¹Laj Jacob narabi li cßaßru nequeßxye li ralal laj Labán nak nequeßxye: —Laj Jacob xcßam chokß re li cßaßru re li kayucuaß. Ut riqßuin aßan xbiomoß, chanqueb.

¹Så fikk han høre at Labans sønner hadde sagt: Jakob har tatt alt det som vår far eide, og av det som vår far eide, har han lagt sig til all denne rikdom.

²Laj Jacob quixqßue retal nak incßaß chic sa na-ileß xban laj Labán. Moco joß ta junxil.

²Og Jakob så på Labans ansikt at han ikke var den samme mot ham som før.

³Li Kâcuaß Dios quixye re laj Jacob: —Anakcuan tatsukßîk cuißchic saß lâ tenamit li cuanqueb cuiß lâ cuechßalal. Ut lâin junelic cuânkin âcuiqßuin, chan li Kâcuaß Dios.

³Og Herren sa til Jakob: Vend tilbake til dine fedres land og ditt eget folk, og jeg vil være med dig.

⁴Laj Jacob quixtakla xbokbal lix Raquel joß ajcuiß lix Lea re nak tââtinak riqßuineb saß li naßajej li yô cuiß chi iloc quetômk laj Jacob.

⁴Da sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ut på marken, hvor han var med sin buskap.

⁵Laj Jacob quixye reheb li rixakil: —Lâin yôquin chixqßuebal retal nak lê yucuaß incßaß chic sa ninril joß junxil. Ut li Kâcuaß Dios li naxlokßoni lin yucuaß, aßan xtenkßan cue arin.

⁵Og han sa til dem: Jeg ser på eders fars ansikt at han ikke er den samme mot mig som før; men min fars Gud har vært med mig.

⁶Lâex xeril ajcuiß nak xincßanjelac chi anchal inchßôl chiru lê yucuaß.

⁶Og I vet selv at jeg av all min evne har tjent eders far.

⁷Ut aßan xinixbalakßi ut yalak jokße naxjal lin tojbal. Abanan li Kâcuaß Dios yô chintenkßanquil chi junelic. Joßcan nak laj Labán incßaß naru xbânunquil li incßaß us cue.

⁷Men eders far har sveket mig og forandret min lønn ti ganger; men Gud lot ham ikke få gjøre mig noget ondt.

⁸Lê yucuaß quixye cue, “Lâ tojbal aßan chixjunileb li xul li repex rixeb” chan. Ut chixjunileb li xul li queßyoßla repex chic rix. Ut quixye cuißchic cue, “Lâ tojbal, aßan li xul li balacß saß rixeb” chan cue. Nak naxye chi joßcan junes balacß chic rixeb li xul li nequeßyoßla.

⁸Når han sa: Det flekkete skal være din lønn, da fikk alt småfeet flekkete unger, og når han sa: Det stripete skal være din lønn, da fikk alt småfeet stripete unger.

⁹Joßcan nak li Dios incßaß quixqßue chi tâmc lix quetômk lê yucuaß ut eb li cue lâin quixqßueheb chi tâmc, chan laj Jacob.

⁹Således tok Gud eders fars fe fra ham og gav mig det.

¹⁰Ut laj Jacob quixye cuißchic reheb: —Saß jun li cutan nak yô ruheb li carner lâin quinmatqßuec ut quicuil nak li têlom carner li balacß rixeb ut li repex rixeb, junes eb aßan li yôqueb chi batzßûnc riqßuineb li ixki carner.

¹⁰Og ved den tid småfeet parret sig, så jeg frem for mig i drømme og fikk se at bukkene som parret sig med småfeet, var stripete, flekkete og prikkete.

¹¹Ut saß inmatcß lix ángel li Dios quixye cue, “Jacob”, chan. Ut lâin quinye re, “Cueßquin”.

¹¹Og Guds engel sa til mig i drømmen: Jakob! Og jeg sa: Ja, her er jeg.

