1Li Kâcuaß quixye re laj Samuel: —¿Joß najtil chic rahak âchßôl chirix laj Saúl? Lâin incßaß chic nacuaj tâcuânk chokß rey. Tâqßue li aceite saß li xucub ut tatxic aran Belén riqßuin laj Isaí xban nak lâin xinsicß ru jun reheb li ralal re tâoc chokß rey, chan li Kâcuaß.
1Herren sa til Samuel: Hvor lenge vil du sørge over Saul, enda jeg har forkastet ham, så han ikke skal være konge over Israel? Fyll ditt horn med olje og gå avsted! Jeg sender dig til betlehemitten Isai, for blandt hans sønner har jeg utsett mig en til konge.
2Laj Samuel quixye: —At Kâcuaß, lâin incßaß naru ninbânu aßan. Cui laj Saúl târabi resil, tinixcamsi, chan. Li Dios quixye re: —Tâcßam jun li chßina bâc nak tatxic. Ut tâye re laj Saúl nak xic âcue chi mayejac chicuu.
2Men Samuel sa: Hvorledes kan jeg gjøre slik en ferd? Får Saul høre det, slår han mig ihjel. Da sa Herren: Ta med dig en kalv av buskapen og si: Jeg er kommet for å ofre til Herren.
3Nak tatcuulak Belén, tâye re laj Isaí nak tâxic châcuix nak tâqßue li mayej. Lâin tincßut châcuu cßaßru tâbânu. Li ani tinye âcue lâin, tâqßue li aceite saß xjolom retalil nak aßan tâoc chokß rey, chan li Dios.
3Og innbyd Isai til ofringen, så vil jeg la dig få vite hvad du skal gjøre, og du skal salve for mig den jeg sier dig.
4Ut laj Samuel quixbânu joß quiyeheß re xban li Kâcuaß. Quicuulac saß li tenamit Belén. Ut eb li nequeßcßamoc be saß li tenamit queßel chixcßulbal chi yôqueb xxiu ut queßxpatzß re: —¿Ma saß usilal xatchal saß li katenamit? chanqueb.
4Samuel gjorde som Herren sa. Da han kom til Betlehem, gikk byens eldste ham skjelvende i møte og sa: Kommer du med fred?
5Laj Samuel quixye: —Saß usilal xinchal. Lâin tinmayejak chiru li Kâcuaß. Santobresihomak êrib ut texxic chicuix, chan. Ut laj Samuel quixsantobresi laj Isaí ut eb li ralal ut quixye reheb nak teßxic chirix nak tâmayejak.
5Han svarte: Ja, jeg kommer med fred; jeg er kommet for å ofre til Herren; hellige eder og kom med mig til ofringen! Og han lot Isai og hans sønner hellige sig og innbød dem til ofringen.
6Nak queßcuulac saß li naßajej li cuan cuiß laj Samuel, laj Samuel quiril laj Eliab ut quixye saß xchßôl: —Relic chi yâl li cuînk aßin, aßan li sicßbil ru xban li Dios, chan.
6Da de kom, og han fikk se Eliab, tenkte han: Visselig står her for Herren hans salvede.
7Ut li Dios quixye re: —Mâcuaß li rilobâl tâqßue retal, chi moco lix najtil rok. Aßan mâcuaß li sicßbil ru inban. Lâin mâcuaß riqßuin li rilobâl ninsicß ruheb joß nequeßxbânu li cuînk. Li cuînk naril chanru na-iloc junak. Abanan lâin nacuil chanru lix naßleb, chan li Dios.
7Men Herren sa til Samuel: Se ikke på hans utseende og på hans høie vekst! For jeg har forkastet ham; jeg ser ikke på hvad mennesket ser på, for mennesket ser på det utvortes, men Herren ser på hjertet.
8Ut laj Isaí quixbok laj Abinadab li ralal jun chic ut quixxakab chiru laj Samuel. Ut laj Samuel quixye: —Chi moco aßin li sicßbil ru xban li Dios, chan.
8Så kalte Isai på Abinadab og lot ham gå frem for Samuel; men han sa: Heller ikke ham har Herren utvalgt.
9Ut laj Isaí quixbok laj Sama li ralal jun chic. Ut laj Samuel quixye cuißchic: —Chi moco aßin li sicßbil ru xban li Dios, chan.
9Så lot Isai Samma gå frem; men han sa: Heller ikke ham har Herren utvalgt.
10Ut laj Isaí quixcßuteb cuukub li ralal chiru laj Samuel. Abanan laj Samuel quixye re nak mâ jun reheb aßan li sicßbileb ru xban li Dios.
10Således lot Isai syv sønner gå frem for Samuel; men Samuel sa til Isai: Herren har ikke utvalgt nogen av disse.
11Ut quixye re: —¿Ma caßaj eb cuiß aßin lâ cualal? chan. Laj Isaí quixye: —Cuan chic jun li îtzßinbej. Aßan li yô chak chi iloc reheb li carner, chan. Ut laj Samuel quixye re: —Takla xbokbal chi junpât xban nak incßaß tocuaßak cui toj mâjiß nacßulun, chan.
11Og Samuel sa til Isai: Var dette alle de gutter du har? Han svarte: Ennu er den yngste tilbake; han vokter småfeet. Da sa Samuel til Isai: Send bud efter ham! Vi setter oss ikke til bords før han kommer.
