¹Lix Raquel quixcakali lix Lea xban nak mâ jun lix cocßal nacuan riqßuin laj Jacob. Lix Raquel quixye re lix bêlom: —Lâin tincuaj nak teßcuânk incocßal. Cui incßaß teßcuânk incocßal, ¿cßaßru aj e nak yoßyôkin? chan.

¹Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

²Laj Jacob quichal xjoskßil saß xbên lix Raquel ut quixye re: —¿Cßaßut nak nacaye chi joßcan? ¿Ma lâin ta biß Dios lâin nak tinqßueheb âcocßal? chan.

²Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

³Ut lix Raquel quixye re laj Jacob: —Tinqßue âcue lix Bilha lin môs re tatcuânk riqßuin. Nak tâyoßlâk xcßulaßal, lâin tinxoc chokß cue. Chi joßcaßin tâcuânk incocßal, chan.

³Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær*, så også jeg kan få barn ved henne! / {* d.e. føde barn som jeg kan ta til mig som mine.}

⁴Lix Raquel quixqßue lix môs re laj Jacob re tâcuânk riqßuin.

⁴Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

⁵Ut lix Bilha quicana chi yaj aj ixk. Laj Jacob quicuan li ralal riqßuin lix Bilha.

⁵Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

⁶Tojoßnak lix Raquel quixye: —Anakcuan aj Dan tinqßue chokß xcßabaß li cßulaßal aßin xban nak li Kâcuaß Dios xrabi li cßaßru xintzßâma chiru. Xinrisi saß raylal ut quixqßue cue jun lin cßulaßal, chan lix Raquel.

⁶Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan*. / {* dommer.}

⁷Laj Jacob quicuan jun chic li ralal riqßuin lix Bilha.

⁷Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

⁸Lix Raquel quixye: —Anakcuan aj Neftalí tinqßue chokß xcßabaß li cßulaßal aßin xban nak xinyal inkße riqßuin li cuas ut anakcuan cuan incocßal, chan.

⁸Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali*. / {* den jeg har vunnet med kamp.}

⁹Chirix chic aßin, lix Lea quixqßue retal nak mâjiß chic nacuan junak lix cßulaßal. Lix Lea quixkßaxtesi lix môs, xZilpa xcßabaß, saß rukß laj Jacob re nak tâcuânk riqßuin.

⁹Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

¹⁰Ut laj Jacob quicuan jun li ralal riqßuin lix Zilpa.

¹⁰Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

¹¹Ut lix Lea quixxoc li cßulaßal chokß re ut quixye: —Us xak cue. Xcuan chic jun lin cßulaßal, chan. Ut aj Gad quixqßue chokß xcßabaß.

¹¹Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad*. / {* lykke.}

¹²Ut laj Jacob quicuan cuißchic jun li ralal riqßuin lix Zilpa.

¹²Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

¹³Ut lix Lea quixye: —Cßajoß xsahil saß inchßôl. Anakcuan eb li ixk teßxye nak us xak re chaßkeb cue, chan. Ut aj Aser quixqßue chokß xcßabaß li cßulaßal.

¹³Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser*. / {* lykkelig.}

¹⁴Saß jun li cutan nak yôqueb chi sicßoc trigo saß cßalebâl, laj Rubén quixtau aran li ixki kßên mandrágoras xcßabaß, ut coxkßaxtesi li ixki kßên saß rukß lix naß. Lix Raquel quiril nak cuan li ixki kßên riqßuin lix Lea ut quixye re: —Bânu usilal, qßue chokß cue li ixki kßên li xcßam chak lâ yum, chan.

¹⁴En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner* på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner! / {* d.e. et slags plante som mentes å kunne vekke elskov og fremkalle svangerskap.}

¹⁵Lix Lea quixye re lix Raquel: —¿Cßaß chic ru tâcuaj anakcuan? Ac xamakß lin bêlom chicuu ut anakcuan tâcuaj tâmakß cuißchic lin ixki kßên li xcßam chak inyum, chan. Ut lix Raquel quichakßoc ut quixye re, —Cui tâqßue cue li ixki kßên, laj Jacob naru tâxic jun kßojyînak âcuiqßuin, chan.

