¹Laj Abraham quixcßam cuißchic jun rixakil xCetura xcßabaß.

¹Og Abraham tok sig atter en hustru; hun hette Ketura.

²Ut queßcuan xcocßal riqßuin. Aßaneb aßin lix cßabaßeb. Laj Zimram, laj Jocsán, laj Medán, laj Madián, laj Isbac, ut laj Súa.

²Med henne fikk han Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Suah.

³Laj Jocsán, aßan xyucuaßeb laj Seba ut laj Dedán. Ut laj Dedán, aßan xyucuaßeb laj Asurim, laj Letusim ut laj Leumim.

³Og Joksan fikk sønnene Sjeba og Dedan; og Dedans barn var assurerne og letuserne og le'ummerne

⁴Laj Madián, aßan xyucuaßeb laj Efa, laj Efer, laj Hanoc, laj Abida ut laj Elda. Aßaneb aßin li ralal xcßajol laj Abraham li queßcuan riqßuin lix Cetura.

⁴Og Midians barn var Efa og Efer og Hanok og Abida og Elda'a; alle disse var Keturas barn.

⁵Chixjunil li cßaßru cuan re laj Abraham, laj Isaac quiêchanin re.

⁵Og Abraham gav Isak alt det han eide.

⁶Nak toj yoßyo laj Abraham, quixqßueheb xmâtan li ralal xcßajol li queßcuan riqßuineb jalan ixk. Quixtaklaheb saß jun cßalebâl najt riqßuin li naßajej li cuan cuiß laj Isaac. Li naßajej li queßcôeb cuiß, aßan cuan saß xjayal li na-el cuiß chak li sakße.

⁶Men sønnene til de medhustruer som Abraham hadde, gav han gaver og lot dem, mens han enn levde, flytte bort fra Isak, sin sønn, østover, til Østerland.

⁷Jun ciento riqßuin oßlaju xcâcßâl chihab quiyoßyo laj Abraham.

⁷Abrahams levetid og den alder han nådde, var hundre og fem og sytti år.

⁸Nak ac tîx chic chi us laj Abraham quicam ut cô chixtaubaleb lix xeßtônil yucuaß li ac camenakeb.

⁸Så opgav Abraham ånden og døde i en god alderdom, gammel og mett av dager, og han blev samlet til sine fedre.

⁹Laj Isaac ut laj Ismael queßxmuk lix yucuaßeb saß li ochoch pec li cuan saß li naßajej Macpela. Li muklebâl aßan cuan chi xcßatk lix chßochß laj Efrón li ralal laj Zohar laj hitita. Li naßajej aßan cuan chak jun pacßal li naßajej Mamre.

⁹Og Isak og Ismael, hans sønner, begravde ham i Makpela-hulen på den mark som hadde tilhørt hetitten Efron, Sohars sønn, østenfor Mamre,

¹⁰Laj Abraham quimukeß saß li naßajej li queßxmuk cuiß lix Sara li rixakil. Aßan li chßochß li quixlokß junxil laj Abraham riqßuineb laj hititas.

¹⁰den mark Abraham hadde kjøpt av Hets barn; der blev Abraham begravet likesom Sara, hans hustru.

¹¹Nak camenak chic laj Abraham, laj Isaac qui-osobtesîc xban li Dios. Laj Isaac quicuan saß li naßajej cuan cuiß li yußam haß “Li yoßyôquil Dios li na-iloc cue” xcßabaß.

¹¹Og efter Abrahams død velsignet Gud Isak, hans sønn. Og Isak bodde ved brønnen Lakai Ro'i.

¹²Aßaneb aßin chixjunileb li ralal xcßajol laj Ismael, li ralal laj Abraham. Lix naß laj Ismael, aßan lix Agar li chalenak chak Egipto. Aßan li quicuan chokß xmôs lix Sara.

¹²Dette er Ismaels, Abrahams sønns ættetavle, han som Abraham fikk med egypterkvinnen Hagar, Saras trælkvinne.

¹³Aßaneb aßin lix cßabaßeb li ralal xcßajol laj Ismael. Li xbên, aßan laj Nebaiot. Chirix chic aßan queßcuan laj Cedar, laj Adbeel ut laj Mibsam,

¹³Dette er navnene på Ismaels sønner - de navn som de har i sin ættetavle: Nebajot, Ismaels førstefødte, og Kedar og Adbe'el og Mibsam.

