1Jun ciento riqßuin cuukub xcaßcßâl chihab cuan re lix Sara nak quicam.
1Saras alder blev hundre og syv og tyve år; det var Saras leveår.
2Quicam saß li tenamit Quiriat-arba, li nayeman ajcuiß Hebrón. Li tenamit aßan cuan saß xcuênt Canaán. Laj Abraham kßaxal ra saß xchßôl xban nak quicam lix Sara, ut cßajoß nak quiyâbac chirix.
2Og Sara døde i Kirjat-Arba, det er Hebron, i Kana'ans land; og Abraham kom for å holde sørgehøitid og gråte over Sara.
3Laj Abraham quixakli chixcßatk lix caxonil lix camenak ut quiâtinac riqßuineb laj hititas.
3Derefter stod Abraham op og gikk bort fra sin døde hustru, og han talte til Hets barn og sa:
4Quixye reheb: —Lâin chalenakin chak saß jalan tenamit. Têbânu usilal cßayihomak caßchßinak li naßajej re tinmuk lin camenak, chan.
4Jeg er en fremmed og utlending hos eder; la mig få et gravsted til eiendom hos eder, så jeg kan føre min døde hustru bort og begrave henne!
5Eb laj hititas queßchakßoc ut queßxye re:
5Da svarte Hets barn Abraham og sa til ham:
6—Kâcuaß Abraham, choâcuabi. Arin cuancat saß kayânk ut lâat sicßbil âcuu xban li Dios. Muk lâ camenak saß junak muklebâl li nacuulac châcuu lâat. Mâ ani tâyehok âcue nak incßaß takaqßue xnaßaj lâ camenak. Muk lâ camenak. Lâo incßaß tatkachßißchßißi, chanqueb.
6Hør på oss, herre! Du er en Guds høvding iblandt oss; begrav din døde i den beste av våre graver! Ingen av oss skal nekte dig sin grav til å begrave henne i.
7Laj Abraham quicuacli ut quixcßutzub rib chiruheb laj hititas.
7Da stod Abraham op og bøide sig for landets folk, for Hets barn,
8Quixye reheb: —Cui naxcßul lê chßôl nak tinmuk lin camenak arin, cherabihak li cßaßru tinye êre. Tex-âtinak chicuix riqßuin laj Efrón li ralal laj Zohar.
8og han talte med dem og sa: Dersom I samtykker i at jeg fører min døde bort og begraver henne, så hør på mig og legg et godt ord inn for mig hos Efron, Sohars sønn,
9Têtzßâma chiru nak tixcßayi chokß cue li ochoch pec, Macpela xcßabaß li cuan saß xnubâl lix chßochß. Tintoj chi tzßakal li joß nimal naraj chirix lix chßochß. Aßan tixkßaxtesi cue li chßochß chêru lâex. Chi joßcan tâcuânk li naßajej re xmukbaleb lin camenak, chan laj Abraham.
9at han lar mig få Makpela-hulen, som tilhører ham og ligger i utkanten av hans mark. Han skal få full betaling for den hvis han vil selge mig den, her midt iblandt eder, til eiendoms-gravsted.
10Laj Efrón cuan saß xyânkeb laj hititas. Quichakßoc chiruheb li cuanqueb aran joß ajcuiß chiruheb li yôqueb chi numecß saß li oquebâl re li tenamit.
10Men Efron satt midt iblandt Hets barn; og Efron, hetitten, svarte Abraham så Hets barn hørte på det, alle de som hørte hjemme i hans by, og sa:
11Quixye re laj Abraham: —Kâcuaß Abraham, chacuabi li cßaßru tinye âcue. Li chßochß aßan yal tinsi âcue joß ajcuiß li ochoch pec li cuan aran. Aßin tinbânu chiruheb chixjunileb lin comon. Muk chak lâ camenak aran, chan laj Efrón.
11Nei, herre! Hør på mig: Jeg gir dig marken, og hulen som er på den, gir jeg dig også; for mine landsmenns øine gir jeg dig den: begrav din døde der!
12Ut laj Abraham quixcßutzub cuißchic rib chiruheb li tenamit.
12Da bøide Abraham sig for landets folk,
13Chiruheb chixjunileb laj Abraham quixye re laj Efrón: —Cui naxcßul âchßôl, bânu usilal chacuabi li cßaßru tinye âcue. Lâin tinqßue âcue xtzßak li chßochß li xinpatzß. Tâcßul li tumin cuiqßuin ut lâin tinxic chixmukbal lin camenak aran, chan.
13og han talte til Efron så landets folk hørte på det, og sa: Bare du nu vilde høre på mig! Jeg betaler dig det marken er verd; ta imot det av mig og la mig få begrave min døde der!
14Laj Efrón quichakßoc ut quixye:
14Da svarte Efron Abraham og sa til ham:
15—Kâcuaß Abraham, abi li cßaßru tinye âcue. Lix tzßak li chßochß aßan câhib ciento bisoc chi plata. ¿Cßaß ta ru aj e nak tinpatzß li tumin âcue? Muk chak lâ camenak, chan.
15Herre, hør på mig! Et jordstykke som er verd fire hundre sekel sølv, hvad har det å si mellem mig og dig? Begrav du din døde!
16Nak quirabi joß nimal xtzßak li chßochß, laj Abraham qui-oc chixbisbal li plata. Quixbis câhib ciento bisoc li plata joß nequeßbisoc laj cßay. Ut quixqßue li plata re laj Efrón chiruheb laj hititas.
16Og Abraham skjønte hvad Efron mente, og Abraham veide op til Efron det sølv som han hadde talt om i påhør av Hets barn, fire hundre sekel sølv, slike som var gangbare i handel.
17Laj Efrón quixkßaxtesi re laj Abraham li chßochß Macpela xcßabaß, li nacana jun pacßal Mamre. Quixkßaxtesi ajcuiß li ochoch pec li cuan aran, joß eb ajcuiß chixjunil li cheß li joß qßuial cuan saß li chßochß.
17Og Efrons mark i Makpela, som ligger østenfor Mamre, både marken og hulen som er på den, og alle trærne som fantes på marken, så langt den rakk rundt omkring, blev tilskjøtet
18Li chßochß aßan quikßaxtesîc re laj Abraham chiruheb laj hititas, joß ajcuiß chixjunileb li yôqueb chi numecß saß li oquebâl re li tenamit.
18Abraham som eiendom, så Hets barn så på det, alle de som hørte hjemme i hans by.
19Ut laj Abraham quixmuk li rixakil chi saß li ochoch pec li cuan saß li chßochß Macpela. Macpela, aßan cuan jun pacßal li naßajej Mamre li nayeman ajcuiß Hebrón re. Aßan cuan saß xcuênt Canaán.Li chßochß ut li ochoch pec ac kßaxtesinbil chic saß rukß laj Abraham xbaneb laj hititas. Li naßajej aßan re chic laj Abraham ut tâcßanjelak chiru re xmukbaleb lix camenak.
19Derefter begravde Abraham Sara, sin hustru, i hulen på Makpelamarken østenfor Mamre, det er Hebron, i Kana'ans land.
20Li chßochß ut li ochoch pec ac kßaxtesinbil chic saß rukß laj Abraham xbaneb laj hititas. Li naßajej aßan re chic laj Abraham ut tâcßanjelak chiru re xmukbaleb lix camenak.
20Og marken og hulen på den gikk fra Hets barn over til Abraham som eiendoms-gravsted.