¹Quicuan cuißchic jun li cueßej saß li naßajej aßan joß nak quicuan junxil nak toj yoßyo laj Abraham. Laj Isaac cô saß li tenamit Gerar li cuan cuiß laj Abimelec. Laj Abimelec, aßan xreyeb laj filisteo.

¹Og det var atter hungersnød i landet - likesom forrige gang på Abrahams tid; og Isak drog til filistrenes konge Abimelek i Gerar.

²Ut li Kâcuaß Dios quixcßutbesi rib chiru laj Isaac ut quixye re: —Matxic saß li tenamit Egipto. Tatcuânk saß li naßajej li tinye âcue.

²Da åpenbarte Herren sig for ham og sa: Dra ikke ned til Egypten! Bo i det land som jeg sier dig!

³Tatcanâk saß li naßajej aßin li cuancat cuiß anakcuan. Lâin tinberesînk âcue ut tatcuosobtesi. Chixjunil li chßochß aßin tinqßue âcue lâat ut reheb ajcuiß lâ cualal âcßajol re nak tâtzßaklok ru li contrato li quinbânu chak najter riqßuin lâ yucuaß, chan li Dios.

³Bli boende her i landet! Jeg vil være med dig og velsigne dig; for dig og din ætt vil jeg gi alle disse land - jeg vil holde den ed jeg har svoret Abraham, din far.

⁴Teßnabalokß lâ cualal âcßajol joß xqßuial li chahim chiru choxa. Chixjunil li chßochß aßin tinqßue chokß reheb lâ cualal âcßajol. Chixjunileb li tenamit li teßcuânk saß ruchichßochß teßosobtesîk saß xcßabaßeb lâ cualal âcßajol, chan.

⁴Og jeg vil gjøre din ætt tallrik som stjernene på himmelen, og jeg vil gi din ætt alle disse land, og i din ætt skal alle jordens folk velsignes,

⁵—Tinbânu aßin âcuiqßuin xban nak laj Abraham quixpâb chi anchal xchßôl li cuâtin ut quixbânu li cßaßru naxye lin chakßrab. Quixbânu chixjunil li quinye re, chan li Kâcuaß Dios.

⁵fordi Abraham lød mitt ord og holdt alt det jeg bød ham å holde, mine bud, mine forskrifter og mine lover.

⁶Ut laj Isaac quicana chi cuânc saß li tenamit Gerar.

⁶Så blev Isak boende i Gerar.

⁷Ut eb li cuînk li cuanqueb saß li tenamit aßan queßxpatzß re laj Isaac: —¿Ani li ixk aßan? chanqueb. Laj Isaac quichakßoc ut quixye reheb: —Aßan li cuanab, chan. Quixucuac chixyebal nak lix Rebeca, aßan rixakil xban nak lix Rebeca chßinaßus na-iloc. Aßan quixcßoxla nak mâre teßxcamsi re nak teßxcßam lix Rebeca.

⁷Og mennene der på stedet spurte ham ut om hans hustru. Da sa han: Hun er min søster. For han torde ikke si at hun var hans hustru; han tenkte: Mennene her på stedet kunde da slå mig ihjel for Rebekkas skyld, siden hun er så vakker.

⁸Ac xnumeß chic nabal cutan nak laj Abimelec yô chi iloc saß ventana. Quiril nak laj Isaac yô chixkßalunquil lix Rebeca.

⁸Da han nu hadde vært der en tid, hendte det engang at Abimelek, filistrenes konge, så ut gjennem vinduet og fikk se at Isak kjærtegnet Rebekka, sin hustru.

⁹Laj Abimelec quixbok laj Isaac ut quixye re: —Anakcuan ninnau nak lix Rebeca âcuixakil. ¿Cßaßut nak xaye cue nak âcuanab? chan. Ut laj Isaac quixye re: —Xinye êre chi joßcan xban nak xinxucuac. Xincßoxla nak mâre tinêcamsi xban lix Rebeca, chan.

⁹Da kalte Abimelek Isak til sig og sa: Hun er jo din hustru, hvor kunde du da si: Hun er min søster? Isak svarte: Jeg tenkte jeg kunde komme til å miste livet for hennes skyld.

¹⁰Laj Abimelec quixye re laj Isaac: —¿Cßaßut nak xabânu ke chi joßcaßin? —¿Cßaßut nak xoâbalakßi? Cui ta incßaß xkanau nak âcuixakil lix Rebeca, mâre xchapeß raj xban junak li cuînk li cuan saß katenamit. Cui xbânu raj aßin, lâat raj cuan âcue nak xkabânu li mâc aßin, chan.

¹⁰Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du ført skyld over oss.

