1Laj Isaac quixbok laj Jacob riqßuin ut quixtzßâma rusilal li Dios saß xbên. Quixye re: —Incßaß naru tâcßam chokß âcuixakil junak li ixk aj Canaán, li cuanqueb arin.
1Da kalte Isak Jakob til sig og velsignet ham og bød ham og sa til ham: Du skal ikke ta nogen av Kana'ans døtre til hustru.
2Anakcuan yîb âcuib ut tatxic toj saß li tenamit Padan-aram. Tatxic saß rochoch laj Betuel lix yucuaß lâ naß. Aran tâsicß junak lâ cuixakil saß xyânkeb lix rabin laj Labán li ras lâ naß, chan.
2Gjør dig rede og dra til Mesopotamia, til din morfar Betuels hus, og hent dig en hustru derfra, en av din morbror Labans døtre!
3Li Kâcuaß Dios, li kßaxal nim xcuanquil, aßan taxak tâosobtesînk âcue ut tixqßue chi qßuiânc lâ cualal âcßajol. Riqßuineb aßan teßcuânk li nînki tenamit.
3Og Gud den allmektige velsigne dig og gjøre dig fruktbar og gi dig en tallrik ætt, så du blir til en hel skare av folkeslag,
4Aß taxak li Kâcuaß Dios chi-osobtesînk âcue, joßqueb ajcuiß lâ cualal âcßajol, joß quixyechißi re laj Abraham. Lâex têrêchani li chßochß aßin li cuanco cuiß anakcuan joß aj numelo. Li chßochß aßin yechißinbil re laj Abraham xban li Kâcuaß Dios, chan laj Isaac.
4han gi dig Abrahams velsignelse, både dig og din ætt, så du kommer til å eie det land hvor du nu bor som fremmed, det som Gud gav Abraham!
5Tojoßnak laj Isaac quixtakla laj Jacob saß li tenamit Padan-aram riqßuin laj Labán. Aßan li ralal laj Betuel aj arameo. Laj Labán, aßan ras lix Rebeca lix naß laj Jacob ut laj Esaú.
5Så lot Isak Jakob reise; og han drog til Mesopotamia, til arameeren Laban, Betuels sønn, som var bror til Rebekka, Jakobs og Esaus mor.
6Laj Esaú quixnau nak laj Isaac quirosobtesi laj Jacob. Quirabi ajcuiß nak quixtakla laj Jacob saß li tenamit Padan-aram chixsicßbal junak rixakil. Quixnau ajcuiß nak laj Isaac quixye re laj Jacob nak incßaß naru tixsicß junak rixakil saß xyânkeb laj Canaán.
6Da Esau så at Isak hadde velsignet Jakob og sendt ham til Mesopotamia for å hente sig en hustru derfra - at han hadde velsignet ham og gitt ham den befaling: Du skal ikke ta nogen av Kana'ans døtre til hustru -
7Quixqßue retal nak laj Jacob quixpâb li râtin lix naß ut lix yucuaß. Quiril nak laj Jacob cô saß li tenamit Padan-aram.
7og at Jakob hadde adlydt sin far og sin mor og var reist til Mesopotamia,
8Xban nak laj Jacob quiyeheß re nak incßaß tâsumlâk riqßuineb li ixk aj Canaán, laj Esaú quixtau ru nak lix yucuaß incßaß nacuulac chiru lix naßlebeb li ixk aj Canaán.
8og da Esau så at Kana'ans døtre mishaget Isak, hans far,
9Joßcan nak laj Esaú cô riqßuin laj Ismael li ralal laj Abraham chixtzßâmanquil chokß rixakil lix Mahalat lix rabin. Lix Mahalat, aßan rîtzßin laj Nebaiot. Ac cuan cuib li rixakil laj Esaú nak quixcßam lix Mahalat chokß rixakil.
9så gikk han til Ismael og tok Mahalat, datter til Abrahams sønn Ismael, Nebajots søster, til hustru foruten sine andre hustruer.
10Laj Jacob qui-el saß li tenamit Beerseba ut cô toj saß li tenamit Harán.
10Jakob tok ut fra Be'erseba og gav sig på veien til Karan.
11Nak laj Jacob quiril nak oc re li kßojyîn quicana chi cuârc saß be. Quixtau jun li pec helho ru ut quixqßue chokß xsoc xjolom ut quicuar.
11Og han kom til et sted hvor han blev natten over, for solen var gått ned; og han tok en av stenene som lå der, og la den under sitt hode, og så la han sig til å sove der.
12Nak yô chi cuârc, laj Jacob quimatqßuec. Saß xmatcß quiril jun chanchan escalera xakxo saß chßochß ut nacuulac toj saß choxa xnajtil rok. Ut eb lix ángel li Kâcuaß nequeßtakeß ut nequeßcubeß chak chiru li escalera nak quiril.
12Da drømte han og så en stige som var stilt op på jorden, og hvis topp nådde til himmelen, og se, Guds engler steg op og steg ned på den.
