¹Laj Abraham ac tîx chic. Qßuila chihab cuan re. Laj Abraham qui-osobtesîc xban li Dios. Numtajenak li usilal li quiqßueheß re.

¹Abraham var nu gammel og langt ute i årene, og Herren hadde velsignet Abraham i alle ting.

²Cuan jun xmôs cuînk laj Abraham. Najter na-oc riqßuin. Aßan tzßakal na-iloc re chixjunil li cßaßru cuan re. Saß jun li cutan laj Abraham quixye re: —Takabânu jun li juramento saß xcßabaß li Kâcuaß Dios. Qßue lâ cuukß rubel li cuaß joß cßaynako chixbânunquil nak nakabânu li juramento.

²Da sa Abraham til sin tjener, han som var den eldste i hans hus og rådet over alt det han hadde: Kjære, legg din hånd under min lend,

³Saß xcßabaß li Kâcuaß Dios tâye cue nak incßaß tâsicß rixakil li cualal saß li tenamit Canaán li cuanquin cuiß anakcuan. Tâye cue chiru li tzßakal Dios li cuan saß choxa re nak tinpâb lâ cuâtin nak incßaß tâsicß xcomoneb aj Canaán chokß rixakil.

³så vil jeg la dig sverge ved Herren, himmelens Gud og jordens Gud, at du ikke skal la min sønn ta sig en hustru av døtrene til kana'anitterfolket, som jeg bor iblandt,

⁴Tatxic ban saß lin tenamit li cuanqueb cuiß chak lin comon. Ut saß xyânkeb aßan tâsicß junak rixakil laj Isaac li cualal, chan.

⁴men du skal dra til mitt eget land og til min slekt og hente en hustru til min sønn Isak.

⁵Ut lix môs quichakßoc ut quixye re: —Mâre incßaß târaj châlc li ixk arin. Cui incßaß naraj châlc arin, ¿ma târûk tincßam lâ cualal aran saß li tenamit li chalenakat cuiß chak lâat? chan.

⁵Tjeneren sa til ham: Men om nu kvinnen ikke vil følge mig hit til dette land, skal jeg da føre din sønn tilbake til det land som du er kommet fra?

⁶Ut laj Abraham quixye re lix môs, —Qßue retal cßaßru tâbânu. Lâin incßaß nacuaj nak tâxic li cualal aran.

⁶Abraham svarte: Vokt dig for å føre min sønn tilbake dit!

⁷Li Kâcuaß Dios li cuan saß choxa, aßan qui-isin chak cue saß rochoch lin yucuaß. Aßan qui-isin chak cue saß xyânkeb lin comon saß li naßajej li quinyoßla cuiß chak. Aßan quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue, “Lâin tinqßue li chßochß aßin âcue ut reheb ajcuiß lâ cualal âcßajol,” chan. Li Kâcuaß Dios tixtakla chak lix ángel ut aßan tâcßamok be châcuu nak tatxic chixsicßbal rixakil li cualal. Matcßoxlac. Aran tâcßam chak li rixakil li cualal.

⁷Herren, himmelens Gud, som førte mig bort fra min fars hus og fra mitt fedreland, og som talte til mig, og som svor mig til og sa: Din ætt vil jeg gi dette land, han skal sende sin engel foran dig, så du kan hente en hustru til min sønn derfra.

⁸Abanan cui li ixk incßaß naraj châlc, mâcßoxla chic li juramento li xkabânu. Caßaj cuiß aßin tintzßâma châcuu nak mâcßam li cualal aran, chan laj Abraham.

⁸Men dersom kvinnen ikke vil følge dig, da skal du være løst fra denne din ed til mig; bare du ikke fører min sønn tilbake dit!

⁹Tojoßnak lix môs quixqßue li rukß rubel li raß laj Abraham lix patrón. Joßcaßin nak quixbânu li juramento.

⁹Da la tjeneren sin hånd under Abrahams, sin herres lend og lovte ham dette med ed.

