1Laj Jacob qui-iloc chi najt ut quiril nak yô chi châlc laj Esaú rochbeneb li câhib ciento chi cuînk. Ut laj Jacob quixkßaxtesiheb li cocßal saß rukß lix Lea, saß rukß lix Raquel ut saß rukßeb ajcuiß li cuib chi môs, lix Zilpa ut lix Bilha.
1Da Jakob så op, fikk han se Esau som kom med fire hundre mann. Da delte han barna mellem Lea og Rakel og begge trælkvinnene,
2Quixqßueheb li cuib chi môs chi ubej rochbeneb lix cocßal. Chirix aßan quixqßue lix Lea rochbeneb lix cocßal ut toj chi ixbej quixqßue lix Raquel rochben laj José lix yum.
2og han satte trælkvinnene med sine barn fremst og Lea med sine barn bakenfor dem og Rakel med Josef bakerst.
3Laj Jacob quicßamoc be chiru chixjunileb. Nak yô chi xic chixcßulbal li ras, yô chixcuikßibanquil rib chiru toj retal quicuulac riqßuin. Cuukub sut quixcuikßib rib nak yô chi xic.
3Og selv gikk han foran dem og bøide sig syv ganger til jorden, inntil han kom frem til sin bror.
4Laj Esaú quiâlinac chixcßulbal li rîtzßin. Quixkßalu chi xcux laj Jacob ut quirutzß ru ut queßoc chi yâbac xcaßbichaleb xban xsahileb saß xchßôl.
4Men Esau løp ham i møte og omfavnet ham og falt ham om halsen og kysset ham, og de gråt.
5Ut laj Esaú quirileb li ixk joß eb ajcuiß li cocßal ut quixye re laj Jacob: —¿Aniheb li cristian aßin? chan. Laj Jacob quixye re: —Aßineb lin cocßal li quixqßue cue li Kâcuaß Dios.—
5Da han så op, fikk han øie på kvinnene og barna; da sa han: Hvem er det du har der? Han svarte: Det er de barn som Gud har unt din tjener.
6Queßchal li cuib chi môs ixk rochbeneb lix cocßal. Queßjiloc riqßuin laj Esaú ut queßxcuikßib rib chiru.
6Så gikk trælkvinnene frem med sine barn og bøide sig,
7Ut quichal ajcuiß lix Lea rochbeneb lix cocßal ut queßxcuikßib ajcuiß rib chiru. Ut quichal ajcuiß lix Raquel rochben laj José ut queßxcuikßib ajcuiß rib chiru laj Esaú.
7og Lea gikk også frem med sine barn, og de bøide sig, og derefter gikk Josef og Rakel frem og bøide sig.
8Ut laj Esaú quixpatzß re laj Jacob: —¿Cßaßru xyâlal nak xatakla li quetômk li xebincßul saß be? chan. Laj Jacob quixye, —Xintakla chokß âcue re nak tinâcßul saß usilal, chan.
8Da sa han: Hvad vilde du med hele den leir som jeg møtte? Han svarte: Jeg vilde finne nåde for min herres øine.
9Laj Esaú quixye: —Incßaß. Lâin incßaß naru tincßuleb li quetômk aßan. Lâat cuîtzßin. Ut lâin tzßakal ajcuiß li cßaßru cue cuan. Li cßaßru xasi cue, canâk chokß âcue, chan.
9Da sa Esau: Jeg har nok; ha du selv, min bror, det som ditt er!
10Laj Jacob quichakßoc ut quixye re: —Bânu usilal, cui ac xinâcßul saß usilal, tento nak tâcßul li mâtan li xinqßue âcue. Cßajoß xsahil inchßôl nak xcuil âcuu. Chanchan xcuil ru li Dios nak xatcuil. Lâat xinâcßul saß xyâlal.
10Jakob svarte: Nei, kjære! Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, så ta imot min gave! For da jeg så ditt ansikt, var det som om jeg så Guds ansikt, siden du var så vennlig mot mig.
11Nintzßâma châcuu nak tâcßul li mâtan li xinqßue âcue. Anakcuan xinbiomoß xban li Kâcuaß Dios. Numtajenak li cßaßru cue, chan. Laj Jacob quirelaji ru laj Esaú re nak tixcßul li mâtan toj retal quixcßul.
