1Saß jun li cutan laj Jonatán quixye re lix môs li nacßamoc re lix chßîchß li napletic cuiß: —Yoßo. Numeko jun pacßal li nimaß re topletik riqßuineb lix soldâdeb aj filisteo li yôqueb chi cßacßalênc saß li naßajej aßan, chan. Ut laj Jonatán incßaß quixye re laj Saúl lix yucuaß nak tâxic.
1Så hendte det en dag at Jonatan, Sauls sønn, sa til svennen som bar hans våben: Kom, la oss gå over til filistrenes forpost der borte på den andre side! Men han sa ikke noget om det til sin far.
2Laj Saúl cuan lix muhebâl chire li tenamit Gabaa rubel jun li nimla cheß granado li cuan saß li naßajej Migrón. Cuakib ciento na li soldados cuanqueb rochben.
2Saul lå dengang i utkanten av Gibea under granatepletreet ved Migron, og krigsfolket som han hadde hos sig, var omkring seks hundre mann;
3(Laj tij li cuan lix efod chirix, aßan laj Ahías li ralal laj Ahitob. Laj Ahitob, aßan li rîtzßin laj Icabod. Ut laj Icabod, aßan li ralal laj Finees. Laj Finees, aßan li ralal laj Elí laj tij li nacßanjelac chiru li Dios aran Silo.) Mâ ani quinaßoc re nak laj Jonatán cô bar cuanqueb cuiß laj filisteo.
3der var også Akia, sønn til Akitub, som var bror til Ikabod, sønn av Pinehas, sønn av Eli, Herrens prest i Silo; han bar dengang livkjortelen. Men folket visste ikke at Jonatan var gått bort.
4Saß xcaß pacßalil li be re Micmas cuan li nînki sakônac. Li jun Boses xcßabaß ut li jun chic Sene xcßabaß. Laj Jonatán tento tânumekß aran re tâxic saß li naßajej cuanqueb cuiß li jun chßûtal chi soldados aj filisteo.
4Mellem skarene som Jonatan søkte å komme frem igjennem for å nå til filistrenes forpost, var det en bratt klippe på hver side; den ene hette Boses og den andre Sene.
5Li sakônac jun cuan saß li norte saß xcaßyabâl li tenamit Micmas. Li jun chic cuan saß li sur saß xcßayabâl li tenamit Gabaa.
5Den ene klippe reiser sig bratt i nord midt imot Mikmas, den andre i syd midt imot Geba.
6Laj Jonatán quixye re li natenkßan re: —Numeko jun pacßal bar cuanqueb cuiß laj filisteo li incßaß nequeßxpâb li Dios. Mâre chan nak li Kâcuaß toxtenkßa xban nak chiru aßan mâcßaß chßaßaj. Li Dios toxtenkßa chi numtâc saß xbêneb, usta nabalo, usta cuibo ajcuiß, chan.
6Så sa Jonatan til svennen som bar hans våben: Kom, la oss gå over til disse uomskårnes forpost! Kanskje Herren gjør noget for oss; for intet hindrer Herren fra å frelse, enten det er ved mange eller ved få.
7Ut li cuînk li natenkßan re quixye: —Bânu li cßaßru nacacuaj xbânunquil. Lâin tatintenkßa, chan.
7Hans våbensvenn svarte ham: Gjør alt hvad du har i sinne! Gå du bare! Jeg skal følge dig hvor du vil.
8Laj Jonatán quixye re: —Yoßo cuanqueb cuiß ut takacßut kib chiruheb.
8Da sa Jonatan: Nu går vi over til mennene der, og de vil få se oss.
9Cui eb aßan teßxye ke “Choêroybeni aran. Lâo toxic cuanquex cuiß”, chaßkeb, lâo takoybeniheb ut incßaß toxic cuanqueb cuiß.
9Hvis de da sier til oss: Stå stille til vi kommer bort til eder! - så blir vi stående hvor vi er, og går ikke op til dem.
