¹Li Dios quiâtinac riqßuin laj Jeremías chirix nak incßaß chic naxqßue li hab.

¹Dette er Herrens ord som kom til Jeremias den gang da tørken var:

²Quixye: —Eb laj Judá yôqueb chi yâbac xban li raylal li yôqueb chixcßulbal. Kßaxal ra yôqueb chixcßulbal lix tenamiteb. Chunchûqueb li cristian saß chßochß xban xrahil xchßôleb. Ut eb laj Jerusalén yôqueb chi yâbac xban li raylal li yôqueb chixcßulbal.

²Juda sørger, og dets byer vansmekter; de sitter i sørgeklær på jorden, og Jerusalems klageskrik stiger op.

³Eb li cuanqueb xcuanquil nequeßxtakla lix môseb chixsicßbal li haß. Nequeßxic cuan cuiß lix julel li haß abanan incßaß nequeßxtau li haß xban nak chaki. Mâcßaß xsaß lix cuqueb nak nequeßsukßi li môs. Yôqueb chi cßoxlac ut nequeßxtzßap li ru xban xxutâneb.

³De fornemme blandt dem sender sine tjenere efter vann; de kommer til brønnene, men finner intet vann; deres kar vender tomme tilbake; de blir skuffet og nedslått og tilhyller sitt hode.

⁴Xelajeßitzßeß li chßochß xban nak incßaß chic naxqßue li hab. Ut eb laj acuinel sachsôqueb xchßôl ut nequeßxmuk li ru riqßuin li rukßeb.

⁴For jordens skyld, som er forferdet fordi det ikke kommer regn i landet, er jordbrukerne skuffet, de tilhyller sitt hode.

⁵Ut li quej naxcanab xjunes li chßina ral xban nak mâcßaß chic li pachßayaß.

⁵For endog hinden på marken forlater sine nyfødte unger fordi det ikke er gress,

⁶Eb li bûr li cuanqueb saß qßuicheß nequeßxakli saß xbên li bol chixcßulbal li ikß joß nequeßxbânu laj xoj. Moymoy chic saß ruheb xban nak mâcßaß chic richajeb.—

⁶og villesler står på bare hauger, de snapper efter været som sjakaler, deres øine vansmekter fordi det ikke er urter.

⁷Eb li tenamit nequeßxye: —Usta yâl nak cuan kamâc ut aßan li najitoc ke, abanan choâtenkßa, at Kâcuaß, saß xcßabaß lâ rahom. Nabal sut xatkatzßektâna ut xomâcob châcuu.

⁷Om våre misgjerninger vidner mot oss, Herre, så vis oss dog nåde for ditt navns skyld! For mange er våre overtredelser, mot dig har vi syndet.

⁸At Kâcuaß, lâat li kayoßon lâo aj Israel. Lâat li nacatcoloc ke chiru li raylal. ¿Cßaßut nak chanchanat jun li jalan xtenamit? ¿Cßaßut nak chanchanat jun li yal numecß yô?

⁸Du Israels håp, dets frelser i nødens tid! Hvorfor vil du være som en fremmed i landet, lik en veifarende mann som tar av fra veien bare for å overnatte?

⁹¿Cßaßut nak chanchanat jun li cuînk li sachso xchßôl? ¿Cßaßut nak chanchanat jun li soldado li mâcßaß naxbânu re toxcol? At Kâcuaß, lâat cuancat kiqßuin ut lâo nakacßabaßin lâ cßabaß. Moâcanab kajunes, at Kâcuaß, chanqueb.

⁹Hvorfor vil du være som en skrekkslagen mann, lik en kjempe som ikke makter å hjelpe? Og enda bor du midt iblandt oss, Herre, og vi er kalt med ditt navn; la oss ikke fare!

¹⁰Aßan aßin li naxye li Kâcuaß chirixeb li tenamit Israel: —Eb li tenamit aßin incßaß tuktu xchßôleb cuiqßuin. Cocß aj xsaß nequeßxjal xcßaßuxeb. Incßaß nacuulac chicuu li cßaßru nequeßxbânu. Cuan saß inchßôl li mâusilal li nequeßxbânu. Joßcan nak lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb, chan li Dios.

¹⁰Så sier Herren om dette folk: Således vil de gjerne vanke omkring; sine føtter holder de ikke tilbake, og Herren har ikke behag i dem; nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjemsøke dem for deres synder.

