¹Lix Sara quixcßul li quiyechißîc re junxil xban li Kâcuaß Dios.

¹Og Herren så til Sara som han hadde sagt, og Herren gjorde med Sara som han hadde lovt.

²Quicuan jun lix cßulaßal têlom. Ac tîx chic laj Abraham nak quiyoßla li ralal. Quiyoßla li cßulaßal tzßakal saß li cutan li quixye li Dios.

²Sara blev fruktsommelig og fødte Abraham en sønn i hans alderdom på den fastsatte tid som Gud hadde talt til ham om.

³Laj Abraham quixqßue aj Isaac chokß xcßabaß li ralal li quicuan riqßuin lix Sara.

³Og Abraham kalte den sønn han hadde fått, den som Sara hadde født ham, Isak.

⁴Nak ac cuan cuakxakib cutan re laj Isaac, laj Abraham quixbânu li circuncisión re joß quiyeheß re xban li Dios.

⁴Og Abraham omskar Isak, sin sønn, da han var åtte dager gammel, således som Gud hadde befalt ham.

⁵Jun ciento chihab cuan re laj Abraham nak quiyoßla laj Isaac.

⁵Abraham var hundre år gammel da han fikk sin sønn Isak.

⁶Lix Sara quixye saß xchßôl: —Li Dios xinixqßue chi seßec xban xsahil inchßôl xban nak xcuan incßulaßal. Ut nak teßrabi nak xyoßla lin cßulaßal, chixjunileb teßsahokß saß xchßôleb cuiqßuin.

⁶Da sa Sara: Gud har gjort det så at jeg må le; alle som hører dette, vil le av mig.

⁷¿Ani ta cuiß raj xyehoc re laj Abraham nak tâcuânk junak lix cßulaßal cuiqßuin? Mâ ani. Ut anakcuan saß xtîxilal laj Abraham, xyoßla jun lix cßulaßal cuiqßuin, chan lix Sara.

⁷Og hun sa: Hvem skulde vel ha sagt til Abraham at Sara gir barn å die? Og nu har jeg født ham en sønn i hans alderdom.

⁸Nak ac nim chic laj Isaac, quimakßeß xtuß xban lix naß. Saß li cutan aßan laj Abraham quixbânu jun li ninkße.

⁸Og gutten vokste op og blev avvent; og Abraham gjorde et stort gjestebud den dag Isak blev avvent.

⁹Lix Sara quiril nak laj Ismael yô chiretzßûnquil laj Isaac. Laj Ismael li ralal laj Abraham li quicuan riqßuin lix Agar. Aßan li môs chalenak chak Egipto.

⁹Og Sara så at egypterkvinnen Hagars sønn, som hun hadde født Abraham, spottet,

¹⁰Lix Sara cô chi jitoc riqßuin laj Abraham ut quixye re: —Isi li môs aßin. Xicak rochben lix yum. Laj Ismael incßaß tâtzßak li joß qßuial târêchani laj Isaac, chan.

¹⁰og hun sa til Abraham: Driv ut denne trælkvinne og hennes sønn! For denne trælkvinnes sønn skal ikke arve med min sønn, med Isak.

¹¹Nak laj Abraham quirabi li râtin, quirahoß saß xchßôl chirix laj Ismael xban nak aßan ralal ajcuiß.

¹¹Dette gjorde Abraham meget ondt for hans sønns skyld.

¹²Abanan li Kâcuaß Dios quixye re laj Abraham: —Lâat tâbânu li cßaßru xye lix Sara. Matcßoxlac chirix laj Ismael joß ajcuiß chirix lâ môs. Laj Isaac, aßan lâ cualal li xinyechißi âcue. Saß xcßabaß laj Isaac teßcuânk lâ cualal âcßajol li xinyechißi âcue junxil.

¹²Men Gud sa til Abraham: La det ikke gjøre dig ondt for guttens og for din trælkvinnes skyld! Lyd Sara i alt det hun sier til dig! For i Isak skal det nevnes dig en ætt.

