¹Laj Absalón, li ralal laj David, quicuan jun li ranab, xTamar xcßabaß. Cßajoß xchßinaßusal li xkaßal aßan. Laj Amnón, aßan jun chic li ralal laj David. Laj Amnón cô xchßôl chirix lix Tamar.

¹Nogen tid derefter hendte det som nu skal fortelles: Absalom, Davids sønn, hadde en fager søster som hette Tamar; henne fattet Davids sønn Amnon kjærlighet til.

²Cßajoß nak quixra ru lix Tamar toj retal quiyajer xban xcßoxlanquil ut incßaß naru târil ru. Xban nak lix Tamar mâjiß cuanjenak riqßuin cuînk, laj Amnón quixcßoxla nak mâcßaß târûk tixbânu re.

²Og Amnon var så nedtrykt for sin søster Tamars skyld at han blev syk; for hun var jomfru, og det syntes Amnon umulig å gjøre henne noget.

³Cuan jun li ramîg laj Amnón. Li ramîg, aßan laj Jonadab, li ralal laj Simea. Ut laj Simea, aßan li ras laj David. Laj Jonadab sêb xchßôl chixbânunquil li incßaß us.

³Men Amnon hadde en venn som hette Jonadab, en sønn av Davids bror Simea; og Jonadab var en meget klok mann.

⁴Laj Jonadab quixye re laj Amnón: —Lâat ralalat li rey David. Ye cue cßaßut nak rajlal cutan yôcat chi bakocß, chan. Ut laj Amnón quixye re: —Lâin xcô inchßôl chirix lix Tamar, li ranab laj Absalón li cuas, chan.

⁴Han sa til ham: Hvorfor ser du så dårlig ut, kongesønn, morgen efter morgen? Vil du ikke si mig det? Da sa Amnon til ham: Jeg elsker Tamar, min bror Absaloms søster.

⁵Laj Jonadab quixye re: —Yoclan saß âcuarib ut bânu âcuib joß nak yajat. Nak tâchâlk lâ yucuaß châcuilbal, tâye re, “Bânu usilal, takla lix Tamar li cuîtzßin chixqßuebal lin tzacaêmk. Lâin nacuaj nak tâchâlk arin re tixyîb intzacaêmk chicuu ut tixqßue cue re tintzaca,” chaßakat re, chan laj Jonadab.

⁵Jonadab sa til ham: Legg dig i sengen og gjør dig syk, og når da din far kommer for å se til dig, så si til ham: La min søster Tamar komme og gi mig noget å ete og lage til maten for mine øine, så jeg ser på det og får maten av hennes hånd!

⁶Joßcan nak laj Amnón quiyocla ut quixbânu rib joß nak yaj. Li rey David cô chirilbal ut laj Amnón quixye re: —Nintzßâma châcuu nak tâtakla lix Tamar arin re nak tixyîb chicuu cuibak incaxlan cua ut tixqßue cue re tintzaca, chan.

⁶Så la Amnon sig og gjorde sig syk, og da kongen kom for å se til ham, sa Amnon til kongen: La min søster Tamar komme og lage et par kaker, så jeg ser på det og kan få dem av hennes hånd!

⁷Ut laj David quixye re lix Tamar: —Tatxic saß rochoch laj Amnón lâ cuas ut tâyîb lix tzacaêmk, chan.

⁷Da sendte David bud inn i huset til Tamar og lot si: Gå til din bror Amnons hus og lag til maten for ham!

⁸Joßcan nak lix Tamar cô saß rochoch laj Amnón ut quiril nak cuan saß xcuarib. Quixcßam li cßaj ut quixyîb li caxlan cua chiru laj Amnón ut quixqßue chi chakßac.

⁸Og Tamar gikk til sin bror Amnons hus. Han lå til sengs, og hun tok deigen og eltet den og laget kaker, så han så på det, og stekte dem.

⁹Quixcßam li xartin ut quixqßue li caxlan cua re. Abanan laj Amnón incßaß quixcuaß. Quixye re: —Tâye reheb chixjunileb nak teßêlk arin, chan. Ut chixjunileb queßel aran.