11Kjære, ta imot gaven som jeg sendte dig! For Gud har vært mig nådig, og jeg har nok av alle ting. Og han nødde ham til han tok imot det.
12Laj Esaú quixye re: —Us, mâcßaß naxye. Yoßo anakcuan. Lâin tincßamok be châcuu, chan.
12Da sa Esau: La oss bryte op og dra videre, og la mig dra side om side med dig!
13Ut laj Jacob quixye: —Kâcuaß Esaú, lâat nacanau nak eb li cocßal toj coqßueb. Incßaß naru nakaqßueheb chi bêc chi cau chixjunil li cutan. Joßeb ajcuiß li quetômk li toj coqßueb. Cui takalubtesiheb chiru jun cutan naru nequeßcam chiku saß be, chan.
13Men han svarte ham: Min herre vet at barna er svake, og småfeet og storfeet har nylig båret hos mig; og driver en dem bare en eneste dag for sterkt, så dør alt småfeet.
14Lâin nacatinqßue saß xnakß cuu. Cui tâbânu usilal, lâat tatxic xbên cua chiku. Lâo timil yôko chi xic châcuix xban nak eb li cocßal ut li xul timil nequeßbêc. Toj aran toxkatau kib saß li tenamit Seir, chan.
14Vil ikke min herre dra foran. sin tjener, så vil jeg dra langsomt efter, som det kan passe for buskapen som drives foran mig, og for barna, inntil jeg kommer til min herre i Se'ir.
15Laj Esaú quixye re, —Us. Lâin nacuaj raj xcanabanquil cuib oxibakeb li cuînk li xeßchal chicuix re nak eb aßan teßochbenînk êre saß be, chan. Laj Jacob quixye re, —Incßaß, Kâcuaß Esaú. Bânu usilal mâchßißchßißi âcuib xbânunquil aßan. Tzßakal riqßuin aßin nak xinâcßul cuißchic saß xyâlal, chan laj Jacob.
15Da sa Esau: Så vil jeg få lov til å la nogen av de folk jeg har med, bli hos dig. Men han svarte: Hvorfor det? La mig bare finne nåde for min herres øine!
16Saß ajcuiß li cutan aßan laj Esaú quisukßi saß li tenamit Seir.
16Så drog Esau samme dag sin vei tilbake til Se'ir
17Ut laj Jacob cô saß li naßajej Sucot. Ut aran quixyîb lix muhebâl ut quixyîb ajcuiß lix naßajeb li xul. Xban aßan Sucot quixqßue chokß xcßabaß li naßajej aßan.
17Og Jakob drog til Sukkot og bygget sig et hus og gjorde løvhytter til sin buskap; derfor kalte de stedet Sukkot*. / {* hytter.}
18Nak qui-el Sucot, laj Jacob quixyîb lix muhebâl chire li tenamit Siquem. Ut quicuulac toj Canaán chi sa saß xchßôl chalen nak qui-el chak saß li tenamit Padan-aram.
18Og Jakob kom lykkelig frem til byen Sikem, som ligger i Kana'ans land, da han kom fra Mesopotamia; og han slo leir utenfor byen.
19Laj Jacob quixlokß li chßochß li quixyîb cuiß lix muhebâl. Jun ciento chi tumin quixtoj cuiß li chßochß riqßuineb li ralal laj Hamor. Laj Hamor aßan lix yucuaß laj Siquem.Ut aran quixyîb jun li artal laj Jacob re xlokßoninquil li Kâcuaß Dios. Li naßajej aßan quixqßue chokß xcßabaß El-Elohe-Israel.
19Og det stykke mark hvor han hadde slått op sitt telt, kjøpte han av sønnene til Hemor, Sikems far, for hundre kesitter*. / {* en viss vekt sølv eller gull.}
20Ut aran quixyîb jun li artal laj Jacob re xlokßoninquil li Kâcuaß Dios. Li naßajej aßan quixqßue chokß xcßabaß El-Elohe-Israel.
20Der reiste han et alter og kalte det El Elohe Israel*. / {* d.e. Israels Gud er Gud.}