¹Cherabihak lâex li cuanquex saß choxa, li cßaßru tinye. Cherabihak lâex li cuanquex saß ruchichßochß, li cßaßru tinye riqßuin xtzßûmal cue.

¹Lytt, I himler, og jeg vil tale, og jorden høre på min munns ord!

²Li tijleb li tinye chanchanak li hab. Li cuâtin li tinye chanchanak li xchußque. Chanchanak li hab cocß ru li naxtßakresi li rax pim. Chanchanak li hab li naxtßakresi li acuîmk.

²Som regnet risle min lære, som duggen dryppe mitt ord, som regnskur på grønne spirer, som byger på urter og gress!

³Lâin tinnima xcßabaß li Kâcuaß. Ut lix tenamit teßxye nak nim xcuanquil.

³For Herrens navn vil jeg forkynne; gi vår Gud ære!

⁴Li Kâcuaß, aßan li nacoloc ke joß jun li sakônac li nequeßxcol cuiß ribeb li tenamit. Li Kâcuaß, aßan kßaxal châbil ut tîc xchßôl. Naxbânu li tîquilal. Li Kâcuaß kßaxal châbil. Incßaß naxbânu li incßaß us. Junelic ban naxbânu li us ut li tîquilal.

⁴Klippen! - fullkomment er hans verk, for rettferd er alle hans veier; en trofast Gud, uten svik, rettferdig og rettvis er han.

⁵Lâex lix tenamit li Kâcuaß quebânu li mâusilal. Quecßut êxutân. Moco êcßulub ta nak lâex li ralal xcßajol. Nequexmâcob ut incßaß us lê naßleb.

⁵Skulde han ha ført fordervelse over sitt folk! Nei, hans barn de har skammen - en vanartet og vrang slekt.

⁶¿Ma joßcaßin nak têqßue rêkaj li usilal li naxbânu li Kâcuaß? Incßaß us lê naßleb. Incßaß nequetau xyâlal. ¿Ma mâcuaß ta biß aßan li Kâcuaß lê Dios li quiqßuehoc êyußam? Aßan quiyoßobtesin êre ut quexxakab saß lê naßaj.

⁶Lønner I Herren således, du dårlige og uvise folk? Er han ikke din far, som gjorde dig til sin eiendom? Han skapte dig og dannet dig.

⁷Chijulticokß êre cßaßru quicßulman junxil. Ut cßoxlankex chirixeb li chihab li ac xelajeßnumeß. Ut patzßomak reheb lê yucuaß. Aßan teßxye êre lix yâlal. Ut eb li tîxil cuînk teßxserakßi êre cßaßru quicßulman.

⁷Kom de eldgamle dager i hu, gi akt på årene fra slekt til slekt! Spør din far, han vil kunngjøre dig det - dine gamle, de vil si dig det.

⁸Li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil quixqßue xnaßajeb li xnînkal ru tenamit. Quixye reheb bar cuan xnubâl lix chßochßeb. Ut quixqßue lix chßochßeb laj Israel aß yal jarubeb saß li junjûnk xtêpaleb.

⁸Da den Høieste gav folkene arv, da han skilte menneskenes barn, satte han folkenes landemerker efter tallet på Israels barn.

⁹Lâex li ralal xcßajol laj Jacob, lâex lix tenamit li Kâcuaß.

⁹For Herrens del er hans folk, Jakob er hans arvelodd.

¹⁰Quextau nak yôquex chixbeninquil êrib saß li chaki chßochß, li naßajej li mâcßaß cuan chi saß. Quexcol ut quexril ut quextenkßa xban nak lokßex chiru joß li xnakß ru.

¹⁰Han fant ham i et øde land, i villmarken, blandt ørkenens hyl; han vernet om ham, han våket over ham, han voktet ham som sin øiesten.

¹¹Li Kâcuaß quitenkßan êre ut quicßamoc be chêru joß nak li tßiu naxcoleb li cocß ral saß lix soc ut naxcßameb saß xbên lix xicß nak toj mâjiß nequeßxnau rupupic.

