¹Mokon chic li Dios quixyal rix lix pâbâl laj Abraham. Li Dios quixye re: —Abraham.— Ut aßan quixye: —Cueßquin, Kâcuaß.—

¹Nogen tid derefter satte Gud Abraham på prøve, og han sa til ham: Abraham! Og han svarte: Ja, her er jeg.

²Li Dios quixye re: —Cßam lâ cualal li jun ajcuiß châcuu. Aßan laj Isaac li kßaxal raro âban. Tâcßam aßan saß li naßajej Moriah saß li tzûl li tincßut châcuu. Ut aran tâqßue lâ cualal chokß jun cßatbil mayej chicuu, chan li Dios.

²Da sa han: Ta din sønn, din eneste, ham som du har så kjær, Isak, og gå til Moria land og ofre ham der til brennoffer på et av fjellene, som jeg skal si dig!

³Joß cuulajak chic nak toj ekßela laj Abraham quicuacli. Quixqßue rix lix bûr. Ut quixyocß lix siß. Ut cô saß li naßajej li quiyeheß re xban li Dios. Quixcßam li ralal chirix nak cô ut quixcßam ajcuiß cuib lix môs li toj sâjeb.

³Så stod Abraham tidlig op om morgenen og lesste på sitt asen og tok to av sine drenger med sig og Isak, sin sønn; han kløvde ved til brennofferet og gav sig på veien til det sted Gud hadde sagt ham.

⁴Saß rox li cutan laj Abraham quiril chi najt li naßajej li yôqueb cuiß chi xic.

⁴På den tredje dag, da Abraham så sig omkring, fikk han øie på stedet langt borte.

⁵Quixye reheb lix môs cuib: —Canâkex arin êrochben li bûr. Lâin tinxic cuochben li cualal toj saß xbên li tzûl. Ut aran takalokßoni li Kâcuaß Dios tojoßnak tosukßîk chak, chan.

⁵Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil gå dit bort og bede og så komme tilbake til eder.

⁶Laj Abraham quixqßue li siß chirîka laj Isaac. Li siß aßan tâcßanjelak re xcßatbal li mayej. Ut laj Abraham quixcßam xchßîchß ut quixcßam ajcuiß caßchßin li ru xam re xlochbal li siß. Ut cuotz queßtakeß saß li tzûl laj Abraham rochben li ralal.

⁶Så tok Abraham veden til brennofferet og la den på Isak, sin sønn, og selv tok han ilden og kniven i sin hånd; og så gikk de begge sammen.

⁷Junpât na chic nak laj Isaac quixye re laj Abraham: —At inyucuaß, chan. —¿Cßaßru tâcuaj, at cualal? chan laj Abraham. Laj Isaac quixye re: —Cuan li siß ut cuan ajcuiß li ru xam. Ut li carner li takacßat chokß re li kamayej, ¿bar cuan? chan.

⁷Da talte Isak til Abraham, sin far, og sa: Du far! Han svarte: Ja, min sønn! Han sa: Se, her er ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?

⁸Laj Abraham quixye re: —Matcßoxlac, at cualal. Li Dios tâqßuehok re li carner li takacßat chokß re li kamayej, chan. Ut yôqueb chi xic saß li tzûl.

⁸Abraham svarte: Gud skal selv utse sig lammet til brennofferet, min sønn! Så gikk de begge sammen.

⁹Queßcuulac saß li naßajej li quiyeheß re xban li Dios. Ut laj Abraham quixyîb jun lix artal riqßuin li tusbil pec ut quixtus lix siß saß xbên. Ut quixbacß li ralal ut quixyocob saß xbên li siß.

⁹Og da de kom til det sted Gud hadde sagt ham, bygget Abraham et alter der og la veden til rette; så bandt han Isak, sin sønn, og la ham på alteret ovenpå veden.

¹⁰Laj Abraham quixchap lix chßîchß ut quixtaksi li rukß. Oc raj re xcamsinquil li ralal.

¹⁰Og Abraham rakte ut hånden og tok kniven for å ofre sin sønn.

¹¹Tojoßnak jun lix ángel li Kâcuaß Dios quiâtinac chak saß choxa ut quixye re laj Abraham: —¡Abraham! ¡Abraham!— Ut laj Abraham quichakßoc ut quixye re: —Arin cuanquin, chan.

¹¹Da ropte Herrens engel til ham fra himmelen og sa: Abraham, Abraham! - Han svarte: Ja, her er jeg.

¹²Lix ángel li Kâcuaß Dios quixye re: —Mâcamsi lâ cualal. Mâcßaß tâbânu re. Ninnau nak nacapâb chi tzßakal li Dios. Lâ cualal jun ajcuiß ut aßan xaqßue raj chokß re lâ mayej chiru li Dios, chan.

¹²Da sa han: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste sønn for min skyld.

