¹Saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Benjamín quicuan jun li cuînk aj Cis xcßabaß. Aßan jun li cuînk naßno ru. Aßan li ralal laj Abiel. Ut laj Abiel, aßan li ralal laj Zeror. Ut laj Zeror, aßan li ralal laj Becorat. Ut laj Becorat, aßan li ralal laj Afía.

¹Det var en mann av Benjamin som hette Kis, sønn til Abiel, sønn til Seror, sønn til Bekorat, sønn til Afiah, sønn til en benjaminitt; han var en mektig mann.

²Laj Cis cuan jun li ralal aj Saúl xcßabaß. Toj sâj ut cßajoß xchakßal ru. Aßan li kßaxal chßinaßus ut li kßaxal najt rok saß xyânkeb laj Israel.

²Han hadde en sønn som hette Saul, en ung og vakker mann; det fantes ingen mann blandt Israels barn som var vakrere enn han; han var et hode høiere enn alt folket.

³Saß jun li cutan queßsach lix bûr laj Cis. Quixye re laj Saúl: —Cauresi âcuib ut tatxic chixsicßbaleb lin bûr. Tâcßam jun li môs châcuix nak tatxic, chan.

³En dag kom Kis', Sauls fars aseninner bort for ham, og Kis sa til sin sønn Saul: Ta en av drengene med dig og dra avsted og let efter aseninnene!

⁴Cô laj Saúl ut quixsiqßui saß chixjunil lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Ut quixsiqßui ajcuiß saß li naßajej Salisa. Abanan incßaß quixtauheb lix bûr lix yucuaß. Quixsiqßui ajcuiß saß li naßajej Saalim ut saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Benjamín. Chi moco aran quixtauheb.

⁴Så gikk han over Efra'im-fjellet og gjennem Salisa-bygden, men de fant dem ikke; så gikk de gjennem Sa'alim-bygden, men der var de ikke; derefter gikk han gjennem Benjamins land, men de fant dem ikke der heller.

⁵Nak queßcuulac saß lix naßaj laj Zuf, laj Saúl quixye re lix môs: —Sukßîko saß kochoch. Mâre incßaß chic naxcßoxlaheb lix bûr lin yucuaß. Mâre chikix chic lâo yô xcßaßux, chan.

⁵Da de kom til Suf-bygden, sa Saul til drengen som var med ham: Kom, la oss gå hjem igjen! Ellers kunde min far bli urolig for oss, istedenfor å tenke på aseninnene.

⁶Li môs quixye re: —Saß li tenamit aßin cuan jun li profeta naßno ru xban nak chixjunil li cßaßru naxye nacßulman. Toxic chirilbal. Mâre aßan tixye ke bar takatau eb li bûr, chan.

⁶Men han svarte ham: I denne by er det en Guds mann som det går stort ord av; alt hvad han sier, slår til. La oss nu gå dit! Han kan visst si oss noget om det vi går efter.

⁷Laj Saúl quixye re: —Us. Yoßo riqßuin. Aban, ¿cßaßru takasi re li profeta? Mâcßaß chic cuan ke. Mâcßaß chic kacua saß li kabôls, chan.

⁷Da sa Saul til sin dreng: Men om vi nu går dit, hvad skal vi da ha med oss til mannen? Vi har ikke mere brød igjen i våre skrepper, og vi har ingen gave å gi Guds-mannen; hvor meget har vi med oss?

⁸Li môs quixye: —Cuan jun inchßina tumin plata. Takasi aßan re li profeta re nak tixcßut chiku li be takacßam, chan.

⁸Så tok drengen igjen til orde og sa til Saul: Her har jeg hos mig en fjerdedel sekel sølv; den vil jeg gi til Guds-mannen, så sier han oss nok hvad vei vi skal gå.

⁹(Saß eb li cutan aßan cui queßraj xnaubal cßaßru naraj li Dios, queßxye, “Yoßo riqßuin laj kße”, chanqueb, xban nak junxil “aj kße” nequeßxye reheb. Anakcuan profeta chic nequeßxye reheb.)

⁹Fordum sa folk i Israel når de gikk avsted for å få vite Guds vilje: Kom, la oss gå til seeren! For den som nu kalles profet, kaltes fordum seer.

¹⁰Ut laj Saúl quixye re: —Us li xaye. Yoßo.— Ut queßcôeb saß li tenamit riqßuin lix profeta li Dios.