¹¹Som ørnen vekker sitt rede og svever over sine unger, således bredte han ut sine vinger, tok ham op og bar ham på sine slagfjær.

¹²Li Kâcuaß, aßan li quicßamoc be chêru. Mâcuaß junak jalanil dios li quitenkßan êre.

¹²Det var Herren alene som førte ham, og ingen fremmed gud var med ham.

¹³Li Kâcuaß quixqßue êcuanquil saß xbêneb li tenamit ut saß xbêneb li tzûl. Ut quixqßue li ru li acuîmk re têtzaca. Saß xyânkeb li pec quetau li xyaßal cab ut saß xyânkeb li sakônac quicuan lê cheß olivo.

¹³Han lot ham fare frem over jordens høider, og han åt markens grøde, og han lot ham suge honning av klippen og olje av hårdeste sten,

¹⁴Quixqßue lê cuacax re tâcuânk lê leche ut lê queso. Quixqßue lê châbil carner ut chibât li cuanqueb Basán re nak tâcuânk lê tib. Ut quixqßue ajcuiß li châbil trigo. Ut querucß li xyaßal li uvas li chanchan quicß xban xcakal.

¹⁴rømme av kyr og melk av får og fett av lam og av vær fra Basan og av bukker og hvetens feteste marg; og druers blod drakk du, skummende vin.

¹⁵Eb laj Jesurún queßnînkan ut queßxkßetkßeti ribeb. Nalemtzßun nequeßiloc xban xnînkaleb. Ut queßxtzßektâna li Kâcuaß li quiyîban reheb. Queßxtzßektâna laj Colol reheb.

¹⁵Da blev Jesurun* fet og slo bak ut - du blev fet og tykk og stinn; han forlot Gud, som hadde skapt ham, og foraktet sin frelses klippe. / {* d.e. det opriktige, rettskafne folk; så kalles Israel fordi det skulde tjene Herren i opriktighet.}

¹⁶Queßxchikß xjoskßil li Kâcuaß nak queßxlokßoni li jalanil dios. Quinumta xjoskßil xban li mâusilal queßxbânu.

¹⁶De vakte hans nidkjærhet ved fremmede guder; ved vederstyggelige avguder vakte de hans harme.

¹⁷Queßmayejac chiruheb li mâus aj musikßej ut queßxlokßoniheb li moco dioseb ta. Queßxlokßoni li jalanil dios li incßaß queßxlokßoni lix xeßtônil yucuaß chi moco queßrabi resil.

¹⁷De ofret til maktene*, som ikke er Gud, til guder som de ikke kjente, nye og nyss opkommet, som eders fedre ikke reddedes for. / {* d.e. avgudene.}

¹⁸Queßxtzßektâna li Kâcuaß li quicoloc reheb. Queßxtzßektâna li Kâcuaß li quiyoßobtesin reheb.

¹⁸Klippen, ditt ophav, enset du ikke; du glemte Gud, han som fødte dig.

¹⁹Li Kâcuaß quiril li queßxbânu. Joßcan nak quixtzßektânaheb. Queßxqßue xjoskßil xban lix mâusilaleb.

¹⁹Og Herren så det og forkastet dem, han harmedes over sine sønner og sine døtre.

²⁰Li Kâcuaß quixye: —Lâin incßaß chic tincuileb chi moco tincuabiheb. Toj tincuil cßaßru teßxcßul xban nak incßaß useb xnaßleb. Queßxkßetkßeti ribeb chicuu ut mâcßaßeb xpâbâl.

²⁰Og han sa: Jeg vil skjule mitt åsyn for dem, jeg vil se hvad ende det vil ta med dem; for en vrang slekt er de, barn i hvem det ingen troskap er.

²¹Queßxchikß injoskßil riqßuin xlokßoninquil jalanil dios. Queßxqßue injoskßil riqßuin xlokßoninquil li mâcuaß Dios. Joßcan ajcuiß tinbânu reheb. Lâin tinchikß xjoskßileb riqßuin jalan tenamit. Tinqßueheb xjoskßileb xban jun tenamit incßaß nequeßraj xtaubal xyâlal.

