1Ut quixye cue li Kâcuaß: —Ayu, lokß chak junak xcßâmal âsaß xcomon li lino ut tâbacß châsaß nak toj mâjiß nacatzßa saß haß, chan.
1Så sa Herren til mig: Gå og kjøp dig et lerretsbelte og legg det om dine lender, men la det ikke komme i vann!
2Quinlokß li cßâmal saß joß quixye cue li Kâcuaß ut quinbacß chinsaß.
2Og jeg kjøpte beltet efter Herrens ord og la det om mine lender.
3Ut li Kâcuaß quiâtinac cuißchic cuiqßuin xcaß sut ut quixye:
3Og Herrens ord kom til mig annen gang, og det lød så:
4—Cßam li cßâmal saß li xalokß li bacßbo châsaß ut tatxic cuan cuiß li nimaß Eufrates. Aran tâmuk li cßâmal saß saß xjachalal li sakônac, chan li Kâcuaß.
4Ta det belte du kjøpte, det som er om dine lender, og stå op, gå til Eufrat og skjul det der i en bergkløft!
5Côhin ut quinbânu joß quixye cue. Quinmuk li cßâmal saß saß xjachalal li sakônac chire li nimaß Eufrates.
5Og jeg gikk og skjulte det ved Eufrat, som Herren hadde befalt mig.
6Ac xnumeß chic nabal cutan nak quixye cuißchic cue li Kâcuaß: —Ayu cuan cuiß li nimaß Eufrates ut tâcßam chak li cßâmal saß li catintakla xmukbal, chan.
6Og lang tid efter sa Herren til mig: Stå op, gå til Eufrat og hent derfra det belte som jeg bød dig å skjule der.
7Quicôhin cuan cuiß li nimaß Eufrates ut quinxoc chak li cßâmal saß li bar quinmuk cuiß chak. Abanan nak quintau, ac kßaynak chic ut mâcßaß chic na-oc cuiß.
7Og jeg gikk til Eufrat og gravde og tok beltet fra det sted hvor jeg hadde skjult det; og se, beltet var ødelagt, det dudde ikke til noget.
8Tojoßnak li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:
8Da kom Herrens ord til mig:
9—Joß xcßul li cßâmal saß aßin nak xkßa, joßcan ajcuiß teßxcßul eb laj Judá ut eb laj Jerusalén nak tincuisi lix kßetkßetileb.
9Så sier Herren: Således vil jeg gjøre ende på Judas og Jerusalems store overmot.
10Eb li tenamit aßin numtajenak lix mâusilaleb ut kßaxal cauheb xchßôl. Queßxkßet li cuâtin ut queßxcuikßib ribeb chiruheb li jalanil dios re teßxlokßoni ut queßcßanjelac chiruheb. Joßcan nak tinsacheb. Chanchanakeb chic li cßâmal saß aßin li mâcßaß chic na-oc cuiß.
10Dette onde folk, som ikke vil høre på mine ord, som følger sitt hårde hjerte og går efter andre guder for å dyrke og tilbede dem, det skal bli lik dette belte som ikke duer til noget!
11Joß nak li cuînk naxbacß lix cßâmal xsaß chi xsaß, joßcan ajcuiß raj nak xcuaj nak cauhakeb xchßôl lin tenamit cuiqßuin. Aßaneb raj lin tenamit. Aßaneb raj li teßqßuehok inlokßal ut teßxnima raj cuu. Abanan eb aßan incßaß queßraj. Queßxkßet ban li cuâtin.
11For likesom beltet fester sig til en manns lender, således festet jeg hele Israels hus og hele Judas hus til mig, sier Herren, forat det skulde være mitt folk og være mig til navnkundighet og til pris og til pryd; men de hørte ikke.
12Li Kâcuaß quixye cue: —At Jeremías, tâye reheb laj Israel nak chixjunileb li cuc teßnujtesîk riqßuin vino. Ut eb aßan teßxye: ¿Ma incßaß ta biß nakanau nak eb li cuc naru teßnujtesîk riqßuin vino? chaßakeb âcue.
12Og du skal si til dem dette ord: Så sier Herren, Israels Gud: Hver vinkrukke blir fylt med vin. Og de skal si til dig: Vet vi da ikke at hver vinkrukke blir fylt med vin?
13Ut lâat tâye reheb, “Joßcaßin xye li Kâcuaß. Nak tinqßue li raylal saß xbêneb, chanchan nak tinqßueheb chirucß li vino ut chanchan nak teßcalâk chixjunileb li cuanqueb saß li naßajej aßin, joß eb ajcuiß li rey li ralal xcßajoleb laj David, eb laj tij ut eb li profetas, joß eb ajcuiß laj Jerusalén.
13Og da skal du si til dem: Så sier Herren: Se, jeg fyller alle dette lands innbyggere og kongene som sitter på Davids trone, og prestene og profetene og alle Jerusalems innbyggere, så de blir drukne.
14Ut chirix aßan lâin tinqßueheb chi camsîc, joß li yucuaßbej joß eb ajcuiß li alalbej. Incßaß tincuil xtokßobâl ruheb chi moco tincuuxtâna ruheb. Jun xiqueb nak teßosokß,” chan li Kâcuaß.
14Og jeg vil knuse dem, den ene mot den andre, både fedrene og barna alle sammen, sier Herren; jeg vil ikke skåne og ikke spare og ikke forbarme mig, så jeg lar være å ødelegge dem.
15Laj Jeremías quixye reheb li tenamit: —Lâex aj Israel, li Kâcuaß yô chikâtinanquil. Abihomak li cßaßru yô chixyebal ut qßuehomak retal. Mêkßetkßeti êrib chiru.
