¹Li Kâcuaß quixtakla li profeta Natán riqßuin laj David. Nak quicuulac riqßuin, laj Natán quixye re: —Queßcuan cuib li cuînk saß jun li tenamit. Jun li cuînk biom ut li jun chic nebaß.

¹Og Herren sendte Natan til David. Da han kom inn til ham, sa han til ham: Det var to menn i en by, en rik og en fattig.

²Li biom nabal lix carner ut nabal ajcuiß lix cuacax cuan.

²Den rike hadde småfe og storfe i mengdevis;

³Ut li nebaß jun ajcuiß lix chßina carner quixlokß. Quixchßolani chi us lix chßina carner ut quixqßuiresi saß li rochoch rochbeneb lix cocßal. Rochben nak nacuaßac ut saß xsecß na-ucßac ut riqßuin nacuar. Li chßina carner chanchan lix rabin nak cuan chiru.

³men den fattige hadde ikke annet enn et eneste lite lam, som han hadde kjøpt og fødd op; det vokste op hos ham sammen med hans barn; det åt av hans brød og drakk av hans beger og lå i hans fang og var som en datter for ham.

⁴Saß jun li cutan quicuulac jun rulaß li cuînk biom. Li cuînk aßan incßaß quiraj xcamsinquil junak reheb lix quetômk re tixyîb xtibel xcua li rulaß. Joßcan nak cô ut quixchap lix carner li nebaß ut quixcamsi re tixyîb xtzacaêmk li rulaß, chan laj Natán.

⁴Så kom det en veifarende mann til den rike; men han nente ikke å ta noget av sitt småfe eller storfe og lage det til for den reisende som var kommet til ham, men tok den fattige manns lam og laget det til for den mann som var kommet til ham.

⁵Nak quirabi li cßaßru quixye laj Natán, cßajoß nak quijoskßoß laj David xban li cßaßru quixbânu li biom. Quixye: —Saß xcßabaß li yoßyôquil Dios, lâin ninye nak xcßulub câmc li cuînk aßan.

⁵Da optendtes Davids vrede høilig mot den mann, og han sa til Natan: Så sant Herren lever: Den mann som har gjort dette, er dødsens,

⁶Tento nak tixtoj câhib sut xqßuial xtzßak li carner li quixcamsi. Kßaxal yibru li quixbânu xban nak incßaß quiril xtokßobâl ru li cuînk nebaß, chan laj David.

⁶og lammet skal han betale firedobbelt, fordi han gjorde dette og ikke viste barmhjertighet.

⁷Ut laj Natán quixye re: —At David, lâat li cuînk aßan. Joßcaßin xye âcue li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel, “Lâin xatinxakab chokß xreyeb laj Israel ut xatincol chiru laj Saúl.

⁷Da sa Natan til David: Du er mannen. Så sier Herren, Israels Gud: Jeg salvet dig til konge over Israel, og jeg fridde dig ut av Sauls hånd,

⁸Xinqßue âcuanquil joß nak quinqßue xcuanquil aßan. Ut xinkßaxtesiheb âcue chixjunileb li ixk li queßcuan riqßuin laj Saúl. Ut xinqßue âcuanquil saß xbêneb li ralal xcßajol laj Israel ut saß xbêneb ajcuiß li ralal xcßajol laj Judá. Toj raj xinqßue xtzßakob âcue cui ta xaye cue nak incßaß tzßakal li xinqßue âcue.

⁸og jeg gav dig din herres hus og din herres hustruer i din favn, og jeg gav dig Israels og Judas hus, og var det for lite, så vilde jeg ha gitt dig ennu mere, både det ene og det annet.

⁹¿Cßaßut nak xatzßektâna li chakßrab li xinqßue âcue? ¿Cßaßut nak xabânu li mâusilal aßin? Xatakla laj Urías laj heteo chi camsîc. ¿Cßaßut nak xaqßue chi camsîc xbaneb laj Amón ut xacßam chokß âcue li rixakil?

⁹Hvorfor har du foraktet Herrens ord og gjort hvad som er ondt i hans øine? Hetitten Uria har du slått med sverdet; hans hustru har du tatt til hustru for dig selv, og ham har du drept med Ammons barns sverd.

¹⁰Chalen anakcuan junelic cuânk li camsînc saß xyânkeb lâ cualal âcßajol xban nak xinâtzßektâna ut xamakß li rixakil laj Urías.

¹⁰Så skal nu sverdet aldri vike fra ditt hus, fordi du har foraktet mig og tatt hetitten Urias hustru til hustru for dig selv.

¹¹Lâin li Kâcuaß ninye âcue nak tintakla li raylal saß âbên. Ut eb lâ cuechßalal, aßaneb chic li teßxbânu li raylal âcue. Yôkat chirilbal nak lâin tinmakßeb lâ cuixakil châcuu ut tinqßueheb re jalan cuînk re teßcuânk riqßuin. Aßin tâuxmânk chiruheb chixjunileb laj Israel.

