¹Laj Jeremías quixye: —At Kâcuaß, lâat junelic tîc âchßôl ut incßaß raj nacuaj xcuechßbal rix li cßaßru nacabânu. Abanan nacuaj xpatzßbal âcue cßaßut nak nacßulman chi joßcaßin. ¿Cßaßut nak us nequeßel li nequeßxbânu li mâusilal? ¿Cßaßut nak junelic sa cuanqueb li incßaß useb xnaßleb?

¹Herre, når jeg fører trette med dig, har du alltid rett. Allikevel må jeg gå i rette med dig: Hvorfor går det de ugudelige vel, hvorfor har de ingen sorger alle de troløse?

²Lâat xatsicßoc ruheb ut xacuosobtesiheb. Sa cuanqueb. Chanchaneb li cheß qui-aueß ut quixchap xxeß. Quiniman ut quixqßue ru. Abanan eb li tenamit aßin nequeßxqßue âlokßal yal riqßuin xtzßûmal reheb. Moco anchaleb ta xchßôl nak nequeßxbânu.

²Du har plantet dem, og de har slått rot; de vokser op og bærer frukt; nær er du i deres munn, men langt borte fra deres nyrer.

³At Kâcuaß, lâat nacanau cuu. Nacanau chanru lin naßleb ut chanru lin cßaßux châcuu. Chacßameb li tenamit aßan joß nak nequeßcßameß li carner chi camsîc. Teneb câmc saß xbêneb.

³Men du, Herre, du kjenner mig, du ser mig og prøver mitt hjertelag mot dig; ta dem bort som får til å slaktes og innvi dem til en drapsdag!

⁴¿Joß najtil chic tâcuânk li kachßochß chi mâcßaß cuan chi saß? ¿Joß najtil chic tâcanâk li pachßayaß chi chaki? ¿Ma mâcuaß ta biß xban lix mâusilaleb li tenamit nak queßsacheß ru li xul li nequeßrupupic joß eb ajcuiß li quetômk? Eb aßan yôqueb chixyebal: —Li Dios incßaß târil chanru nak to-osokß, chanqueb.

⁴Hvor lenge skal landet visne og all markens urter tørke bort? For dets innbyggeres ondskap er dyr og fugler revet bort; for de sier: Han* ser ikke hvorledes det vil gå oss til sist. / {* profeten.}

⁵Ut li Kâcuaß quixye: —At Jeremías, cui xatlub chixyalbal âkße chi âlinac riqßuineb li cuînk, ¿chanru nak tâcuy âlinac riqßuineb li cacuây? Cui xatichß âcouk saß li tîc ru, ¿chanru nak tatbêk saß li qßuicheß li cuan chire li nimaß Jordán? Cui xattitzß xban li raylal li yôcat chixcßulbal, ¿chanru nak tâcuy li nimla raylal li tâchâlk saß âbên?

⁵Når du løper med fotgjengere, og de gjør dig trett, hvorledes vil du løpe om kapp med hester? I et fredelig land er du trygg, men hvad vil du gjøre i Jordans prakt*? / {* d.e. den prektige skog på Jordans bredder, hvor løver hadde tilhold; JER 49, 19; 50, 44. SKR 11, 3.}

⁶Eb lâ cuas ut eb lâ cuîtzßin yôqueb chabalakßinquil. Lâ cuechßalal xeßxjunaji ribeb riqßuineb li yôqueb chixcßûbanquil ru chanru nak teßxbânu raylal âcue. Mâcßojob âchßôl riqßuineb, usta châbil nequeßâtinac âcuiqßuin.

⁶For selv dine brødre og din fars hus, selv de er troløse mot dig, selv de skriker efter dig av full hals; tro dem ikke når de taler fagre ord til dig!

⁷Lâin xintzßektânaheb laj Israel. Xincanabeb xjunes li quinsicß ruheb junxil. Xinkßaxtesiheb li tenamit li ninra saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb.

⁷Jeg har forlatt mitt hus, forkastet min arv; jeg har gitt min sjels elskede i hennes fienders hånd.

⁸Eb li sicßbileb ru inban nequeßxcuechßi cuix. Chanchaneb li cakcoj nak yô chixjapbal re saß qßuicheß. Joßcan nak xicß chic nacuileb.

⁸Min arv er blitt mot mig som en løve i skogen, den har opløftet sin røst mot mig; derfor hater jeg den.