¹⁰Lix môs laj Abraham quixcßam lajêb li camello chirix. Quixcßam ajcuiß qßuila pây ru li mâtan terto xtzßak li quitaklâc xban laj Abraham. Li môs cô saß li tenamit Mesopotamia. Aßan lix tenamit laj Nacor, li rîtzßin laj Abraham.

¹⁰Så tok tjeneren ti kameler av dem som hørte hans herre til, og drog avsted, og han hadde med sig alleslags kostelige ting som hørte hans herre til; han tok avsted og drog til Mesopotamia, til Nakors by.

¹¹Chire li tenamit cuan jun li becbil haß. Li môs quixqßueheb chi buchlac li camellos aran. Ac ecuu chic nak quicuulac. Aßan x-ôril nak nequeßcuulac li ixk chixcßambal lix haßeb.

¹¹Og han lot kamelene legge sig utenfor byen ved brønnen ved aftenstid, den tid da kvinnene pleier å komme ut og hente vann.

¹²Li môs quitijoc ut quixye re li Dios: —At Kâcuaß, lâat li Dios li naxlokßoni laj Abraham lin patrón. Tintzßâma châcuu nak chinâtenkßa anakcuan. Chacuuxtâna taxak ru lin patrón.

¹²Og han sa: Herre, min herre Abrahams Gud! La det lykkes for mig idag, og gjør miskunnhet mot min herre Abraham!

¹³Arin cuanquin. Xakxôquin chire li haß. Ut yôqueb chi châlc eb li xkaßal chixcßambal lix haßeb.

¹³Se, nu står jeg her ved denne kilde mens døtrene til mennene i byen kommer ut for å hente vann.

¹⁴Lâin tinye re junak li xkaßal, “Bânu usilal, cubsi lâ cuc. Si bayak cuucßa”, chaßkin re. Ut cui aßan tixye cue, “Us. Ucßan ut tinqßue ajcuiß rucßaheb lâ camello”, chaßak cue, aßanak taxak retalil nak li ixk aßan li sicßbil ru âban chokß rixakil laj Isaac lâ môs. Chi joßcaßin tinnau nak xabânu usilal re lin patrón, chan li môs.

¹⁴La det nu bli så at den pike som jeg sier således til: Hell på din krukke, så jeg kan få drikke, og som da sier: Drikk, og jeg vil også gi dine kameler å drikke - at hun er den du har utsett for din tjener Isak, og av det vil jeg skjønne at du har gjort miskunnhet mot min herre.

¹⁵Lix môs laj Abraham mâjiß narakeß chi tijoc nak quicuulac lix Rebeca chire li haß. Pakpo chak lix cuc saß xbên xtel. Lix Rebeca, aßan lix rabin laj Betuel, li ralal laj Nacor riqßuin lix Milca. Laj Nacor, aßan li rîtzßin laj Abraham.

¹⁵Og se, før han hadde holdt op å tale, hendte det at Rebekka, en datter av Betuel, som var sønn til Milka og Nakor, Abrahams bror, kom ut med sin krukke på skulderen.

¹⁶Cßajoß xchßinaßusal na-iloc lix Rebeca. Aßan toj tukß ix. Toj mâjiß cuanjenak riqßuin cuînk. Lix Rebeca quicube saß li haß. Quixbutß chak lix cuc ut quitakeß chak.

¹⁶Det var en meget vakker pike, en jomfru, som ingen mann var kommet nær. Hun gikk ned til kilden og fylte sin krukke og steg op igjen.

¹⁷Lix môs laj Abraham cô saß junpât chi âtinac riqßuin lix Rebeca. Ut quixye re: —Bânu usilal, si bayak cuucßa li cuan saß lâ cuc. Tâchakik cue, chan li môs.

¹⁷Da løp tjeneren henne i møte og sa: Kjære, la mig få drikke litt vann av din krukke!

¹⁸Lix Rebeca quixcubsi lix cuc ut quixye re: —Ucßan, cuaßchin,— ut quixqßue li rucßa.

¹⁸Og hun sa: Drikk, herre! Og hun skyndte sig og tok krukken ned i sin hånd og lot ham få drikke.