¹²Ut li ángel quixye cue, “Ilon aran. Tâcuil nak eb li têlom carner li balacß rixeb ut li repex rixeb, junes eb aßan li yôqueb chi batzßûnc riqßuineb li ixki carner. Lâin li Kâcuaß Dios. Xinbânu chi joßcaßin xban nak xcuil chixjunil li cßaßru yô chixbânunquil laj Labán âcue.

¹²Da sa han: Se nu frem for dig, så skal du få se at alle bukkene som parrer sig med småfeet, er stripete, flekkete og prikkete; for jeg har sett alt det Laban gjør mot dig.

¹³Lâin li Kâcuaß Dios. Lâin li quincßutbesi chak cuib châcuu saß li naßajej Bet-el nak caqßue li aceite saß xbên li pec li caxakab aran nak cabânu li contrato cuiqßuin. Anakcuan tat-êlk saß li naßajej aßin ut tatxic cuißchic saß lâ tenamit li yoßlajenakat cuiß chak,” chan cue.—

¹³Jeg er den Gud som du så i Betel, der hvor du salvet en minnesten, og hvor du gjorde mig et løfte; gjør dig nu rede og dra bort fra dette land, og vend tilbake til ditt fødeland.

¹⁴Ut lix Raquel rochben lix Lea queßchakßoc ut queßxye re laj Jacob: —Lâo mâcßaß cßaßru re li kayucuaß takêchani arin.

¹⁴Da svarte Rakel og Lea og sa til ham: Har vi vel ennu nogen lodd og arv i vår fars hus?

¹⁵Chanchan mâcuaßo xrabin nak nocoril li kayucuaß. Lâo cßayinbilo âcue xban li kayucuaß. Ac xatoj rix li kasumlajic. Ut anakcuan, ¿cßaß chic ru târaj? Aßan yô chixsachbal li katzßak.

¹⁵Har han ikke aktet oss som fremmede? Han har jo solgt oss og selv fortært det han fikk for oss.

¹⁶Lix biomal li qui-isîc chiru xban li Kâcuaß Dios, aßan ke chic anakcuan ut reheb ajcuiß li kalal kacßajol. Lâat bânu chixjunil li cßaßru xye âcue li Kâcuaß Dios, chanqueb re laj Jacob.

¹⁶All den rikdom Gud har tatt fra vår far, den hører oss og våre barn til; gjør nu bare du alt det Gud har sagt til dig!

¹⁷Laj Jacob quixyîb rib re tâxic. Quixtaksiheb li rixakil joß ajcuiß eb lix cocßal chirixeb li camello.

¹⁷Så gjorde Jakob sig ferdig og satte sine barn og hustruer på kamelene,

¹⁸Ut queßoc chi xic Canaán saß lix tenamit laj Isaac lix yucuaß. Laj Jacob quixcßam chirix chixjunileb lix quetômk joß ajcuiß chixjunil li cßaßru re li quixtoj rix riqßuin lix trabaj saß li naßajej Padan-aram.

¹⁸og han tok med sig hele sin buskap og alt det gods som han hadde samlet sig, det fe han eide, og som han hadde lagt sig til i Mesopotamia, og vilde dra til Isak, sin far, i Kana'ans land.

¹⁹Mâ ani laj Labán. Cuan chak saß jalan naßajej chixbesbal rixeb lix carner nak lix Raquel quirelkßaheb lix dios lix yucuaß.

¹⁹Men Laban hadde draget bort for å klippe sine får; da stjal Rakel sin fars husguder.

²⁰Mâcßaß resil nak queßel laj Jacob saß li naßajej aßan. Chi joßcaßin laj Jacob quixbalakßi laj Labán laj arameo.

²⁰Og Jakob stjal sig bort fra arameeren Laban; han sa ikke noget til ham om at han vilde flykte.

²¹Laj Jacob quiêlelic riqßuin chixjunil li cßaßru cuan re. Quinumeß saß li nimaß Eufrates ut quixcßam li be li naxic saß li tzûl Galaad.