¹³Laj Abraham qui-iloc chirix. Ut aran cuan jun li carner tßiltßo lix xucub saß jun chamal pim. Ut laj Abraham cô chixchapbal li carner. Aßan li quixmayeja chokß rêkaj li ralal.

¹³Da nu Abraham så op, fikk han se en vær bakenfor sig, som hang fast i buskene med sine horn; og Abraham gikk bort og tok væren og ofret den til brennoffer istedenfor sin sønn.

¹⁴Ut laj Abraham quixqßue chokß xcßabaß li naßajej aßan, “Li Kâcuaß Dios naxqßue chak li cßaßru napaltoc ke.” Ut chalen anakcuan nayeman, “Saß lix tzûl li Kâcuaß Dios naqßueheß li cßaßru na-ajman ru”.

¹⁴Og Abraham kalte dette sted: Herren ser. Derfor sier folk den dag idag: På Herrens berg skal han la sig se.

¹⁵Lix ángel li Kâcuaß Dios quiâtinac chak saß choxa xcaß sut riqßuin laj Abraham.

¹⁵Og Herrens engel ropte ennu en gang til Abraham fra himmelen

¹⁶Ut quixye re: —Joßcaßin xye li Kâcuaß Dios: xban nak lâat xamayeja raj lâ cualal chicuu, relic chi yâl tinye âcue nak tatincuosobtesi.

¹⁶og sa: Ved mig selv sverger jeg, sier Herren: Fordi du gjorde dette og ikke sparte din eneste sønn,

¹⁷Kßaxal numtajenak li usilal tinbânu âcue. Joß xqßuialeb li chahim li cuanqueb saß choxa, joßcan ajcuiß xqßuialeb lâ cualal âcßajol li teßcuânk. Ut joß xqßuial li cocß ru li samaib li cuanqueb chire li palau nak teßtâmk lâ cualal âcßajol. Ut kßaxal cuißchic nimak xcuanquileb lâ cualal âcßajol chiruheb li xicß teßilok reheb aßan.

¹⁷så vil jeg storlig velsigne dig og gjøre din ætt såre tallrik, som stjernene på himmelen og som sanden på havets bredd, og din ætt skal ta sine fienders porter i eie;

¹⁸Xban nak xapâb li cuâtin, chixjunileb li tenamit saß ruchichßochß teßxcßul li usilal saß xcßabaßeb lâ cualal âcßajol, chan.

¹⁸og i din ætt skal alle jordens folk velsignes, fordi du lød mitt ord.

¹⁹Chirix chic aßan laj Abraham quisukßi cuißchic saß li naßajej li quixcanabeb cuiß lix môs. Ut chixjunileb queßcôeb cuißchic saß li tenamit Beerseba. Ut aran quicana laj Abraham.

¹⁹Så gikk Abraham tilbake til sine drenger, og de brøt op og drog sammen til Be'erseba; og Abraham blev boende i Be'erseba.

²⁰Mokon chic laj Abraham quirabi resil nak laj Nacor li rîtzßin quicuan xcocßal riqßuin lix Milca.

²⁰Nogen tid derefter kom det nogen og sa til Abraham: Din bror Nakor og Milka har også fått sønner:

²¹Li xbên li quiyoßla, aßan laj Uz xcßabaß. Ut li xcab, aßan laj Buz. Ut li rox, aßan laj Kemuel. Nak ac cuînk chic laj Kemuel quicuan jun li ralal laj Aram xcßabaß.

²¹Us, den eldste, og Bus, hans bror, og Kemuel, far til Aram,

²²Chirix chic laj Kemuel, toj queßcuan cuißchic xcocßaleb laj Nacor. Aßaneb aßin lix cßabaßeb: laj Quesed, laj Hazo, laj Pildas, laj Jidlaf, ut laj Betuel.

²²og Kesed og Haso og Pildas og Jidlaf og Betuel.

²³Ut laj Betuel quicuan jun xrabin xRebeca xcßabaß. Chi joßcaßin laj Nacor li rîtzßin laj Abraham quicuan cuakxakib lix cocßal riqßuin lix Milca.Ut laj Nacor quicuan ajcuiß lix cocßal riqßuin lix Reúma. Aßaneb aßin lix cßabaßeb; laj Teba, laj Gaham, laj Tahas, ut laj Maaca.

²³Og Betuel var far til Rebekka. Disse åtte barn fikk Nakor, Abrahams bror, med Milka.

²⁴Ut laj Nacor quicuan ajcuiß lix cocßal riqßuin lix Reúma. Aßaneb aßin lix cßabaßeb; laj Teba, laj Gaham, laj Tahas, ut laj Maaca.

²⁴Også hans medhustru, som hette Re'uma, fikk barn: Tebah og Gaham og Tahas og Ma'aka.