15Hør og gi akt, vær ikke overmodige! For Herren taler.
16Qßuehomak xlokßal li Kâcuaß lê Dios nak toj mâjiß naxtakla li kßojyîn mâre anchal têtich lê rok saß eb li tzûl xban nak kßojyîn chic. Qßuehomak xlokßal li Kâcuaß nak toj mâjiß naxtakla li raylal li châlc re saß êbên.
16Gi Herren eders Gud ære, før han lar det bli mørkt, og før eders føtter støter sig på de mørke fjell! I venter på lys, og han gjør det til dødsskygge, lar det bli til belgmørke!
17Abanan cui incßaß nequex-abin chiru, lâin tinyâbak chi mukmu xban lê kßetkßetil. Cau tinyâbak toj retal nak tâtßuluk li xyaßal cuu xban nak lix tenamit li Dios teßchapekß ut teßcßamekß xbaneb li jalan tenamit.
17Men vil I ikke høre på dette, da skal min sjel gråte i lønndom over slikt overmot, og mitt øie skal gråte så tårene triller, fordi Herrens hjord blir bortført i fangenskap.
18Yehomak resil re li rey ut re li reina, “Cubsihomak êrib ut chunlankex saß chßochß xban nak xcuulac xkßehil nak tâisîk lê corona.”
18Si til kongen og til kongens mor: Sett eder ned i det lave! For eders prektige krone er falt av eders hode.
19Eb li tenamit li cuanqueb Neguev tzßaptzßo chic lix puertileb. Ut mâ ani chic târûk tâtehok re. Chixjunileb li cuanqueb Judá teßchapekß ut teßcßamekß saß jalan tenamit.
19Sydlandets byer er lukket, og det er ingen som lukker op; hele Juda er bortført, det er bortført, til siste mann.
20Ilomak ut qßuehomak retal li yôqueb chi châlc saß li norte. ¿Bar cuanqueb li chßinaßusil tenamit li queßkßaxtesîc saß êrukß re têrileb?
20Løft eders øine og se dem som kommer fra Norden! Hvor er nu den hjord som var gitt dig*, dine herlige får? / {* Jerusalem.}
21Li Kâcuaß quixye: —Lâex aj Jerusalén, ¿cßaßru têye nak texcanâk rubel xcuanquileb li tenamit li xecßojob êchßôl saß xbêneb xban nak xecßoxla nak êramîgueb? Kßaxal ra têcßul joß naxcßul li ixk li oc re chi qßuirâc.
21Hvad vil du si når han setter fortrolige venner til høvdinger over dig, dem som du selv har oplært til det? Skulde ikke veer gripe dig, som en fødende kvinne?
22Mâre têye saß êchßôl, “¿Cßaßut nak yôco chixcßulbal li raylal aßin?” Lâex yôquex chi rahobtesîc xban nak numtajenak lê mâc. Êmâc ajcuiß lâex nak yô chi cßutecß êxutân.
22Og når du sier i ditt hjerte: Hvorfor har dette hendt mig? [så vit:] For dine mange misgjerningers skyld er kanten på din kjole løftet op, dine hæler blottet med vold.
23Junak cuînk li kßek xtibel incßaß naru tâsakokß xtibel, chi moco naru tâjalâk rix li chßohix. Joßcan ajcuiß lâex. Incßaß naru têbânu li us xban nak ac cßaynakex chixbânunquil li mâusilal.
23Kan en morian omskifte sin hud, eller en leopard sine flekker? - Da kan også I gjøre godt, I som er vant til å gjøre ondt.
24Lâin li Kâcuaß tinjeqßuînk êre yalak bar joß nak nacßameß rix li trigo xban li ikß li nachal saß li chaki chßochß.
24Så vil jeg da adsprede dem likesom strå som farer avsted for ørkenens vind.
25Joßcaßin têcßul lâex aj Israel xban nak aßan li tenebanbil saß êbên inban lâin xban nak xinêtzßektâna ut xecßojob êchßôl saß xbêneb li yîbanbil dios.
25Dette er din lodd, din tilmålte del fra mig, sier Herren, fordi du har glemt mig og satt din lit til løgn.
26Lâin tincßut êxutân ut tâcßutûnk chiruheb chixjunileb li incßaß us li xebânu.Lâin xinqßue retal li mâusilal nequebânu. Lâin xcuil nak nequelokßoniheb li jalanil dios saß eb li tzûl ut saß eb li ru takßa. Chanchanex li nequeßxmux ru xsumlajiqueb. Tâchâlk li raylal saß êbên lâex li cuanquex Jerusalén. Lâex incßaß nequecanab xbânunquil li mâusilal. ¿Joß najtil chic texcuânk saß li mâusilal? chan li Dios.
26Så vil da også jeg løfte kanten på din kjole op over ditt ansikt, så din skam blir sett.
27Lâin xinqßue retal li mâusilal nequebânu. Lâin xcuil nak nequelokßoniheb li jalanil dios saß eb li tzûl ut saß eb li ru takßa. Chanchanex li nequeßxmux ru xsumlajiqueb. Tâchâlk li raylal saß êbên lâex li cuanquex Jerusalén. Lâex incßaß nequecanab xbânunquil li mâusilal. ¿Joß najtil chic texcuânk saß li mâusilal? chan li Dios.
27Ditt horelevnet og din vrinsken, din skammelige utukt på haugene ute på marken, ja dine vederstyggeligheter har jeg sett. Ve dig, Jerusalem! Hvor lenge vil det ikke ennu vare før du blir ren!