¹⁹Nak yô chi ucßac lix môs laj Abraham, lix Rebeca quixye re: —Tinqßue ajcuiß rucßaheb lâ camello toj retal teßucßak chi us, chan.

¹⁹Og da hun hadde latt ham drikke så meget han vilde, sa hun: Jeg vil også hente vann til dine kameler, til de har fått nok.

²⁰Quixcukß li haß saß li nequeßucßac cuiß li camello ut cô cuißchic xcßambal chak rucßaheb chixjunileb li camellos.

²⁰Og hun skyndte sig og tømte sin krukke i vanntrauet og løp atter til brønnen efter vann og lot alle hans kameler få drikke.

²¹Ut lix môs laj Abraham sachso xchßôl chirilbal ut quixye saß xchßôl: —Aßan tana aßin li ixk li sicßbil ru xban li Dios. Xintau lin taklanquil li xinchal chixbânunquil arin, chan.

²¹Og mannen så på henne og undret sig, men tidde stille for å få vite om Herren hadde latt hans reise lykkes eller ikke.

²²Nak queßrakeß chi ucßac eb li camellos, lix môs laj Abraham quixkßaxtesi lix mâtan lix Rebeca. Quixqßue jun lix sahob ru li rußuj tzßakal oro caßchßin chic mâ mero onza li râlal ut quixqßue ajcuiß cuib xsahob ru lix cux rukß oro numenak câhib onza li râlal.

²²Da så kamelene hadde drukket, tok mannen en gullring som veide en halv sekel, og to armbånd som veide ti sekel gull, og la dem om hennes armer.

²³Lix môs laj Abraham quixpatzß re: —¿Ani lâ yucuaß? ¿Ma târûk tohilânk jun kßojyînak saß lê rochoch? chan re.

²³Og han sa: Hvem er du datter til? Kjære, si mig det! Er det rum nok i din fars hus, sa vi kan overnatte der.

²⁴Lix Rebeca quichakßoc ut quixye re: —Lâin xrabin laj Betuel. Lin yucuaß, aßan li ralal laj Nacor riqßuin lix Milca.

²⁴Hun svarte: Jeg er datter til Betuel, som er sønn til Nakor og Milka.

²⁵Cuan naßajej chokß êre saß li kochoch. Cuan li qßuim ut cuan ajcuiß xcuaheb lâ xul, chan.

²⁵Så sa hun til ham: Det er fullt op både av halm og fôr hos oss, og det er også rum til å overnatte.

²⁶Nak quirabi aßan, lix môs laj Abraham quixxulub lix jolom ut qui-oc chixlokßoninquil li Kâcuaß Dios.

²⁶Da bøide mannen sig ned og tilbad Herren

²⁷Quixye re li Dios: —Kßaxal nim lâ cuanquilal. Lâat li Dios li naxlokßoni laj Abraham lin patrón. Junelic cuan saß âchßôl ut nacabânu li usilal re. Lâat xatcßamoc be chicuu. Joßcan nak xintau lix comoneb lin patrón, chan re li Kâcuaß Dios.

²⁷og sa: Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, som ikke har tatt sin miskunn og sin trofasthet fra min herre! Herren har ført mig på rette vei til min herres frender.

²⁸Lix Rebeca cô saß junpât cuan cuiß lix naß. Ut quixcßut chiru li mâtan li quiqßueheß re ut quixserakßi re chixjunil li cßaßru quiyeheß re xban li cuînk li quixtau chire li haß.

²⁸Men piken sprang hjem til sin mor og fortalte alt dette.

²⁹Lix Rebeca cuan jun ras cuînk aj Labán xcßabaß. Laj Labán cô saß junpât chi âtinac riqßuin li cuînk li cuan chire li haß.

²⁹Rebekka hadde en bror, som hette Laban; han sprang ut til mannen der ute ved kilden.

³⁰Quirabi nak lix Rebeca quixserakßi re lix naß li cßaßru quiyeheß re xban li cuînk. Quiril ajcuiß lix sahob ru li rußuj joß ajcuiß lix sahob ru lix cux rukß. Joßcan nak cô saß junpât chi âtinac riqßuin li cuînk. Xakxo li cuînk chire li haß nak quixtau rochben lix camellos.