⁹Li tenamit li sicßbil ru inban chanchaneb li xul li chßinaßus saß rix, li nequeßrupupic, li quisuteß xbaneb li cßuch li teßajok xcamsinquil. Bokomakeb chixjunileb li joskß aj xul li cuanqueb saß qßuicheß re teßchâlk chixtiubal lix tibeb.

⁹Er min arv en spraglet rovfugl? Det er jo rovfugler rundt omkring den! Gå avsted og samle alle markens dyr, la dem komme hit og ete!

¹⁰Nabaleb li jalan tenamit li cuanqueb xcuanquil xeßxsach ru lix naßaj li cuacuîmk. Xeßxyekßi saß rokeb li cuacuîmk. Ut xeßxsukßisi lin châbil naßaj joß chaki chßochß xban nak mâcßaß chic cuan aran.

¹⁰Hyrder* i mengde ødelegger min vingård, trår ned min arvelodd; de gjør min herlige arvelodd til en øde ørken. / {* JER 6, 3.}

¹¹Mâcßaß chic na-oc cuiß queßxcanab li naßajej. Mâcßaß chic cuan chi saß. Chanchan li chaki chßochß quicana ut mâ ani na-oc xcßaßux chirilbal.

¹¹De gjør den til en ødemark; sørgende og øde ligger den omkring mig; ødelagt er hele landet; for det er ikke nogen som legger det* på hjerte. / {* Herrens ord.}

¹²Saß eb li tzûl quilajeßchal li queßsachoc ru lin naßaj. Lâin quintaklaheb li xicß nequeßiloc reheb chi pletic riqßuineb ut chixsachbal ru chixjunil li naßajej. Mâ ani chic tâcuânk chi tuktu xchßôl.

¹²Ødeleggere kommer over alle bare hauger i ørkenen, for Herren har et sverd som fortærer fra den ene ende av landet til den andre; det er ikke redning for noget kjød.

¹³Eb lin tenamit teßrau li trigo, abanan saß lix chßochß tâêlk li qßuix. Teßxtacuasi ribeb chi cßanjelac, abanan mâcßaßak rajbal lix cßanjeleb. Incßaß tinqßue chi êlc li racuîmkeb xban nak lâin yô injoskßil saß xbêneb, chan li Kâcuaß.

¹³De sår hvete, men høster torner; de tretter sig ut, men har intet gagn av det. Så ha da skam av eders grøde for Herrens brennende vredes skyld!

¹⁴Aßan aßin li naxye li Kâcuaß chirixeb li jalaneb xtenamit li incßaß useb xnaßleb li cuanqueb chi nachß riqßuineb laj Israel. Aßaneb li queßpoßoc ru lix tenamiteb laj Israel. —Eb li tenamit aßan teßcuisi saß lix naßajeb ut tincuisiheb ajcuiß li ralal xcßajol laj Judá saß xyânkeb.

¹⁴Så sier Herren om alle sine onde naboer, som forgriper sig på den arv han har gitt sitt folk Israel til eie: Se, jeg rykker dem op av deres land, og Judas hus vil jeg rykke op av deres midte.

¹⁵Abanan nak ac xcuisiheb saß lin naßaj, lâin tincuil cuißchic xtokßobâl ruheb. Tintaklaheb cuißchic chi cuânc chi xjunjûnkaleb saß lix tenamiteb.

¹⁵Men når jeg har rykket dem op, da vil jeg atter forbarme mig over dem og la dem vende tilbake, hver til sin arv og hver til sitt land.

¹⁶Yâl nak eb aßan queßcßamoc be chiruheb lin tenamit chixlokßoninquil li yîbanbil dios Baal. Abanan naru teßcuânk saß xyânkeb lin tenamit cui teßxqßue inlokßal joß nequeßxbânu lin tenamit ut cui teßxbânu li juramento saß incßabaß lâin li yoßyôquil Dios.Abanan cui incßaß teßabînk chicuu lâin tincuisiheb chi junaj cua saß lix naßajeb ut tinsach ruheb, chan li Kâcuaß.

¹⁶Og såfremt de lærer mitt folks veier, lærer å sverge ved mitt navn: Så sant Herren lever - likesom de har lært mitt folk å sverge ved Ba'al, da skal de bli opbygget midt iblandt mitt folk.

¹⁷Abanan cui incßaß teßabînk chicuu lâin tincuisiheb chi junaj cua saß lix naßajeb ut tinsach ruheb, chan li Kâcuaß.

¹⁷Men vil de ikke høre, da vil jeg rykke det folk op og tilintetgjøre det, sier Herren.