⁹Så tok hun pannen og slo dem ut foran ham; men han vilde ikke ete. Og Amnon sa: La alle gå ut! Da alle var gått ut,

¹⁰Ut laj Amnón quixye re lix Tamar: —Cßam chak li tzacaêmk arin saß incuarib ut tâqßue cue re tincuaß.— Ut lix Tamar quixchap li caxlan cua ut cô cuan cuiß lix cuarib laj Amnón li ras.

¹⁰sa Amnon til Tamar: Bær maten inn i kammeret, så jeg kan få den av din hånd! Og Tamar tok kakene som hun hadde laget, og bar dem inn i kammeret til sin bror Amnon.

¹¹Lix Tamar quixqßue li tzacaêmk re, abanan laj Amnón quixchap lix Tamar ut quixye re: —At cuanab, yoclan cuiqßuin, chan.

¹¹Men da hun rakte ham dem og bad ham ete, tok han fatt i henne og sa til henne: Kom og ligg hos mig, min søster!

¹²Lix Tamar quixye re: —At cuas, incßaß. Minâpuersi chixbânunquil li incßaß us aßin. Lâo aj Israel incßaß nakabânu chi joßcan.

¹²Men hun sa til ham: Nei, min bror, krenk mig ikke! Slikt må ikke gjøres i Israel; Gjør ikke noget så skammelig!

¹³Cui tinbânu li mâc aßin, ¿chanru tincanâk lâin? Xutânal tinêlk lâin. Ut lâat tatcanâk joß jun cuînk incßaß us xnaßleb arin Israel. Nintzßâma châcuu nak tat-âtinak riqßuin li rey. Aßan tinixkßaxtesi chokß âcuixakil, chan.

¹³Hvor skulde da jeg gå hen med min skam? Og du vilde bli regnet blandt nidingene i Israel. Kjære, tal heller til kongen! Han nekter dig ikke å få mig.

¹⁴Abanan laj Amnón incßaß qui-abin chiru. Aßan kßaxal cau rib chiru lix Tamar. Quixchap chi puêrs ut quicuan riqßuin.

¹⁴Men han vilde ikke høre på henne; og han blev henne for sterk og krenket henne og lå hos henne.

¹⁵Laj Amnón xbên cua quixra lix Tamar. Abanan nak ac xchap lix Tamar chi puêrs, kßaxal cuißchic xicß quiril. Quixye re: —Cuaclin ut elen arin, chan.

¹⁵Men derefter fattet Amnon et sterkt hat til henne - det hat han fikk til henne, var større enn den kjærlighet han hadde hatt til henne. Og Amnon sa til henne: Stå op og gå din vei!

¹⁶Ut lix Tamar quixye re: —Incßaß. Cui tinâcuâlina anakcuan, aßan kßaxal cuißchic yibru chiru li xabânu cue, chan. Abanan laj Amnón incßaß quirabi li cßaßru quixye.

¹⁶Da sa hun til ham: Vold mig ikke så stor en ulykke! Jag mig ikke bort! Det vilde være verre enn det annet du har gjort mig. Men han vilde ikke høre på henne.

¹⁷Quixbok lix môs ut quixye re: —Isi li ixk arin, ut tzßap chi us li puerta, chan.

¹⁷Han kalte på den gutt som gikk ham til hånde, og sa: Jag denne kvinne ut på gaten og steng døren efter henne!

¹⁸Li môs quirisi chirix cab ut quixtzßap chi us li puerta. Lix Tamar cuan jun lix châbil akß chirix xcomon li nequeßrocsi eb lix rabin li rey, li toj mâjiß cuanjenakeb cuînk riqßuin.

¹⁸Hun hadde en sid kjortel på sig; for sådanne kåper brukte kongens døtre så lenge de var jomfruer. Hans tjener førte henne da ut på gaten og stengte døren efter henne.

¹⁹Lix Tamar quixqßue li cha saß xjolom. Quixpej li rakß. Quixtzßap li ru riqßuin li rukß ut yô chi yâbac nak cô.

¹⁹Men Tamar strødde aske på sitt hode og sønderrev den side kjortel hun hadde på sig, og hun la sin hånd på sitt hode og gikk skrikende sin vei.

