâna li Kâcuaß lê Dios, li quicoloc êre chiruheb li raylal ut li chßaßajquilal li cuanquex cuiß. Anakcuan lâex nequeye: Lâo takaj junak karey, chanquex. Joßcan nak anakcuan us têchßutub êrib chiru li Kâcuaß chi têp, aß yal chanru xqßuial li junjûnk chßûtal, chan laj Samuel.

¹⁹Men I har nu forkastet eders Gud, han som frelste eder ut av alle eders ulykker og trengsler, og sagt til ham: Nei, en konge skal du sette over oss! Så still eder nu frem for Herrens åsyn efter eders stammer og ætter!

²⁰Laj Samuel quixbokeb chixjunileb lix têpaleb laj Israel. Ut li Kâcuaß quixsicß ru li xtêpaleb li ralal xcßajol laj Benjamín.

²⁰Så lot Samuel alle Israels stammer gå frem, og loddet falt på Benjamins stamme.

²¹Ut queßbokeß li junjûnk chßûtal li ralal xcßajol laj Benjamín. Ut li jun chßûtal li ralal xcßajol laj Matri queßsiqßueß ru. Ut saß xyânkeb aßan quisiqßueß ru laj Saúl, li ralal laj Cis. Queßxsicß saß xyânkeb, abanan mâ ani aran.

²¹Så lot han Benjamins stamme gå frem efter sine ætter, og loddet falt på Matris ætt, og derefter falt loddet på Saul, Kis' sønn. Og de lette efter ham, men kunde ikke finne ham.

²²Nak incßaß queßxtau, queßxye re li Kâcuaß: —¿Ma cuan saß kayânk li cuînk li xasicß ru? chanqueb. Ut li Dios quixye reheb: —Laj Saúl cuan saß êyânk. Xmuk rib saß xyânk li îk, chan.

²²Da spurte de atter Herren: Er det kommet nogen annen hit? Herren svarte: Han holder sig skjult ved trosset.

²³Queßcôeb saß junpât ut coxeßxcßam chak laj Saúl. Queßxxakab chiruheb li tenamit, ut queßxqßue retal nak laj Saúl, aßan li kßaxal najt rok chiruheb chixjunileb.

²³Da sprang de avsted og hentet ham derfra, og han gikk frem midt iblandt folket, og han var et hode høiere enn alt folket.

²⁴Laj Samuel quixye reheb li tenamit: —Aßan aßin li quixsicß ru li Kâcuaß. Mâ ani naru xjuntakßêtanquil riqßuin li cuînk aßin, chan. Ut eb li tenamit queßxjap re chi saheb saß xchßôl ut queßxye: —Najt taxak chicuânk li karey, chanqueb.

²⁴Og Samuel sa til alt folket: Her ser I ham som Herren har utvalgt! Det er ingen som han blandt alt folket. Da jublet alt folket og ropte: Kongen leve!

²⁵Ut laj Samuel quixye reheb li tenamit chanru nak tâtaklânk li rey saß xbêneb ut quixtzßîba li chakßrab aßan saß jun li hu. Li hu aßan queßxcßûla saß li rochoch li Dios.

²⁵Så talte Samuel til folket om kongedømmets rett og skrev det op i en bok; den la han ned for Herrens åsyn. Derefter lot Samuel alt folket fare, hver til sitt hjem.

²⁶Tojoßnak laj Samuel quixtaklaheb li tenamit saß li rochocheb. Ut laj Saúl cô ajcuiß saß li rochoch aran Gabaa. Ut queßcôeb chirix li cuînk li cauheb rib chi pletic, eb li cuînk li queßecßasîc xchßôleb xban li Dios.Abanan cuanqueb li incßaß useb xnaßleb. Queßxye: —¿Ma aßan li cuînk li tâcolok ke? chanqueb. Ut xicß queßril laj Saúl ut incßaß queßxqßue xmâtan. Abanan laj Saúl incßaß quixqßue saß xchßôl li cßaßru queßxbânu.

²⁶Saul drog og hjem til Gibea, og med ham fulgte den flokk hvis hjerte Gud hadde rørt ved.

²⁷Abanan cuanqueb li incßaß useb xnaßleb. Queßxye: —¿Ma aßan li cuînk li tâcolok ke? chanqueb. Ut xicß queßril laj Saúl ut incßaß queßxqßue xmâtan. Abanan laj Saúl incßaß quixqßue saß xchßôl li cßaßru queßxbânu.

²⁷Men nogen ugudelige mennesker sa: Hvad hjelp skal denne kunne gi oss? Og de ringeaktet ham og kom ikke med gaver til ham; men han lot som han ikke merket det.