²¹De vakte min nidkjærhet ved det som ikke er Gud, de vakte min harme ved sine tomme avguder. Også jeg vil vekke deres nidkjærhet ved det som ikke er et folk; ved et uforstandig folk vil jeg vekke deres harme.

²²Cßajoß nak queßxqßue injoskßil. Lin joskßil chanchan li xam yô chixcßatbal chixjunil toj saß xchamal li ruchichßochß. Chanchan nak tixcßat li ruchichßochß ut li acuîmk li cuan chiru. Tixcßat lix tôn li tzûl.

²²For en ild er optendt i min vrede og brenner til dypeste dødsrike; den fortærer landet og dets grøde og setter fjellenes grunnvoller i brand.

²³Kßaxal nabaleb li raylal li tintakla saß xbêneb. Chanchan nak tincuteb riqßuin tzimaj.

²³Jeg vil samle ulykker over dem; alle de piler jeg har, vil jeg bruke imot dem.

²⁴Telajeßcâmk xban cueßej ut xban li caki yajel ut li tik. Tintaklaheb li joskß aj xul chixtiubaleb. Ut teßtißekß xbaneb li cßantiß li nequeßcamsin.

²⁴De skal utsuges av sult og fortæres av brennende feber og giftig sott; villdyrs tann vil jeg sende imot dem og edder av ormen som kryper i støvet.

²⁵Telajeßcamsîk riqßuin chßîchß li cuanqueb saß be. Ut cßajoß nak teßxucuak saß li rochocheb. Telajeßcâmk li sâjeb, joß chßajom, joß xkaßal. Telajeßcâmk li cßulaßal ut li ac tîxeb.

²⁵Ute skal sverdet, inne i kammerne redsel bortrive både unge menn og jomfruer, det diende barn og den gråhårede mann.

²⁶Ut xinye nak tinjeqßuiheb yalak bar. Ut incßaß chic teßpatzßekß xcßabaßeb.

²⁶Jeg vilde ha sagt: Jeg vil blåse dem bort, jeg vil slette ut minnet om dem blandt menneskene,

²⁷Xinsach raj ruheb chi junaj cua, abanan incßaß xcuaj nak eb li xicß nequeßiloc reheb teßxnimobresi ribeb chixyebal, “Lâo xosachoc reheb. Mâcuaß li Kâcuaß,” chaßakeb.

²⁷dersom jeg ikke hadde fryktet for at fiendene skulde krenke mig, at deres motstandere skulde mistyde det og si: Det var vår hånd som var så sterk; det var ikke Herren som gjorde alt dette.

²⁸Eb laj Israel mâcßaßeb xnaßleb ut incßaß nequeßxtau xyâlal.

²⁸For de er et folk uten visdom; der er ikke forstand hos dem.

²⁹Us raj cui cuan xnaßlebeb. Us raj nak teßxqßue retal li raylal li teßxcßul. Ut us raj ajcuiß cui teßxqßue retal chanru nak teßosokß.

²⁹Dersom de var vise, vilde de forstå dette, skjønne hvad ende det vil ta med dem.

³⁰¿Chanru nak jun chi cuînk târâlina jun mil chi cristian? Ut, ¿chanru nak cuib chi cuînk teßrâlina lajêb mil? Teßxcßul chi joßcan xban nak li Kâcuaß lix Dioseb ac quixcanabeb xjuneseb ut quixtzßektânaheb.

³⁰Hvorledes kunde én forfølge tusen, og to drive ti tusen på flukt, hvis ikke deres klippe hadde solgt dem, og Herren overgitt dem?

³¹Eb li xicß nequeßiloc reheb nequeßxqßue retal nak lix jalanil dios moco juntakßêt ta riqßuin lix Dioseb laj Israel.

³¹For deres klippe er ikke som vår klippe - det kan våre fiender selv vidne!