¹¹Ut laj Abimelec quixye reheb chixjunileb li cristian: —Li ani tâchßißchßißînk re li cuînk aßin joß ajcuiß li rixakil tâcamsîk, chan.

¹¹Så bød Abimelek alt folket og sa: Den som rører ved denne mann eller hans hustru, han skal late sitt liv.

¹²Saß li chihab aßan laj Isaac qui-au saß li naßajej aßan. Ut kßaxal cuißchic nabal li ru li racuîmk li quixxoc xban nak li Kâcuaß Dios quirosobtesi laj Isaac.

¹²Isak sådde korn der i landet og fikk det år hundre fold, for Herren velsignet ham.

¹³Cßajoß nak quitam li cßaßru re. Quibiomoß chi us.

¹³Og han blev en rik mann, og blev rikere og rikere, så han til sist var overmåte rik.

¹⁴Cßajoß lix quetômk. Cuanqueb ajcuiß nabal lix môs. Ut eb laj filisteo queßoc chixcakalinquil laj Isaac.

¹⁴Han eide småfe og storfe og mange tjenere, så filistrene blev misunnelige på ham.

¹⁵Chixjunil li becbil haß li queßxbec lix môseb laj Abraham xyucuaß laj Isaac, eb laj filisteo queßxbutß chßochß chi saß.

¹⁵Og alle de brønner som hans fars tjenere hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, dem kastet filistrene til og fylte dem med jord.

¹⁶Ut laj Abimelec quixye re laj Isaac: —Kßaxal us cui tat-êlk saß li katenamit xban nak yô chi nimânc âcuanquil, chan.

¹⁶Og Abimelek sa til Isak: Dra bort fra oss, for du er blitt oss altfor mektig.

¹⁷Ut laj Isaac queßel aran ut cô toj saß li ru takßa re Gerar. Ut aran queßcana chi cuânc.

¹⁷Så drog Isak derfra og slo leir i Gerar-dalen og blev boende der.

¹⁸Laj Isaac quixtakla cuißchic xbecbaleb lix julel li haß li queßxbec nak toj yoßyôk laj Abraham, li queßxbutß eb laj filisteo nak ac xcam laj Abraham. Lix cßabaßeb li qßuebil chak junxil xban laj Abraham, aßan cuißchic quixqßue chokß xcßabaß laj Isaac.

¹⁸Og Isak gravde op igjen de brønner som de hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, og som filistrene hadde kastet til efter Abrahams død; og han gav dem de samme navn som hans far hadde gitt dem.

¹⁹Saß jun li cutan eb lix môs laj Isaac yôqueb chixbecbal jun chic lix julel haß saß li ru takßa nak queßxtau jun yußam haß.

¹⁹Og Isaks tjenere gravde i dalen og fant der en brønn med rinnende vann.

²⁰Eb laj ilol quetômk re Gerar queßpletic riqßuineb li nequeßiloc re xquetômk laj Isaac. Queßxye reheb: —Li yußam haß aßin, ke lâo, chanqueb. Xban nak queßpletic, laj Isaac quixqßue Esek chokß xcßabaß li yußam haß aßan.

²⁰Men hyrdene fra Gerar trettet med Isaks hyrder og sa: Vannet hører oss til. Og han kalte brønnen Esek*, fordi de stredes med ham. / {* strid.}

²¹Ut lix môs laj Isaac queßxbec jun chic lix julel haß. Ut quicuan cuißchic li plêt chirix lix julel haß aßan. Ut laj Isaac quixqßue Sitna chokß xcßabaß lix julel haß aßan.

²¹Siden gravde de en annen brønn, og den trettet de også om; og han kalte den Sitna*. / {* fiendskap.}

²²Ut laj Isaac queßel aran ut queßcôeb saß jalan chic naßajej. Ut aran queßxbec jun chic lix julel haß. Aran mâ ani chic queßchßißchßißin re chirix li becbil haß. Laj Isaac quixqßue Rehobot chokß xcßabaß li becbil haß aßan. Ut laj Isaac quixye: —Anakcuan li Kâcuaß Dios xoxtenkßa chixtaubal jun li kanaßaj châbil. Sa chic tocuânk arin ut tâcuânk chixjunil li cßaßru ke, chan.

²²Så brøt han op derfra og gravde ennu en brønn; den trettet de ikke om; og han kalte den Rehobot* og sa: Nu har Herren gjort det rummelig for oss, så vi kan bli tallrike i landet. / {* åpent rum.}

²³Ut laj Isaac cô saß li naßajej Beerseba.

²³Siden drog han derfra op til Be'erseba.