10Cui ut eb aßan teßxye nak toxic riqßuineb, lâo toxic xban nak aßan retalil chiku nak li Kâcuaß tixkßaxtesiheb saß kukß, chan laj Jonatán.
10Men hvis de sier: Kom op til oss! - så går vi op; for da har Herren gitt dem i vår hånd. Dette skal vi ha til tegn.
11Joßcan nak queßcôeb ut queßxcßut ribeb chiruheb laj filisteo. Ut eb laj filisteo queßxye: —¡Ilomakeb! Eb laj Israel yôqueb chi êlc saß li ochoch pec li queßxmuk cuiß ribeb, chanqueb.
11Da de nu begge var kommet så langt at de kunde sees fra filistrenes forposter, sa filistrene: Se, der kommer hebreerne ut fra hulene som de har skjult sig i.
12Ut queßxjap reheb chixyebal re laj Jonatán ut li natenkßan re: —Quimkex arin. Cuan cßaßru takaye êre, chanqueb. Laj Jonatán quixye re laj tênkß re: —Yoßo riqßuineb xban nak li Kâcuaß ac xkßaxtesiheb laj filisteo saß kukß lâo aj Israel, chan.
12Og mennene på forposten ropte til Jonatan og hans våbensvenn og sa: Kom op til oss, så skal vi si eder noget! Da sa Jonatan til sin våbensvenn: Stig op efter mig, for Herren har gitt dem i Israels hånd.
13Ut laj Jonatán quitakeß saß li naßajej cuanqueb cuiß laj filisteo. Ut li natenkßan re yô chi xic chirix. Laj Jonatán naxtolcßosiheb chak eb laj filisteo ut laj tênkß re naxcamsiheb.
13Så kløv Jonatan op på hender og føtter, og hans våbensvenn efter ham; og de falt for Jonatan, og hans våbensvenn gikk efter ham og slo dem ihjel.
14Saß li xbên plêt aßan junmay tana li soldado li queßxcamsiheb laj Jonatán ut li natenkßan re saß li chßina naßajej aßan.
14Ved det første angrep Jonatan og hans våbensvenn gjorde, falt omkring tyve mann på en strekning som halvparten av den mark som kan pløies på en dag.
15Chixjunileb laj filisteo li cuanqueb saß lix muhebâleb queßxucuac joß eb ajcuiß li soldados li yôqueb chi cßacßalênc. Ut queßxucuac ajcuiß li nequeßxic chi elkßac. Nequeßsicsot xban xxiuheb. Qui-ecßan li chßochß ut li Dios quixsach xnaßlebeb.
15Da blev det redsel i leiren, på marken omkring og blandt alt folket; også forposten og herjeflokken blev grepet av redsel. Jorden skalv, og det kom en redsel fra Gud.
16Ut eb lix soldado laj Saúl li yôqueb chi cßacßalênc aran Gabaa saß xnaßajeb li ralal xcßajol laj Benjamín queßril nak yôqueb chi xucuac laj filisteo ut yôqueb chi êlelic yalak bar.
16Og da Sauls vakter i Gibea i Benjamin fikk se at hopen opløste sig, og at de holdt på å støte og trenge hverandre,
17Laj Saúl quixye reheb li cuanqueb rochben: —Chßutubomak chixjunileb li soldado ut têril ani li mâ aniheb saß kayânk, chan. Nak queßxchßutubeb chixjunileb li soldados queßxqßue retal nak mâ ani laj Jonatán, chi moco li cuînk li natenkßan re.
17sa Saul til de folk han hadde hos sig: Tell efter og se hvem som er gått fra oss! Så tellet de efter, og det viste sig at Jonatan og hans våbensvenn ikke var der.
18Laj Saúl quixye re laj Ahías laj tij: —Cßam chak arin lix efod li Kâcuaß, chan. (Saß eb li cutan aßan laj Ahías yô chixcßambal li efod chiruheb laj Israel.)
18Da sa Saul til Akia: Kom hit med Guds ark! Guds ark var på den tid der blandt Israels barn.