¹³Ut tincuosobtesi ajcuiß lâ cualal li quicuan riqßuin lâ môs. Teßqßuiânk li ralal xcßajol laj Ismael xban nak âcualal ajcuiß aßan, chan.

¹³Men også trælkvinnens sønn vil jeg gjøre til et folk, fordi han er din sønn.

¹⁴Joß cuulajak chic nak toj ekßela, laj Abraham quixqßue xcua lix Agar. Ut quixqßue jun bôls tzßûm lix haß ut lix Agar quixjelo saß xbên xtel. Nak laj Abraham quixkßaxtesi laj Ismael saß rukß lix Agar, quixchakßrabiheb. Tojoßnak queßcôeb ut queßxsuti rib saß li chaki chßochß Beerseba xcßabaß.

¹⁴Da stod Abraham tidlig op om morgenen og tok brød og en skinnsekk med vann og gav Hagar og la det på hennes skulder; han gav henne også gutten med og lot henne fare. Og hun gikk avsted og for vill i Be'erseba-ørkenen.

¹⁵Nak qui-osoß lix haßeb saß lix bôls tzßûm li naßbej quixcanab laj Ismael chi yocyo saß xmu jun li cheß.

¹⁵Da det var forbi med vannet i sekken, kastet hun gutten fra sig under en busk

¹⁶Ut lix Agar cô chi chunlac najt caßchßin riqßuin lix yum. Incßaß quiraj rilbal nak tâcâmk. Chunchu aran lix Agar nak quirabi nak yô chi yâbac lix yum.

¹⁶og gikk bort og satte sig et stykke ifra, sa langt som et bueskudd; for hun tenkte: Jeg vil ikke se på at gutten dør. Så satt hun et stykke ifra og brast i gråt.

¹⁷Li Dios quirabi nak yô chi yâbac li al. Lix ángel li Dios quiâtinac chak toj saß choxa riqßuin lix Agar ut quixye re: —¿Cßaßut nak ra saß âchßôl? Matxucuac. Li Dios ac xrabi xyâb xcux lâ yum li bar cuan cuiß.

¹⁷Men Gud hørte gutten ynke sig, og Guds engel ropte til Hagar fra himmelen og sa til henne: Hvad fattes dig, Hagar? Frykt ikke! For Gud har hørt gutten ynke sig der han ligger.

¹⁸Cuaclin lâat ut tâcuaclesi ajcuiß li al ut tâchap chi rukß. Teßqßuiânk li ralal xcßajol laj Ismael ut tâcuânk ajcuiß xcuanquileb aßan, chan li ángel.

¹⁸Reis dig, løft gutten op og hold ham ved hånden! For jeg vil gjøre ham til et stort folk.

¹⁹Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixcßut chiru lix Agar jun li yußam haß. Lix Agar coxbutß lix bôls tzßûm riqßuin haß, ut quixqßue rucßa laj Ismael.

¹⁹Og Gud åpnet hennes øine, så hun så en brønn; da gikk hun dit og fylte sekken med vann og gav gutten å drikke.

²⁰Ut li Dios quitenkßan re laj Ismael. Aßan quicuînkiloß saß li chaki chßochß. Quixtzol chi us li cutuc riqßuin tzimaj.

²⁰Og Gud var med gutten; han blev stor og bodde i ørkenen, og da han vokste til, blev han bueskytter.

²¹Laj Ismael quicuan saß li chaki chßochß Parán. Aran quisumubâc xban lix naß riqßuin jun li ixk aj Egipto.

²¹Han bosatte sig i ørkenen Paran, og hans mor tok en hustru til ham fra Egypten.

²²Saß eb li cutan aßan laj Abimelec rochben laj Ficol côeb chi âtinac riqßuin laj Abraham. Laj Ficol aßan li nataklan saß xbêneb lix soldados laj Abimelec. Laj Abimelec quixye re laj Abraham: —Lâo yôco chixqßuebal retal nak nacatxtenkßa li Dios riqßuin chixjunil li cßaßak re ru nacabânu.

²²Ved denne tid kom Abimelek og Pikol, hans hærfører, og sa til Abraham: Gud er med dig i alt det du gjør.