¹⁵Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

¹⁶Nak laj Jacob quisukßi chak chi sicßoc trigo, lix Lea ticto qui-el chixcßulbal ut quixye re: —Anakcuan tatcuânk jun kßojyînak cuiqßuin. Aßan aj e nak xinqßue li ixki kßên re lix Raquel. Li ixki kßên aßan, laj Rubén xcßamoc chak re, chan. Ut saß li kßojyîn aßan laj Jacob quicuan riqßuin lix Lea.

¹⁶Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

¹⁷Lix Lea quicana chi yaj aj ixk. Ut quiyoßla roß lix cßulaßal lix Lea xban nak li Dios quirabi lix tij.

¹⁷Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

¹⁸Lix Lea quixye: —Anakcuan aj Isacar tinqßue chokß xcßabaß lin cßulaßal. Li Dios xqßue jun chic lin râbal xban nak lâin junxilaj quinkßaxtesi lin môs re laj Jacob re nak tâcuânk riqßuin, chan.

¹⁸Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar*. / {* han kommer med lønn.}

¹⁹Laj Jacob quicuan xcuak li ralal riqßuin lix Lea.

¹⁹Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

²⁰Ut lix Lea quixye: —Li Dios xqßue jun chic lin mâtan. Anakcuan rarôkin chic xban lin bêlom xban nak cuakib li ralal ac xeßyoßla cuiqßuin. Anakcuan aj Zabulón tinqßue chokß xcßabaß li cßulaßal aßin, chan.

²⁰Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon*. / {* boende mann.}

²¹Chirix chic aßan, quiyoßla jun lix coß lix Lea ut xDina quixqßue chokß xcßabaß.

²¹Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

²²Li Dios quiril xtokßobâl ru lix Raquel ut quirabi lix tij. Xban aßan, li Dios quixqßue chi cuânc xcocßal.

²²Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

²³Lix Raquel quicana chi yaj aj ixk. Ut quiyoßla jun lix cßulaßal têlom. Quixye: —Lâin xinxutânac xban nak mâ jun incocßal cuan. Anakcuan li Dios xrisi inxutân, chan.

²³Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

²⁴Lix Raquel quixqßue aj José chokß xcßabaß lix cßulaßal. Quixye: —Aß taxak li Kâcuaß Dios chi-osobtesînk cue ut tixqßue ta chic junak incßulaßal têlom, chan.

²⁴Og hun kalte ham Josef* og sa: Herren gi mig ennu en sønn! / {* han legger til.}

²⁵Chirix lix yoßlajic laj José, laj Jacob quiâtinac riqßuin laj Labán ut quixye re: —Anakcuan nacuaj nak tinâcanab chi xic saß lin tenamit li xinchal cuiß chak.

²⁵Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

²⁶Tincßameb li cuixakil chicuix, joß eb ajcuiß lin cocßal. Xtzßakloc li trabaj xinbânu âcuiqßuin chirixeb lâ rabin. Lâat cutan saken châcuu cßaßru li trabaj xinbânu âcuiqßuin. Chinâcanab chi xic anakcuan, chan.

²⁶Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

²⁷Ut laj Labán quixye: —Bânu usilal, canâkat cuiqßuin. Xinqßue retal nak saß âcßabaß lâat ninrosobtesi li Kâcuaß Dios.

²⁷Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

²⁸Anakcuan tâye cue joß nimal lâ tojbal tâcuaj ut lâin tatintoj, chan laj Labán.

²⁸Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

²⁹Laj Jacob quixye re: —Lâat cutan saken châcuu chanru nak xintrabajic âcuiqßuin. Nacanau ajcuiß chanru nak xinchßolaniheb lâ quetômk, chan.

²⁹Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

³⁰Julticak âcue nak xincßulun âcuiqßuin, incßaß qßui li cßaßru âcue. Ut anakcuan numtajenakeb xqßuial li cßaßru âcue. Chalen cuoquic âcuiqßuin, li Kâcuaß Dios xatrosobtesi inban. Ut anakcuan ¿jokße naru tintiquib trabajic re nak eb li cualal incßajol tâcuânk cßaßru reheb? chan.

³⁰For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

³¹Laj Labán quixye re: —¿Joß nimal târûk tatintoj cuiß? chan. Laj Jacob quixye re: —Mâ joß nimal. Anakcuan cuan jun naßleb tincuaj xyebal âcue. Incßaß ninnau ma tâcuulak ta châcuu. Cui tixcßul âchßôl, lâin tincanâk cuißchic chirilbaleb lâ quetômk, chan.