19Toj yô ajcuiß chi âtinac laj Saúl riqßuin laj tij nak quiril nak eb laj filisteo yôqueb chixpokokinquil ribeb ut incßaß chic nequeßxtau cßaßru teßxbânu. Ut laj Saúl quixye re laj Ahías: —Mâcßam chak li efod. Canab cuan, chan.
19Men mens Saul talte med presten, blev bulderet i filistrenes leir større og større; da sa Saul til presten: La det være!
20Ut queßxchßutub ribeb chixjunileb lix soldados li cuanqueb rochben laj Saúl ut queßcôeb chi pletic riqßuineb laj filisteo. Eb laj filisteo yôqueb chixcamsinquil ribeb chi ribileb rib xban nak sachsôqueb chic xnaßlebeb.
20Og Saul og alt folket som han hadde hos sig, samlet sig, og da de kom dit hvor striden stod, fikk de se at den ene hadde løftet sverdet mot den andre, og alt var i ett røre.
21Cuanqueb xcomoneb laj Israel queßcôeb saß xyânkeb laj filisteo junxil. Queßxjal xcßaßuxeb ut queßoquen cuißchic chirixeb laj Israel li cuanqueb rochben laj Saúl ut laj Jonatán.
21Også de hebreere som nu likesom før var med filistrene, og som hadde draget op med dem og var rundt omkring i deres leir, slo sig sammen med de israelitter som var med Saul og Jonatan.
22Joßcan ajcuiß eb laj Israel li queßxmuk ribeb saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Queßril nak yôqueb chi êlelic laj filisteo. Queßcôeb ajcuiß eb aßan chi pletic riqßuineb laj filisteo.
22Og da de israelitter som hadde skjult sig i Efra'im-fjellene, hørte at filistrene flyktet, satte også de alle efter dem og stred mot dem.
23Queßpletic toj retal queßcuulac saß li tenamit Bet-avén. Ut li Kâcuaß Dios quixcoleb laj Israel saß li cutan aßan.
23Således hjalp Herren Israel den dag, og striden drog sig bortover forbi Bet-Aven.
24Saß li cutan aßan tacuajenakeb li soldado aj Israel xban nak laj Saúl ac xbânu li juramento ut quixye: —Tzßektânanbilak li ani tâcuaßak nak toj mâjiß na-oc li kßojyîn cui toj mâjiß nequeßkêchaniheb laj filisteo, chan. Joßcan nak incßaß queßcuaßac eb li soldados aj Israel.
24Mens nu Israels menn var hårdt anstrengt den dag, lot Saul folket sverge og sa: Forbannet være den mann som nyter nogen mat innen aften, før jeg får hevnet mig på mine fiender! Og det var ingen av folket som smakte mat.
25Eb li soldado aj Israel queßcuulac saß jun li qßuicheß. Ut aran queßxtau li xyaßal cab saß li chßochß.
25Så kom alt folket inn i skogen; der var det honning på marken,
26Nabal li xyaßal cab. Yô chi bêc rok. Abanan mâ ani quixchap re xban nak queßxucuac xban li juramento li quixye laj Saúl.
26og med det samme folket kom inn i skogen, fikk de se en hel strøm av honning; men ingen av folket førte sin hånd til munnen av frykt for eden.
27Abanan laj Jonatán incßaß quirabi li cßaßru quixye laj Saúl reheb li soldado. Joßcan nak quixchßic lix xukß saß li xyaßal cab ut quixlou li xyaßal cab li cuan chiru lix xukß. Nak quixlou li xyaßal cab quicßulun xchßôl.
27Men Jonatan hadde ikke hørt på at hans far lot folket sverge; han rakte ut staven han hadde i hånden, og dyppet enden av den i honningen og førte så hånden til munnen igjen; da blev hans øine klare.
