¹Laj Joab quixnau nak kßaxal ra saß xchßôl li rey David chirix laj Absalón.

¹Men Joab, Serujas sønn, skjønte at kongens hjerte droges mot Absalom.

²Quixtakla xcßambal jun li ixk cuan aran Tecoa. Li ixk aßan cuan xnaßleb chixbânunquil cßaßak re ru chi naßlebil. Nak li ixk quicuulac riqßuin, quixye re: —Bânu âcuib joß nak ra saß âchßôl chirix xcamic jun lâ cuechßalal. Qßue châcuix li tßicr li naxcßut nak ra saß âchßôl. Mâqßue li sununquil ban. Bânu chi joßcan re nak tâcßutûnk nak ac junxil na-oc xrahil âchßôl.

²Da sendte Joab bud til Tekoa og hentet derfra en klok kvinne, og han sa til henne: Lat som om du har sorg, og klæ dig i sørgeklær og salv dig ikke med olje, men te dig som en kvinne som alt i lang tid har sørget over en død,

³Tatxic riqßuin li rey David ut tâye re li cßaßru tinye âcue, chan. Ut laj Joab quixye re chanru tixye re laj David.

³og gå så inn til kongen og tal således til ham - og Joab la henne ordene i munnen.

⁴Li ixk cô riqßuin li rey David ut quixcuikßib rib saß chßochß re xqßuebal xlokßal, ut quixye: —At rey, bânu usilal. Chinâtenkßa, chan.

⁴Og kvinnen fra Tekoa talte til kongen - hun kastet sig ned for ham med ansiktet mot jorden og sa: Hjelp, konge!

⁵Laj David quixye re: —¿Cßaßru tâcuaj tinbânu? chan. Li ixk quixye re: —Lâin jun xmâlcaßan nebaßin. Camenak inbêlom.

⁵Kongen sa til henne: Hvad fattes dig? Hun svarte: Akk, jeg er enke; min mann er død.

⁶At rey, cuanqueb cuib inyum. Abanan xeßpletic saß cßalebâl. Ut mâ ani xeßjachoc reheb chi pletic. Li jun quixcamsi li jun chic.

⁶Og din tjenerinne hadde to sønner, og de to kom i trette med hverandre ute på marken, og det var ingen som kunde skille dem at; så slo den ene til den andre og drepte ham.

⁷Anakcuan chixjunileb li cuechßalal xeßjoskßoß saß inbên. Teßraj nak tinkßaxtesi saß rukßeb lin yum re teßxcamsi xban nak aßan quicamsin re li ras. Cui teßxcamsi lin yum, mâcßaßak chic inyoßon ut mâcßaßak chic li ralal xcßajol lin bêlom mokon. Tâsachekß lix cßabaß saß ruchichßochß, chan li ixk.

⁷Og nu har hele slekten reist sig mot din tjenerinne og sier: Kom hit med ham som slo sin bror ihjel, så vi kan ta hans liv til hevn for hans bror som han slo ihjel, og så vi også får ryddet arvingen av veien. Således kommer de til å utslukke den siste gnist jeg ennu har igjen, så de ikke levner min mann navn og efterkommere på jorden.

⁸Li rey David quixye re: —Ayu saß lâ cuochoch. Matcßoxlac xban nak lâin tinqßue junak chakßrab re âtenkßanquil, chan.

⁸Da sa kongen til kvinnen: Gå hjem igjen! Jeg skal ordne saken for dig.

⁹Li ixk quixye re: —At rey, li mâc aßin chicanâk saß inbên lâin ut saß xbêneb li ralal xcßajol lin yucuaß. Incßaß chicanâk saß âbên lâat, at rey, chi moco saß xbên lâ cuanquilal, chan.

⁹Og kvinnen fra Tekoa sa til kongen: På mig, herre konge, og på min fars hus faller skylden, men kongen og hans trone skal være uten skyld.

¹⁰Li rey quixye re: —Cui ani tâchßißchßißînk âcue, cßam chak cuiqßuin. Lâin ninye âcue nak aßan incßaß chic tatxchßißchßißi, chan.