³²Eb li xicß nequeßiloc reheb chanchaneb laj Sodoma ut chanchaneb laj Gomorra. Li cßaßru nequeßxbânu chanchaneb ru li uvas li cßa li nacamsin.

³²For deres vin-tre er av Sodomas vin-tre og fra Gomorras marker; deres druer er giftige druer, de har beske klaser.

³³Lix tijleb chanchan li vino li yîbanbil riqßuin xmay li cßantiß.

³³Deres vin er slangers brennende gift og fryktelig ormeedder.

³⁴Li Kâcuaß naxnau cßaßru queßxbânu li xicß nequeßiloc reheb laj Israel. Cuan saß xchßôl li cßaßru queßxbânu.

³⁴Er ikke dette gjemt hos mig, under segl i mine forrådskammer?

³⁵Cuulac re xkßehil nak li Kâcuaß tixqßue rêkaj reheb li incßaß us queßxbânu ut telajeßtßanekß. Cuulac re xkßehil nak teßsachekß ruheb ut teßosokß.

³⁵Mig hører hevn og gjengjeldelse til på den tid da deres fot vakler; for deres undergangs dag er nær, og hastig kommer det som venter dem.

³⁶Li Kâcuaß târakok âtin saß xbêneb lix tenamit. Abanan, xban nak naxraheb târil xtokßobâl ruheb nak tixqßue retal nak mâcßaß chic xmetzßêuheb. Târuxtâna ruheb nak târil nak mâcßaßeb xmetzßêuheb li nequeßcßanjelac chiru.

³⁶For Herren skal dømme sitt folk, og det skal gjøre ham ondt for sine tjenere, når han ser at deres makt er borte, og at det er ute både med store og små.

³⁷Ut li Kâcuaß tixye reheb: —¿Bar cuanqueb lê dios li cßojcßo cuiß lê chßôl?

³⁷Og han skal si: Hvor er deres guder - klippen som de satte sin lit til -

³⁸Quemayeja lê châbil mayej chiruheb ut quemayeja lê vino chiruheb. Châlk anakcuan. Xtenkßakex ut xcolakex.

³⁸de som åt deres slaktoffers fett og drakk deres drikkoffers vin? La dem reise sig og hjelpe eder! La dem være eders vern!

³⁹¿Ma incßaß nequenau nak lâin li Kâcuaß Dios? Mâcßaß chic junak dios chicuu lâin. Caßaj cuiß lâin. Lâin nincamsin ut lâin ninqßuehoc yußam. Lâin ninqßuehoc raylal ut lâin ninbanoc. Ut mâ ani târûk tixcol rib saß cuukß.

³⁹Nu ser I at det er mig, og at der er ingen Gud foruten mig. Jeg gjør død og gjør levende, jeg sårer, og jeg læger, og det er ingen som redder av min hånd.

⁴⁰Lâin nintaksi li cuukß saß choxa ut ninye: Lâin li yoßyôquil Dios chi junelic kße cutan.

⁴⁰For jeg løfter min hånd mot himmelen og sier: Så sant jeg lever til evig tid:

⁴¹Lâin tinqßue xkßesnal lin chßîchß ut lâin tinrakok âtin. Lâin tinqßue rêkaj reheb li xicß nequeßiloc cue ut tinqßueheb chixtojbal xmâqueb.

⁴¹Når jeg hvesser mitt lynende sverd og tar dommen i min hånd, da vil jeg føre hevn over mine fiender og gjengjelde dem som hater mig;

⁴²Tâtßanekß li quicß chiru lin tzimaj nak tincamsiheb li xicß nequeßiloc cue. Mâ ani tâcolekß chicuu nak tinpletik riqßuineb. Telajeßcamsîk chixjunileb joß eb li tochßol ut eb li cuanqueb chi prêxil, joß eb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil saß xyânkeb li xicß nequeßiloc cue, chan li Dios.

⁴²jeg vil gjøre mine piler drukne av blod, og mitt sverd skal ete kjøtt, blod av falne og fangne, av fiendtlige høvdingers hode.

