¹Lâex aj Israel, abihomak li oc re xyebal êre li Kâcuaß.

¹Hør det ord Herren har talt til eder, Israels hus!

²Aßin li naxye li Kâcuaß: —Mêbânu joß nequeßxbânu li incßaß nequeßxpâb li Dios. Mi-oc êxiu xban li cßaßru nequeril chiru li choxa, usta eb li jalan xtenamiteb nequeßxucuac xban li cßaßru nequeßril saß choxa.

²Så sier Herren: Venn eder ikke til hedningenes vei, og reddes ikke for himmelens tegn, fordi hedningene reddes for dem!

³Mâcßaß na-oc cuiß li cßaynakeb chixbânunquil. Nequeßxtßan jun li cheß saß qßuicheß. Ut laj pechß naxtrabaji riqßuin lix chßîchß.

³For folkenes skikker er tomhet. De feller et tre i skogen, og treskjæreren lager det til med øksen;

⁴Nequeßxletz oro ut plata chokß xsahob ruheb lix dios li nequeßxyîb. Ut nequeßxtßoj riqßuin claux ut martillo re nak incßaß tâecßânk saß xnaßaj.

⁴med sølv og gull pryder de det; med spiker og hammer fester de det, så det ikke skal falle.

⁵Xakxôqueb saß xnaßaj. Chanchaneb li cheß palmera. Incßaß naru nequeßâtinac. Tento xpakonquileb xban nak incßaß naru nequeßbêc. Mexxucuac chiruheb xban nak incßaß nequeßxbânu li us, chi moco li incßaß us, xban nak mâcßaßeb xcuanquil.—

⁵Som en dreiet søile er de ting som blir laget, og de kan ikke tale; bæres må de; for de kan ikke gå! Frykt ikke for dem! For de kan ikke gjøre ondt, og å gjøre godt står heller ikke i deres makt.

⁶At Kâcuaß, kßaxal nim lâ cuanquil. Mâ ani juntakßêt âcuiqßuin. Nim xcuanquil lâ cßabaß ut kßaxal lokß.

⁶Det er ingen som du, Herre! Stor er du, og stort er ditt navn ved ditt velde.

⁷¿Ma cuan ta biß junak incßaß tâxucuânk âcuu? Lâat lix reyeb chixjunileb li tenamit. Âcßulub nak tâxucuak âcuu. Mâ jun târûk xjuntakßêtanquil âcuiqßuin chi moco saß xyânkeb li cuanqueb xnaßleb saß ruchichßochß, chi moco saß xyânkeb li cuanqueb xcuanquil.

⁷Hvem skulde ikke frykte dig, du folkenes konge! Dig tilkommer det; for blandt alle folkenes vismenn og i alle deres riker er det ingen som du.

⁸Eb li nequeßlokßonin re li dios cheß tônteb ut mâcßaß nequeßoc cuiß xban nak nequeßxpatzß xnaßleb riqßuineb li yîbanbil dios.

⁸Men alle sammen er de ufornuftige, de er dårer. En tom lære! Tre er det*, / {* avgudsbilledet.}

⁹Nequeßxcßam chak li plata toj Tarsis ut nequeßxcßam chak lix oro aran Ufaz. Ut eb li cuînk nequeßxletz chiru lix dioseb li queßxyîb. Ut nequeßxqßue rakßeb azul ut púrpura yîbanbil xbaneb li nequeßxnau cßanjelac chi us.

⁹uthamret sølv innført fra Tarsis og gull fra Ufas, et verk av treskjærerens og av gullsmedens hender; blått og rødt purpur er deres klædning, et verk av kunstforstandige menn er de alle sammen.

¹⁰Abanan li Kâcuaß, aßan li tzßakal Dios. Aßan li yoßyôquil Dios ut li tzßakal Rey chi junelic kße cutan. Nak yô xjoskßil li Kâcuaß, li ruchichßochß na-ecßan saß xnaßaj. Ut eb li xnînkal ru tenamit incßaß teßxcuy rilbal lix joskßil.

¹⁰Men Herren er Gud i sannhet, han er en levende Gud og en evig konge; for hans vrede bever jorden, og hedningefolkene kan ikke utholde hans harme.

¹¹Lâex aj Israel, cheyehak reheb li xnînkal ru tenamit nak eb lix yîbanbil dios teßisîk saß ruchichßochß. Mâcuaßeb li yîbanbil dios li queßyîban re li choxa ut li ruchichßochß.

¹¹Således skal I si til dem*: De guder som ikke har gjort himmelen og jorden, de skal bli borte fra jorden og ikke finnes under himmelen. / {* hedningefolkene.}

¹²Li Kâcuaß Dios, aßan li quiyîban re li ruchichßochß riqßuin xnimal xcuanquil. Riqßuin lix naßleb quixyîb li ruchichßochß saß xnaßaj ut quixyîb ajcuiß li choxa.

¹²Han er den som skapte jorden ved sin kraft, som grunnfestet jorderike ved sin visdom og spente ut himmelen ved sin forstand.

¹³Riqßuin li râtin naxqßue chi châlc chi cau li hab. Ut naxchßutub li haß saß xmaril li ruchichßochß ut naxqßue chi takecß li chok saß choxa. Naxtakla li hab ut li rakß câk ut narisi li ikß saß li naßajej li xocxo cuiß ut naxtakla saß ruchichßochß.

¹³Ved sin torden lar han vannene i himmelen bruse, han lar dunster stige op fra jordens ende, sender lyn med regn og fører vind ut av sine forrådskammer.

