¹Laj David cô aran Nob riqßuin laj Ahimelec laj tij. Laj Ahimelec quisach xchßôl chirilbal laj David ut quixye re: —¿Cßaßut nak xatchal arin âjunes? chan.

¹David kom til presten Akimelek i Nob, og Akimelek kom David forferdet i møte og sa til ham: Hvorfor er du alene og har ingen med dig?

²Laj David quixye re: —Li rey xqßue jun intaklanquil. Ut xye cue nak mâ ani aj iqßuin tinserakßi cßaßru lin taklanquil. Lâin xinye reheb lin soldado bar tineßxcßul.

²David svarte presten Akimelek: Kongen har gitt mig et ærend å utføre; han sa til mig: Ingen må få vite noget om det ærend jeg sender dig i, og som jeg har gitt dig å utføre. Og mine menn har jeg satt stevne på det og det sted.

³Ye cue cßaßru chi tzacaêmkil cuan âcuiqßuin. Qßue cue ôb li caxlan cua malaj ut li cßaßru cuan âcuiqßuin, chan.

³Men hvad har du nu ved hånden? La mig få fem brød eller hvad der finnes!

⁴Laj tij quixye re laj David: —Mâcßaß cßaßak re ru chi tzacaêmkil. Caßaj cuiß li mayejanbil caxlan cua. Naru tinqßue âcue cui eb li cuînk incßaß xeßcuan riqßuin ixk, chan.

⁴Presten svarte David og sa: Jeg har intet almindelig brød ved hånden, men hellig brød er her - bare mennene har holdt sig fra kvinner.

⁵Laj David quixye re: —Chalen cabajer eb li cuînk incßaß xeßcuan riqßuin ixk. Junelic nequeßxra rib nak nequeßel chixbânunquil junak taklanquil. Kßaxal cuißchic teßxra rib nak yôqueb chixbânunquil li taklanquil aßin, chan.

⁵David svarte presten og sa til ham: Ja visst, kvinner har vi ikke hatt leilighet til å være sammen med, hverken igår eller iforgårs; da jeg drog ut, var alt det mine menn hadde på sig hellig; og vel er dette en ferd som ikke er hellig, men idag blir den hellig ved det de har på sig.

⁶Ut laj tij quixqßue li mayejanbil caxlan cua re laj David xban nak mâcßaß chic cuan re. Caßaj cuiß li caxlan cua li qui-isîc saß li mêx nak quiqßueheß li caxlan cua li toj qui-el saß li horno.

⁶Da gav presten ham hellig brød, for det var ikke annet brød der enn skuebrødene, som var tatt bort fra Herrens åsyn, forat ferskt brød kunde legges isteden samme dag som de blev tatt bort.

⁷Jun lix môs laj Saúl cuan aran saß li cutan aßan chixbânunquil jun lix taklanquil chiru li Dios. Li cuînk aßan aj Doeg xcßabaß. Edom xtenamit. Aßan li nataklan saß xbêneb li nequeßiloc reheb lix quetômk laj Saúl.

⁷Men den dag var det en av Sauls tjenere som holdt sig inne der for Herrens åsyn; han hette Doeg og var fra Edom; han var den øverste av Sauls hyrder.

⁸Laj David quixye re laj Ahimelec: —¿Ma cuan arin jun chßîchß malaj lâns? Li rey xinixtakla chi junpât. Joßcan nak incßaß xqßue rib chicuu xcßambal chak inlâns, chi moco eb lin chßîchß re pletic, chan.

⁸David sa til Akimelek: Har du ikke et spyd eller et sverd her ved hånden? For jeg har hverken tatt mitt sverd eller mine andre våben med mig; for det hastet med kongens ærend.

⁹Laj tij quixye re: —Cuan arin lix chßîchß laj Goliat aj filisteo li camakß chiru nak cacamsi aran saß li ru takßa re Ela. Lanlo saß tßicr chirix li Efod. Naru tâcßam aßan cui tâcuaj. Arin mâcßaß chic jalan chßîchß re pletic, chan. Ut laj David quixye re: —Qßue cue. Mâcßaß chic chßîchß châbil joß aßan, chan.

⁹Presten svarte: Filisteren Goliats sverd, han som du slo ihjel i Terebinte-dalen, det henger innsvøpt i et klæde bak livkjortelen; vil du ta det til dig, så ta det! Det er ikke noget annet sverd her. David sa: Det finnes ikke maken til det; gi mig det!

¹⁰Saß li cutan aßan laj David quiêlelic chiru laj Saúl ut cô riqßuin laj Aquis, lix reyeb laj Gat.

¹⁰Så brøt David op og flyktet samme dag for Saul; og han kom til Akis, kongen i Gat.

¹¹Eb lix môs laj Aquis queßxye re: —¿Ma mâcuaß ta biß aßin laj David li nacßanjelac chiru li rey Saúl? ¿Ma mâcuaß ta biß chirix aßan queßxye eb li ixk nak queßxajoc ut queßbichan: “Laj Saúl quixcamsiheb jun mil chi cuînk. Abanan laj David quixcamsiheb lajêb mil?” chanqueb.

¹¹Og Akis' tjener sa til ham: Er ikke dette David, landets konge? Er det ikke ham de sang om under dansen: Saul har slått sine tusener, men David sine titusener?

¹²Laj David quixqßue retal li cßaßru queßxye ut cßajoß nak qui-oc xxiu chiru laj Aquis, lix reyeb laj Gat.

¹²David la sig disse ord på hjerte og var svært redd Akis, kongen i Gat.

¹³Nak cuan riqßuineb quixjal lix naßleb ut quixbânu rib nak lôc ru. Quitzßîbac chiru li oquebâl re li tenamit ut lix yaßal re yô chi tßanecß saß lix mach.

¹³Derfor lot han for dem som han var vanvittig, og han raste mellem hendene på dem og risset på dørene i porten og lot sitt spytt flyte ned i skjegget.

¹⁴Ut li rey Aquis quixye reheb li nequeßtenkßan re: —Li cuînk aßin lôc ru. ¿Cßaßut nak xecßam chak cuiqßuin?¿Ma pâlt ta biß nequeßxbânu li lôc saß li naßajej aßin? ¿Cßaßut nak xecßam chak saß li cuochoch li cuînk aßin? chan.

¹⁴Da sa Akis til sine tjenere: I ser jo det er en gal mann; hvorfor kommer I til mig med ham?

¹⁵¿Ma pâlt ta biß nequeßxbânu li lôc saß li naßajej aßin? ¿Cßaßut nak xecßam chak saß li cuochoch li cuînk aßin? chan.

¹⁵Har jeg ikke nok av gale folk siden I er kommet hit med ham der, så han skal plage mig med sin galskap? Skulde slik en få komme i mitt hus?