¹¹Så sier Herren: Se, jeg lar ulykke komme over dig fra ditt eget hus; jeg vil ta dine hustruer for dine øine og gi dem til en annen mann, og han skal ligge hos dine hustruer, så solen her er vidne til det.

¹²Lâat xabânu lâ mâc chi mukmu. Abanan lâin incßaß tinbânu aßin chi mukmu. Chiruheb ban chixjunileb laj Israel tinbânu aßin,” chan li Kâcuaß âcue, chan laj Natán.

¹²For det du gjorde, gjorde du i lønndom, men jeg vil gjøre dette for hele Israels øine og midt på lyse dagen.

¹³Ut laj David quixye: —Yâl nak lâin xinmâcob chiru li Kâcuaß, chan. Laj Natán quixye re: —Li Kâcuaß quixcuy lâ mâc. Incßaß tatcâmk lâat.

¹³Da sa David til Natan: Jeg har syndet mot Herren. Og Natan sa til David: Så har også Herren borttatt din synd; du skal ikke dø.

¹⁴Abanan xban li mâc xabânu, xaqßue li Dios chi hobecß xbaneb li xicß nequeßiloc re. Joßcan nak lâ cualal li tojeß xyoßla tâcâmk, chan.

¹⁴Men fordi du ved denne gjerning har gitt Herrens fiender årsak til å spotte, så skal også den sønn du har fått, visselig dø.

¹⁵Laj Natán cô saß rochoch nak quirakeß chixyebal li âtin aßin. Ut li Dios quixtakla jun nimla yajel saß xbên lix cßulaßal laj David, li quicuan riqßuin li rixakil laj Urías.

¹⁵Så gikk Natan hjem igjen, og Herren slo barnet som David hadde fått med Urias hustru, så det blev meget sykt.

¹⁶Ut laj David quixtzßâma chiru li Dios nak tâqßuirâk li chßina al. Quixbânu x-ayûn. Ut naxnumsi li kßojyîn chi yocyo saß li chßochß.

¹⁶Og David søkte Gud for barnets skyld, og David fastet strengt, og hver gang han gikk inn, blev han liggende på jorden hele natten.

¹⁷Ut eb li nequeßcßanjelac chiru saß li rochoch li rey David queßcuulac riqßuin ut queßxye re nak tâcuaclîk. Abanan laj David incßaß quicuacli, chi moco quicuaßac rochbeneb.

¹⁷De eldste i hans hus kom og vilde reise ham op fra jorden; men han vilde ikke og åt ikke sammen med dem.

¹⁸Nak quinumeß cuukub cutan quicam li cßulaßal. Cßajoß nak queßoc xcßaßuxeb li nequeßcßanjelac chiru laj David. Queßxye: —Nak toj mâjiß nacam li cßulaßal, xoâtinac riqßuin laj David. Abanan incßaß quirabi li cßaßru kaye. ¿Chanru nak takaye re nak xcam li ralal? Mâre cßaßru tixbânu xban xrahil xchßôl, chanqueb.

¹⁸På den syvende dag døde barnet; men Davids tjenere torde ikke fortelle ham at barnet var død; de tenkte: Mens barnet var i live, talte vi til ham, men han hørte ikke på oss; hvorledes kan vi da nu si til ham at barnet er død? Han kunde gjøre en ulykke på sig.

¹⁹Laj David quixqßue retal nak saß has yôqueb chi âtinac chi ribileb rib. Joßcan nak quixnau nak ac xcam li cßulaßal. Quixye reheb: —¿Ma xcam li cßulaßal? chan. Ut eb aßan queßxye re: —Xcam, chanqueb.

¹⁹Da David så at hans tjenere hvisket sig imellem, skjønte han at barnet var død; og han sa til sine tjenere: Er barnet død? De svarte: Ja, han er død.

²⁰Laj David quicuacli. Qui-atin ut quixqßue li sununquil ban ut quixjal li rakß. Cô saß li rochoch li Dios ut quixlokßoni. Chirix aßan, quisukßi saß rochoch. Quixtzßâma xtzacaêmk ut quicuaßac.

²⁰Da stod David op fra jorden og tvettet sig og salvet sig og skiftet klær og gikk inn i Herrens hus og tilbad. Så gikk han hjem igjen og bad om mat, og de satte mat frem for ham, og han åt.

²¹Ut eb li nequeßcßanjelac chiru li rey David queßxye re: —Incßaß nakatau ru cßaßru yôcat. Nak toj mâjiß nacam lâ cualal, yôcat chi ayunic ut yôcat chi yâbac. Anakcuan, nak ac xcam, xatcuacli ut xatcuaßac, chanqueb.

²¹Da sa hans tjenere til ham: Hvorledes er det du bærer dig at? Mens barnet var i live, fastet du og gråt for ham; men nu som barnet er død, står du op og eter.

²²Laj David quixye reheb: —Yâl nak xin-ayunic ut xinyâbac nak toj mâjiß nacam. Xincßoxla nak mâre li Kâcuaß târil xtokßobâl cuu ut tixqßuirtesi li cualal.