¹⁴ut queßcuan ajcuiß laj Misma, laj Duma ut laj Massa,

¹⁴og Misma og Duma og Massa,

¹⁵joß eb ajcuiß laj Hadar, laj Tema, laj Jetur, laj Nafis, ut laj Cedema. Laj Cedema, aßan li îtzßinbej.

¹⁵Hadar og Tema, Jetur, Nafis og Kedma.

¹⁶Aßaneb aßin li cablaju chi ralal laj Ismael. Ac xtenamiteb li junjûnk ut aßaneb ajcuiß queßcuan chokß rey saß lix tenamiteb.

¹⁶Dette var Ismaels sønner, og dette var deres navn, i deres byer og leire, tolv ættehøvdinger.

¹⁷Jun ciento riqßuin cuuklaju xcaßcßâl chihab cuan re laj Ismael nak quicam. Ut coxtauheb lix xeßtônil yucuaß li ac camenakeb.

¹⁷Ismaels leveår var hundre og syv og tretti år; så opgav han ånden og døde og blev samlet til sine fedre.

¹⁸Eb li ralal laj Ismael queßcuan saß li chßochß li naticla saß li tenamit Havila ut naxic toj saß li tenamit Shur ut nacuulac toj saß li nubâl re li tenamit Asiria. Li naßajej aßin cuan saß xcaßyabâl Egipto. Ut aran queßxyîb lix naßajeb laj Ismael usta incßaß queßraj lix comoneb.

¹⁸Og de bodde fra Havila til Sur, som ligger midt for Egypten, og bortimot Assyria; han nedsatte sig østenfor alle sine brødre.

¹⁹Aßaneb aßin chixjunileb li ralal xcßajol laj Isaac, li ralal laj Abraham.

¹⁹Dette er historien om Abrahams sønn Isaks ætt: Abraham fikk sønnen Isak.

²⁰Caßcßâl chihab cuan re laj Isaac nak quixcßam lix Rebeca chokß rixakil. Lix Rebeca, aßan lix rabin laj Betuel aj arameo re li tenamit Padan-aram. Li ras lix Rebeca, aßan laj Labán.

²⁰Og Isak var firti år gammel da han ektet Rebekka, som var datter til arameeren Betuel fra Mesopotamia og søster til arameeren Laban.

²¹Laj Isaac quitijoc chiru li Kâcuaß Dios. Quitijoc chirix li rixakil xban nak mâ jun lix cocßal nequeßcuan. Li Kâcuaß Dios quirabi xtij laj Isaac. Ut lix Rebeca quicana chi yaj aj ixk.

²¹Og Isak bad til Herren for sin hustru, for hun var barnløs; og Herren bønnhørte ham, og Rebekka, hans hustru, blev fruktsommelig.

²²Saß jun li cutan nak mâjiß nacuulac xcutanquil xyoßlajic lix cßulaßal, lix Rebeca quirecßa nak cßajoß nak yô chi ecßânc lix cßulaßal. Ut qui-oc xcßaßux riqßuin li cßaßru quirecßa. Lix Rebeca quixye saß xchßôl: —¿Cßaßut nak yôquin chixcßulbal chi joßcaßin? chan. Ut quitijoc chiru li Dios ut quixye: —¿Cßaßut nak yôquin chixcßulbal chi joßcaßin? chan re li Dios.

²²Men fosterne støtte til hverandre i hennes liv; da sa hun: Er det således, hvorfor skal jeg da være til? Og hun gikk for å spørre Herren.

²³Li Kâcuaß Dios quixye re lix Rebeca: —Li cocßal li teßyoßlâk, luteb. Li asbej tâcßanjelak chiru li îtzßinbej. Riqßuin li cuib li cocßal aßin teßcuânk cuib li nînki tenamit. Jun li tenamit kßaxal nimak xcuanquil chiru li tenamit jun chic. Ut incßaß teßxcßam rib saß usilal, chan li Dios.

²³Og Herren sa til henne: I ditt liv er det to folk, og fra ditt skjød skal to folkeslag skille sig at; det ene folk skal være sterkere enn det andre, og den eldste skal tjene den yngste.