12Ut laj Isaí quixtakla xbokbal li îtzßinbej. Li al aßan cßajoß xchakßal ru ut cau rib. Chßinaßus na-iloc. Ut li Kâcuaß quixye re laj Samuel: —Qßue li aceite saß xjolom xban nak aßan aßin li sicßbil ru inban, chan.
12Så sendte han bud efter ham. Han var rødkinnet og hadde vakre øine og var fager av utseende. Da sa Herren: Stå op og salv ham! For han er det.
13Ut laj Samuel quixchap li xucub ut quixqßue li aceite saß xjolom chiruheb chixjunileb li ras. Li al aßan aj David xcßabaß. Chalen saß li hônal aßan lix musikß li Kâcuaß quicuan riqßuin laj David. Ut chirix aßan laj Samuel quisukßi cuißchic saß li tenamit Ramá.
13Da tok Samuel oljehornet og salvet ham midt iblandt hans brødre, og Herrens Ånd kom over David fra den dag og fremdeles. Så brøt Samuel op og gikk til Rama.
14Ut incßaß chic quicuan lix musikß li Dios riqßuin laj Saúl. Li Dios quixtakla jun li mâus aj musikßej chixchßißchßißinquil.
14Men Herrens Ånd vek fra Saul, og en ond ånd fra Herren forferdet ham.
15Eb lix môs queßxye re laj Saúl: —Qßue retal, at rey. Li Dios quixqßue jun li mâus aj musikßej re tatxchßißchßißi.
15Da sa Sauls tjenere til ham: Vi ser at en ond ånd fra Gud forferder dig.
16Lâat naru nacaye ke lâo aj cßanjel châcuu nak takasicß junak li cuînk naxnau xchßeßbal li arpa. Nak tâchâlk li mâus aj musikßej châchßißchßißinquil, li cuînk aßan tixchßeß li arpa, ut li mâus aj musikßej tixcanab âchßißchßißinquil ut tâcßojlâk cuißchic âchßôl, chanqueb.
16Herre, byd bare dine tjenere som står for ditt ansikt, å opsøke en mann som er kyndig i å spille på harpe. Når da en ond ånd fra Gud kommer over dig, skal han spille på sin harpe; da vil det bli bedre med dig.
17Joßcan nak laj Saúl quixye reheb: —Ayukex biß ut têsicß chak junak li cuînk naxnau chi us xchßeßbal li arpa. Ut cßamomak chak cuiqßuin, chan.
17Da sa Saul til sine tjenere: Ja, finn mig en mann som spiller godt, og før ham hit til mig!
18Jun reheb lix môs quixye re: —Laj Isaí li cuan aran Belén cuan jun li ralal naxnau xchßeßbal li arpa. Li al aßan cau rib ut naxnau pletic ut naxnau âtinac. Cßajoß chakßal ru. Ut li Dios cuan riqßuin, chan.
18En av de unge menn svarte og sa: Jeg har sett en sønn av betlehemitten Isai som er kyndig i å spille, en djerv mann og en stridsmann, god til å tale for sig og en vakker mann, og Herren er med ham.
19Joßcan nak laj Saúl quixtaklaheb lix takl riqßuin laj Isaí ut queßxye re: —Li rey Saúl naraj nak tâtakla chak riqßuin laj David lâ cualal li nacßacßalen reheb li carner, chanqueb.
19Da sendte Saul bud til Isai og lot si: Send hit til mig din sønn David, han som er med småfeet!
20Ut laj Isaí quixtakla laj David riqßuin laj Saúl. Ut quixtakla ajcuiß nabal li caxlan cua, li vino ut jun li chibât toj sâj chokß re laj Saúl. Ut quixtakla ajcuiß jun li bûr li tâîkânk re chixjunil.
20Så tok Isai et asen, som han lesste brød på, og en skinnsekk med vin og et kje og sendte det med sin sønn David til Saul.
21Ut laj David cô riqßuin laj Saúl ut quicana chi cßanjelac chiru. Laj Saúl quixra laj David ut quixye nak aßan li tâcßamok re lix chßîchß re pletic.
21Således kom David til Saul, og han blev i hans tjeneste; og Saul fikk ham meget kjær, og han blev hans våbensvenn.
22Laj Saúl quixtakla xyebal re laj Isaí: —Bânu usilal cue. Canâk laj David cuiqßuin xban nak aßan naqßuehoc xsahil inchßôl, chan.Joßcan nak laj David quicana riqßuin laj Saúl. Nak li Dios naxtakla chak li mâus aj musikßej chixchßißchßißinquil, laj David naxchap lix arpa ut naxchßeß chiru. Ut li mâus aj musikßej naxcanab xchßißchßißinquil ut nacßojla cuißchic xchßôl laj Saúl.
22Og Saul sendte bud til Isai og lot si: Kjære, la David bli i min tjeneste! For han har funnet nåde for mine øine.
23Joßcan nak laj David quicana riqßuin laj Saúl. Nak li Dios naxtakla chak li mâus aj musikßej chixchßißchßißinquil, laj David naxchap lix arpa ut naxchßeß chiru. Ut li mâus aj musikßej naxcanab xchßißchßißinquil ut nacßojla cuißchic xchßôl laj Saúl.
23Når da den onde ånd fra Gud kom over Saul, tok David harpen og spilte på den, og Saul fikk lindring, og det blev bedre med ham, og den onde ånd vek fra ham.