¹⁰Kongen sa: Taler nogen til dig, skal du føre ham til mig; så skal han ikke mere gjøre dig noget.

¹¹Li ixk quixye cuißchic re laj David: —At rey, bânu usilal, tâtzßâma chiru li Kâcuaß lâ Dios nak li cuechßalal li târaj tixqßue rêkaj xcamic li jun, incßaß tixcamsi re nak incßaß tixnimobresi ru li raylal, chan. Li rey David quixye re: —Saß xcßabaß li Kâcuaß Dios, lâin ninye âcue nak lâ yum mâcßaß tixcßul. Mâ ani tâchßeßok re, chan.

¹¹Da sa hun: Kongen komme Herren sin Gud i hu, så ikke blodhevneren skal volde ennu mere ulykke, og de ikke får ryddet min sønn av veien. Han svarte: Så sant Herren lever: Det skal ikke falle et hår av din sønns hode til jorden.

¹²Ut li ixk quixye re: —At rey, chinâcanab chi âtinac junpâtak chic âcuiqßuin, chan. Ut li rey David quixye re: —Us. Âtinan, chan.

¹²Da sa kvinnen: La din tjenerinne få tale ennu et ord til min herre kongen. Og han sa: Tal!

¹³Li ixk quixye re: —At rey, ¿Cßaßut nak xabânu li incßaß us aßin reheb lix tenamit li Dios? Riqßuin li cßaßru xaye, nacßutun nak cuan âmâc. ¿Cßaßut nak incßaß nacaqßue xlesêns re tâchâlk cuißchic arin laj Absalón lâ cualal?

¹³Så sa kvinnen: Hvorfor tenker du da på slikt mot Guds folk? Efter det ord kongen har talt, er det som han selv var skyldig, når kongen ikke lar den han har støtt fra sig, komme tilbake.

¹⁴Chikajunilo tocâmk. Chanchano li haß hoybil saß chßochß. Incßaß chic naru xxocbal. Li Kâcuaß Dios mâ ani narisi xyußam. Naxsicß ban xyâlal chanru nak tâsukßîk cuißchic riqßuin li najt cuan riqßuin.

¹⁴For alle må vi dø og bli som vann som er utøst på jorden og ikke kan samles op igjen, og Gud tar ikke livet, men tenker ut hvad som kan gjøres forat en som er støtt bort, ikke skal være bortstøtt fra ham.

¹⁵Lâin xinchal chi âtinac âcuiqßuin xban nak xinxucuac xban li cßaßru xeßxye cue li tenamit. Lâin xinye nak tinâtinak âcuiqßuin xban nak mâre tâbânu li cßaßru tintzßâma châcuu.

¹⁵Og at jeg nu er kommet for å tale dette til min herre kongen, det er fordi folket skremte mig, og din tjenerinne tenkte da: Jeg vil tale til kongen; kanskje kongen vil gjøre efter sin tjenerinnes ord;

¹⁶At rey, cui lâat tâcuabi li cßaßru yôquin chixtzßâmanquil châcuu, lâat târûk toâcol re nak incßaß teßxsach ku saß li naßajej aßin li xqßue ke li Kâcuaß.

¹⁶kongen vil nok høre på mig og fri sin tjenerinne fra den manns hånd som vil utrydde både mig og min sønn av Guds arv.

¹⁷Lâin ninnau nak li cßaßru tinâsume cuiß tixcßojob inchßôl. Lâat chanchanat lix ángel li Kâcuaß. Nacanau xqßuebal retal cßaßru li us ut cßaßru li incßaß us. Aß taxak li Kâcuaß lâ Dios chicuânk âcuiqßuin, chan li ixk.

¹⁷Og så tenkte din tjenerinne: Gid min herre kongens ord måtte bli mig til trøst, for min herre kongen er som en Guds engel til å høre både på godt og ondt! Så være da Herren din Gud med dig!

