¹Chirix aßan laj David quiêlelic Naiot xcuênt Ramá ut cô riqßuin laj Jonatán. Quixye re: —¿Cßaßru li incßaß us xinbânu? ¿Cßaßru inmâc chiru lâ yucuaß? ¿Cßaßut nak târaj incamsinquil? chan.

¹Men David flyktet fra Nevajot ved Rama og kom og sa åpent og likefrem til Jonatan: Hvad har jeg gjort, hvad er min misgjerning, og hvad er min synd mot din far, siden han står mig efter livet?

²Quixye laj Jonatán: —Moco yâl ta. Lâat incßaß tatxcamsi. Lin yucuaß mâcßaß naxbânu chi incßaß ta tixye cue lâin. Yalak cßaßru naxbânu, naxye cue. Mâ jokße tixmuk chicuu li cßaßru tixbânu. Aßan incßaß tatxcamsi, chan laj Jonatán.

²Da sa han til ham: Langt derifra! Du skal ikke dø; du vet min far gjør intet, hverken stort eller smått, uten at han åpenbarer det for mig; hvorfor skulde da min far dølge dette for mig? Nei, det er ikke så.

³Laj David quixye re: —Lâ yucuaß naxnau nak rarôquin âban. Incßaß naraj xqßuebal xrahil âchßôl. Joßcan nak incßaß naxye âcue. Saß xcßabaß li nimajcual Dios ut saß âcßabaß ajcuiß lâat, lâin ninye âcue nak târaj incamsinquil, chan.

³Men David svarte med en ed: Din far vet meget vel at jeg har funnet nåde for dine øine, og derfor tenker han som så: Jonatan må ikke få vite dette, forat han ikke skal bli bedrøvet. Men så sant Herren lever, og så sant du lever: Det er bare et skritt mellem mig og døden.

⁴Laj Jonatán quixye re: —¿Cßaßru tâcuaj tinbânu? Ye cue ut lâin tinbânu. chan.

⁴Da sa Jonatan til David: Alt hvad du ønsker, vil jeg gjøre for dig.

⁵Laj David quixye re: —Cuulaj nequeßxninkßei li xyoßlajic li po ut lâin cßaynakin chi cßojlâc saß li mêx cuochben lâ yucuaß. Abanan tâqßue inlesêns re nak lâin tinmuk cuib saß li cßalebâl toj saß li ecuu saß rox li cutan.

⁵David svarte Jonatan: Imorgen er det nymåne-dagen; da skulde jeg jo sitte til bords med kongen; men la mig nu få gå, så vil jeg skjule mig ute på marken til iovermorgen aften.

⁶Cui lâ yucuaß tinixpatzß, lâat tâye re nak xintzßâma châcuu nak tinâcanab chi xic saß lin tenamit Belén xban nak eb li cuechßalal nequeßninkßeîc aran rajlal chihab.

⁶Dersom da din far savner mig, så skal du si: David bad mig inntrengende om han måtte få gå hjem til Betlehem i all hast; for hele ætten holder nu sin årlige ofring der.

⁷Cui lâ yucuaß tixye nak us nak xcôin, tâcßojlâk inchßôl. Abanan cui najoskßoß, aßan retalil châcuu nak aßan târaj incamsinquil.

⁷Dersom han da sier så: Det er godt - da kan din tjener være trygg; men dersom hans vrede optendes, så kan du være viss på at det er hans faste forsett å gjøre noget ondt.

⁸Bânu usilal cue saß xcßabaß li juramento li kabânu chi kibil kib. Chinâtenkßa lâin aj cßanjel châcuu. Cui ut lâin cuan inmâc, chinâcamsi lâat anakcuan. Incßaß tento nak tinâcßam riqßuin lâ yucuaß re nak aßan tinixcamsi, chan laj David.

⁸Vis da godhet mot din tjener, siden du har latt din tjener inntrede i vennskapspakt med dig i Herrens navn! Men er det nogen misgjerning hos mig, så drep du mig! Hvorfor skulde du vel føre mig til din far?

⁹Laj Jonatán quixye re: —Matcßoxlac. Cui lâin tinnau nak lin yucuaß ac xcßoxla xbânunquil mâusilal âcue, lâin tinye resil âcue, chan.

⁹Jonatan svarte: Nei, det skal aldri hende dig! Men skjønner jeg at det er et fast forsett hos min far å la noget ondt hende dig, skulde jeg da ikke la dig få vite det?

¹⁰Laj David quixye: —¿Ani tâyehok cue nak lâ yucuaß tatxsume saß joskßil? chan.

¹⁰Da sa David til Jonatan: Hvem skal varsle mig om det eller si mig om din far svarer dig ublidt?