²¹Så flyktet han med alt det han hadde; han gjorde sig ferdig og satte over elven* og tok veien til Gileadfjellet. / {* Eufrat.}

²²Saß rox li cutan laj Labán quirabi resil nak quiêlelic laj Jacob.

²²Den tredje dag efter fikk Laban vite at Jakob var flyktet.

²³Laj Labán quixchßutubeb li rechßalal ut queßxtâke laj Jacob. Toj chiru cuukub cutan coxeßxtau saß li tzûl Galaad.

²³Da tok han med sig sine frender og satte efter ham syv dagsreiser, og nådde ham igjen på Gilead-fjellet.

²⁴Saß li kßojyîn aßan, li Kâcuaß Dios quixcßutbesi rib chiru laj Labán laj arameo saß xmatcß. Li Kâcuaß Dios quixye re: —Chinâcuabi. Mat-âtinac saß joskßil riqßuin laj Jacob, chan li Dios.

²⁴Men Gud kom til arameeren Laban i en drøm om natten og sa til ham: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!

²⁵Laj Labán quixtauheb laj Jacob saß li tzûl Galaad li queßxyîb cuiß lix muhebâleb. Ut saß ajcuiß li naßajej aßan queßxyîb lix muhebâleb laj Labán.

²⁵Da Laban nådde Jakob igjen, hadde Jakob slått op sitt telt på fjellet, og Laban med sine frender slo også op sitt telt på Gilead-fjellet.

²⁶Laj Labán quixye re laj Jacob: —¿Cßaßut nak xabânu cue chi joßcaßin? Xacßameb chak lin rabin saß junpât. Chanchan yôco saß plêt, chan.

²⁶Da sa Laban til Jakob: Hvad er det du har gjort? Du har stjålet dig bort fra mig og ført mine døtre avsted som om de var tatt i krig.

²⁷—¿Cßaßut nak incßaß xaye cue nak êlc chak êre cuiqßuin? Cui ta xaye cue, lâin xinbânu raj jun nimla ninkße re êchakßrabinquil. Xinbokeb raj saß li ninkße li nequeßchßeßoc tambor joß eb ajcuiß li nequeßchßeßoc arpa.

²⁷Hvorfor flyktet du hemmelig og stjal dig bort fra mig og sa ikke noget om det til mig, så jeg kunde ha fulgt dig på veien med gledesrop og sanger, med trommer og harper?

²⁸Saß junpât xacßameb chak. Incßaß xqßue rib nak xcuutzßeb ru lin rabin joß eb ajcuiß li cui re xchakßrabinquileb. Xban âtôntil nak xabânu a naßleb aßin.

²⁸Du lot mig ikke engang få kysse mine sønner og døtre; det var uforstandig gjort av dig.

²⁹Lâin naru raj tinbânu raylal êre. Abanan chi kßek quiâtinac cuiqßuin li Kâcuaß Dios, li naxlokßoni lâ yucuaß. Aßan xye cue nak incßaß tinâtinak saß joskßil âcuiqßuin.

²⁹Jeg har det i min makt å gjøre ondt mot eder; men eders fars Gud sa til mig inatt: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!

³⁰Lâin ninnau nak xat-el cuiqßuin saß junpât xban nak tâcuaj ru xic saß rochoch lâ yucuaß. Caßaj cuiß li incßaß nintau ru lâin, ¿cßaßut nak xacuelkßaheb chak lin dios? chan laj Labán.

³⁰Men når du nu har draget bort, fordi du lengtes så såre efter din fars hus, hvorfor stjal du da mine guder?

³¹Ut laj Jacob quixye re laj Labán: —Lâin qui-oc inxiu. Quincßoxla nak mâre tâmakßeb lâ rabin chicuu.

³¹Da svarte Jakob og sa til Laban: Jeg var redd; jeg tenkte at du kunde ta dine døtre fra mig med makt.

