¹Saß jun li cutan laj Moisés quiâtinac cuißchic riqßuineb laj Israel ut quixye reheb:

¹Og Moses gikk frem og talte disse ord til hele Israel -

²—Anakcuan ac tîxin chic chi us. Cuakcßâl chihab cuan cue. Incßaß chic nincuy cßamoc be chêru. Li Kâcuaß Dios quixye cue nak lâin incßaß tinnumekß jun pacßal li nimaß Jordán.

²han sa til dem: Jeg er idag hundre og tyve år gammel, jeg kan ikke mere gå ut og inn som før, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan her.

³Li Kâcuaß lê Dios, aßan tâcßamok be chêru nak texnumekß jun pacßal li nimaß. Aßan tâsachok reheb li tenamit nak yôkex chi xic re nak texnumtâk saß xbêneb ut têrêchani li naßajej. Laj Josué, aßan li tâcßamok re lê be joß quixye li Kâcuaß.

³Herren din Gud vil selv dra frem foran dig, han vil utrydde disse folk for dig, så du kan ta deres land i eie; Josva han skal dra frem foran dig, således som Herren har sagt.

⁴Li Kâcuaß tixbânu reheb li tenamit aßin joß quixbânu reheb laj Sehón ut laj Og, lix reyeb laj amorreo. Quixsach ruheb aßan, joß ajcuiß lix tenamiteb.

⁴Og Herren skal gjøre med dem som han gjorde med Sihon og Og, amorittenes konger, dengang han gjorde ende på dem og ødela deres land.

⁵Li Kâcuaß tixkßaxtesiheb saß êrukß ut texnumtâk saß xbêneb. Tento nak têbânu reheb chixjunil li xinye êre.

⁵Og Herren skal gi dem i eders vold; og I skal gjøre med dem aldeles som jeg har befalt eder.

⁶Cacuubresihomak êchßôl ut chicuânk êmetzßêu. Mexxucuak chi moco texcßoxlak xbaneb, xban nak li Kâcuaß incßaß texcanab êjunes. Cuânk ban êriqßuin chi junelic, chan laj Moisés.

⁶Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for dem! For Herren din Gud går selv med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig.

⁷Ut chirix aßan laj Moisés quixbok laj Josué ut chiruheb chixjunileb laj Israel quixye re: —Cacuubresi âchßôl, at Josué, ut cauhak taxak âcuib, xban nak lâat tatcßamok be chiruheb li tenamit nak teßoc saß li naßajej li quixyechißi li Kâcuaß reheb lê xeßtônil yucuaß. Lâat tâcßam xbeheb chirêchaninquil li naßajej.

⁷Og Moses kalte Josva til sig og sa til ham så hele Israel hørte det: Vær frimodig og sterk! For du skal dra inn med dette folk i det land som Herren tilsvor deres fedre å ville gi dem; og du skal skifte det ut til arv mellem dem.

⁸Li Kâcuaß tâcuânk âcuiqßuin. Aßan tâcßamok be châcuu. Incßaß tatxcanab âjunes chi moco tatxtzßektâna. Joßcan nak matxucuac chi moco tâchßinânk âchßôl, chan laj Moisés.

⁸Og Herren, han som drar foran dig, han skal være med dig - han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig; du skal ikke frykte og ikke reddes.

⁹Ut laj Moisés quixtzßîba li chakßrab aßin ut quixqßue reheb laj tij, eb li ralal laj Leví. Aßan eb li nequeßcßamoc re li Lokßlaj Câx li cuan cuiß li contrato li quixbânu li Kâcuaß. Ut quixqßue ajcuiß reheb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel.

⁹Så skrev Moses op denne lov og overgav den til prestene, Levis sønner, som bar Herrens pakts-ark, og til alle de eldste i Israel.

¹⁰Ut laj Moisés quixye reheb: —Rajlal saß lix xcuuk chihab nak nacuyeß xmâqueb riqßuin lix cßaseb, tâcuil li chakßrab chiruheb li tenamit nak yôkeb chi ninkßeîc saß li cocß muhebâl yîbanbil riqßuin rukß cheß.

¹⁰Og Moses bød dem og sa: Hvert syvende år, i eftergivelsesåret, på løvsalenes høitid,

¹¹Nak teßxchßutub ribeb chixjunileb laj Israel chixlokßoninquil li Kâcuaß saß li naßajej li tixye êre, aran têril xsaß li chakßrab aßin saß xxiqueb chixjunileb.

¹¹når hele Israel møter frem for å vise sig for Herrens, din Guds åsyn på det sted han utvelger, da skal du lese op denne lov for hele Israel så de hører på det.

