¹Us raj cui lin jolom joß jun li yußam haß ut li xnakß cuu joß li haß li nabêc rok. Tinyâbak raj chi kßek chi cutan chirixeb li cuech tenamitil li queßcamsîc.

¹Gid mitt hode var vann, og mitt øie en tårekilde! Da vilde jeg dag og natt gråte over de drepte blandt mitt folk.

²Cui cuan ta inmuhebâl saß li chaki chßochß bar târûk tincuânk cuiß, tinêlk raj saß xyânkeb lin tenamit xban nak moco châbileb ta. Chixjunileb nequeßbalakßic ut nequeßxlokßoni li jalanil dios, chan laj Jeremías.

²Gid jeg i ørkenen hadde et herberge for veifarende! Da vilde jeg forlate mitt folk og gå bort fra dem; for de er alle sammen horkarler, en bande av troløse.

³Li Kâcuaß quixye: —Junelic sêbeb xchßôl chi ticßtißic lin tenamit. Chanchaneb li nequeßcutuc riqßuin tzimaj. Nequeßxqßue xcuanquil li ticßtiß ut incßaß nequeßxqßue xcuanquil li yâl. Numtajenak li mâusilal nequeßxbânu ut incßaß nequeßraj xqßuebal inlokßal, lâin li Kâcuaß.

³De spenner sin tunge som en bue til løgn, og ikke på redelig vis er de blitt sterke i landet, men fra ondt til ondt er de gått frem, og mig kjenner de ikke, sier Herren.

⁴Incßaß naru têcßojob êchßôl riqßuineb lê ras êrîtzßin, usta nequeßxye nak eb aßan tzßakal êramîg. Chi moco târûk têcßojob êchßôl riqßuin lê ras ut lê rîtzßin xban nak li asbej ut li îtzßinbej nequeßbalakßin. Eb li amigo nequeßyoßoban ticßtiß.

⁴Vokt eder, hver for sin venn, og stol ikke på nogen bror! For hver bror er en listig bedrager, og hver venn går omkring og baktaler.

⁵Eb li ramîgueb rib nequeßxbalakßi ribeb chi ribileb rib. Ut mâ ani naxye li yâl. Queßcßay chi ticßtißic ut incßaß nequeßxcanab xbânunquil li mâusilal.

⁵Og de bruker svik, hver mot sin venn, og sannhet taler de ikke; de har lært op sin tunge til å tale løgn, de har trettet sig ut med å gjøre urett.

⁶Cßajoß li rahobtesîc nequeßxbânu. Xban nak xnumta li balakßic nequeßxbânu, joßcan nak incßaß chic nequeßraj xpâbanquil nak lâin li Dios.—

⁶Du bor midt i svik; i sin svik vil de ikke kjenne mig, sier Herren.

⁷Joßcan nak li Kâcuaß naxye chi joßcaßin: —Chanchan nak numsinbil saß xam nak tinqßue li raylal saß xbêneb re nak teßxtau xnaßlebeb. Cui incßaß tinbânu chi joßcan, ¿cßaß chic ru târûk tinbânu reheb re teßusâk?

⁷Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; for hvorledes skulde jeg gjøre annet, sådan som mitt folks datter er?

⁸Lix tzßûmal reheb chanchan li tzimaj li nacamsin xban li balakßic nequeßxbânu. Riqßuin xtzßûmal reheb nequeßâtinac chi châbil riqßuineb li ras rîtzßin. Abanan saß xchßôleb nequeßxcßûb ru chanru teßxbalakßiheb.

⁸Deres tunge er en drepende pil, den taler svik; med sin munn taler de vennlig med sin næste, og i sitt hjerte legger de snare for ham.

⁹¿Ma incßaß ta biß tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb li tenamit aßin? ¿Ma incßaß ta biß tinqßue rêkaj reheb li mâusilal nequeßxbânu? Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin.—

⁹Skulde jeg ikke hjemsøke dem for dette? sier Herren; skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?

¹⁰Laj Jeremías quixye: —Lâin tinyâbak chirix li cßaßru quixcßul li tzûl ut li pachßayaß. Xeßcana chi mâcßaß chic cuan chiru ut mâ ani chic nanumeß aran. Incßaß chic nequeßabîc chi yâbac li cuacax. Queßêlelic li xul li nequeßrupupic chiru choxa. Ut queßêlelic ajcuiß chixjunileb li joskß aj xul, chan.