³⁰For da han så ringen og armbåndene som hans søster bar, og hørte sin søster Rebekka si: Således talte mannen til mig, gikk han ut til mannen, og se, der stod han hos kamelene ved kilden.

³¹Laj Labán quixye re: —Lâat rarôcat xban li Dios. Incßaß tatcanâk arin chire li haß. Yoßo saß kochoch ut tathilânk kiqßuin. Ac yîbanbil lê naßaj joß ajcuiß xnaßajeb lâ camellos, chan.

³¹og han sa: Kom inn, du Herrens velsignede! Hvorfor står du her ute? Jeg har jo gjort huset i stand, og der er rum for kamelene.

³²Ut li cuînk qui-oc saß li rochoch ut laj Labán quixhiteb li rîkeb li camellos. Quixqßue li qßuim joß ajcuiß xcuaheb li camellos. Quixqßue ajcuiß xhaßeb li cuînk re nak teßxchßaj li rok.

³²Så gikk mannen inn i huset og lesste av kamelene; og Laban gav kamelene halm og fôr og kom med vann til ham og de menn som var med ham, til å tvette føttene i.

³³Ut quixqßue ajcuiß lix tibel xcuaheb li cuînk. Lix môs laj Abraham quixye re laj Labán: —Chacuy inmâc. Toj mâjiß nacuaj cuaßac. Xbên cua tinye êre cßaßru lin taklanquil, chan. Ut laj Labán quixye re, —Ye ke cßaßru lâ taklanquil xatchal chixbânunquil, chan re.

³³Og de satte frem mat for ham; men han sa: Jeg vil ikke ete før jeg har båret frem mitt ærend. Og Laban sa: Tal!

³⁴Ut li cuînk quixye reheb: —Lâin lix môs li Kâcuaß Abraham.

³⁴Da sa han: Jeg er Abrahams tjener;

³⁵Li Kâcuaß Dios nabal li usilal xbânu re lin patrón. Nim lix cuanquil laj Abraham. Cßajoß xqßuial li cßaßru re li quiqßueheß re xban li Kâcuaß Dios. Mâ caßchßin lix quetômk cuan. Cuan xcarner, cuan xcuacax, cuan xcamellos ut cuan xburros. Cuan ajcuiß nabal lix oro ut lix plata. Ut nabaleb ajcuiß lix môs, joß ixk joß cuînk.

³⁵og Herren har storlig velsignet min herre, så han er blitt rik, og han har gitt ham småfe og storfe og sølv og gull og træler og trælkvinner og kameler og asener.

³⁶Li rixakil laj Abraham xSara xcßabaß. Nak ac tîx chic lix Sara, quicuan jun li ralal laj Abraham riqßuin. Chixjunil li cßaßru cuan re laj Abraham, aß li ralal tâêchanînk re.

³⁶Og Sara, min herres hustru, fødte min herre en sønn på sine gamle dager; og ham har han gitt alt det han eier.

³⁷Lâin xinbânu jun li juramento riqßuin lin patrón. Aßan quixye cue, “Mâsicß junak rixakil li cualal saß li tenamit Canaán li cuanquin cuiß lâin anakcuan,” chan cue.

³⁷Og min herre lot mig sverge og sa: Du skal ikke la min sønn ta sig en hustru av døtrene til kana'anitterfolket, i hvis land jeg bor;

³⁸Quixye ajcuiß cue: “Tatxic cuanqueb cuiß chak lin comon. Saß xyânkeb aßan, tâsicß rixakil li cualal,” chan.

³⁸men du skal gå til min fars hus og til min slekt og hente en hustru til min sønn.

³⁹Ut lâin quinye re lin patrón: “Mâre li ixk incßaß târaj châlc chikix,” chanquin re.

³⁹Da sa jeg til min herre: Men om nu kvinnen ikke vil følge mig?

