¹Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Tatxic cuißchic riqßuin laj faraón. Lâin xincacuubresi xchßôl laj faraón joß eb ajcuiß laj cßanjel chiru re nak tincßut lin cuanquilal chiruheb.

¹Og Herren sa til Moses: Gå inn til Farao! For det er jeg som har forherdet hans hjerte og hans tjeneres hjerte, forat jeg kan gjøre disse mine tegn midt iblandt dem,

²Chi joßcan lâex têye reheb lê ralal êcßajol chanru xinbânu riqßuineb laj Egipto nak xincßutbesi lin cuanquilal chiruheb. Lâex tênau nak relic chi yâl nak lâin li Kâcuaß Dios, chan.

²og forat du skal fortelle din sønn og din sønnesønn hvad jeg har gjort mot egypterne, og hvad tegn jeg har gjort iblandt dem, så I skal kjenne at jeg er Herren.

³Tojoßnak laj Moisés ut laj Aarón queßcôeb riqßuin laj faraón ut queßxye re: —Joßcaßin xye âcue li Kâcuaß Dios, lix Dioseb laj hebreo. “¿Jokße tâcubsi âcuib chicuu? Canabeb chi xic lin tenamit re nak tineßxlokßoni.”

³Så gikk Moses og Aron inn til Farao og sa til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: Hvor lenge vil du la være å ydmyke dig for mig? La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

⁴Ut xye ajcuiß, “Cui incßaß nacacanabeb chi xic lin tenamit, cuulaj tintaklaheb laj sâcß saß lâ tenamit.

⁴For dersom du nekter å la mitt folk fare, da vil jeg imorgen la gresshopper komme over ditt land.

⁵Tintakla li qßuila okßob chi aj sâcß toj retal tâtzßapônk li chßochß xbaneb. Joß qßuial chic li acuîmk incßaß xcamsi li sakbach, talajeßxlou chixjunil. Talajeßxcuaß xxak li cheß.

⁵Og de skal dekke landet, så ingen kan se jorden, og de skal ete op hvert eneste grand av det som blev tilovers for eder efter haglet, og de skal avete hvert tre som vokser på eders marker.

⁶Talajeßoc saß lâ cuochoch ut talajeßoc saß rochocheb laj cßanjel châcuu. Talajeßoc saß rochocheb chixjunileb laj Egipto. Mâ jun sut rilomeb lâ yucuaß chi moco lâ xeßtônil yucuaß joß tinbânu anakcuan,” chan âcue li Kâcuaß Dios.— Ut laj Moisés qui-el riqßuin laj faraón.

⁶Og de skal fylle dine hus og alle dine tjeneres hus og alle egypternes hus, så hverken dine fedre eller dine fedres fedre har sett noget slikt fra den tid de blev til på jorden, og til denne dag. Dermed vendte han sig om og gikk ut fra Farao.

⁷Ut eb laj cßanjel chiru laj faraón queßxye re laj faraón: —¿Joß najtil chic toxchßißchßißi li cuînk aßin? Canabeb chi xic laj Israel re nak eb aßan teßxlokßoni chak li Kâcuaß lix Dioseb. ¿Ma incßaß nacacuil nak x-osoß li katenamit Egipto? chanqueb.

⁷Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir ødelagt?

⁸Tojoßnak laj Moisés rochben laj Aarón queßcßameß cuißchic riqßuin laj faraón. Laj faraón quixye reheb: —Ayukex. Lokßonihomak chak ru li Kâcuaß lê Dios. Ut ¿aniheb li teßxic? chan.

⁸Så blev Moses og Aron hentet tilbake til Farao, og han sa til dem: Gå avsted, tjen Herren eders Gud! Men hvem er det som skal fare?

⁹Laj Moisés quichakßoc ut quixye: —Chikajunilo toxic xban nak toninkßeîk chiru li kaDios. Teßxic li sâj cuînk ut teßxic li chêquel cuînk ut teßxic ajcuiß li ixk. Talajeßxic li kalal kacßajol. Ut takacßameb ajcuiß li kaquetômk, chan laj Moisés.

