1Saß jun li cutan laj Samuel quixye re laj Saúl: —Li Kâcuaß quinixtakla re nak tatinxakab chokß xreyeb laj Israel lix tenamit. Joßcan ut nak anakcuan chacuabi li cßaßru naxye li Kâcuaß Dios.
1Samuel sa til Saul: Det var mig Herren sendte for å salve dig til konge over hans folk, over Israel; så lyd nu Herrens ord!
2Aßan aßin li naxye li nimajcual Dios; “Lâin tinqßueheb chixtojbal xmâqueb li ralal xcßajol laj Amalec xban nak incßaß queßxcanabeb laj Israel chi numecß saß lix naßajeb nak queßel chak aran Egipto.
2Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg vil hjemsøke Amalek for det han gjorde mot Israel, at han la sig i veien for ham da han drog op fra Egypten.
3Texxic anakcuan chi pletic riqßuineb laj Amalec. Têsach ruheb chixjunil li cßaßruheb re. Mêril xtokßobâl ruheb. Têcamsiheb chixjunileb joß cuînk, joß ixk, joßqueb ajcuiß li cocßal ut eb li toj cßulaßaleb. Têcamsiheb ajcuiß lix cuacax, ut eb lix carner, eb lix camelleb joß eb ajcuiß lix bûreb”, chan li Kâcuaß.
3Gå nu avsted og slå Amalek, og slå med bann alt hvad hans er; spar ham ikke, men drep både mann og kvinne, både barn og diebarn, både okse og får, både kamel og asen.
4Laj Saúl quixtakla xchßutubanquileb li tenamit saß li naßajej Telaim ut aran quirajlaheb. Cuanqueb cuib oßcßâl mil chi soldado re Israel li nequeßxic chi rokeb ut lajêb mil chi soldados re Judá.
4Så kalte Saul folket til våben og mønstret dem i Tela'im; det var to hundre tusen mann fotfolk og ti tusen mann fra Juda.
5Chirix aßan laj Saúl queßcôeb saß lix tenamiteb laj Amalec ut aran queßcana chi oybenînc saß li ru takßa.
5Da Saul kom til amalekittenes by, la han et bakhold i dalen.
6Quixtakla xyebal reheb laj Ceneo: —Elenkex saß xyânkeb laj Amalec re nak incßaß texsachekß rochbeneb aßan. Incßaß texsachekß xban nak lâex xeril xtokßobâl ruheb laj Israel nak queßel Egipto, chan. Ut eb laj Ceneo queßel saß xyânkeb laj Amalec.
6Og Saul sa til kenittene: Gå bort, skill eder fra amalekittene og dra ned, så jeg ikke skal ødelegge eder sammen med dem! For I gjorde vel imot alle Israels barn da de drog op fra Egypten. Så skilte kenittene lag med amalekittene.
7Ut laj Saúl quipletic riqßuineb laj Amalec ut queßrâlinaheb saß li tenamit Havila toj saß li tenamit Shur li cuan saß xnubâl li naßajej Egipto. Laj Saúl quinumta saß xbêneb.
7Saul slo amalekittene og forfulgte dem fra Havila til bortimot Sur, som ligger østenfor Egypten.
8Queßxchap chi yoßyo laj Agag lix reyeb laj Amalec. Abanan chixjunileb li tenamit queßxcamsi chi chßîchß.
8Og han tok Agag, Amaleks konge, levende til fange, og alt folket slo han med bann og drepte dem med sverdets egg.
9Laj Saúl ut eb lix soldado incßaß queßxcamsi laj Agag, chi moco queßxcamsiheb li carner li châbil, chi moco li cuacax li nînkeb xtibel. Ut incßaß queßxsach ru li cßaßru terto xtzßak. Caßaj cuiß li cßaßru mâcßaß na-oc cuiß, aßan li queßxsach.
9Men Saul og folket sparte Agag og det beste og det næstbeste av småfeet og storfeet og lammene - alt som så godt ut - og vilde ikke slå dem med bann; men alt det fe som var ringe og usselt, det slo de med bann.
10Ut li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Samuel ut quixye:
10Da kom Herrens ord til Samuel, og det lød således:
11—Incßaß sa saß inchßôl riqßuin laj Saúl. Incßaß raj xinqßue chokß xreyeb laj Israel. Quinixtzßektâna ut quixkßet lin chakßrab, chan. Qui-oc xcßaßux laj Samuel ut quixnumsi li kßojyîn aßan chi tijoc chiru li Kâcuaß.
11Jeg angrer at jeg har gjort Saul til konge; for han har vendt sig bort fra mig og ikke holdt sig efter mine ord. Da optendtes Samuels vrede, og han ropte til Herren hele natten.
12Cuulajak chic nak toj ekßela, laj Samuel cô chixsicßbal laj Saúl. Quirabi resil nak cô aran Carmel laj Saúl ut nak quixxakab jun li retalil najt xteram re nak tâqßuehekß xlokßal. Ut chirix aßan laj Saúl cô Gilgal.