¹⁴Tônteb chixjunileb li cuînk ut mâcßaßeb xnaßleb. Chixjunileb laj tßenol chßîchß nacßuteß xxutâneb xban li dios li queßxyîb. Mâcßaß na-oc cuiß li jalanil dios li nequeßxyîb xban nak moco yoßyôqueb ta.

¹⁴Hvert menneske blir ufornuftig, uten forstand, hver gullsmed har skam av det utskårne billede; for hans støpte billeder er løgn, og det er ingen ånd i dem.

¹⁵Mâcßaß nequeßoc cuiß li yîbanbil dios. Xcßulubeb nak teßtzßekekß. Tâcuulak xkßehil nak teßsachekß ruheb nak li Kâcuaß tâchâlk chi rakoc âtin.

¹⁵De er tomhet, et verk som vekker spott; på sin hjemsøkelses tid skal de gå til grunne.

¹⁶Abanan li Kâcuaß lix Dios laj Jacob mâcuaß joßcan tixcßul. Li Kâcuaß, aßan li quiyîban re chixjunil li cßaßru cuan. Ut aßan quisicßoc ruheb laj Israel chokß xtenamit. Li Kâcuaß “Nimajcual Dios” xcßabaß.

¹⁶Ikke er han som er Jakobs del*, lik dem; for han er den som har skapt alle ting, og Israel er den ætt som er hans arv; Herren, hærskarenes Gud, er hans navn. / {* d.e. Herren; 5MO 4, 19. 20; 32, 9. SLM 16, 5; 119, 57.}

¹⁷Lâex li cuanquex rubel xtak li jalan tenamit, xocomak li cßaßru êre.

¹⁷Sank ditt gods sammen fra landet, du* som bor i kringsatte byer! / {* d.e. du folk.}

¹⁸Li Kâcuaß tâisînk êre saß li naßajej aßin. Tixtakla li raylal saß êbên nak textakla saß jalan tenamit. Texrahobtesi re nak têrecßa li raylal.

¹⁸For så sier Herren: Se, jeg vil slynge landets innbyggere bort denne gang, og jeg vil trenge dem så de skal kjenne det.

¹⁹Laj Jeremías quixye ajcuiß: —Tokßob xak ku. Kßaxal ra yôco chixcßulbal. Mâcßaß xbanol li karaylal. Lâo xkaye nak tento takacuy xcßulbal li raylal.

¹⁹Ve mig for et slag jeg har fått! Mitt sår er ulægelig! Men jeg sier: Ja, dette er en plage, og jeg må bære den.

²⁰Xeßpoßîc li katenamit. Chanchan nak xpoßeß li kamuhebâl. Ut queßtßupeß li laso li chapchôqueb cuiß. Eb li kalal kacßajol xoeßxcanab kajunes. Xeßsacheß ruheb. Mâ ani chic târûk tâxakabânk re li kamuhebâl. Mâ ani târûk tâyîbânk re li katenamit.

²⁰Mitt telt er ødelagt, og alle mine snorer er slitt av; mine barn har gått bort fra mig og er ikke mere; det er ingen som slår op mitt telt mere eller henger op mine tepper.

²¹Mâcßaßeb xnaßleb li nequeßcßamoc be chiku. Incßaß nequeßxsicß xnaßleb riqßuin li Dios. Joßcan nak queßpaltoß. Xban aßan nak cojeqßuîc yalak bar.

²¹For hyrdene var uforstandige og søkte ikke Herren; derfor fór de ikke vist frem, og hele deres hjord blev adspredt.

²²Abihomak. Qßuehomak retal li esilal li yô chak chi châlc. Cßajoß li chokînc saß li nimla tenamit li cuan saß li norte. Teßxsach ru chixjunileb li tenamit li cuanqueb Judá. Tâcanâk chi mâcßaß chic cuan chi saß. Tâcanâk chokß xnaßaj laj xoj, chan laj Jeremías.

²²Det lyder et budskap! Se, det kommer, og stort bulder fra landet i nord, og Judas byer skal gjøres til en ørken, til en bolig for sjakaler.

²³Laj Jeremías quitijoc ut quixye: —At Kâcuaß, lâin ninnau nak li cuînk incßaß tixtakla rib xjunes. Moco aßan ta yal re saß xbên li tixbânu.

²³Jeg vet, Herre, at et menneske ikke selv råder for sin vei, at det ikke står til vandringsmannen å styre sin gang.

²⁴At Kâcuaß, choâkßus taxak saß tîquilal. Moâkßus saß joskßil mâre anchal incßaß takacuy.Isi lâ joskßil saß xbêneb li xnînkal ru tenamit li incßaß nacateßxlokßoni. Isi lâ joskßil saß xbêneb li incßaß nequeßxyâba lâ cßabaß xban nak queßxsach ruheb li ralal xcßajol laj Jacob. Queßxsach ruheb chixjunileb ut queßxsach ajcuiß lix naßajeb.

²⁴Tukt mig, Herre, men med måte, ikke i din vrede, forat du ikke skal gjøre mig liten og arm!

²⁵Isi lâ joskßil saß xbêneb li xnînkal ru tenamit li incßaß nacateßxlokßoni. Isi lâ joskßil saß xbêneb li incßaß nequeßxyâba lâ cßabaß xban nak queßxsach ruheb li ralal xcßajol laj Jacob. Queßxsach ruheb chixjunileb ut queßxsach ajcuiß lix naßajeb.

²⁵Utøs din harme over hedningene, som ikke kjenner dig, og over de ætter som ikke påkaller ditt navn! For de har fortært Jakob, fortært ham og gjort ende på ham, og hans bolig har de lagt øde.