28Jun li soldado quixye re laj Jonatán: —Lâ yucuaß quixbânu jun li juramento riqßuineb li soldados ut quixye nak tzßektânanbilak li ani tâtzacânk chiru li cutan aßin. Joßcan nak tacuajenako, chan.
28Da tok en mann av folket til orde og sa: Din far har latt folket sverge og sagt: Forbannet være den mann som nyter mat idag! Og således er folket blitt utmattet.
29Laj Jonatán quixye re: —Incßaß us xbânu lin yucuaß. Qßue retal. Lâin xcßulun inchßôl xban li xyaßal cab li xinlou.
29Jonatan svarte: Min far har ført ulykke over landet; se bare hvor klare mine øine er blitt fordi jeg har smakt litt av denne honning;
30Us raj cui ta eb li kasoldados queßxtzaca li tzacaêmk li queßrêchani riqßuineb laj filisteo. Kßaxal raj cuißchic nabaleb laj filisteo xeßkacamsi, chan.
30hvor meget større vilde ikke mannefallet blandt filistrene være blitt dersom folket idag hadde fått ete av det hærfang de har tatt fra sine fiender!
31Saß li cutan aßan eb laj Israel queßnumta saß xbêneb laj filisteo chalen saß li tenamit Micmas toj saß li tenamit Ajalón. Abanan kßaxal tacuajenakeb li tenamit.
31Den dag slo de filistrene og forfulgte dem fra Mikmas til Ajalon, og folket blev meget utmattet
32Queßcôeb saß junpât bar cuan cuiß li cßaßak re ru li xeßrêchani saß li plêt. Ut aran queßxcamsiheb li cuacax ut li cocß ral. Ut queßxcamsiheb ajcuiß li carner ut queßxtiu li tib rech xiquic lix quiqßuel.
32og tok straks fatt på hærfanget; de tok småfe og storfe og kalver og slaktet dem på marken og åt kjøttet med blodet i.
33Quiyeheß resil re laj Saúl nak eb laj Israel yôqueb chi mâcobc chiru li Dios xban nak yôqueb chixtzacanquil li tib li toj cuan xquiqßuel. Laj Saúl quixye reheb: —Lâex xekßet li râtin li Dios. Ayukex ut cßamomak chak junak li nimla pec arin, chan reheb.
33Så kom det nogen og fortalte Saul det og sa: Folket synder mot Herren og eter kjøtt med blodet i. Han sa: I har båret eder troløst* at; velt nu en stor sten hit til mig! / {* mot Herren.}
34Ut quixye ajcuiß reheb: —Yehomak reheb li tenamit nak chi xjunjûnkaleb teßxcßam chak eb lix cuacax ut eb lix carner. Teßxcamsiheb arin ut teßxtiu re nak incßaß teßmâcobk chiru li Dios riqßuin xtiubal lix quiqßuel li xul, chan. Saß li kßojyîn aßan chixjûnkaleb queßxcßam lix cuacax ut lix carner ut queßxcamsiheb saß li naßajej aßan re teßxtiu.
34Så sa Saul: Gå omkring blandt folket og si til dem at hver av dem skal komme hit til mig med sin okse og sitt lam og slakte dem her og så ete, forat de ikke skal synde mot Herren og ete kjøttet med blodet i. Da førte hver mann av folket med egen hånd sin okse frem om natten og slaktet dem der.
35Ut laj Saúl quixyîb jun li artal re li Kâcuaß. Aßan li xbên artal li quixyîb chiru li Dios.
35Og Saul bygget et alter for Herren; det var det første alter han bygget for Herren.
36Laj Saúl quixye reheb lix soldado: —Yoßkeb chi pletic riqßuineb laj filisteo chiru li kßojyîn aßin. Topletik riqßuineb toj tâsakêuk re nak mâ jun chic reheb tâcanâk chi yoßyo, chan. Eb li soldados queßxye: —Lâo takabânu joß tâye, chanqueb. Abanan laj tij quixye: —Kapatzßak xbên cua re li Dios ma us toxic chi pletic malaj ut incßaß us, chan.