¹²Tâchßutub ruheb chixjunileb laj Israel, joß cuînk, joß ixk, joß cocßal. Ut joßcan ajcuiß li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß êyânk. Tâchßutubeb chixjunileb re nak teßrabi ut teßxtzol rib chixbânunquil li naxye saß li chakßrab aßin. Cheßxxucua ru li Kâcuaß lê Dios ut teßxqßue xchßôl chixbânunquil li naxye li chakßrab.

¹²Kall folket sammen, mennene og kvinnene og barna og de fremmede som bor i dine byer, så de kan høre det og lære å frykte Herren eders Gud og akte vel på å holde alle ordene i denne lov,

¹³Tento nak teßrabi eb li ralal xcßajoleb, li toj mâjiß nequeßrabi li chakßrab aßin. Teßxtzol ribeb chixxucuanquil ru li Kâcuaß lê Dios joß najtil teßcuânk saß li naßajej li xic êre chirêchaninquil nak têkßax li nimaß Jordán, chan laj Moisés.

¹³og deres barn som ikke kjenner den, kan få høre den og lære å frykte Herren eders Gud alle de dager I lever i det land som I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.

¹⁴Li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Cuulac re xkßehil nak tatcâmk. Tâbok chak laj Josué ut saß cuibal texxic saß li tabernáculo re nak tinxakab laj Josué saß xcßanjel, chan. Ut laj Moisés ut laj Josué queßcôeb saß li tabernáculo ut queßxakli chiru li Kâcuaß.

¹⁴Og Herren sa til Moses: Se, nu lider det mot den dag du skal dø; kall på Josva og still eder frem ved sammenkomstens telt, forat jeg kan gi ham mine befalinger. Og Moses og Josva gikk frem og stilte sig ved sammenkomstens telt.

¹⁵Ut li Kâcuaß quixcßutbesi rib saß jun li chok ut quixakli saß xbên li oquebâl re li tabernáculo.

¹⁵Da åpenbarte Herren sig ved teltet i en skystøtte, og skystøtten stod ved inngangen til teltet.

¹⁶Ut li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Lâat tatxic chi hilânc âcuochbeneb lâ xeßtônil yucuaß. Chi sêb li tenamit aßin teßxtiquib xlokßoninquileb li jalanil dios saß li naßajej li teßxic cuiß. Chanchanakeb chic li ixk li nequeßxcßayi ribeb. Tineßxtzßektâna ut teßxkßet li contrato li quinbânu riqßuineb.

¹⁶Og Herren sa til Moses: Når du hviler hos dine fedre, da vil dette folk komme til å holde sig med de fremmede guder i det land de kommer inn i, og de vil forlate mig og bryte min pakt, som jeg har gjort med dem.

¹⁷Saß li cutan aßan lâin tinjoskßokß saß xbêneb ut tintzßektânaheb. Tincanabeb xjuneseb ut teßsachekß ruheb. Nabal li raylal ut li chßaßajquilal tâchâlk saß xbêneb. Ut eb aßan teßxye: —Yôco chixcßulbal li raylal aßin xban nak li Kâcuaß li kaDios xoxcanab kajunes, chaßkeb.

¹⁷Den dag skal min vrede optendes mot dem, og jeg vil forlate dem og skjule mitt åsyn for dem, så de går til grunne, og mangfoldige ulykker og trengsler kommer over dem. Og de skal si på den dag: Er det ikke fordi min Gud ikke er med mig at disse ulykker er kommet over mig?

¹⁸Ut lâin incßaß tincuabi lix tijeb saß li cutan aßan. Tinmuk ban cuib chiruheb xban li mâusilal teßxbânu nak teßxlokßoniheb li jalanil Dios.

¹⁸Men jeg vil på den dag skjule mitt åsyn for dem, fordi de har gjort så meget ondt og vendt sig til andre guder.

¹⁹Chatzßîba biß li bich aßin ut tâcßut chiruheb laj Israel re nak aßaneb teßxbicha. Li bich aßin tixchßolob xyâlal chiruheb nak incßaß us queßxbânu.

¹⁹Så skriv nu op for eder denne sang* og lær Israels barn den, legg den i deres munn, så den kan være et vidne for mig mot Israels barn. / {* 5MO 32, 1 fg.}

²⁰Lâin tincßameb saß li naßajej li kßaxal châbil li na-el cuiß chi us li acuîmk joß quinyechißi reheb lix xeßtônil yucuaßeb. Tâcuânk chixjunil li tzacaêmk li teßraj ut teßcuânk aran chi saheb saß xchßôl. Abanan eb aßan teßxjal xnaßlebeb ut teßxlokßoniheb li jalanil dios. Tineßxtzßektâna ut teßrisi xcuanquil lin contrato.