¹⁰Over fjellene vil jeg opløfte gråt og klage og over ørkenens beitemarker en klagesang; for de er opbrent, så ikke nogen ferdes der, og det ikke høres lyd av fe; både himmelens fugler og dyrene har flyktet og draget bort.

¹¹Li Kâcuaß quixye: —Lâin tinsach ru li tenamit Jerusalén. Jucßbil chic tâcanâk chixjunil. Tâcanâk chokß xnaßajeb laj xoj. Chanchan chaki chßochß teßcanâk eb li tenamit li cuanqueb Judá. Mâ ani chic târûk tâcuânk saß li naßajej aßan, chan li Kâcuaß.

¹¹Og jeg vil gjøre Jerusalem til grusdynger, til en bolig for sjakaler, og Judas byer vil jeg gjøre til en ørken, så ingen bor i dem.

¹²¿Ani ta biß târûk tixtau ru cßaßru xyâlal li yô chi cßulmânc? ¿Ma cuan ta biß junak quiqßueheß xnaßleb xban li Kâcuaß re târûk tixchßolob xyâlal? ¿Cßaßut nak quisach ru li naßajej aßin? Chanchan chic li chaki chßochß quicana. Ut mâ ani chic nanumeß aran, chan laj Jeremías.

¹²Den mann som er vis, han skjønne dette, og den som Herrens munn har talt til, han forkynne det: Hvorfor er landet gått til grunne? Hvorfor er det opbrent som ørkenen, så det ikke er nogen som ferdes der?

¹³Ut li Kâcuaß quixye: —Xinbânu chi joßcan xban nak queßxtzßektâna li chakßrab li quinqßue reheb. Incßaß queßxbânu li cßaßru quinye reheb chi moco queßxbânu li cßaßru nacuaj.

¹³Og Herren sa: Fordi de forlot min lov, som jeg la frem for dem, og ikke hørte på min røst og ikke fulgte den*, / {* loven.}

¹⁴Queßxbânu ban li cßaßru nequeßraj eb aßan xban xcacuilal xchßôleb. Ut queßxlokßoniheb li yîbanbil dios Baal joß quicßuteß chiruheb xban lix xeßtônil yucuaßeb.

¹⁴men fulgte sitt hårde hjerte, og fulgte Ba'alene, slik som deres fedre hadde lært dem,

¹⁵Joßcan nak lâin li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel, tinqßue li raylal saß xbêneb. Chanchan nak tinqßue chixtzacaheb li cßahil tzacaêmk. Ut chanchan tinqßue li haß li banbil xsaß chiruqßueb.

¹⁵derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Se, jeg gir dette folk malurt å ete og beskt vann å drikke,

¹⁶Tinjeqßuiheb ru saß eb li jalan tenamit li mâ jun sut xnauhomeb, chi moco lix naß xyucuaßeb. Ut lâin tinqßueheb chi âlinâc riqßuin chßîchß toj retal mâ jun chic teßcanâk saß li tenamit.

¹⁶og jeg vil sprede dem blandt hedningefolk som de ikke kjente, hverken de eller deres fedre, og jeg vil sende sverdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem.

¹⁷Ut li Kâcuaß li nimajcual Dios quixye ajcuiß: —Abihomak. Taklahomak xcßambaleb chak li ixk li nequeßxnau yâbac, eb li ixk li ac aßan ajcuiß xcßanjeleb.

¹⁷Så sier Herren, hærskarenes Gud: Gi akt og kall på klagekvinnene at de skal komme, og send bud til de kyndige kvinner at de skal komme

¹⁸Eb li tenamit queßxye: —Châlkeb chi junpât chi yâbac chirix li cßaßru yôco chixcßulbal. Ut ocako chi yâbac. Choyâbak toj retal tâtßuluk li xyaßal ku.

¹⁸og skynde sig og opløfte en klagesang over oss, så våre øine kan rinne med gråt og våre øielokk flyte med vann!

¹⁹Toj aran Sión na-abîc li yâbac xban nak xo-osoß. Numtajenak li kaxutân xban nak tento nak takacanab li kanaßaj. Ut eb li kochoch juqßuinbil chic, chanqueb.