²⁴Saß li kßojyîn aßan li Kâcuaß Dios quixcßutbesi rib chiru laj Isaac ut quixye re: —Lâin li Kâcuaß Dios li quinixlokßoni chak laj Abraham lâ yucuaß. Matxucuac. Lâin junelic tin-ilok âcue ut tatincuosobtesi. Ut tebinqßue ajcuiß chi qßuiânc lâ cualal âcßajol. Tinbânu aßin âcuiqßuin xban nak joßcaßin quinyechißi chak re laj Abraham junxil, chan li Dios.

²⁴samme natt åpenbarte Herren sig for ham og sa: Jeg er Abrahams, din fars Gud; frykt ikke, for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gjøre din ætt tallrik for Abrahams, min tjeners skyld.

²⁵Ut laj Isaac quixtus li pec ut quixyîb jun lix artal ut quixlokßoni li Kâcuaß Dios. Laj Isaac quixyîb ajcuiß lix muhebâl re nak tâcuânk aran. Ut eb lix môs laj Isaac queßxbec aran jun chic lix julel haß.

²⁵Der bygget han et alter og påkalte Herrens navn; og han slo op sitt telt der; og Isaks tjenere gravde der en brønn.

²⁶Saß jun li cutan laj Abimelec qui-el Gerar ut cô Beerseba chi âtinac riqßuin laj Isaac. Quixcßam jun li ramîg chirix aj Ahuzat xcßabaß ut quixcßam ajcuiß laj Ficol li nataklan reheb lix soldados.

²⁶Siden kom Abimelek til ham fra Gerar, med Akussat, sin venn, og Pikol, sin hærfører.

²⁷Laj Isaac quixye reheb: —¿Cßaßut nak xexchal arin cuiqßuin? Julticak êre nak xicß quinêril nak quinêrisi chak saß êyânk, chan.

²⁷Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?

²⁸Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Lâo xkil nak li Kâcuaß Dios yô châtenkßanquil. Ut xkaye chi kibil kib nak takabânu junak li contrato âcuiqßuin.

²⁸De svarte: Vi har sett det grant at Herren er med dig; derfor sier vi: Kom, la oss sverge en ed oss imellem, vi og du, og la oss få gjøre en pakt med dig,

²⁹Mêbânu li incßaß us kiqßuin. Lâo mâcßaß kabânu chak êre. Junes usilal kabânu chak êriqßuin. Saß xyâlal catkisi saß kayânk. Ut anakcuan lâat osobtesinbilat xban li Kâcuaß Dios, chan laj Abimelec.

²⁹at du ikke skal gjøre oss noget ondt, likesom heller ikke vi har rørt dig, men bare gjort dig godt og latt dig fare i fred. Du er nu Herrens velsignede.

³⁰Ut laj Isaac quixbânu jun li ninkße. Eb aßan queßcuaßac ut queßucßac.

³⁰Så gjorde han et gjestebud for dem, og de åt og drakk.

³¹Joß cuulajak chic ekßela nak queßsakêu, queßxbânu jun li contrato chi ribileb rib. Laj Isaac queßxchakßrabi rib saß usilal. Ut eb aßan queßcôeb.

³¹Morgenen efter stod de tidlig op og svor hverandre sin ed; siden lot Isak dem fare, og de drog fra ham fred.

³²Saß ajcuiß li cutan aßan lix môseb laj Isaac queßcuulac riqßuin ut queßxye re nak queßxbec jun chic lix julel li haß. Queßxye re, —Anakcuan xkatau li haß, chanqueb.

³²Samme dag hendte det at Isaks tjenere kom og fortalte ham om den brønn de hadde gravd, og sa til ham: Vi har funnet vann.

³³Ut laj Isaac quixqßue Seba chokß xcßabaß li haß aßan. Ut chalen anakcuan, Beerseba nayeman re li tenamit aßan li queßxtau cuiß li haß.

³³Og han kalte den Siba*; derfor heter byen Be'erseba** den dag i dag. / {* ed.} / {** 1MO 21, 31.}

³⁴Caßcßâl chihab cuan re laj Esaú nak quixcßam lix Judit chokß rixakil. Lix Judit aßan xrabin laj Beeri laj hitita. Ut quixcßam ajcuiß chokß rixakil lix Basemat, lix rabin laj Elón laj hitita.Cßajoß li raylal queßxcßul laj Isaac ut lix Rebeca xbaneb li rixakil laj Esaú.

³⁴Da Esau var firti år gammel, tok han til hustruer Judit, datter til hetitten Be'eri, og Basmat, datter til hetitten Elon.

³⁵Cßajoß li raylal queßxcßul laj Isaac ut lix Rebeca xbaneb li rixakil laj Esaú.

³⁵Men de blev en hjertesorg for Isak og Rebekka.