²⁰Nak laj Absalón quiril lix Tamar, quixye re: —¿Ma xatxchap chi puêrs laj Amnón? Matyâbac, at cuanab. Laj Amnón, aßan lâ cuas. Mâ ani aj iqßuin tâserakßi li cßaßru xbânu âcue, chan. Joßcan nak lix Tamar quicana saß rochoch laj Absalón ut kßaxal ra saß xchßôl.

²⁰Da sa hennes bror Absalom til henne: Har din bror Amnon vært hos dig? Ti nu stille, min søster! Han er din bror; ta dig ikke så nær av dette! Så blev da Tamar i sin ulykke i sin bror Absaloms hus.

²¹Nak quirabi li cßaßru quicßulman li rey David, cßajoß nak quijoskßoß.

²¹Da kong David hørte om alt dette, blev han meget vred.

²²Laj Absalón xicß chic quiril laj Amnón xban nak quixchap chi puêrs lix Tamar, li ranab. Abanan chi tîc mâcßaß quixye re.

²²Og Absalom talte ikke med Amnon, hverken ondt eller godt; for han hatet Amnon fordi han hadde krenket hans søster Tamar.

²³Nak ac xnumeß chic cuib chihab, yôqueb chixbesbal rix lix carner laj Absalón aran Baal-hazor, nachß riqßuin li tenamit Efraín. Laj Absalón quixbok chixjunileb li ralal li rey re nak teßxic chi cuaßac riqßuin.

²³To år derefter hadde Absalom fåreklipning i Ba'al-Hasor, som ligger ved Efra'im, og Absalom innbød alle kongens sønner.

²⁴Cô riqßuin li rey David ut quixye: —At rey, yôqueb chixbesbal rixeb lin carner. Nintzßâma châcuu nak lâat, âcuochbeneb li nequeßcßanjelac châcuu, texxic cuiqßuin re tâsahokß saß êchßôl cuochben, chan.

²⁴Absalom gikk inn til kongen og sa: Din tjener skal nu ha fåreklipning; vil ikke kongen og hans menn følge din tjener dit!

²⁵Li rey quixye: —At cualal, incßaß toxic chikajunilo xban nak kßaxal nabalo. Kßaxal terto tâêlk chokß âcue, chan. Usta laj Absalón quixpuersi ru re tâxic, abanan li rey incßaß cô. Abanan quixtzßâma chiru li Dios nak târosobtesi laj Absalón.

²⁵Men kongen svarte: Nei, min sønn, vi vil ikke komme alle, forat vi ikke skal være dig til uleilighet. Og han nødde ham, men han vilde enda ikke gå med og ønsket ham lykke til.

²⁶Ut laj Absalón quixye re: —Cui incßaß târûk tatxic lâat, chixicak laj Amnón li cuas, chan. Ut li rey quixye re: —¿Cßaßut nak tâcuaj nak tâxic laj Amnón? chan.

²⁶Da sa Absalom: Om du ikke vil, så la min bror Amnon følge med oss! Kongen spurte: Hvorfor skal han følge med dig?

²⁷Laj Absalón quirelaji ru li rey nak tâxic laj Amnón toj retal nak li rey quixtaklaheb laj Amnón ut chixjunileb li ralal.

²⁷Men Absalom nødde ham inntil han lot Amnon og alle kongesønnene gå med ham.

²⁸Laj Absalón quixye reheb lix môs: —Qßuehomak retal nak tâcalâk chi us laj Amnón. Nak tinye êre, têcamsi. Mexcßoxlac chixcamsinquil xban nak lâin yôquin chi taklânc êre. Cacuubresihomak êchßôl chixbânunquil li ninye êre, chan.

²⁸Og Absalom bød sine tjenere og sa: Se til, når Amnon er blitt vel til mote av vinen, og jeg sier til eder: Hugg Amnon ned! - så skal I drepe ham; vær ikke redde! Det er jo jeg som har befalt eder det! Vær modige og vis eder som djerve menn!