¹¹Laj Jonatán quixye re: —Yoßo saß cßalebâl, chan. Ut queßcôeb xcaßbichaleb saß li cßalebâl.

¹¹Og Jonatan sa til David: Kom, la oss gå ut på marken! Så gikk de begge ut på marken.

¹²Ut laj Jonatán quixye re laj David: —Saß xcßabaß li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel, lâin ninye âcue nak saß ajcuiß li hônal aßin cuulaj malaj ut caßbej, lâin tinâtinak riqßuin lin yucuaß. Cui sa saß xchßôl âcuiqßuin, lâin tintakla xyebal âcue.

¹²Og Jonatan sa til David: Ved Herren, Israels Gud: Når jeg utforsker min far imorgen eller iovermorgen på denne tid og ser han er vel sinnet mot David, og jeg så ikke sender bud til dig og åpenbarer dig det,

¹³Cui ut târaj tixbânu raylal âcue, li Kâcuaß chixbânuhak raylal cue cui incßaß tintakla resil âcue ut tatintenkßa xcolbal âcuib. Li Kâcuaß taxak chicuânk âcuiqßuin joß nak quicuan riqßuin lin yucuaß.

¹³så må Herren la det gå Jonatan ille både nu og siden! Vil min far føre ondt over dig, så skal jeg åpenbare det for dig og la dig slippe bort, så du kan dra din vei i fred. Og Herren være med dig, som han har vært med min far!

¹⁴Cui ut toj yoßyôkin chabânuhak usilal cue joß nak naxbânu usilal âcue lâat li Kâcuaß re nak incßaß tincamsîk.

¹⁴Og vil du ikke, hvis jeg enda* er i live - vil du ikke da gjøre Herrens miskunnhet mot mig og ikke la mig dø? / {* nemlig når du er blitt konge.}

¹⁵Chabânuhak usilal reheb li cuechßalal chi junelic. Ut nak li Kâcuaß acak xsach ruheb chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue, incßaß taxak chisachk lin cßabaß chi junaj cua, chan laj Jonatán.

¹⁵Og aldri nogensinne vil du ta bort din godhet fra mitt hus, ikke engang når Herren gjør ende på Davids fiender og utrydder dem alle som én av jorden.

¹⁶Joßcaßin nak laj Jonatán quixbânu li pacto riqßuin laj David ut quixye: —Aß taxak li Dios chiqßuehok reheb chixtojbal xmâqueb li xicß nequeßiloc re laj David joßqueb ajcuiß li ralal xcßajol, chan.

¹⁶Så gjorde Jonatan en pakt med Davids hus og sa: Herren ta hevn over Davids fiender!

¹⁷Jun sut chic laj Jonatán quixye nak teßxbânu li juramento xban nak kßaxal cuißchic naxra laj David joß nak naxra rib aßan.

¹⁷Og Jonatan besvor atter David ved sin kjærlighet til ham; for han hadde ham kjær som sitt eget liv.

¹⁸Tojoßnak laj Jonatán quixye re laj David: —Cuulaj nequeßxninkßei li xyoßlajic li po. Teßxqßue retal nak mâ anihakat xban nak yamyôk lâ naßaj.

¹⁸Så sa Jonatan til ham: Imorgen er det nymåne-dagen; da vil du bli savnet når din plass er tom.

¹⁹Ut saß rox li cutan kßaxal cuißchic tâcßutûnk nak mâ anihakat. Tatxic saß li naßajej li camuk cuiß chak âcuib junxil. Ut tâmuk âcuib chirix li jun tûb chi pec Ezel xcßabaß.

¹⁹Men gå iovermorgen skyndsomt ned til det sted hvor du holdt dig skjult den dag ugjerningen skulde vært utført*, og sett dig ved Ezelstenen. / {* 1SA 19, 2. 3.}

²⁰Lâin tincut oxib lin tzimaj chixcßatk li pec. Tinbânu cuib nak yôquin chixtzolbal cutuc.

²⁰Da skal jeg skyte tre piler bortover mot den som om jeg skjøt til måls.

²¹Chirix aßan tintakla lin môs chixsicßbal. Cui lâin tinye re, “Lin tzimaj cuan nachß riqßuin li pec. Cßam chak”, aßan retalil nak mâcßaß tâcßul. Tatchâlk cuißchic xban nak saß xcßabaß li Kâcuaß ninye âcue nak mâcßaß tâcßul.

²¹Så skal jeg sende min tjener der bort og si: Gå og finn pilene! Sier jeg da til tjeneren: Se, pilene ligger hitenfor dig, ta dem - så kom! For da kan du være trygg, og der er ingen fare, så sant Herren lever.