³²Chiruheb li kechßalal naru tâsiqßueb lâ dios saß kayânk. Cui tâtauheb arin, tâcßameb ut tâcâmk li ani xcßamoc chak re, chan laj Jacob. Laj Jacob incßaß naxnau nak aß lix Raquel qui-elkßan reheb lix dios laj Labán.

³²Men den som du finner dine guder hos, han skal ikke leve. Se nu efter i våre frenders nærvær, om du kjennes ved noget av det jeg har med mig, og ta det så! Men Jakob visste ikke at Rakel hadde stjålet dem.

³³Ut laj Labán quixsiqßueb lix dios saß xmuhebâl laj Jacob ut incßaß quixtau. Quixsicß ajcuiß saß xmuhebâl lix Lea ut incßaß quixtau. Quixsicß ajcuiß saß xmuhebâl li cuib chi môs ut incßaß ajcuiß quixtau. Tojoßnak cô chixsicßbal saß xmuhebâl lix Raquel.

³³Da gikk Laban inn i Jakobs telt og i Leas telt og i begge trælkvinnenes telt, men fant ikke noget. Så gikk han ut av Leas telt og inn i Rakels telt.

³⁴Abanan lix Raquel ac xmukeb lix dios rubel lix soc rix li camello. Chunchu aran saß xbên nak quicuulac laj Labán riqßuin. Laj Labán quixsiqßui lix dios yalak bar ut incßaß quixtau.

³⁴Men Rakel hadde tatt husgudene og lagt dem i kamelsalen og satt sig på dem; og Laban gjennemsøkte hele teltet, men fant ikke noget.

³⁵Lix Raquel quixye re: —At inyucuaß, chacuy inmâc. Incßaß naru tincuaclîk châcßulbal xban nak anakcuan yô inyajel ut incßaß sa tinxaklîk châcuu. Usan cui incßaß tatjoskßok cuiqßuin nak incßaß tinxaklîk châcßulbal, chan. Ut laj Labán napokoknac chixsicßbaleb lix dios ut incßaß quixtau.

³⁵Og hun sa til sin far: Min herre må ikke bli vred fordi jeg ikke kan reise mig for dig; for det går mig på kvinners vis. Så lette han efter husgudene, men fant dem ikke.

³⁶Laj Jacob quijoskßoß chiru laj Labán ut quixye re: —¿Cßaßut nak xinâtâke chak toj arin? ¿Cßaßru inmâc châcuu?

³⁶Da blev Jakob vred og gikk i rette med Laban. Og Jakob tok til orde og sa til Laban: Hvad er min brøde, hvad er min synd, siden du forfølger mig så?

³⁷Xapokle li cßaßru ke ut ¿cßaßru xatau? Cßut chiku anakcuan li cßaßru âcue xatau saß xyânkeb li cßaßru ke lâo. Eb li kechßalal teßyehok ani cuan xmâc, ma lâin malaj ut lâat.

³⁷Du har nu gjennemsøkt alt det jeg har; hvad fant du da som hører ditt hus til? Legg det frem her for mine og dine frender, så de kan dømme mellem oss to!

³⁸Junmay chihab tzßakal xintrabajic âcuiqßuin. Ut eb lâ quetômk mâ jun cua queßxtzßek li ral. Ut lâin mâ jun lâ carner xincamsi re tintiu.

³⁸Nu har jeg vært hos dig i tyve år; dine får og dine gjeter har ikke født i utide, og værene av ditt småfe har jeg ikke ett op;

³⁹Mâ jun cua xincßam chak âcuiqßuin li quetômk li nequeßcamsîc xban li joskß aj xul, xban nak lâin ninqßuehoc rêkaj eb aßan. Ut lâat junelic nacacuisi rêkaj eb li xul chicuu, li nequeßelkßâc chi cutan joß ajcuiß chiru kßojyîn, chan.

³⁹det som var sønderrevet, kom jeg ikke hjem til dig med; jeg godtgjorde selv skaden; av mig krevde du det, enten det var stjålet om dagen, eller det var stjålet om natten.