⁴⁰Ut aßan quixye cue, “Matcßoxlac. Li Kâcuaß Dios li na-iloc cue, aßan tixtakla chak junak lix ángel châcuochbeninquil. Li ángel aßan tatxtenkßa re nak us tat-êlk saß lâ viaje nak tatxic aran. Tâsicß junak rixakil li cualal saß xyânkeb lin comon,” chan cue.

⁴⁰Men han sa til mig: Herren, for hvis åsyn jeg har vandret, skal sende sin engel med dig og la din reise lykkes, sa du finner en hustru til min sønn av min slekt og av min fars hus.

⁴¹Ut quixye ajcuiß cue laj Abraham, “Nak tatcuulak aran riqßuineb lin comon, tâsicß rixakil li cualal. Cui eb li cuechßalal incßaß teßxqßue li ixk, matcßoxlac chic chirix li juramento li xkabânu,” chan cue laj Abraham.

⁴¹Da skal du være løst fra din ed til mig, når du kommer til mitt folk; og vil de ikke gi dig henne, så er du også løst fra eden til mig.

⁴²Nak xincßulun cuan cuiß li becbil haß, xin-oc chi tijoc chiru li Kâcuaß Dios, li naxlokßoni laj Abraham. Lâin xinye re, “Chinâtenkßa taxak re nak tintau lin taklanquil li xinchal chixbânunquil arin.

⁴²Så kom jeg da idag til kilden, og jeg sa: Herre, min herre Abrahams Gud! Å, om du vilde la denne min reise lykkes!

⁴³Anakcuan xakxôquin arin chire li haß. Ut yôqueb chi châlc eb li xkaßal chixcßambal lix haß. Lâin tinye re junak li xkaßal, ‘Bânu usilal, cubsi lâ cuc. Si bayak cuucßa', chaßkin re.

⁴³Se, nu står jeg her ved denne kilde; la det nu bli så at om en ung pike kommer ut for å hente vann, og jeg sier til henne: Kjære, la mig få litt vann av din krukke,

⁴⁴Ut cui aßan tixye cue, ‘Us. Ucßan ut tinqßue ajcuiß rucßaheb lâ camellos,' chaßak cue, aßan taxak retalil nak aßan li ixk li sicßbil ru âban chokß rixakil li ralal laj Abraham lin patrón,” chanquin re li Dios.

⁴⁴og hun da sier til mig: Drikk du, og jeg vil også hente vann til dine kameler - så er hun den kvinne som Herren har utsett for min herres sønn.

⁴⁵Lâin toj yôquin ajcuiß chi tijoc nak xchal lix Rebeca. Pakpo chak lix cuc xbên xtel. Ut aßan xcube chixbutßbal lix cuc. Nak xtakeß chak, lâin xinye re, “Bânu usilal, si bayak cuucßa. Tâchakik cue,” chanquin re.

⁴⁵Før jeg hadde holdt op å tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka ut med sin krukke på skulderen, og hun gikk ned til kilden og øste op vann; da sa jeg til henne: Kjære, la mig få drikke!

⁴⁶Ut lix Rebeca xcubsi lix cuc ut xye cue, “Ucßan ut tinqßue ajcuiß rucßaheb lâ camellos,” chan cue. Lâin xin-ucßac ut xeßucßac ajcuiß lin camellos.

⁴⁶Og hun skyndte sig og tok sin krukke ned og sa: Drikk, og jeg vil også la dine kameler få drikke. Så drakk jeg, og hun lot også kamelene få drikke.

⁴⁷Ut lâin xinpatzß re, “¿Ani lâ yucuaß?” Ut aßan xye cue, “Lâin lix rabin laj Betuel. Lin yucuaß, aßan li ralal laj Nacor riqßuin lix Milca,” chan. Lâin xinqßue re lix sahob ru li rußuj. Ut xinqßue ajcuiß lix sahob ru lix cux rukß.

⁴⁷Og jeg spurte henne: Hvem er du datter til? Hun svarte: Jeg er datter til Betuel, som er sønn til Nakor og Milka. Da satte jeg ringen i hennes nese og armbåndene på hennes armer.