¹⁰Saul sa til sin dreng: Du har rett; kom, la oss gå! Så gikk de til byen hvor Guds-mannen var.

¹¹Nak yôqueb chi taksînc saß li tzûl, queßxcßul li tukß ix li yôqueb chi xic chixcßambal xhaßeb. Queßxpatzß reheb: —¿Ma arin cuan laj kße? chanqueb.

¹¹Da de gikk op bakken som førte til byen, møtte de nogen piker som kom ut for å hente vann, og de sa til dem: Er seeren her?

¹²Eb li tukß ix queßxye re: —Arin cuan. Caßchßin chic mâ nequexcuulac. Sêbahomak êrib chi xic re nak têtau. Xcßulun anakcuan xban nak tento nak tâmayejak chiru li Kâcuaß saß xbên li artal li cuan saß li tzûl.

¹²De svarte dem og sa: Ja, nettop nu er han her. Skynd dig nu! Idag er han kommet til byen, fordi folket idag holder offerfest på haugen.

¹³Nak tex-oc saß li tenamit, texxic riqßuin saß junpât nak toj mâjiß naxic chi mayejac saß li tzûl saß xcßabaßeb li tenamit. Eb li bokbileb incßaß teßcuaßak cui toj mâjiß nacuulac aßan. Tento nak li profeta târosobtesi li mayej xbên cua, tojoßnak teßcuaßak li tenamit. Ayukex anakcuan ut têtau li profeta, chanqueb.

¹³Når I kommer inn i byen, finner I ham straks før han går op på haugen til måltidet; for folket går ikke til bords før han kommer, fordi han skal velsigne offeret; først derefter setter de innbudne sig til bords. Gå bare op! For nettop nu kan I treffe ham.

¹⁴Eb aßan yôqueb chi xic toj retal queßcuulac saß li tenamit. Nak yôqueb chi oc saß li oquebâl, queßril laj Samuel yô chak chi châlc cuanqueb cuiß. Yô chi xic saß xbên li tzûl re tâmayejak.

¹⁴Så gikk de op til byen, og med det samme de kom inn i byen, kom Samuel ut imot dem for å gå op på haugen.

¹⁵Jun cutan chic mâ nacuulac laj Saúl, nak li Dios quiâtinac riqßuin ut quixye re:

¹⁵Men dagen før Saul kom, hadde Herren varslet Samuel og sagt:

¹⁶—Saß ajcuiß li ôr aßin cuulaj tintakla âcuiqßuin jun li cuînk. Li cuînk aßan xcomoneb li ralal xcßajol laj Benjamín. Lâat tâqßue li aceite saß xjolom xban nak aßan li xinsicß ru re tâtaklânk saß xbêneb laj Israel lin tenamit. Aßan tâcolok reheb chiruheb laj filisteo. Lâin nacuil xtokßobâl ruheb lin tenamit nak nequeßxyâba incßabaß, chan.

¹⁶På denne tid imorgen vil jeg sende en mann fra Benjamins land til dig; ham skal du salve til fyrste over mitt folk Israel, og han skal frelse mitt folk av filistrenes hånd; for jeg har sett til mitt folk, fordi deres rop er steget op til mig.

¹⁷Nak laj Samuel quiril ru laj Saúl, li Kâcuaß quixye re: —Aßan aßin li cuînk li xinye âcue. Aßan tâtaklânk saß xbêneb lin tenamit, chan.

¹⁷Da nu Samuel så Saul, sa Herren til ham: Se, det er den mann om hvem jeg har sagt til dig: Han skal styre mitt folk.

¹⁸Nak cuanqueb saß li oquebâl re li tenamit, laj Saúl quinachßoc riqßuin laj Samuel ut quixye re: —Bânu usilal, ye cue bar cuan li rochoch laj kße, chan.

¹⁸Så gikk Saul frem til Samuel midt i porten og sa: Si mig hvor seeren bor!

¹⁹Laj Samuel quixye re: —Lâin li profeta li nacasicß. Yoßo saß xbên li tzûl. Lâat tatxic xbên cua chicuu xban nak anakcuan tatcuaßak cuochben. Cuulaj tinye âcue li cßaßru tâcuaj xnaubal ut naru ajcuiß tatxic cuulaj.

¹⁹Samuel svarte Saul og sa: Jeg er seeren. Gå foran mig op på haugen! I skal ete med mig idag; imorgen tidlig når jeg lar dig fare, skal jeg si dig alt det du tenker på.