⁴⁰Laj Jacob quixye ajcuiß: —Lâin xincuy rilbaleb lâ quetômk. Chi cutan caßchßin mâ nincam xban xtikcual li sakße ut chiru kßojyîn mâ caßchßin nak niquinixcßol li que. Incßaß naru nacube bayak lin cuara xban li que.

⁴⁰Slik hadde jeg det: Om dagen fortærtes jeg av hete og av kulde om natten, og søvnen flydde fra mine øine.

⁴¹Junmay chihab tzßakal xintrabajic âcuiqßuin. Câlaju chihab xintrabajic chirixeb lâ rabin. Ut cuakib chihab chic xintrabajic chirix lin quetômk. Ut lâat nabal sut nacajal lin tojbal chicuu, chan.

⁴¹I tyve år har jeg nu vært i ditt hus, jeg har tjent dig fjorten år for dine to døtre og seks år for ditt småfe; men du forandret min lønn ti ganger.

⁴²Relic chi yâl li Kâcuaß Dios xinixtenkßa. Aßan li Kâcuaß Dios li quixlokßoni laj Abraham joß ajcuiß laj Isaac lin yucuaß. Cui ta incßaß xinixtenkßa li Kâcuaß Dios, xinâtakla raj chak chi mâcßaß cßaßru cue. Li Kâcuaß Dios quiril xtokßobâl cuu ut aßan naxnau chanru nak xintrabajic âcuiqßuin. Xban aßan li Kâcuaß Dios xatxkßus chi kßek, chan laj Jacob re laj Labán.

⁴²Hadde ikke min fars Gud vært med mig, han som var Abrahams Gud, og som også Isak frykter, sannelig, du hadde nu latt mig fare med tomme hender. Men Gud har sett min møie og alt mitt strev, og han har dømt inatt.

⁴³Laj Labán quichakßoc ut quixye re: —Eb li ixk aßin, aßaneb lin rabin ut eb li cocßal aßin, aßaneb li cui. Joß eb ajcuiß li quetômk aßin cueheb ajcuiß. Chixjunil li joß qßuial yôcat chirilbal, aßan cueheb lâin. Ut anakcuan cßaß ta chic ru târûk tinbânu riqßuineb lin rabin joß ajcuiß riqßuineb lix cocßal xban nak ac xeßchal châcuix.

⁴³Da svarte Laban og sa til Jakob: Døtrene er mine døtre, og barna er mine barn, og buskapen er min buskap, og alt det du ser, er mitt; hvad skulde jeg da nu kunne gjøre mot disse mine døtre eller mot deres barn, som de har født?

⁴⁴Joßcan nak anakcuan lâo takabânu junak li contrato chi kibil kib. Takabânu li contrato chokß retalil nak xkayîb ru li chßaßajquilal aßin saß xyâlal, chan laj Labán.

⁴⁴Så kom nu og la oss gjøre en pakt, jeg og du, og den skal være et vidne mellem mig og dig.

⁴⁵Laj Jacob quixchap jun li pec ut quixxakab saß li chßochß.

⁴⁵Da tok Jakob en sten og reiste den op som en minnesten.

⁴⁶Ut quixye reheb li rechßalal: —Cßamomak chak nabalak li pec, chan. Eb aßan queßxchßutub li pec ut queßxtus. Ut queßcuaßac saß xbên li tusbil pec aßan.

⁴⁶Og Jakob sa til sine frender: Sank sammen stener! Og de tok stener og laget en røs; og de holdt måltid der ved stenrøsen.

⁴⁷Ut laj Labán quixqßue Jegar Sahaduta chokß xcßabaß li naßajej aßan. Li cßabaßej aßin saß râtinobâl laj Labán. Ut laj Jacob quixqßue cuißchic xcßabaß li naßajej saß li râtinobâl. Galaad quixqßue chokß xcßabaß.

⁴⁷Og Laban kalte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kalte den Gal-Ed*. / {* vidnesbyrdets stenrøs.}

⁴⁸Laj Labán quixye: —Li tusbil pec li xkaqßue arin, aßan retalil li contrato xkabânu arin, chan. Aßan aj e nak Galaad queßxqßue chokß xcßabaß.