36Derefter sa Saul: La oss inatt dra nedover og sette efter filistrene og plyndre blandt dem til morgenen lyser frem, og ikke la en eneste mann blandt dem bli i live. De svarte: Gjør aldeles som du synes! Da sa presten: La oss trede hit frem for Gud!
37Ut laj Saúl quitijoc ut quixye re li Dios: —¿Ma us toxic chi pletic riqßuineb laj filisteo? ¿Ma tâkßaxtesiheb saß kukß? chan. Abanan li Dios incßaß quixsume lix tij saß li cutan aßan.
37Så spurte Saul Gud: Skal jeg dra nedover og sette efter filistrene? Vil du gi dem i Israels hånd? Men han svarte ham ikke den dag.
38Joßcan nak laj Saúl quixbokeb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb li soldados ut quixye reheb: —Quimkex arin. Takatzßil âtin re xnaubal ani xmâcob chiru li cutan aßin.
38Da sa Saul: Tred hit alle høvdinger blandt folket, så I kan få vite og se hvorledes det har sig med den synd som er gjort idag!
39Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios li nacoloc ke lâo aj Israel, lâin ninye êre nak tâcamsîk li ani cuan xmâc, usta aßan laj Jonatán li cualal, chan laj Saúl. Abanan mâ jun saß xyânkeb quichakßoc.
39For så sant Herren lever, han som frelser Israel: Om så skylden er hos Jonatan, min sønn, skal han sannelig dø! Men ingen av hele folket svarte ham.
40Ut laj Saúl quixye reheb: —Lâex texxaklîk aran ut lâin tinxaklîk arin cuochben laj Jonatán li cualal, chan. Ut eb li soldados queßxye: —Bânu li cßaßru nacacßoxla nak us xbânunquil, chanqueb.
40Så sa han til hele Israel: Stå I på den ene side, så skal jeg og Jonatan, min sønn, stå på den andre side. Folket svarte Saul: Gjør som du synes!
41Laj Saúl quitijoc ut quixye re li Kâcuaß: —At Kâcuaß, at kaDios lâo aj Israel, ¿cßaßut nak incßaß xasume lin tij anakcuan? Cui lâin ut laj Jonatán cuan kamâc, nak tobûlik, tâêlk li Urim. Cui ut eb li soldados cuanqueb xmâqueb, tâêlk li Tumin, chan. Ut nak queßbûlic, quicßutun nak laj Saúl ut laj Jonatán cuanqueb xmâc. Mâcuaßeb li soldados li cuanqueb xmâc.
41Da sa Saul til Herren, Israels Gud: La sannheten komme frem! Og loddet falt på Jonatan og Saul, men folket gikk fri.
42Ut laj Saúl quixye reheb: —Texbûlik re rilbal ma lâin cuan inmâc, malaj ut laj Jonatán cuan xmâc, chan. Ut nak queßbûlic, quicßutun nak laj Jonatán cuan xmâc.
42Så sa Saul: Kast lodd mellem mig og Jonatan, min sønn! Og loddet falt på Jonatan.
43Laj Saúl quixye re laj Jonatán: —Ye cue cßaßru li mâc xabânu, chan. Laj Jonatán quixye re: —Lâin xinlou caßchßin li xyaßal cab li xcana chi rußuj lin xukß. ¿Ma yal xban aßan nak tincâmk? chan.
43Da sa Saul til Jonatan: Si mig hvad du har gjort! Jonatan fortalte ham det og sa: Jeg tok litt honning på enden av staven jeg hadde i min hånd, og smakte på den; her står jeg, jeg må dø.
44Laj Saúl quixye re laj Jonatán: —At Jonatán, li Dios tinixqßue chixtojbal inmâc cui incßaß tatcâmk lâat anakcuan, chan.
44Da sa Saul: Gud la det gå mig ille både nu og siden om du ikke nu skal dø, Jonatan!