12Morgenen efter stod Samuel tidlig op for å møte Saul; da kom nogen og sa til Samuel: Saul er kommet til Karmel, og der har han reist sig et minnesmerke; siden vendte han om og drog videre ned til Gilgal.
13Laj Samuel cô cuan cuiß laj Saúl ut laj Saúl quixye re: —Osobtesinbilat taxak xban li Kâcuaß. Lâin xinbânu li cßaßru quixye cue li Kâcuaß, chan.
13Da nu Samuel kom til Saul, sa Saul til ham: Velsignet være du av Herren! Jeg har holdt mig efter Herrens ord.
14Laj Samuel quixye re: —Cui xabânu li cßaßru xye âcue li Kâcuaß, ¿cßaßut nak yôquin chirabinquil li carner ut li cuacax nak yôqueb chi yâbac? chan.
14Men Samuel sa: Hvad er da dette for en bræken av småfe som lyder for mine ører, og hvad er det for brøl av storfe jeg hører?
15Quichakßoc laj Saúl ut quixye: —Riqßuineb laj Amalec xkacßameb chak. Eb li soldados incßaß queßxcamsi li châbil saß xyânkeb li carner ut li cuacax. Queßxsicß ruheb re takamayeja chiru li Kâcuaß lâ Dios. Ut li jun chßol chic xkasach ruheb, chan.
15Saul svarte: De har ført dem med fra amalekittene; for folket sparte det beste av småfeet og av storfeet for å ofre det til Herren din Gud; men resten har vi slått med bann.
16Quixye laj Samuel re laj Saúl: —Canab âtinac. Abi li cßaßru quixye cue li Kâcuaß ecuêr chi kßek, chan. Ut laj Saúl quixye re: —Us. Ye, chan.
16Da sa Samuel til Saul: Hold op, så vil jeg forkynne dig hvad Herren har talt til mig inatt! Han sa til ham: Tal!
17Quixye laj Samuel: —Usta lâat xaye nak mâcßaß âcuanquil, abanan lâat xatqßueheß chi taklânc saß xbêneb laj Israel. Li Kâcuaß quisicßoc âcuu re nak tat-oc chokß xreyeb laj Israel.
17Samuel sa: Da du var ringe i dine egne øine, blev du hode for Israels stammer, og Herren salvet dig til konge over Israel.
18Ut li Kâcuaß catxtakla chi pletic riqßuineb laj Amalec. Ut quixye âcue nak tento tâsacheb ru chixjunileb xban nak aj mâqueb.
18Og Herren sendte dig avsted og sa: Gå og slå disse syndere, amalekittene, med bann og strid mot dem til du får gjort ende på dem!
19¿Cßaßut nak xakßet li cßaßru quixye âcue li Kâcuaß? ¿Cßaßut nak xexoc li cßaßru reheb? ¿Cßaßut nak xabânu li incßaß us chiru li Kâcuaß? chan laj Samuel.
19Hvorfor lød du da ikke Herrens ord, men kastet dig over hærfanget og gjorde hvad ondt var i Herrens øine?
20Laj Saúl quixye: —Lâin xinbânu li xye cue li Kâcuaß. Xinbânu lin taklanquil xqßue cue. Xinchap ut xincßam laj Agag lix reyeb laj Amalec ut xkasacheb ruheb chixjunileb laj Amalec.
20Da sa Saul til Samuel: Jeg har lydt Herrens ord og har gått den vei Herren sendte mig; jeg har ført Agag, Amaleks konge, hit og slått Amalek med bann.
21Abanan eb lin soldados queßxchapeb li châbil carner ut li châbil cuacax li ac kßaxtesinbil re sachecß ut queßxcßameb chak re teßxmayejaheb chiru li Kâcuaß lâ Dios aran Gilgal, chan.
21Men folket tok av hærfanget småfe og storfe, det ypperste av det bannlyste, for å ofre det til Herren din Gud i Gilgal.
22Laj Samuel quixye re: —¿Cßaßru li kßaxal lokß chiru li Kâcuaß? ¿Ma li mayejac malaj ut li abînc? Chiru li Kâcuaß li abînc, aßan li kßaxal lokß chiru li mayejac. Li xbânunquil li cßaßru naxye li Dios, aßan kßaxal lokß chiru xcßatbal xxêbul li carner.
22Da sa Samuel: Har vel Herren like så meget behag i brennoffer og slaktoffer som i lydighet mot Herrens ord? Nei, lydighet er bedre enn slaktoffer, hørsomhet bedre enn fettet av værer;
23Li xkßetbal xchakßrab li Dios, aßan nimla mâc joß li kßehînc. Ut li xtzßektânanquil li râtin li Dios, aßan nimla mâc ajcuiß joß li xlokßoninquil li yîbanbil dios. Joß nak lâat xatzßektâna li râtin li Kâcuaß, joßcan ajcuiß nak li Kâcuaß xatxtzßektâna lâat ut xatrisi saß lâ cuanquil. Incßaß chic tatcßanjelak chokß rey, chan laj Samuel.
23for gjenstridighet er ikke bedre enn trolldoms-synd, og trossighet er som avgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig, så du ikke skal være konge.