¹⁸Li rey David quixye re li ixk: —Nacuaj patzßoc âcue ut nacuaj nak tâsume chi tzßakal li cßaßru tinpatzß âcue, chan. Ut li ixk quixye: —Us. Patzß li cßaßru tâcuaj, chan.

¹⁸Da tok kongen til orde og sa til kvinnen: Dølg ikke for mig det som jeg nu vil spørre dig om! Kvinnen sa: Tal, herre konge!

¹⁹Li rey David quixye re: —¿Ma mâcuaß laj Joab li xtaklan chak âcue chi âtinac cuiqßuin? chan. Ut li ixk quixye re: —At rey, saß âcßabaß lâat tinsume li cßaßru xapatzß cue ut tinye lix yâlal âcue. Laj Joab, li nacßanjelac châcuu, aßan li xyehoc cue nak tinchâlk âcuiqßuin chi âtinac. Ut aßan ajcuiß xyehoc cue li cßaßru xinye âcue.

¹⁹Da sa kongen: Har ikke Joab sin hånd med i alt dette? Kvinnen svarte: Så sant du lever, herre konge: Ingen kan komme utenom noget av det min herre kongen taler, hverken til høire eller venstre. Det var din tjener Joab som påla mig dette og la alle disse ord i din tjenerinnes munn.

²⁰Laj Joab xbânu chixjunil aßin re âtenkßanquil. Aßan naraj nak tâyîbâk ru li chßaßajquilal aßin. At rey, lâat cuan ânaßleb joß jun x-ángel li Dios. Lâat nacanau chixjunil li na-uxman saß ruchichßochß, chan.

²⁰For å gi saken et annet utseende har din tjener Joab gjort dette; men min herre er vis, som en Guds engel i visdom, så han vet alt som hender på jorden.

²¹Ut li rey David quixye re laj Joab: —Ac xinyîb ru li chßaßajquil. Lâin tinbânu li xatzßâma chicuu. Ayu ut tâcßam chak laj Absalón, chan.

²¹Derefter sa kongen til Joab: Vel! jeg skal gjøre så*! Ta nu avsted og før den unge mann Absalom tilbake! / {* d.e. opfylle ditt ønske.}

²²Laj Joab quixcuikßib rib saß chßochß re xqßuebal xlokßal laj David ut quixye: —Aß taxak li Dios chi-osobtesînk âcue, at rey. Anakcuan ninnau nak xsahoß âchßôl cuiqßuin xban nak xabânu li cßaßru xintzßâma châcuu, chan.

²²Da kastet Joab sig ned med ansiktet mot jorden og velsignet kongen, og han sa: Idag skjønner din tjener at jeg har funnet nåde for dine øine, herre konge, siden kongen vil gjøre efter sin tjeners ord.

²³Laj Joab quicuacli ut cô Gesur. Ut quixcßam cuißchic chak laj Absalón saß li tenamit Jerusalén.

²³Så gjorde Joab sig rede og drog til Gesur og førte Absalom til Jerusalem.

²⁴Abanan li rey David quixye re nak laj Absalón tîc tâxic saß rochoch. Incßaß tâcßamekß saß rochoch laj David xban nak incßaß quiraj rilbal ru. Joßcan nak laj Absalón quicuan saß rochoch ut incßaß quicuulac saß rochoch laj David.

²⁴Men kongen sa: La ham ta hjem til sitt eget hus, men han skal ikke komme for mine øine. Så tok Absalom hjem til sitt eget hus og kom ikke for kongens øine.

²⁵Mâ jun chic cuînk cuan Israel joß laj Absalón. Tzßakal re ru lix tibel. Mâcßaß xpaltil. Xban nak cßajoß xchakßal ru, chixjunileb nequeßxqßue xlokßal.

²⁵Men så fager en mann som Absalom fantes det ikke i hele Israel, ingen som blev prist så høit; fra fotsåle til isse fantes det ikke lyte på ham.