⁹Moses svarte: Vi vil fare alle, både unge og gamle; både våre sønner og våre døtre vil vi ha med, både vårt småfe og vårt storfe; for vi skal holde høitid for Herren.

¹⁰Laj faraón saß joskßil quichakßoc. Re xhobbaleb nak quixye reheb: —Tento nak lê Dios textenkßa cui lâex cuan saß êchßôl nak texincanab chi xic êrochbeneb lê cocßal. Lâin moco texincanab ta chi xic chi joßcan. Lâin ninnau nak inbalakßinquil têraj. Mâ jaruj texincanab chi xic chêjunilex.

¹⁰Da sa han til dem: Herren være med eder, så visst som jeg lar eder og eders små barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!

¹¹Incßaß texincanab chi xic cui têcßameb li cocßal. Caßaj cuiß lâex cuînk texxic ut têlokßoni lê Dios cui joßcan têraj, chan. Ut laj Moisés ut laj Aarón queßâlinasîc saß junpât xban laj faraón.

¹¹Nei, ikke så! I menn kan fare og tjene Herren! For det var jo det I bad om. Dermed drev de dem ut fra Farao.

¹²Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Taksi lâ cuukß saß xbên li tenamit re nak teßchâlk laj sâcß. Chixjunil li cheßcßam saß li tenamit Egipto li incßaß qui-osoß xban li sakbach, eb laj sâcß talajeßxcuaß chixjunil, chan li Kâcuaß Dios.

¹²Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over Egyptens land, så skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.

¹³Ut laj Moisés quixtaksi lix xukß saß xbên li tenamit Egipto. Ut li Kâcuaß Dios quixtakla chak jun cacuil ikß. Li ikß qui-el chak saß li na-el cuiß chak li sakße. Chi cutan ut chi kßojyîn yô li ikß. Ut nak quisakêu, ac cuanqueb chic laj sâcß li quixcßam chak li ikß.

¹³Så rakte Moses ut sin stav over Egyptens land, og Herren lot en østenvind komme over landet hele den dag og hele natten; da det blev morgen, førte østenvinden gresshoppene med sig.

¹⁴Quilajeßchal laj sâcß saß chixjunil li tenamit Egipto. Nequeßhirirnac saß xbên li tenamit. Mâ jun cua rilomeb aßan chalen kße cutan, ut mâ jun cua chic teßril mokon.

¹⁴Og gresshoppene kom inn over hele Egyptens land og slo sig ned i hele Egypten i store mengder; aldri hadde det før vært en slik gresshoppesverm, og aldri vil det komme nogen slik mere.

¹⁵Quikßojyînoß li tenamit Egipto xban xqßuialeb laj sâcß ut quitzßapon li chßochß xbaneb. Quilajeßxcuaß chixjunil li cheßcßam ut li ru li cheß li incßaß qui-osoß xban li sakbach, quilajeßxcßux. Mâcßaß chic cßaßru rax ru quicana saß li tenamit Egipto. Mâcßaß chic li cheßcßam, ut mâcßaßeb chic lix xak li cheß.

¹⁵De dekket hele landet, så landet blev mørkt, og de åt op alle urter i landet og all frukt på trærne som haglet hadde levnet, og det blev intet grønt tilbake på trærne eller på markens urter i hele Egyptens land.

¹⁶Tojoßnak laj faraón saß junpât quixbokeb chak laj Moisés ut laj Aarón. Quixye reheb: —Xinmâcob chiru li Kâcuaß lâ Dios ut chêru ajcuiß lâex.

¹⁶Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.

¹⁷Tintzßâma chêru, caßaj chic anakcuan têcuy inmâc ut chetzßâma chiru lê Dios nak târisi li raylal aßin saß kabên nak toj mâjiß nococam, chan.

¹⁷Men forlat mig nu min synd denne ene gang, og bed til Herren eders Gud at han bare vil avvende denne død fra mig!

¹⁸Laj Moisés qui-el riqßuin laj faraón ut quitijoc chiru li Kâcuaß Dios.

¹⁸Og han gikk ut igjen fra Farao og bad til Herren.

