1Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Tatxic cuißchic riqßuin laj faraón ut tâye re, “Joßcaßin quixye li Kâcuaß Dios, lix Dioseb aj hebreo: Xcanabakeb chi xic lin tenamit re nak tineßxlokßoni.
1Og Herren sa til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
2Ut cui incßaß nacacanabeb chi xic ut yôcat chixbaybaleb chi xic,
2For dersom du nekter å la dem fare og fremdeles holder på dem,
3lâin tintakla jun nimla raylal saß xbêneb lê quetômk li cuanqueb saß cßalebâl. Jun nimla yajel tâtßanekß saß xbêneb li cuacax, li cacuây, li bûr, li camello joß ajcuiß eb li carner.
3da skal Herrens hånd komme over ditt fe på marken, over hestene, over asenene, over kamelene, over storfeet og over småfeet med en forferdelig pest.
4Abanan lix quetômkeb laj Israel mâcßaß teßxcßul. Caßaj cuiß lix quetômkeb laj Egipto teßcâmk”, chan li Dios.
4Men Herren skal gjøre forskjell på Israels fe og egypternes fe, og det skal ikke dø noget av alt det som hører Israels barn til.
5Chßolchßo chiru li Dios jokße tâcßulmânk aßin. Li Dios quixye reheb: —Cuulaj tinbânu aßin saß li tenamit, chan.
5Og Herren fastsatte tiden og sa: Imorgen vil Herren la dette skje i landet.
6Joß cuulajak chic li Kâcuaß Dios quixbânu joß quixye reheb. Quilajeßcam lix quetômkeb laj Egipto ut reheb laj Israel mâ jun queßcam.
6Dagen efter gjorde Herren som han hadde sagt, og alt egypternes fe døde, men av Israels barns fe døde ikke ett liv.
7Laj faraón quixtakla rilbal lix quetômkeb laj Israel ma xeßcam na. Ut quirabi resil nak mâ jun queßcam. Ut toj cau ajcuiß xchßôl laj faraón ut incßaß quixcanabeb chi xic li tenamit.
7Og Farao sendte bud, og da var det ikke død et eneste liv av Israels fe; men Faraos hjerte blev hårdt, og han lot ikke folket fare.
8Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés ut laj Aarón: —Têchap jun môchßak li cha li cuan saß xnaßaj li xam ut laj Moisés tixcut takecß nak yô chi iloc laj faraón.
8Da sa Herren til Moses og Aron: Ta hendene fulle av aske fra ovnen, og Moses skal kaste den op i været så Farao ser på det,
9Yalak bar saß li tenamit Egipto pukuknac li cha saß xbêneb li cristian ut pukuknac saß xbêneb li xul. Riqßuin aßan tâticlâk li nînki xox chirixeb, chan.
9og den skal bli til støv utover hele Egyptens land, og den skal bli til bylder som bryter ut med blemmer, både på folk og fe i hele Egyptens land.
10Tojoßnak queßxchap jun môchß li cha cuan saß xnaßaj li xam. Chiru laj faraón laj Moisés quixcut takecß. Riqßuin aßan quichal li nînki xox saß xbêneb li cristian ut saß xbêneb ajcuiß li xul.
10Så tok de asken fra ovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastet den op i været; og det blev bylder som brøt ut med blemmer, både på folk og fe.
11Eb laj kße incßaß chic queßru xcßutbal xcuanquileb chiru laj Moisés xban nak yajeb xban li xox joß nak queßyajer chixjunileb laj Egipto.
11Og tegnsutleggerne kunde ikke holde stand mot Moses for byldenes skyld; for det var kommet bylder på tegnsutleggerne og på alle egypterne.
12Ut li Kâcuaß Dios quixcacuubresi xchßôl laj faraón. Joß quixye li Kâcuaß Dios re laj Moisés junxil, laj faraón tîc incßaß quixbânu li cßaßru queßxye.
12Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren hadde sagt til Moses
13Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Cuulaj tatcuaclîk ekßela ut tatxic riqßuin laj faraón. Tâye re, “Joßcaßin xye âcue li Kâcuaß Dios, lix Dioseb laj hebreo: Canabeb chi xic lin tenamit re nak tineßxlokßoni.
13Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og tred frem for Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
14Ut anakcuan tintakla cuißchic jun raylal saß âbên joß ajcuiß saß xbêneb lâ môs ut saß xbêneb ajcuiß chixjunil li tenamit re nak chi joßcan tânau nak mâ ani chic junak Dios saß ruchichßochß joß lâin.
14For denne gang vil jeg sende alle mine plager over dig selv og over dine tjenere og ditt folk, forat du skal kjenne at ingen er som jeg på hele jorden.
15Cui ta lâin xcuaj, xinqßue raj jun nimla yajel saß êbên ut xex-osoß raj. Ut xexcuisi raj chi junaj cua saß ruchichßochß.
15For nu hadde jeg allerede rakt ut min hånd og vilde slått dig og ditt folk med pesten, så du var blitt utslettet av jorden;
16Abanan lâin incßaß xinqßue li yajel aßan saß êbên xban nak xcuaj xcßutbal lin cuanquil chêru. Ut re ajcuiß nak têye cuesilal saß ruchichßochß.
16men derfor lot jeg dig bli i live at jeg kunde vise dig min makt, og mitt navn kunde bli kunngjort over hele jorden.
17Abanan lâat riqßuin chixjunil aßin, toj yôcat chixnimobresinquil âcuib saß xbêneb lin tenamit ut incßaß nacacanabeb chi xic.
17Ennu stiller du dig i veien for mitt folk og vil ikke la dem fare.
18Cuulaj tâqßue retal nak saß li ôr aßin tintakla chak li nînki sakbach hamamnak saß xbên li tenamit Egipto. Mâ jun sut êrilom chak chalen kße cutan.
18Se, jeg vil på denne tid imorgen sende et forferdelig haglvær, som det aldri har vært make til i Egypten, like fra den dag det blev til, og til nu.
19Joßcan nak takla xtzßapbal saß rochocheb lâ quetômk joß ajcuiß li cßaßru cuan âcue saß cßalebâl re nak incßaß teßcâmk xban li sakbach li tâtßanekß saß xbêneb. Teßcâmk xban li sakbach chixjunileb li cristian joß eb ajcuiß li xul cui incßaß tzßaptzßôqueb,” chan li Kâcuaß Dios.
19Så send da folk og berg din buskap og alt det du har på marken! Alt folk og alt fe som er ute på marken og ikke har kommet sig i hus, på dem skal haglet falle, og de skal dø.
20Cuanqueb saß xyânkeb lix tenamit laj faraón li queßxpâb li cßaßru quixye li Dios. Quilajeßrocsiheb lix môs joß ajcuiß eb lix quetômk li cuanqueb saß cßalebâl.
20De av Faraos tjenere som fryktet Herrens ord, berget da sine folk og sin buskap i hus;
21Aban li incßaß queßxpâb li râtin li Kâcuaß Dios queßxcanabeb lix môs saß cßalebâl rochbeneb lix quetômk.
21men de som ikke gav akt på Herrens ord, lot sine folk og sin buskap bli ute på marken.
22Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Taksi lâ cuukß ut riqßuin aßan tâtßanekß chak li sakbach saß chixjunil li tenamit Egipto. Telajeßtßanekß chak saß xbêneb li cristian ut saß xbêneb li xul joß ajcuiß li acuîmk yalak bar saß li tenamit Egipto, chan li Dios.
22Da sa Herren til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal komme hagl i hele Egyptens land, både over folk og fe og over alle markens urter i Egyptens land.
23Tojoßnak laj Moisés quixtaksi lix xukß saß choxa ut li Kâcuaß Dios quixtakla li câk ut li sakbach. Nînki sakbach quixtakla chak li Kâcuaß Dios saß xbên li tenamit.
23Og Moses rakte sin stav op mot himmelen, og Herren lot komme torden og hagl, og det fôr ild ned på jorden, og Herren lot falle hagl over Egyptens land.
24Nareploc li rakß câk ut yô li sakbach. Mâ jun sut queßxcßul chi joßcan saß li tenamit Egipto chalen kße cutan.
24Det kom hagl, og midt i haglskuren lyn i lyn, et uvær så svært at det aldri hadde vært maken i hele Egyptens land fra den tid folk hadde bosatt sig der.