²⁰Matcßoxlac chic chirixeb li bûr li ac cuan oxib cutan xsachiqueb. Ac xeßtauheß chic. ¿Ma mâcuaß ta biß lâat joß eb ajcuiß li ralal xcßajol lâ yucuaß li yôqueb chirajbal ru chixjunileb laj Israel? chan.

²⁰Og aseninnene som kom bort for dig idag for tre dager siden, dem skal du ikke være urolig for; de er funnet. Og hvem tilhører alt det beste i Israel om ikke dig og hele din fars hus?

²¹Laj Saúl quixye re: —Lâin xcomoneb li ralal xcßajol laj Benjamín, li incßaß qßuiheb saß xyânkeb laj Israel. Ut lâo li ralal xcßajol li kayucuaß, mâcßaß kacuanquil saß xyânkeb chixjunileb li ralal xcßajol laj Benjamín. ¿Cßaßut nak nacaye cue chixjunil aßin? chan.

²¹Saul svarte og sa: Er jeg ikke en benjaminitt, hører jeg ikke til en av de minste blandt Israels stammer, og er ikke min ætt den ringeste av alle ætter i Benjamins stamme? Hvorfor taler du da således til mig?

²²Tojoßnak laj Samuel quixcßam laj Saúl rochben lix môs saß li nimla naßajej li oqueb cuiß re chi cuaßac. Quixqßueheb xnaßajeb saß xjolom li mêx li chunchûqueb cuiß li lajêb xcaßcßâl chi ulaß.

²²Men Samuel tok Saul og hans dreng og førte dem til festsalen og lot dem sette sig øverst blandt de innbudne - det var omkring tretti menn.

²³Laj Samuel quixye re laj cßubanel: —Cßam chak li tib li xinqßue âcue re tâxoc xjunes, chan.

²³Og Samuel sa til den mann som kokte maten: Kom hit med det stykke jeg gav dig og sa du skulde gjemme!

²⁴Ut laj cßubanel quixcßam chak li raß li carner ut quixqßue saß mêx chiru laj Saúl. Laj Samuel quixye re: —Cueß lix tibel âcua xocbil chokß âcue. Cuaßin. Li xtibel âcua aßin xocbil chokß âcue re tâtzaca saß li cutan aßin nak xinbokeb li ulaß chi cuaßac, chan. Ut laj Saúl quicuaßac rochben laj Samuel saß li cutan aßan.

²⁴Da kom mannen frem med låret og fettet som var på det, og satte det foran Saul; og Samuel sa: Se, her er det som var gjemt, satt frem for dig; et nu! For til denne stund blev det gjemt for dig, dengang jeg sa: Jeg har innbudt folket. Så åt Saul den dag sammen med Samuel.

²⁵Chirix aßan, queßcube chak saß li tzûl ut queßcôeb saß xbên li rochoch. Aran quiâtinac laj Samuel riqßuin.

²⁵Derefter gikk de ned fra haugen og inn i byen, og han satt og talte med Saul på taket.

²⁶Cuulajak chic nak ac sakêuc re, laj Samuel quixbok laj Saúl ut quixye re: —Cauresi âcuib chi xic xban nak anakcuan tatinchakßrabi, chan. Laj Saúl quicuacli ut queßcôeb xcaßbichaleb.Nak queßcuulac chire li tenamit, laj Samuel quixye re laj Saúl: —Ye re lâ môs nak xicak chi ubej. Abanan lâat tatcanâk arin xban nak lâin tinye âcue li cßaßru quixye li Dios, chan laj Samuel.

²⁶Tidlig om morgenen, med det samme det tok til å dages, kalte Samuel Saul op på taket og sa: Gjør dig rede, så vil jeg følge dig på veien. Så gjorde Saul sig rede, og de gikk ut sammen, han og Samuel.

²⁷Nak queßcuulac chire li tenamit, laj Samuel quixye re laj Saúl: —Ye re lâ môs nak xicak chi ubej. Abanan lâat tatcanâk arin xban nak lâin tinye âcue li cßaßru quixye li Dios, chan laj Samuel.

²⁷Da de nu kom ned til utkanten av byen, sa Samuel til Saul: Si til drengen at han skal gå foran oss - og han gikk - men stå du nu her! Så vil jeg la dig høre hvad Gud har sagt.