⁴³Lâex li xnînkal ru tenamit, têqßue xlokßal lix tenamit li Kâcuaß xban nak li Kâcuaß tixsach ruheb li xicß nequeßiloc reheb. Li Kâcuaß tixqßue rêkaj reheb li queßcamsin reheb lix tenamit, abanan tixcuy xmâqueb lix tenamit ut târisi li mâusilal saß lix naßajeb.

⁴³Pris, I hedninger, hans folk! For han hevner sine tjeneres blod; over sine fiender fører han hevn og gjør soning for sitt land, for sitt folk.

⁴⁴Laj Moisés quicuulac rochben laj Josué li ralal laj Nun ut quixye reheb li tenamit li râtinal li bich aßin.

⁴⁴Så kom da Moses og fremsa hele denne sang for folket, han og Hosea, Nuns sønn.

⁴⁵Laj Moisés quirakeß xyebal li râtinal li bich reheb chixjunileb laj Israel.

⁴⁵Og da Moses var ferdig med å tale alle disse ord til hele Israel,

⁴⁶Tojoßnak quixye reheb:—Qßuehomak retal chixjunil li xinye êre chiru li cutan aßin ut chebânuhak. Ut têye reheb lê ralal êcßajol nak teßxbânu chixjunil li naxye saß li chakßrab aßin.

⁴⁶sa han til dem: Akt på alle de ord som jeg idag gjør til et vidne mot eder, og byd eders barn å ta vare på dem, så de holder alle ordene i denne lov!

⁴⁷Li chakßrab li quixqßue li Dios mâcuaß yal âtin. Cuan ban rajbal xban nak aßan tâqßuehok êyußam. Cui têbânu li cßaßru naxye saß li chakßrab, najt texcuânk saß li naßajej li xic êre chirêchaninquil jun pacßal li nimaß Jordán, chan laj Moisés.

⁴⁷For dette er ikke noget tomt ord for eder, men det er eders liv, og ved dette ord skal I leve lenge i det land I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.

⁴⁸Saß ajcuiß li cutan aßan li Kâcuaß quixye re laj Moisés:

⁴⁸Samme dag talte Herren til Moses og sa:

⁴⁹—Tatxic saß xbên li tzûl Nebo li cuan saß xyânkeb li tzûl re Abarim saß lix naßajeb laj Moab, li cuan chiru li tenamit Jericó. Ut aran saß xbên li tzûl Nebo tâcuil li naßajej Canaán li tinqßue reheb laj Israel re teßrêchani.

⁴⁹Gå op på Abarim-fjellet her, på Nebo-fjellet i Moabs land midt imot Jeriko, og se ut over Kana'ans land, som jeg gir Israels barn til eiendom,

⁵⁰Ut saß li tzûl aßan tatcâmk ut tâtauheb lâ cuechßalal li ac camenakeb joß nak laj Aarón lâ cuas quicam saß li tzûl Hor ut coxtauheb li rechßalal li ac camenakeb.

⁵⁰Og der på fjellet som du går op på, skal du dø og samles til dine fedre, likesom Aron, din bror, døde på fjellet Hor og blev samlet til sine fedre,

⁵¹Tâcßulmânk chi joßcan xban nak chixcabichalex xekßet li cuâtin chiruheb laj Israel nak cuanquex chiru li haß li cuan Meriba li cuan Cades saß li chaki chßochß Zin. Lâex incßaß xeqßue inlokßal chiruheb laj Israel.Joßcan nak yal tâcuil li naßajej chi najt. Incßaß naru tat-oc saß li naßajej li tinqßue reheb li ralal xcßajol laj Israel.

⁵¹fordi I syndet mot mig blandt Israels barn ved Meribas vann i Kades i ørkenen Sin og ikke helliget mig blandt Israels barn.

⁵²Joßcan nak yal tâcuil li naßajej chi najt. Incßaß naru tat-oc saß li naßajej li tinqßue reheb li ralal xcßajol laj Israel.

⁵²Du skal få se landet midt foran dig, men du skal ikke komme inn i det land som jeg gir Israels barn.