¹⁹For en klagerøst høres fra Sion: Hvor vi er ødelagt! Vi er blitt storlig vanæret; vi har måttet forlate landet fordi de har brutt ned våre boliger.

²⁰Laj Jeremías quixye: —Lâin quinye reheb, “Lâex ixk, abihomak li cßaßru naxye li Kâcuaß. Qßuehomak retal li naxye. Cßutumak chiruheb lê coß chanru teßyâbak. Ut cßutumak ajcuiß li bich re rahil chßôlej chiruheb lê ramîg.

²⁰Ja, hør, I kvinner, Herrens ord, la eders øre fornemme hans munns tale, og lær eders døtre klagesang, og den ene lære den andre sørgesang!

²¹Li câmc xchal saß kabên. Chanchan nak x-oc saß li kaventana. Chanchan nak x-oc saß eb li cab li cauresinbil chi us re takacol cuiß kib. Queßcamsîc li cocßal saß be ut queßcamsîc li cuînk li toj sâjeb saß eb li cßayibâl.

²¹For døden stiger op i våre vinduer, kommer inn i våre palasser, den vil utrydde de små barn på gatene, de unge menn på torvene.

²²Eb li camenak tßantßôqueb yalak bar. Chanchaneb li cßot saß li cßalebâl. Chanchan li ru trigo li natßaneß chirixeb li yôqueb chi sicßoc re ut mâ ani tâxocok re”, chan.

²²Si: Så sier Herren: Menneskenes døde kropper skal ligge som gjødsel på marken og som kornbånd efter høstfolkene, og det er ingen som samler dem.

²³Li Kâcuaß quixye: —Li ani cuan xnaßleb mixnimobresi rib xban nak cuan xnaßleb, chi moco li cau rib tixnimobresi rib xban nak cau rib. Ut li biom incßaß tixnimobresi rib xban nak cuan xbiomal.

²³Så sier Herren: Den vise rose sig ikke av sin visdom, og den sterke rose sig ikke av sin styrke, den rike rose sig ikke av sin rikdom!

²⁴Li ani tixnimobresi rib, chixnimobresihak rib riqßuin nak naxnau nak lâin li Kâcuaß ut naxtau ru chanru lin naßleb. Nin-uxtânan u ut ninrakoc âtin saß tîquilal saß ruchichßochß. Aßan li nacuulac chicuu, chan li Kâcuaß.

²⁴Men den som vil rose sig, han rose sig av at han er forstandig og kjenner mig, at jeg er Herren, som gjør miskunnhet, rett og rettferdighet på jorden; for i det har jeg velbehag, sier Herren.

²⁵Li Kâcuaß quixye: —Tâcuulak xkßehil nak lâin tinqßueheb chixtojbal xmâqueb li tenamit li moco tîqueb ta xchßôl usta queßxcßul li circuncisión, usta incßaß.Tinqßueheb chixtojbal xmâqueb laj Egipto, eb laj Judá, eb laj Edom, ut eb laj Amón joß eb ajcuiß laj Moab. Tinqßueheb chixtojbal xmâqueb li cuanqueb saß najtil tenamit ut saß li chaki chßochß. Incßaß queßxcßul li circuncisión chixjunileb aßan. Joßcan eb ajcuiß laj Israel. Incßaß tîqueb xchßôl xban nak incßaß queßxjal xcßaßuxeb.—

²⁵Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil hjemsøke alle omskårne som er uomskårne.

²⁶Tinqßueheb chixtojbal xmâqueb laj Egipto, eb laj Judá, eb laj Edom, ut eb laj Amón joß eb ajcuiß laj Moab. Tinqßueheb chixtojbal xmâqueb li cuanqueb saß najtil tenamit ut saß li chaki chßochß. Incßaß queßxcßul li circuncisión chixjunileb aßan. Joßcan eb ajcuiß laj Israel. Incßaß tîqueb xchßôl xban nak incßaß queßxjal xcßaßuxeb.—

²⁶Egypten og Juda og Edom og Ammons barn og Moab og alle med rundklippet hår som bor i ørkenen, vil jeg hjemsøke; for alle hedningefolkene er uomskårne, og hele Israels hus er uomskåret på hjertet.