⁴⁸Ut lâin xinxulub lin jolom chixlokßoninquil li Kâcuaß Dios li naxlokßoni laj Abraham lin patrón. Xinbantioxi chiru li Dios nak aßan xberesin chak cue ut xcßut chicuu ani tzßakal tâoc chokß rixakil laj Isaac, chan.

⁴⁸Og jeg bøide mig ned og tilbad Herren, og jeg lovet Herren, min herre Abrahams Gud, som hadde ledet mig på rette vei til å finne min herres brordatter til hustru for hans sønn.

⁴⁹—Anakcuan checuyak inmâc nak tinpatzß êre. ¿Ma têbânu li usilal re lin patrón? ¿Ma têtakla lix Rebeca chokß rixakil li ralal lin patrón malaj ut incßaß? Yehomak cue re nak tinnau ma tento nak tinxic saß jalan naßajej chixsicßbal rixakil laj Isaac, chan.

⁴⁹Dersom I nu vil vise godhet og trofasthet mot min herre, da si mig det, og hvis ikke, da si mig det, så jeg kan vende mig til en annen kant, til høire eller til venstre.

⁵⁰Ut quichakßoc laj Labán rochben laj Betuel. Ut queßxye re, —Riqßuin li Kâcuaß Dios chalenak chak li naßleb aßin. Mâcßaß naru takaye chirix.

⁵⁰Da svarte Laban og Betuel og sa: Dette kommer fra Herren; vi kan intet si dig, hverken ondt eller godt.

⁵¹Takaqßue lix Rebeca. Naru nacacßam châcuix. Aßan tâoc chokß rixakil li ralal lâ patrón joß quixye li Kâcuaß Dios, chanqueb re.

⁵¹Se, der står Rebekka; ta henne og dra bort og la din herres sønn få henne til hustru, som Herren har sagt!

⁵²Nak lix môs laj Abraham quirabi li cßaßru queßxye, quixxulub rib saß chßochß chixbantioxinquil chiru li Dios.

⁵²Da Abrahams tjener hørte disse ord, bøide han sig til jorden for Herren.

⁵³Tojoßnak quixkßaxtesi nabal lix mâtan lix Rebeca. Quixqßue li rakß, quixqßue lix plata joß ajcuiß lix oro. Lix naß ut li ras lix Rebeca queßxcßul ajcuiß nabal lix mâtan terto xtzßak.

⁵³Og tjeneren tok frem sølvsmykker og gullsmykker og klær og gav Rebekka; og hennes bror og hennes mor gav han også kostelige gaver.

⁵⁴Ut lix môs laj Abraham joß eb ajcuiß li rochben queßqßueheß xcua rucßa. Ut aran ajcuiß queßcuar. Joß cuulajak chic lix môs laj Abraham quixye reheb: —Anakcuan raj toxic riqßuin lin patrón, chan.

⁵⁴Så åt de og drakk, han og de menn som var med ham, og de blev der om natten. Men da de stod op om morgenen, sa han: La mig nu fare hjem til min herre!

⁵⁵Laj Labán ut lix naß queßxye re: —¿Ma incßaß naru tâcanâk lajêbak cutan chic lix Rebeca kiqßuin? Chirix li lajêb cutan aßan târûk tâxic, chanqueb.

⁵⁵Da sa hennes bror og hennes mor: La piken bli hos oss en tid, en ti dager eller så! Siden kan du reise.

⁵⁶Ut aßan quixye cuißchic reheb: —Chebânu usilal. Moêbay chic xban nak li Dios ac xcßut chiku li cßaßru naraj. Choêcanab chi xic riqßuin lin patrón, chan.

⁵⁶Men han sa til dem: Hold mig ikke tilbake, nu da Herren har latt min reise lykkes! La mig få ta avsted, så jeg kan komme hjem til min herre!

⁵⁷Eb aßan queßxye re: —Kabokak cuan lix Rebeca ut takapatzß re cßaß na ru tixye aßan, chanqueb.

⁵⁷Da sa de: La oss kalle på piken og spørre henne selv!