45Abanan eb li soldados queßxye re laj Saúl: —¿Ma târûk ta biß tâcâmk laj Jonatán? Incßaß, xban nak aßan xcoloc ke lâo aj Israel chiruheb laj filisteo. Incßaß târûk tâcamsîk. Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios nakaye nak chi moco jun li rismal xjolom tâisîk xban nak li cßaßru quixbânu anakcuan, quixbânu xban nak li Kâcuaß quitenkßan re, chanqueb. Joßcan nak eb li soldados queßxcol laj Jonatán ut incßaß quicamsîc.
45Men folket sa til Saul: Skulde Jonatan dø, han som har vunnet denne store seier i Israel? Langt derifra! Så sant Herren lever, skal det ikke falle et hår av hans hode til jorden; for med Guds hjelp har han gjort sin gjerning idag. Således fridde folket Jonatan fra døden.
46Ut laj Saúl quixcanab pletic riqßuineb laj filisteo ut eb laj filisteo queßsukßi cuißchic saß xnaßajeb.
46Men Saul holdt op med å forfølge filistrene og drog hjem, og filistrene drog tilbake til sitt land.
47Nak ac x-oc laj Saúl chokß xreyeb laj Israel, quipletic riqßuineb chixjunileb li xicß nequeßiloc reheb. Quipletic riqßuineb laj Moab, ut eb laj Amón, ut eb laj Edom. Ut quipletic ajcuiß riqßuineb lix reyeb laj Soba, joß eb ajcuiß laj filisteo. Saß chixjunil li tenamit li queßpletic cuiß, eb laj Israel queßnumta saß xbêneb li xicß nequeßiloc reheb.
47Da Saul hadde tatt kongedømmet over Israel, førte han krig mot alle sine fiender rundt omkring: mot Moab og mot Ammons barn og mot Edom og mot kongene i Soba og mot filistrene, og overalt hvor han vendte sig hen, seiret han.
48Cau xchßôl chi pletic laj Saúl. Quixchßutubeb lix soldados ut quinumta saß xbêneb laj Amalec. Ut quixcoleb laj Israel chiruheb chixjunileb li nequeßelkßan re li cßaßru reheb.
48Og han vant sig makt og slo amalekittene og utfridde Israel av deres hånd som plyndret dem.
49Cuanqueb oxibeb li ralal laj Saúl. Aßaneb laj Jonatán, laj Isúi, ut laj Malquisúa. Ut cuanqueb ajcuiß cuib xrabin. Li asbej, aßan lix Merab xcßabaß ut li îtzßinbej, aßan lix Mical.
49Sauls sønner var Jonatan og Jisvi og Malkisua, og av hans to døtre hette den førstefødte Merab og den yngste Mikal.
50Li rixakil laj Saúl, aßan lix Ahinoam, lix rabin laj Ahimaas. Ut li nataklan saß xbêneb lix soldados, aßan laj Abner, li ralal laj Ner. Laj Ner, aßan rican laj Saúl.
50Sauls hustru hette Akinoam; hun var datter til Akima'as. Hans hærfører hette Abner; han var sønn til Ner, som var farbror til Saul;
51Lix yucuaß laj Saúl, aßan laj Cis. Ut laj Ner, aßan lix yucuaß laj Abner. Laj Cis ut laj Ner, aßaneb li ralal laj Abiel.Joß najtil quiyoßyo, laj Saúl cau quipletic riqßuineb laj filisteo. Joßcan nak quixqßue saß xyânkeb lix soldados chixjunileb li cuînk li cauheb xchßôl ut cauheb rib.
51for Kis, Sauls far, og Ner, Abners far, var sønner av Abiel.
52Joß najtil quiyoßyo, laj Saúl cau quipletic riqßuineb laj filisteo. Joßcan nak quixqßue saß xyânkeb lix soldados chixjunileb li cuînk li cauheb xchßôl ut cauheb rib.
52Krigen mot filistrene var hård alle Sauls dager, og hvor Saul så en sterk og krigsdyktig mann, tok han ham i sin tjeneste.