¹⁹Li Kâcuaß Dios quixtakla cuißchic jun li cacuil ikß. Qui-el chak saß li na-oc cuiß li sakße. Eb laj sâcß quilajeßcßameß xban li ikß. Quilajeßcuteß saß jun li nimla palau Mar Rojo xcßabaß. Tîc mâ jun chic laj sâcß queßcana saß li tenamit Egipto.

¹⁹Og Herren vendte vinden, så det blev en meget sterk vestenvind, og den førte gresshoppene bort og kastet dem ned i det Røde Hav; det blev ikke én gresshoppe tilbake i hele Egyptens land.

²⁰Li Kâcuaß Dios quixcacuubresi cuißchic xchßôl laj faraón ut incßaß quixcanabeb chi xic laj Israel.

²⁰Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn fare.

²¹Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Taksi lâ cuukß re nak tâkßojyînokß ru li cutan saß li tenamit Egipto. Nak teßbêk li cristian yal teßxchßeß aj chic lix beheb, chan li Dios.

²¹Og Herren sa til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal bli mørke over Egyptens land, et mørke så tykt at en kan ta på det.

²²Laj Moisés quixtaksi li rukß. Ut chirix aßan quicana li tenamit saß kßojyîn. Oxib cutan tzßakal quicuan li kßojyîn saß li tenamit Egipto.

²²Så rakte Moses sin hånd op mot himmelen, og det blev et tykt mørke i hele Egyptens land i tre dager.

²³Eb laj Egipto incßaß quiru queßril rib xban nak kßaxal cuißchic kßojyîn. Yal chunchûqueb aj chic saß lix naßajeb saß kßojyîn chiru li oxib cutan aßan. Mâ bar naru nequeßxic. Abanan eb laj Israel cutan saß li naßajej li cuanqueb cuiß.

²³Den ene kunde ikke se den andre, og ingen torde flytte sig fra sin plass i tre dager; men hos alle Israels barn var det lyst der de bodde.

²⁴Ut laj faraón quixbok laj Moisés ut quixye re: —Ayukex. Lokßonihomak chak lê Dios. Cßamomak lê cocßal. Aban lê quetômk têcanab arin, chan.

²⁴Da kalte Farao Moses til sig og sa: Gå avsted, tjen Herren! Bare eders småfe og eders storfe skal bli tilbake; også eders små barn kan få dra med eder.

²⁵Laj Moisés quixye re: —Tento nak takacßam li kaquetômk re nak tomayejak chiru li kaDios. Takacßat li kamayej.

²⁵Men Moses sa: Du må også la oss få slaktoffer og brennoffer med, så vi kan ofre til Herren vår Gud;

²⁶Tento nak tâxic chixjunil li kaquetômk. Mâ jun takacanab. Saß xyânkeb aßan takasicß ru li takamayeja chiru li kaDios. Nak tocuulak, aran takil bar cuan li tâcßanjelak chokß kamayej, chan laj Moisés.

²⁶også vår buskap må være med oss, ikke en klov må bli igjen; for det er det vi må ta av når vi skal tjene Herren vår Gud, og vi vet ikke hvad vi skal ofre til Herren før vi kommer dit.

²⁷Ut li Dios quixcacuubresi cuißchic xchßôl laj faraón ut incßaß quixcanabeb chi xic.

²⁷Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke vilde la dem fare.

²⁸Laj faraón quixye re laj Moisés: —Elen saß xnakß cuu chi junaj cua. Incßaß chic nacuaj rilbal âcuu. Relic chi yâl tinye âcue nak saß li cutan nak tincuil cuißchic âcuu, aran tatcâmk, chan.Laj Moisés quixye re: —Chi-uxmânk joß xaye. Nak tinêlk âcuiqßuin, incßaß chic tâcuil cuu, chan re.

²⁸Og Farao sa til Moses: Gå fra mig, vokt dig, kom ikke mere for mine øine! For på den dag du kommer for mine øine, skal du dø!

²⁹Laj Moisés quixye re: —Chi-uxmânk joß xaye. Nak tinêlk âcuiqßuin, incßaß chic tâcuil cuu, chan re.

²⁹Moses svarte: Du har talt rett; jeg skal aldri mere komme for dine øine.