²³Xban aßan, tintzßâma châcuu nak tâye cue saß xyâlal chiru li Kâcuaß Dios nak lâat incßaß tâbânu li incßaß us kiqßuin. Incßaß tâbânu li incßaß us riqßuineb li cualal, joß ajcuiß riqßuineb li ralal xcßajol eb aßan. Joß nak xinbânu li usilal âcue lâat, joßcan ajcuiß nak tâbânu li usilal ke lâo. Tâbânu ajcuiß usilal reheb li cristian li cuanqueb saß li naßajej li cuancat cuiß lâat, chan.

²³Så tilsverg mig nu her ved Gud at du ikke vil fare med svik mot mig og mine barn og min ætt! Likesom jeg har vist godhet mot dig, så skal du gjøre det samme mot mig og mot det land du bor i som fremmed.

²⁴Ut laj Abraham quixye re: —Relic chi yâl tinye âcue, tinbânu li cßaßru xatzßâma chicuu, chan.

²⁴Da sa Abraham: Ja, det skal jeg tilsverge dig.

²⁵Ut laj Abraham quijitoc chiru laj Abimelec chirix jun li becbil haß. Quixye re nak li becbil haß aßan quimakßeß chiru xbaneb lix môs laj Abimelec.

²⁵Men Abraham gikk i rette med Abimelek for en brønn som Abimeleks tjenere hadde tatt med vold.

²⁶Laj Abimelec quixye re: —Lâin incßaß xinnau aßan. Nasach inchßôl âban. Incßaß ninnau ani xbânun re aßan, chan.

²⁶Da sa Abimelek: Jeg vet ikke hvem som har gjort dette; hverken har du sagt mig det, eller har jeg hørt det før idag.

²⁷Ut laj Abraham quixsi cuib oxib xcarner ut xcuacax laj Abimelec. Ut saß li cutan aßan queßxbânu jun li contrato re nak ramîgakeb rib.

²⁷Da tok Abraham småfe og storfe og gav Abimelek, og de gjorde en pakt med hverandre.

²⁸Nak laj Abraham quixcßam chak li quetômk li tixsi re laj Abimelec, quixchßutub cuukub li ixki carner ut jalan quixqßueheb cuiß.

²⁸Og Abraham stilte syv får av småfeet for sig selv.

²⁹Ut laj Abimelec quixpatzß re laj Abraham: —¿Cßaßru aj e nak jalan xachßutubeb cuiß li cuukub chi carner? chan.

²⁹Da sa Abimelek til Abraham Hvad skal disse syv får her som du har stilt for sig selv?

³⁰Laj Abraham quichakßoc ut quixye re: —Nak tâcßul li cuukub chi carner aßin, aßan retalil nak cue li becbil haß xban nak lâin xinbecoc re, chan.

³⁰Han svarte: Disse syv får skal du ta imot av mig; det skal være til et vidnesbyrd for mig at jeg har gravd denne brønn.

³¹Li becbil haß aßin Beerseba queßxqßue chokß xcßabaß xban nak aran queßxbânu li contrato.

³¹Derfor kalte de dette sted Be'erseba*; for der gjorde de begge sin ed. / {* Edsbrønnen.}

³²Nak ac xeßxbânu li contrato, laj Abimelec rochben laj Ficol, queßsukßi saß lix tenamiteb. Laj Abimelec ut laj Ficol, aßaneb laj filisteo.

³²Så gjorde de da en pakt i Be'erseba; og Abimelek og Pikol, hans hærfører, brøt op og vendte tilbake til filistrenes land.

³³Ut laj Abraham quirau jun tôn li cheß tamarisco aran Beerseba. Ut saß li naßajej aßan quitijoc chiru li Kâcuaß Dios.Laj Abraham najt quicuan saß xtenamiteb laj filisteo.

³³Og Abraham plantet en tamarisk i Be'erseba, og der påkalte han Herrens, den evige Guds navn.

³⁴Laj Abraham najt quicuan saß xtenamiteb laj filisteo.

³⁴Og Abraham bodde som fremmed i filistrenes land en lang tid.