13Li Kâcuaß Dios cuan chak toj saß xbên li escalera ut aßan quixye re laj Jacob: —Lâin li Kâcuaß Dios. Lâin li quinixlokßoni chak laj Abraham lâ xeßtônil yucuaß. Lâin ajcuiß li quinixlokßoni laj Isaac lâ yucuaß. Lâin tinqßue âcue li chßochß li yôcat cuiß chi hilânc anakcuan. Tinqßue ajcuiß reheb lâ cualal âcßajol.
13Og se, Herren stod øverst på den og sa: Jeg er Herren, din far Abrahams Gud og Isaks Gud; det land som du nu ligger i, det vil jeg gi dig og din ætt.
14Lâ cualal âcßajol teßqßuiânk joß xqßuial li poks li cuan saß li chßochß ut telajeßxjeqßui rib saß ruchichßochß. Saß âcßabaß lâat joß ajcuiß saß xcßabaßeb lâ cualal âcßajol, chixjunileb li tenamit li teßcuânk saß ruchichßochß teßxcßul jun li nimla usilal.
14Og din ætt skal bli som støvet på jorden, og du skal utbrede dig mot vest og mot øst og mot nord og mot syd, og i dig og i din ætt skal alle jordens slekter velsignes
15Lâin junelic cuânkin âcuiqßuin. Yalak bar tatxic, lâin tin-ilok âcue. Nak lâat cuânkat chak saß jalan chic naßajej, lâin tatincßam cuißchic chak saß li chßochß aßin. Incßaß tatintzßektâna. Tinqßue âcue chixjunil li cßaßru xinyechißi âcue, chan li Kâcuaß Dios re laj Jacob.
15Og se, jeg er med dig og vil bevare dig hvor du så går, og jeg vil føre dig tilbake til dette land; jeg vil ikke forlate dig før jeg har gjort det jeg har lovt dig.
16Laj Jacob qui-aj ru ut quixye: —Relic chi yâl nak li Kâcuaß Dios cuan saß li naßajej aßin. Ut lâin incßaß xinnau nak xin-oc chi hilânc arin, chan.
16Da Jakob våknet av sin søvn, sa han: Sannelig, Herren er på dette sted, og jeg visste det ikke.
17Cßajoß nak quixucuac laj Jacob ut quixye: —Mâ caßchßin nak nasach inchßôl chirilbal li lokßlaj naßajej aßin. Kßaxal lokß. Aßin xmuhebâl li Kâcuaß Dios ut aßin ajcuiß li oquebâl re li choxa, chan.
17Og det kom en frykt over ham, og han sa: Hvor forferdelig er ikke dette sted ! Her er visselig Guds hus, her er himmelens port.
18Joß cuulajak chic nak quisakêu, laj Jacob quixchap li pec li quixqßue chokß xsoc xjolom. Ut li pec aßan quixxakab ut quixqßue li aceite saß xbên. Aßan quixbânu chokß retalil nak li naßajej aßan kßaxal lokß.
18Morgenen efter stod Jakob tidlig op og tok den sten han hadde lagt under sitt hode, og reiste den op som en minnesten, og han helte olje over den.
19Li naßajej aßan Luz xcßabaß nak quicuan. Abanan laj Jacob quixjal xcßabaß. Bet-el chic quixqßue chokß xcßabaß.
19Og han kalte dette sted Betel*; før hette byen Luz. / {* Guds hus.}
20Ut laj Jacob quixye: —Cui li Kâcuaß Dios tâberesînk cue ut tâilok cue, ut cui aßan tixqßue cue lin tzacaêmk joß ajcuiß li cuakß, lâin tinlokßoni aßan.
20Og Jakob gjorde et løfte og sa: Dersom Gud vil være med mig og bevare mig på denne min ferd og gi mig brød å ete og klær å klæ mig med,
21Cui li Kâcuaß Dios tâtenkßânk cue re nak tincuulak cuißchic saß rochoch lin yucuaß, ut cui takacßam cuißchic kib saß usilal riqßuin li cuas, lâin tinlokßoni li Kâcuaß Dios chi anchal inchßôl.Li pec aßin xinxakab anakcuan chokß retalil nak li naßajej aßin, aßan re xlokßoninquil li Kâcuaß Dios, chan. Ut laj Jacob quixye re li Dios, —Lâin tinmayeja châcuu li junjûnk saß xlajêtkil re chixjunil li cßaßru tâqßue cue, chan.
21og jeg kommer vel hjem igjen til min fars hus, så skal Herren være min Gud,
22Li pec aßin xinxakab anakcuan chokß retalil nak li naßajej aßin, aßan re xlokßoninquil li Kâcuaß Dios, chan. Ut laj Jacob quixye re li Dios, —Lâin tinmayeja châcuu li junjûnk saß xlajêtkil re chixjunil li cßaßru tâqßue cue, chan.
22og denne sten som jeg har reist op som en minnesten, skal være et Guds hus, og av alt det du gir mig, vil jeg gi dig tiende.