25Xban li sakbach quilajeßosoß chixjunil li cßaßak re ru li cuan chirix cab. Li sakbach quilajxtßani li cristian joß ajcuiß eb li xul. Quilajxtßani li acuîmk ut quilajxpuqßui chixjunil li cheß.
25Og i hele Egyptens land slo haglet ned alt det som var på marken, både folk og fe; og alle markens urter slo haglet ned, og alle markens trær brøt det sønder.
26Caßaj chic saß li tenamit Gosén incßaß quicuan li sakbach xban nak aran cuanqueb laj Israel.
26Bare i Gosens land, hvor Israels barn bodde, falt det ikke hagl.
27Tojoßnak laj faraón quixtakla xbokbaleb laj Moisés ut laj Aarón. Quixye reheb: —Anakcuan xinnau nak xinmâcob. Moco li Kâcuaß Dios ta cuan re. Lâin cuan cue ut joß ajcuiß lin tenamit cuanqueb re.
27Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sa til dem: Denne gang har jeg syndet; Herren er den som har rett, og jeg og mitt folk har urett.
28Tâyâba xcßabaß li Kâcuaß Dios. Tzßakal li xkacßul riqßuin li sakbach ut li câk. Texincanab chi xic. Incßaß chic nacuaj nak texbâyk arin, chan.
28Bed til Herren at det nu må være nok av hans torden og hagl! Så vil jeg la eder fare, og I skal ikke bie lenger.
29Laj Moisés quixye re: —Nak tincuulak chire li tenamit, aran tintaksi li cuukß ut tintijok chiru li Kâcuaß Dios. Incßaß chic tâcuânk sakbach chi moco li câk. Chi joßcan tânau nak li Kâcuaß Dios aßan laj êchal re li ruchichßochß.
29Moses svarte ham: Så snart jeg kommer ut av byen, vil jeg utbrede mine hender til Herren; så skal tordenen holde op og haglet ikke falle mere, forat du skal kjenne at jorden hører Herren til.
30Lâin ninnau nak lâat chanchanateb ajcuiß laj cßanjel châcuu. Incßaß nequexucua ru li Kâcuaß Dios, chan laj Moisés.
30Men om dig og dine tjenere vet jeg at I ennu ikke frykter for Gud Herren.
31Xban nak ac cuan ru li acuîmk cebada xcßabaß ut yô chi atzßumac li lino, nak quichal li sakbach saß xbên quilajxtoki chixjunil ut qui-osoß.
31Lin og bygg var slått ned; for bygget stod i aks og linet i knopp;
32Aban li trigo ut li centeno mâcßaß queßxcßul xban nak toj yôqueb chi mokc.
32men hvete og spelt var ikke slått ned, for de kommer senere.
33Tojoßnak laj Moisés qui-el riqßuin laj faraón. Nak cuan chire li tenamit, quixtaksi li rukß ut quitijoc chiru li Kâcuaß Dios. Ut li Dios quixchßanab li sakbach joß ajcuiß li câk. Incßaß chic xqßue li hab.
33Og Moses gikk bort fra Farao og ut av byen og utbredte sine hender til Herren; da holdt tordenen og haglet op, og regnet strømmet ikke mere ned på jorden.
34Ut laj faraón quiril nak chßanamil. Mâcßaß chic li hab ut li câk ut mâcßaß chic li sakbach. Quimâcob cuißchic laj faraón. Quixcacuubresi xchßôl joß eb ajcuiß laj cßanjel chiru.Quixcacuubresi cuißchic xchßôl laj faraón ut incßaß quixcanabeb chi xic laj Israel. Joß quixye li Kâcuaß Dios junxilaj re laj Moisés, joßcan quixbânu laj faraón.
34Men da Farao så at regnet og haglet og tordenen hadde holdt op, blev han ved å synde, og han forherdet sitt hjerte, både han og hans tjenere.
35Quixcacuubresi cuißchic xchßôl laj faraón ut incßaß quixcanabeb chi xic laj Israel. Joß quixye li Kâcuaß Dios junxilaj re laj Moisés, joßcan quixbânu laj faraón.
35Faraos hjerte var og blev forherdet, og han lot ikke Israels barn fare, således som Herren hadde sagt ved Moses.