²²Abanan cui tinye re lin môs, “Lin tzimaj toj jun pacßal li pec xnak”, aßan retalil nak tatêlelik xban nak li Kâcuaß naraj nak tatxic.

²²Men sier jeg til den unge mann: Se, pilene ligger bortenfor dig - så gå! For da vil Herren at du skal dra bort.

²³Ut li Kâcuaß tâtenkßânk ke re nak incßaß takakßet li kâtin li xkaye chi kibil kib.—

²³Og vedkommende det vi har talt om, jeg og du, så er Herren vidne mellem mig og dig til evig tid.

²⁴Joßcan nak laj David cô ut quixmuk rib saß li cßalebâl. Nak yô li ninkße re xyoßlajic li po, laj Saúl quichunla saß mêx chi cuaßac.

²⁴Så skjulte David sig ute på marken. Da det blev nymåne, satte kongen sig til bords for å holde måltid.

²⁵Laj Saúl quichunla saß li naßajej li nachunla cuiß rajlal chiru li tzßac. Ut laj Jonatán quichunla saß xcaßyabâl. Ut laj Abner quichunla chixcßatk laj Saúl. Abanan li naßajej li nachunla cuiß laj David yamyo.

²⁵Og kongen satt på sin vanlige plass, på plassen ved veggen, og Jonatan stod op, og Abner satte sig ved siden av Saul; men Davids plass var tom.

²⁶Saß xbên li cutan mâcßaß quixye laj Saúl. Saß xchßôl aßan nak laj David quixbânu cßaßak re ru incßaß us ut incßaß quixsantobresi rib re târûk tâcuaßak saß li ninkße. Joßcan nak mâcßaß quixye.

²⁶Saul sa ikke noget den dag; for han tenkte: Det har hendt ham noget, så han ikke er ren* - nei, han er ikke ren. / {* 3MO 15, 16 fg.}

²⁷Joß cuulajak chic saß xcab li cutan re li ninkße, laj Saúl quiril nak mâ ani laj David. Quixye re laj Jonatán: —Laj David incßaß xcßulun chi cuaßac chi moco ecuêr, chi moco anakcuan. ¿Cßaßut? chan.

²⁷Men da Davids plass også den næste dag - dagen efter nymåne - var tom, sa Saul til Jonatan, sin sønn: Hvorfor er Isais sønn hverken igår eller idag kommet til måltidet?

²⁸Laj Jonatán quixye re: —Laj David quixtzßâma chicuu nak tinqßue xlesêns chi xic Belén.

²⁸Jonatan svarte Saul: David; bad mig inntrengende om han måtte få gå til Betlehem;

²⁹Quixye cue, “Bânu usilal, tâqßue inlesêns chi xic xban nak li cuechßalal yôqueb chi mayejac saß li tenamit Belén. Li cuas xtakla inbokbal. Cui sa saß âchßôl cuiqßuin, tâqßue inlesêns chi xic chirilbaleb li cuechßalal,” chan. Joßcan nak incßaß xcßulun chi cuaßac âcuochben, at rey, chan laj Jonatán.

²⁹han sa: Kjære, la mig få gå! For vår ætt holder en offerhøitid i vår by, og min bror har selv pålagt mig å komme; har jeg funnet nåde for dine øine, så gi mig lov til å ta bort og hilse på mine brødre! Derfor er han ikke kommet til kongens bord.

³⁰Cßajoß nak quijoskßoß laj Saúl riqßuin laj Jonatán ut quixye re: —Lâat incßaß us ânaßleb. Ralalat jun ixk kßetkßet ut incßaß us xnaßleb. Anakcuan ninnau nak lâat tzßakal ramîg li ralal laj Isaí. Xutânal chokß âcue ut chokß re ajcuiß lâ naß.

³⁰Da optendtes Sauls vrede mot Jonatan, og han sa til ham: Du sønn av en forvendt og gjenstridig kvinne! Vet jeg ikke at du har Isais sønn kjær til skam for dig selv og til skam for din mors blusel?

³¹¿Ma incßaß nacaqßue retal nak cui li ralal laj Isaí yoßyôk, incßaß naru tat-oc chokß rey lâat, chi moco eb lâ cualal âcßajol? Joßcan nak ayu. Sicß chak ut tâcßam chak cuiqßuin. Aßan tento nak tâcâmk, chan laj Saúl.

³¹For så lenge Isais sønn er til på jorden, er hverken du eller din kongemakt trygg. Send derfor bud og hent ham hit til mig, for han er dødsens.

³²Laj Jonatán quixye re: —¿Cßaßut nak tâcamsi laj David? ¿Cßaßru xmâc châcuu? chan.