²⁹Eb lix môs queßxbânu joß quiyeheß reheb xban laj Absalón. Queßxcamsi laj Amnón. Ut eb li ralal li rey queßtakeß chirixeb lix mûl ut queßêlelic.

²⁹Og Absaloms tjenere gjorde med Amnon som Absalom hadde befalt. Da stod alle kongesønnene op og satte sig på hver sitt muldyr og flyktet.

³⁰Nak toj mâjiß nequeßcuulac li ralal, quicuulac resil riqßuin laj David nak queßcamsîc chixjunileb li ralal xban laj Absalón. Mâ jun chic quicana chi yoßyo.

³⁰Mens de ennu var på veien, kom det rykte til David: Absalom har slått alle kongens sønner ihjel, og ikke en eneste av dem er blitt tilbake.

³¹Laj David quicuacli ut quixpej li rakß ut quixcut rib saß chßochß xban xrahil xchßôl. Eb lix môs li cuanqueb rochben queßxpej ajcuiß li rakßeb.

³¹Da stod kongen op og sønderrev sine klær og kastet sig ned på jorden, og alle hans tjenere stod der med sønderrevne klær.

³²Abanan, laj Jonadab li ralal li ras laj David quixye re: —At rey, incßaß xcamsiheb chixjunileb. Caßaj cuiß laj Amnón xcamsi. Laj Absalón ac cuan saß xchßôl nak tixcamsi laj Amnón chalen nak laj Amnón quixchap chi puêrs lix Tamar li ranab.

³²Men Jonadab, sønn av Davids bror Simea, tok til orde og sa: Min herre må ikke tenke at de har drept alle de unge menn, kongens sønner. Det er bare Amnon som er død; for efter Absaloms egne ord har det vært avgjort helt fra den dag han krenket hans søster Tamar.

³³Mâpâb li cßaßru queßxye âcue. Moco xeßcamsîc ta chixjunileb lâ cualal. Caßaj cuiß laj Amnón quicamsîc, chan.

³³Så må nu min herre kongen ikke la det gå sig til hjerte at de sier: Alle kongens sønner er død! Nei, det er bare Amnon som er død.

³⁴Nak laj Absalón yô chi êlelic, jun li soldado li yô chi cßacßalênc quixqßue retal nak nabaleb yôqueb chak chi cubec saß li tzûl saß li be li naxic Horonaim.

³⁴Imidlertid flyktet Absalom. Da den mann som holdt vakt, så sig omkring, fikk han se mange folk som drog frem fra veien bak ham ved siden av fjellet.

³⁵Laj Jonadab quixye re laj David: —Aßaneb lâ cualal li yôqueb chi châlc joß xinye âcue, chan.

³⁵Da sa Jonadab til kongen: Der kommer kongens sønner; det er gått som din tjener sa.

³⁶Tojeß ajcuiß târakekß chi âtinac laj Jonadab nak queßcuulac li ralal laj David ut japjôqueb re chi yâbac. Cßajoß nak queßyâbac laj David ut eb li nequeßcßanjelac chiru.

³⁶Ikke før hadde han talt ut, så kom kongens sønner, og de gråt høit, og kongen og alle hans menn brast også i lydelig gråt.

³⁷Laj Absalón quiêlelic ut cô Gesur riqßuin li rey Talmai li ralal laj Amiud. Ut laj David rajlal cutan nayâbac xban xcamic laj Amnón li ralal.

³⁷Men Absalom flyktet og drog til Talmai, sønn av Ammihud, kongen i Gesur. Og David sørget over sin sønn hele tiden.

³⁸Nak quiêlelic laj Absalón, cô aran Gesur ut aran quicuan oxib chihab.Nak ac xnumeß xrahil xchßôl laj David chirix li ralal li quicam, quiraj cuißchic rilbal ru laj Absalón.

³⁸Da nu Absalom var flyktet og hadde draget til Gesur, blev han der tre år.

³⁹Nak ac xnumeß xrahil xchßôl laj David chirix li ralal li quicam, quiraj cuißchic rilbal ru laj Absalón.

³⁹Dette avholdt kong David fra å dra ut imot Absalom; for han hadde trøstet sig over Amnons død.