24Tojoßnak laj Saúl quixye re laj Samuel: —Lâin xinmâcob. Xinkßet li râtin li Dios ut xinkßet ajcuiß lâ cuâtin lâat. Xban nak xinxucuac chiruheb li tenamit, joßcan nak xinbânu li cßaßru xeßxye. Bânu usilal, chacuy inmâc.
24Da sa Saul til Samuel: Jeg har syndet; jeg har overtrådt Herrens bud og dine ord; for jeg var redd folket og gav efter for dem.
25Bânu usilal, yoßo chicuix re nak tinlokßoni li Kâcuaß aran Gilgal, chan laj Saúl.
25Men forlat mig nu min synd og vend tilbake med mig, forat jeg kan tilbede Herren!
26Laj Samuel quixye re: —Incßaß tinxic châcuix xban nak xatzßektâna li râtin li Dios. Ut li Kâcuaß xatxtzßektâna lâat re nak incßaß chic tatcuânk chokß xreyeb laj Israel, chan.
26Samuel svarte Saul: Jeg vil ikke vende tilbake med dig; for du har forkastet Herrens ord, og så har Herren forkastet dig, så du ikke skal være konge over Israel.
27Nak laj Samuel quixsukßisi rib re tâxic, laj Saúl quixchap li rakß ut quipejeß.
27Dermed vendte Samuel sig og vilde gå. Men Saul grep fatt i kanten av hans kappe, så den blev revet av.
28Laj Samuel quixye re laj Saúl: —Li Kâcuaß quixmakß châcuu lâ cuanquil anakcuan ut quixqßue re jun chic kßaxal châbil châcuu lâat.
28Da sa Samuel til ham: Herren har idag revet kongedømmet over Israel fra dig og gitt det til en annen, som er bedre enn du.
29Li Kâcuaß Dios, aßan lix lokßaleb laj Israel. Aßan incßaß naticßtißic, chi moco naxjal xcßaßux. Li Dios, aßan mâcuaß yal cuînk re nak tixjal xcßaßux, chan.
29Og Israels trofaste Gud lyver ikke og angrer ikke; for han er ikke et menneske, så han skulde angre.
30Laj Saúl quixye re: —Lâin xinmâcob. Abanan nintzßâma châcuu nak tâqßue inlokßal chiruheb li nequeßcßamoc be chiruheb lin tenamit Israel ut chiruheb ajcuiß chixjunileb li tenamit. Tatsukßîk cuochben re nak tinlokßoni li Kâcuaß lâ Dios, chan.
30Saul svarte: Jeg har syndet, men vis mig allikevel nu ære for mitt folks eldste og for Israel og vend tilbake med mig! Så vil jeg tilbede Herren din Gud.
31Joßcan nak laj Samuel cô chirix laj Saúl ut laj Saúl quixlokßoni li Kâcuaß.
31Da fulgte Samuel Saul tilbake, og Saul tilbad Herren.
32Ut laj Samuel quixye: —Cßamomak chak arin laj Agag, lix rey eb laj Amalec, chan. Quichal riqßuin laj Samuel laj Agag chi sa saß xchßôl ut quixye saß xchßôl, “Incßaß chic tineßxcamsi” chan.
32Så sa Samuel: Før Agag, Amaleks konge, hit til mig! Glad i hu gikk Agag bort til ham, og Agag sa: Visselig, dødens bitterhet er veket bort.
33Laj Samuel quixye re: —Riqßuin lâ chßîchß xacamsiheb li tenamit ut eb li naßbej queßcana chi mâcßaßeb chic xcocßal. Joßcan ajcuiß lâ naß tâcanâk chi mâcßaß chic xcocßal, chan. Ut laj Samuel quixcamsi ut quixpedasi laj Agag chiru li Kâcuaß aran Gilgal.
33Men Samuel sa: Likesom ditt sverd har gjort kvinner barnløse, så skal nu din mor bli barnløs fremfor andre kvinner. Så hugg Samuel Agag ned for Herrens åsyn i Gilgal.
34Chirix aßan laj Samuel cô Ramá ut laj Saúl cô saß rochoch aran Gabaa saß lix naßaj.Ut laj Samuel incßaß chic cô chirilbal laj Saúl chalen toj nak quicam. Abanan cßajoß nak quirahoß xchßôl xban. Ut li Kâcuaß Dios quiyotßeß xchßôl nak quixxakab laj Saúl chokß xreyeb laj Israel.
34Derefter drog Samuel til Rama, men Saul fór op til sitt hus i Sauls Gibea.
35Ut laj Samuel incßaß chic cô chirilbal laj Saúl chalen toj nak quicam. Abanan cßajoß nak quirahoß xchßôl xban. Ut li Kâcuaß Dios quiyotßeß xchßôl nak quixxakab laj Saúl chokß xreyeb laj Israel.
35Og Samuel så ikke Saul mere helt til sin dødsdag, for Samuel sørget over Saul. Men Herren angret at han hadde gjort Saul til konge over Israel.