⁵⁸Ut queßxbok chak lix Rebeca ut queßxye re: —¿Cßaßru nacacßoxla? ¿Ma tâcuaj xic anakcuan? chanqueb re. Ut aßan quixye: —Lâin tinxic anakcuan, chan.

⁵⁸Så kalte de på Rebekka og sa til henne: Vil du reise med denne mann? Hun svarte: Ja, det vil jeg. -

⁵⁹Ut queßxchakßrabi lix Rebeca rochben jun lix môs ixk li quixcßam chirix. Queßxchakßrabi ajcuiß lix môs laj Abraham ut eb li rochben.

⁵⁹Så lot de Rebekka, sin søster, og hennes fostermor og Abrahams tjener og hans menn reise.

⁶⁰Queßxye re lix Rebeca: —Li Kâcuaß Dios taxak chi-osobtesînk âcue. Ut cheßcuânk taxak nabal lâ cualal âcßajol. Ut nimak taxak xcuanquil eb lâ cualal âcßajol li teßcuânk chiruheb li xicß teßilok reheb aßan, chanqueb re.

⁶⁰Og de velsignet Rebekka og sa til henne: Vår søster, bli til tusen ganger ti tusen, og måtte din ætt ta sine fienders porter i eie!

⁶¹Lix Rebeca ut lix môs ixk queßtakeß chirixeb li camellos ut queßcôeb chirix lix môs laj Abraham.

⁶¹Og Rebekka og hennes piker gjorde sig ferdig, og de satte sig på kamelene og fulgte med mannen og tjeneren tok Rebekka med sig og drog avsted.

⁶²Laj Isaac nacuan saß li naßajej Neguev. Quicuulac cuan cuiß li yußam haß “Li yoßyôquil Dios li na-iloc cue” xcßabaß. Chirix aßan quisukßi cuißchic saß rochoch.

⁶²Isak var nettop kommet tilbake fra en vandring til brønnen Lakai Ro'i; for han bodde i sydlandet.

⁶³Nak qui-ecuu, laj Isaac cô chi bêc saß cßalebâl. Ut nak qui-iloc saß be, quiril nak yôqueb chak chi nachßoc li camellos.

⁶³Og Isak gikk ved aftenstid ut på marken for å ha en stille stund og da han så op, fikk han se nogen kameler som kom gående.

⁶⁴Lix Rebeca quiril nak yô chak chi châlc jun li cuînk, ut quicube chirix li camello.

⁶⁴Og da Rebekka så op, fikk hun øie på Isak; og hun skyndte sig og steg ned av kamelen.

⁶⁵Quixpatzß re lix môs laj Abraham: —¿Ani li cuînk li yô chak chi châlc? chan. Li môs quixye re: —Aßan laj Isaac li ralal lin patrón, chan. Lix Rebeca quixhel lix tßicr saß xjolom ut quixtzßap li ru.

⁶⁵Og hun sa til tjeneren: Hvem er denne mann som kommer oss i møte på marken? Tjeneren svarte Det er min herre. Så tok hun sløret og tilhyllet sig.

⁶⁶Nak queßxcßul rib saß be, lix môs laj Abraham quixserakßi re laj Isaac chixjunil li cßaßru quixbânu saß xtenamit lix Rebeca.Ut laj Isaac quixcßam lix Rebeca chokß rixakil saß rochoch lix naß camenak. Laj Isaac cßajoß nak quixra lix Rebeca. Ut riqßuin aßan quicßojla xchßôl ut incßaß chic quirahoß xchßôl xban xcamic lix naß.

⁶⁶Og tjeneren fortalte Isak alt det han hadde gjort.

⁶⁷Ut laj Isaac quixcßam lix Rebeca chokß rixakil saß rochoch lix naß camenak. Laj Isaac cßajoß nak quixra lix Rebeca. Ut riqßuin aßan quicßojla xchßôl ut incßaß chic quirahoß xchßôl xban xcamic lix naß.

⁶⁷Og Isak førte henne inn i sin mor Saras telt; han tok Rebekka hjem, og hun blev hans hustru, og han hadde henne kjær. Så blev Isak trøstet i sorgen over sin mor.