³¹Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

³²Laj Jacob quixye re laj Labán: —Lâin tinxic saß xyânkeb lâ quetômk. Ut tinsicß chokß cue li chibât li repex rixeb ut li tzßîb saß rixeb. Teßcanâk ajcuiß li carner li repex rixeb ut li tzßîb saß rixeb joß eb ajcuiß li kßek rixeb. Li quetômk aßin tincßam chokß cue chokß rêkaj intojbal, chan.

³²Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

³³Ut laj Jacob quixye ajcuiß: —Mâre mokon chic nak tatxic chirilbaleb lin quetômk, lâat tâqßue retal nak saß xyâlal xinbânu. Cui tâtau li carner li moco kßek ta rixeb ut li chibât moco repex ta rixeb, naru tâye nak lâin xcuelkßa eb aßan âcuiqßuin, chan.

³³Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

³⁴Ut laj Labán quixye re: —Us. Xcßul inchßôl li cßaßru xaye, chan.

³⁴Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

³⁵Chiru ajcuiß li cutan aßan, cô laj Labán saß lix naßajeb lix quetômk. Quirisiheb chixjunil li chibât li repex rixeb joß ixk joß têlom. Quirisiheb ajcuiß li carner li kßek rixeb. Laj Labán quixkßaxtesiheb li quetômk aßan saß rukßeb li ralal re nak aßan eb chic teßilok re.

³⁵Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

³⁶Ut laj Labán cô saß jun li naßajej oxib cutan xnajtil riqßuin laj Jacob. Ut laj Jacob quicana chirilbaleb lix quetômk laj Labán.

³⁶og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

³⁷Laj Jacob quixsicß oxib pây ru li cheß, aß li álamo, li avellano ut li castaño xcßabaßeb. Quixyocß eb li rukß li cheß li toj rax. Quixmichß caßchßin rixeb li cheß re nak teßcßutûnk chi repex rixeb li rukß cheß.

³⁷Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

³⁸Laj Jacob quixqßue retal nak eb li quetômk nequeßbatzßun chire li haß nak nequeßcuulac chi ucßac. Xban aßan nak quixtususi li rukß cheß saß li haß re nak teßril li cheß nak yôqueb chi batzßûnc.

³⁸Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

³⁹Li quetômk queßbatzßun aran saß xcaßyabâl eb li cheß li repex rixeb. Ut eb li cocß ral li queßyoßla repex rixeb.

³⁹Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

⁴⁰Laj Jacob quixsicß ruheb li carner li repex rixeb ut li tzßîb saß rixeb ut quixqßue saß xyânkeb li re. Joß ajcuiß chixjunileb li kßek rixeb li cuanqueb saß xyânkeb li re laj Labán, quixqßue ajcuiß saß xyânkeb li re. Chi joßcaßin laj Jacob quirisi lix quetômk saß xyânkeb li re laj Labán.

⁴⁰Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

⁴¹Rajlal nak nequeßcuulac li xul li nînkeb xtibel ut cauheb rib chi batzßûnc chire li haß, laj Jacob naxqßue li cheß saß li haß re nak teßril nak yôqueb chi batzßûnc.

⁴¹Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

⁴²Nak nequeßcuulac li xul li incßaß cauheb rib chi batzßûnc, laj Jacob incßaß naxqßue li cheß saß li haß. Nak nequeßyoßla li raleb li xul li incßaß cauheb rib queßcana re laj Labán. Ut li raleb li xul li cauheb rib queßcana chokß re laj Jacob.Chi joßcaßin laj Jacob quinumta xbiomal. Quicuan nabaleb lix quetômk. Quicuan ajcuiß nabal lix camellos joß ajcuiß lix burros. Ut queßcuan ajcuiß nabal lix môs joß cuînk joß ixk.

⁴²men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

⁴³Chi joßcaßin laj Jacob quinumta xbiomal. Quicuan nabaleb lix quetômk. Quicuan ajcuiß nabal lix camellos joß ajcuiß lix burros. Ut queßcuan ajcuiß nabal lix môs joß cuînk joß ixk.

⁴³Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.