²²Han svarte: Så lenge barnet var i live, fastet jeg og gråt; for jeg tenkte: Hvem vet om ikke Herren forbarmer sig over mig, så barnet blir i live?

²³Anakcuan mâcßaß chic aj e nak tin-ayunik xban nak ac xcam li cualal. Lâin moco naru ta chic tincuaclesi cuißchic chi yoßyo. Aßan incßaß chic naru tâchâlk cuiqßuin. Abanan saß jun cutan lâin toxintau li cualal, chan laj David.

²³Men nu som han er død, hvorfor skulde jeg nu faste? Kan jeg hente ham tilbake igjen? Jeg går til ham, men han vender ikke tilbake til mig.

²⁴Laj David quixcßojob xchßôl lix Betsabé li rixakil ut quicuan cuißchic riqßuin. Quicuan jun chic lix cßulaßal. Aj Salomón queßxqßue chokß xcßabaß. Ut li Kâcuaß quixra laj Salomón.

²⁴David trøstet Batseba, sin hustru, og han gikk inn til henne og lå hos henne; og hun fødte en sønn, som han kalte Salomo*. Og Herren elsket ham. / {* d.e. den fredsommelige, 1KR 3, 5. 1KR 22, 9.}

²⁵Li Kâcuaß quixye re li profeta Natán nak tixqßue aj Jedidías chokß xcßabaß xban nak li cßabaßej aßan naraj naxye “Raro xban li Kâcuaß”.

²⁵og han sendte bud med profeten Natan, og han kalte ham Jedidja*, for Herrens skyld. / {* d.e. Herrens elskede, 2SA 12, 24.}

²⁶Laj Joab yô chak chi pletic riqßuineb li ralal xcßajol laj Amón re târêchani li tenamit Rabá, li nacuan cuiß li rey.

²⁶Joab stred mot Rabba i ammonittenes land og inntok kongestaden.

²⁷Quixtaklaheb lix takl riqßuin laj David ut quixye re: —Yôquin chi pletic riqßuineb li cuanqueb saß li tenamit Rabá ut xcuêchani li naßajej li nequeßxcßam cuiß lix haßeb, chan.

²⁷Så sendte Joab bud til David og lot si: Jeg har stridt mot Rabba og inntatt vannbyen.

²⁸Tâchßutubeb li jun chßol chic lâ soldados ut tatpletik lâat. Lâin incßaß nacuaj nak tincuêchani li tenamit ut teßxqßue saß incßabaß.—

²⁸Samle nu du resten av folket og leir dig mot byen og innta den, så det ikke blir jeg som inntar byen, og mitt navn blir nevnt over den*! / {* d.e. byen kalles den av mig inntatte.}

²⁹Joßcan nak laj David quixchßutubeb lix soldados ut queßcôeb Rabá. Queßpletic riqßuineb ut queßrêchani li tenamit.

²⁹Da samlet David alt folket og drog til Rabba; og han stred mot det og inntok det.

³⁰Laj David quirisi li corona saß xjolom lix reyeb ut quiqßueheß saß xjolom li rey David. Li corona aßan yîbanbil riqßuin oro ut qßuebil chokß xsahob ru li tertôquil pec. Oxib arroba na râlal li corona. Nabal chic li cßaßak re ru li quirêchani laj David saß li tenamit aßan.Li joß qßuial chic li tenamit li queßcana quirisiheb aran ut quixqßueheb chi jachoc cheß ut chi picßoc chßochß, ut chi yocßoc cheß riqßuin mâl. Quixqßueheb ajcuiß chixyîbanquil li xan ut chixcßatbaleb saß li horno. Joßcan ajcuiß quixbânu riqßuineb chixjunileb li tenamit li cuanqueb cuiß eb li ralal xcßajol laj Amón. Chirix aßan, laj David rochbeneb chixjunileb lix soldados queßsukßi Jerusalén.

³⁰Og han tok deres konges krone fra hans hode; den veide en talent gull, og der var på den en kostbar sten; nu kom den på Davids hode. Og det store hærfang han hadde tatt i byen, førte han med sig bort.

³¹Li joß qßuial chic li tenamit li queßcana quirisiheb aran ut quixqßueheb chi jachoc cheß ut chi picßoc chßochß, ut chi yocßoc cheß riqßuin mâl. Quixqßueheb ajcuiß chixyîbanquil li xan ut chixcßatbaleb saß li horno. Joßcan ajcuiß quixbânu riqßuineb chixjunileb li tenamit li cuanqueb cuiß eb li ralal xcßajol laj Amón. Chirix aßan, laj David rochbeneb chixjunileb lix soldados queßsukßi Jerusalén.

³¹Og folket som bodde der, førte han ut og la dem under sager og treskesleder av jern og jernøkser og lot dem gå gjennem teglovner. Så gjorde han med alle Ammons barns byer. Derefter vendte David og alt folket tilbake til Jerusalem.