⁴⁸Da sa Laban: Denne røs skal være et vidne mellem mig og dig idag. Derfor kalte de den Gal-Ed,

⁴⁹Ut queßxqßue ajcuiß Mizpa chokß xcßabaß li naßajej aßan. Laj Labán quixye, Aß taxak li Kâcuaß Dios chi-ilok ke nak takacanab kib chi kibil kib, chan.

⁴⁹og tillike Mispa*, fordi han sa: Herren holde vakt mellem mig og dig, når vi kommer hverandre av syne; / {* d.e. et sted hvorfra en skuer vidt omkring.}

⁵⁰Ut laj Labán quixye ajcuiß re laj Jacob: Li Kâcuaß Dios tânaßok re chixjunil li cßaßru takabânu. Cui lâat târahobtesiheb lin rabin, li Kâcuaß Dios tânaßok re. Cui lâat tâcßam jalan chic ixk chokß âcuixakil, mâre lâat tâcßoxla nak mâ ani nanaßoc re li cßaßru yôcat. Abanan li Kâcuaß Dios tixnau, chan.

⁵⁰dersom du farer ille med mine døtre eller tar dig andre hustruer foruten mine døtre, da er det vel intet menneske hos oss, men se, Gud er vidne mellem mig og dig.

⁵¹Qßue retal li tusbil pec li xkaqßue arin joß ajcuiß li jun li xakxo saß xyi.

⁵¹Så sa Laban til Jakob: Se, denne røs og denne minnesten som jeg har reist mellem mig og dig -

⁵²Aßan li retalil nak lâat incßaß târûk tatnumekß arin chi pletic cuiqßuin, chi moco lâin târûk tinnumekß chi pletic âcuiqßuin lâat. Aßan aj e nak xkaqßue li pec arin, chan.

⁵²vidner skal de være, både røsen og minnestenen, at ikke skal jeg dra til dig forbi denne røs, og at heller ikke skal du dra til mig forbi denne røs og denne minnesten med ondt i sinne.

⁵³Li Dios li quixlokßoni laj Abraham lâ xeßtônil yucuaß joß ajcuiß laj Nacor lin xeßtônil yucuaß aßan târakok âtin saß kabên cui incßaß takabânu li cßaßru xkaye, chan laj Labán. Ut laj Jacob quixye re laj Labán: —Lâin tinye âcue chiru li Kâcuaß Dios, li quixlokßoni laj Isaac lin yucuaß, nak ac xcßul inchßôl li contrato li xkabânu chi kibil kib, chan.

⁵³Abrahams Gud og Nakors Gud skal dømme mellem oss, han som var deres fars Gud. Så svor Jakob ved ham som hans far Isak fryktet.

⁵⁴Ut laj Jacob quixlokßoni li Kâcuaß Dios saß li tzûl aßan ut quixqßue lix mayej chiru. Ut quixbokeb ajcuiß li rechßalal chi cuaßac. Queßcuaßac chixjunileb ut saß li tzûl queßxnumsi li kßojyîn.Joß cuulajak chic nak quisakêu, laj Labán quicuacli ut quirutzß ruheb li ri, joß eb ajcuiß lix rabin. Quixtzßâma chiru li Dios nak târosobtesiheb. Ut chirix aßan quisukßi saß rochoch.

⁵⁴Og Jakob ofret et slaktoffer på fjellet og innbød sine frender til måltid. Og de holdt måltid og blev natten over på fjellet.

⁵⁵Joß cuulajak chic nak quisakêu, laj Labán quicuacli ut quirutzß ruheb li ri, joß eb ajcuiß lix rabin. Quixtzßâma chiru li Dios nak târosobtesiheb. Ut chirix aßan quisukßi saß rochoch.

⁵⁵Morgenen efter stod Laban tidlig op, og han kysset sine sønner og sine døtre og velsignet dem. Så drog Laban hjem igjen.