²⁰For jeg vil føre dem inn i det land som jeg har tilsvoret deres fedre, et land som flyter med melk og honning, og når de har ett og er blitt mette og fete, da skal de vende sig til andre guder og dyrke dem og forakte mig og bryte min pakt.

²¹Nabal li raylal ut li chßaßajquilal tâchâlk saß xbêneb. Abanan tâbichâk li bich aßin chokß retalil li mâusilal queßxbânu. Lâin ninnau cßaßru cuan saß xchßôleb usta toj mâjiß xincßameb saß li naßajej li quinyechißi reheb, chan li Dios.

²¹Når da mange ulykker og trengsler kommer over dem, da skal denne sang lyde for dem som et vidne - den skal ikke glemmes hos dem som kommer efter, og ikke dø i deres munn. For jeg kjenner de tanker som de går med allerede nu, før jeg fører dem inn i det land jeg har tilsvoret dem.

²²Ut saß li cutan aßan laj Moisés quixtzßîba li bich ut quixcßut chiruheb laj Israel.

²²Samme dag skrev Moses op denne sang og lærte Israels barn den.

²³Ut li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Josué li ralal laj Nun ut quixye re: —Cacuubresi âchßôl ut chicuânk âmetzßêu xban nak lâat tatcßamok reheb laj Israel saß li naßajej li xinyechißi reheb riqßuin juramento. Ut lâin tincuânk âcuiqßuin, chan.

²³Og han* bød Josva, Nuns sønn, og sa: Vær frimodig og sterk! For du skal føre Israels barn inn i det land jeg har tilsvoret dem, og jeg vil være med dig. / {* Herren.}

²⁴Ut laj Moisés quixchoy xtzßîbanquil li chakßrab saß xticlajic toj saß rosoßjic.

²⁴Da Moses var ferdig med å skrive denne lovs ord i en bok helt til enden,

²⁵Chirix aßan quixye reheb laj levita li nequeßpakon re li Lokßlaj Câx li cuan cuiß lix contrato li Kâcuaß:

²⁵bød han levittene, som bar Herrens pakts-ark, og sa:

²⁶—Cßamomak li hu aßin li tzßîbanbil cuiß li chakßrab ut têqßue chixcßatk li Lokßlaj Câx li cuan cuiß lix contrato li Kâcuaß lê Dios. Aran tâcuânk chokß retalil chêru.

²⁶Ta denne lovens bok og legg den ved siden av Herrens, eders Guds pakts-ark! Der skal den ligge som et vidne mot dig.

²⁷Lâin ninnau nak aj kßetoleb âtin li tenamit aßin ut kßaxal cauheb xchßôl. Xeßxkßetkßeti ribeb chiru li Kâcuaß nak cuanquin riqßuineb. Ut kßaxal cuißchic teßxbânu nak ac xincam nak mâ anihakin chic riqßuineb.

²⁷For jeg kjenner din gjenstridighet og din stive nakke; se, ennu idag mens jeg lever og er iblandt eder, har I vært gjenstridige mot Herren; hvor meget mere da efter min død!

²⁸Tâchßutubeb chicuu chixjunileb li nequeßcßamoc be joß eb ajcuiß li nequeßtaklan re nak lâin tinâtinak riqßuineb. Ut cutan saken chiru li choxa ut li ruchichßochß nak nequenau cßaßru têcßul cui têkßet li chakßrab li xinye anakcuan.

²⁸Kall nu sammen til mig alle de eldste i eders stammer og eders tilsynsmenn, så vil jeg tale disse ord for dem og ta himmelen og jorden til vidne mot dem.

²⁹Lâin ninnau nak chirix lin camic eb li tenamit teßxbânu li mâusilal ut teßxtzßektâna li cßaßru xinye reheb. Raylal tâchâlk saß xbêneb chiruheb li cutan châlel xban nak teßxbânu li mâusilal chiru li Kâcuaß. Teßxqßue xjoskßil li Kâcuaß riqßuin li cßaßru teßxyîb riqßuin li rukßeb.—Ut laj Moisés quixye li râtinal li bich aßin reheb chixjunileb laj Israel li chßutchßûqueb aran. Quixye reheb chalen saß xticlajic toj saß rosoßjic li bich.

²⁹For jeg vet at efter min død vil I forderve eders vei og vike av fra den vei jeg har befalt eder å vandre, og ulykken skal komme over eder i de siste dager, fordi I gjør det som er ondt i Herrens øine, og egger ham til vrede med eders henders verk.

³⁰Ut laj Moisés quixye li râtinal li bich aßin reheb chixjunileb laj Israel li chßutchßûqueb aran. Quixye reheb chalen saß xticlajic toj saß rosoßjic li bich.

³⁰Derefter fremsa Moses denne sang, fra begynnelsen til enden, for hele Israels menighet.