²⁶Rajlal, nak ac rakecß re li chihab, naxqßue chi besecß lix jolom xban nak kßaxal nabal li rismal ut nachßißchßißîc xban. Li rismal li nabeseß numenak ôb libras râlal joß nequeßbisoc cuiß saß rochoch li rey.

²⁶Og når han klippet håret på sitt hode - og det gjorde han hver gang året var til ende, fordi håret blev ham for tungt, og han måtte klippe det - så veide han sitt hår, og det veide to hundre sekel efter kongens vekt.

²⁷Queßcuan oxib li ralal laj Absalón ut jun lix rabin kßaxal chßinaßus, xTamar xcßabaß.

²⁷Absalom fikk tre sønner og én datter som hette Tamar; hun var en fager kvinne.

²⁸Laj Absalón quicuan Jerusalén cuib chihab chi incßaß quiril ru li rey.

²⁸Absalom bodde i Jerusalem i to år men kom ikke for kongens øine.

²⁹Quixtakla xbokbal laj Joab re nak tâxic chi âtinac riqßuin li rey saß xcßabaß laj Absalón. Abanan laj Joab incßaß quiraj xic riqßuin laj Absalón. Quixtakla cuißchic xbokbal xcaß sut, abanan laj Joab incßaß ajcuiß quiraj xic.

²⁹Så sendte Absalom bud til Joab for å få ham til å gå til kongen, men han vilde ikke komme til ham; og han sendte bud ennu en gang, men han vilde ikke komme da heller.

³⁰Joßcan nak laj Absalón quixye reheb lix môs: —Qßuehomak retal. Lix naßaj lix cebada laj Joab cuan chixcßatk li cue. Texxic ut têcßat lix cebada laj Joab, chan. Ut eb lix môs queßxbânu joß quiyeheß reheb.

³⁰Da sa han til sine tjenere: Se, her ved siden av mig har Joab et jordstykke, og der har han bygg; gå og sett ild på det! Og Absaloms tjenere satte ild på jordstykket.

³¹Ut laj Joab cô saß li rochoch laj Absalón ut quixye re: —¿Cßaßut nak xeßxcßat lin cebada eb lâ môs? chan.

³¹Da stod Joab op og gikk til Absaloms hus, og han sa til ham: Hvorfor har dine tjenere satt ild på det jordstykke som hører mig til?

³²Laj Absalón quixye re: —Xeßxcßat xban nak xintakla âbokbal ut incßaß xatcßulun chicuilbal. Xcuaj raj nak tatxic chi âtinac riqßuin li rey saß incßabaß lâin. Xatintakla raj chixyebal re, “¿Cßaßru aj e nak xatakla incßambal arin? Us raj chokß cue cui ta xincana aran Gesur”. Lâin tincuaj rilbal ru li rey. Cui cuan inmâc chiru, chinixcamsihak, chan laj Absalón.Joßcan nak laj Joab cô chi âtinac riqßuin li rey David ut quixye re li cßaßru quixye laj Absalón. Li rey quixtakla xbokbal laj Absalón. Cô laj Absalón riqßuin ut quixcuikßib rib saß chßochß. Li rey quixcßul ut quirutzß ru.

³²Absalom svarte: Jeg sendte jo bud til dig og bad dig komme hit, så jeg kunde sende dig til kongen og si ham fra mig: Hvorfor er jeg kommet hit fra Gesur? Det hadde vært bedre for mig om jeg ennu var der. Og nu vil jeg komme for kongens øine, og er det nogen brøde hos mig, så får han drepe mig.

³³Joßcan nak laj Joab cô chi âtinac riqßuin li rey David ut quixye re li cßaßru quixye laj Absalón. Li rey quixtakla xbokbal laj Absalón. Cô laj Absalón riqßuin ut quixcuikßib rib saß chßochß. Li rey quixcßul ut quirutzß ru.

³³Da gikk Joab inn til kongen og sa det til ham, og han kalte Absalom til sig, og han kom inn til kongen; og han kastet sig på sitt ansikt til jorden for kongen, og kongen kysset Absalom.