²⁴Ut luteb lix cocßal lix Rebeca li queßyoßla.

²⁴Da nu hennes tid var kommet at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.

²⁵Li xbên li quiyoßla kßan xjolom ut kßol is rix. Aj Esaú queßxqßue chokß xcßabaß.

²⁵Og den som kom først frem, var rød og over hele kroppen som en lodden kappe; og de kalte ham Esau*. / {* d.e. den lodne.}

²⁶Nak quiyoßla li îtzßinbej, chapcho lix cux rok li asbej xban. Ut queßxqßue chokß xcßabaß li îtzßinbej aj Jacob. Oxcßâl chihab cuan re laj Isaac nak queßyoßla li ralal riqßuin lix Rebeca.

²⁶Derefter kom hans bror frem, og hans hånd holdt i Esaus hæl, og ham kalte de Jakob*. Isak var seksti år gammel da de blev født. / {* d.e. han holder i hælen.}

²⁷Eb li cocßal queßqßui. Nak ac nim chic laj Esaú, aßan jun châbil aj yo. Ut nacuulac chiru li cuânc saß qßuicheß. Laj Jacob, aßan jun cuînk kßun xchßôl ut nacuulac chiru li cuânc saß cab.

²⁷Da nu guttene vokste til, blev Esau en dyktig jeger, en mann som holdt til i skog og mark; men Jakob var en stillferdig mann, som holdt sig ved teltene.

²⁸Laj Isaac kßaxal naxra laj Esaú xban nak aßan naxtiu li xul li naxyo chak. Ut laj Jacob, aßan li kßaxal raro xban lix Rebeca.

²⁸Og Isak holdt mest av Esau, for han var glad i vilt; men Rebekka holdt mest av Jakob.

²⁹Saß jun li cutan laj Jacob yô chixchikbal xtibel xcua nak quisukßi chak laj Esaú chi yohoc. Laj Esaú lublu chi us.

²⁹Engang da Jakob holdt på å koke en velling, kom Esau hjem fra marken og var rent opgitt.

³⁰Quixye re laj Jacob: —Qßue bayak cue li tibel cua li cak ru li yôcat chixyîbanquil. Numtajenak lin tzßocajic, chan. Xban aßin queßxqßue jun chic xcßabaß laj Esaú. Aj Edom queßxqßue chokß xcab xcßabaß.

³⁰Og Esau sa til Jakob: La mig få til livs noget av det røde, det røde du har der, for jeg er rent opgitt! Derfor kalte de ham Edom*. / {* d.e. den røde.}

³¹Ut laj Jacob quixye re laj Esaú: —Tinqßue âcue li cua cui tâcßayi chokß cue lâ primogenitura, li tâcuêchani joß xbên alalbej, chan.

³¹Men Jakob sa: Selg mig først din førstefødselsrett!

³²Laj Esaú quixye re laj Jacob: —Cui tincâmk xban intzßocajic, cßaß ta cuiß ru tâoc cuiß cue li mâtan aßan, chan.

³²Esau svarte: Jeg holder på å dø; hvad skal jeg da med førstefødselsretten?

³³Laj Jacob quixye re laj Esaú: —Ye cue anakcuan chiru li Dios nak tâcßayi chokß cue, chan. Ut laj Esaú quixcßayi chokß re laj Jacob li cßaßru quirêchani raj joß jun xbên alalbej.Ut laj Jacob quixqßue lix tibel xcua laj Esaú. Ut laj Esaú quicuaßac chi us. Nak quirakeß chi cuaßac cô. Joßcan nak laj Esaú quixtzßektâna lix primogenitura, lix mâtan li quirêchani raj xban nak aßan li xbên alalbej.

³³Da sa Jakob: Gjør først din ed på det! Og han gjorde sin ed på det og solgte så sin førstefødselsrett til Jakob.

³⁴Ut laj Jacob quixqßue lix tibel xcua laj Esaú. Ut laj Esaú quicuaßac chi us. Nak quirakeß chi cuaßac cô. Joßcan nak laj Esaú quixtzßektâna lix primogenitura, lix mâtan li quirêchani raj xban nak aßan li xbên alalbej.

³⁴Og Jakob gav Esau brød og linsevelling, og han åt og drakk og stod op og gikk sin vei. Således ringeaktet Esau førstefødselsretten.