³²Jonatan svarte Saul, sin far, og sa til ham: Hvorfor skal han dø? Hvad har han gjort?

³³Xban xjoskßil laj Saúl quixcut lix lâns re tixcamsi laj Jonatán. Riqßuin aßan laj Jonatán quixqßue retal nak relic chi yâl lix yucuaß târaj xcamsinquil laj David.

³³Men Saul slynget spydet mot ham for å felle ham; da skjønte Jonatan at det var hans fars faste forsett å drepe David.

³⁴Mâ caßchßin xjoskßil laj Jonatán nak qui-el saß li mêx ut incßaß quicuaßac saß xcab li cutan nak yôqueb chixninkßeinquil li xyoßlajic li po. Cßajoß nak yô chi cßoxlac chirix laj David xban nak lix yucuaß târaj xcamsinquil.

³⁴Og Jonatan stod op fra bordet i brennende vrede, og han smakte ikke mat den annen nymåne-dag; for han var bedrøvet for Davids skyld, fordi hans far hadde hånet ham.

³⁵Saß li cutan jun chic nak toj ekßela laj Jonatán cô saß cßalebâl joß quixye re laj David. Ut quixcßam jun li sâj al chirix.

³⁵Morgenen efter gikk Jonatan ut på marken på den tid han hadde avtalt med David, og han hadde en liten gutt med sig.

³⁶Quixye re li al: —Âlinan ut tâxoc chak li tzimaj li tincut, chan. Li al quiâlinac ut laj Jonatán quixcut lix tzimaj toj jun pacßal li al.

³⁶Og han sa til gutten: Spring og finn pilene som jeg skyter ut! Gutten sprang avsted, og han skjøt pilen bort over ham.

³⁷Nak li al quicuulac saß li naßajej li quixcut cuiß li tzimaj, laj Jonatán quixjap re chixyebal re li al: —Ayu jun pacßal li cuancat cuiß. Aran tâtau.

³⁷Og da gutten kom til det sted hvor pilen lå, den som Jonatan hadde skutt, ropte Jonatan til gutten: Ligger ikke pilen bortenfor dig?

³⁸Ayu saß junpât, chan. Ut li al quixxoc li tzimaj ut quixcßam riqßuin laj Jonatán.

³⁸Så ropte Jonatan ennu en gang til gutten: Vær snar, skynd dig, stans ikke! Og Jonatans gutt samlet pilene op og kom til sin herre.

³⁹Abanan incßaß quixnau cßaßru xyâlal li quixye laj Jonatán. Caßaj cuiß laj Jonatán ut laj David queßnaßoc re.

³⁹Men gutten visste ikke om noget; det var bare Jonatan og David som visste hvad det gjaldt.

⁴⁰Ut laj Jonatán quixqßue lix tzimaj re li al ut quixtakla cuißchic saß li tenamit.

⁴⁰Så gav Jonatan sine våben til gutten og sa til ham: Gå og ta dem med dig til byen!

⁴¹Nak ac xcô li al, laj David qui-el chak chirix li jun tûb chi pec. Quixcuikßib rib oxib sut saß chßochß. Queßrutzß ru chi ribileb rib. Ut cßajoß nak queßyâbac. Laj David kßaxal cuißchic quiyâbac toj retal quicßojla xchßôl.Laj Jonatán quixye re laj David: —Ayu chi mâcßaß âcßaßux. Lâo ac xkabânu li juramento saß xcßabaß li Kâcuaß. Aßan tâtenkßânk ke re nak incßaß takakßet li kâtin, lâo joßqueb ajcuiß li kalal kacßajol, chan. Ut laj David cô ut laj Jonatán quisukßi saß li tenamit.

⁴¹Da gutten var kommet dit, kom David frem på sydsiden [av stenen*], og han falt på sitt ansikt til jorden og bøide sig tre ganger; og de kysset hverandre og gråt sammen, og David storgråt. / {* sml. 1SA 20, 19.}

⁴²Laj Jonatán quixye re laj David: —Ayu chi mâcßaß âcßaßux. Lâo ac xkabânu li juramento saß xcßabaß li Kâcuaß. Aßan tâtenkßânk ke re nak incßaß takakßet li kâtin, lâo joßqueb ajcuiß li kalal kacßajol, chan. Ut laj David cô ut laj Jonatán quisukßi saß li tenamit.

⁴²Og Jonatan sa til David: Gå bort i fred! Hvad vi to har svoret i Herrens navn da vi sa: Herren være vidne mellem mig og dig og mellem min ætt og din ætt til evig tid [det skal stå fast].

⁴³Så brøt han op og gikk sin vei; men Jonatan gikk inn i byen.