¹¹Li Kâcuaß quixye cue: —At Jeremías, mâtzßâma chicuu nak tinbânu usilal reheb li tenamit aßin.

¹¹Og Herren sa til mig: Du skal ikke bede om noget godt for dette folk.

¹²Usta nequeßxbânu lix ayûn, lâin incßaß tinsumeheb nak teßxyâba lin cßabaß. Usta nequeßxmayeja li ru li racuîmkeb ut nequeßxcßat li xul chokß xmayejeb chicuu, lâin incßaß tincßul. Tinqßueheb ban chi camsîc saß li plêt, malaj ut teßcâmk xban cueßej ut xban caki yajel, chan li Dios.

¹²Når de faster, hører jeg ikke på deres rop, og når de ofrer brennoffer og matoffer, har jeg ikke behag i dem; men ved sverd og ved hungersnød og ved pest vil jeg gjøre ende på dem.

¹³Ut laj Jeremías quixye: —At nimajcual Dios, lâat nacanau nak eb li profetas yôqueb chixyebal reheb li tenamit nak incßaß tâcuânk li plêt chi moco tâcuânk li cueßej. Yôqueb chixyebal nak tâqßue reheb li tuktûquil usilal, chan.

¹³Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Profetene sier jo til dem: I skal ikke se sverd, og hungersnød skal ikke ramme eder, men sikker fred vil jeg gi eder på dette sted.

¹⁴Ut li Kâcuaß quixye: —Li cßaßru yôqueb chixyebal li profetas ticßtiß. Nequeßxye nak yôqueb chi âtinac saß incßabaß. Lâin incßaß xebintakla, ut incßaß xinxakabeb chi moco xinâtinac riqßuineb. Lâin incßaß xincßut visión chiruheb. Ticßtißic ut balakßic nequeßxbânu. Yôqueb chixyebal li cßaßru nequeßrecßa xjuneseb.

¹⁴Men Herren sa til mig: Løgn profeterer profetene i mitt navn; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling og ikke talt til dem; løgnsyner og sannsigeri og tom tale og sitt hjertes svik profeterer de for eder.

¹⁵Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin chirixeb li profetas li yôqueb chi âtinac saß incßabaß lâin. Lâin incßaß xintaklaheb, abanan yôqueb chixyebal nak incßaß tâcuânk li plêt chi moco tâcuânk li cueßej. Lâin ninye nak eb li profeta aßin teßcâmk saß li plêt ut xban cueßej.

¹⁵Derfor sier Herren så om de profeter som taler i hans navn uten at han har sendt dem, og som sier at sverd og hungersnød ikke skal komme i dette land: Ved sverd og ved hungersnød skal de utryddes disse profeter.

¹⁶Ut eb li tenamit li yôqueb chi abînc re li cßaßru nequeßxye li profeta aßin, teßcutekß saß eb li be re Jerusalén xban li plêt ut xban cueßej. Ut mâ ani târûk tâmukuk reheb. Incßaß teßmukekß li rixakileb chi moco li ralal xcßajoleb. Lâin tintakla li raylal saß xbêneb joß xcßulubeb xcßulbal.

¹⁶Og folket som de profeterer for, skal ligge slengt omkring på Jerusalems gater for hunger og sverd, uten at det er nogen til å begrave dem, de selv, deres hustruer, deres sønner og deres døtre; og jeg vil utøse deres ondskap over dem.

¹⁷At Jeremías, tâye reheb li tenamit chi joßcaßin, “Chi kßek chi cutan tinyâbak chirixeb lin tenamit xban nak kßaxal ra cuanqueb. Incßaß tincanab yâbac xban nak rahobtesinbileb.

¹⁷Og du skal si dette ord til dem: Mine øine feller tårer natt og dag og holder ikke op; for jomfruen, mitt folks datter, har fått et svært slag, et ulægelig sår.

¹⁸Nak ninxic saß cßalebâl nequeßcuil li queßcamsîc saß li plêt. Ut saß eb li tenamit, nequeßcuil li yôqueb chi câmc xban cueßej. Eb li profeta ut eb laj tij xeßcßameß saß jun tenamit li incßaß xeßxnau ru,” chaßakat.—

¹⁸Går jeg ut på marken, se, der ligger folk som er slått ihjel ved sverd, og går jeg inn i byen, se, der ligger de som pines av hunger; for både profet og prest må dra til et land som de ikke kjenner.

¹⁹Laj Jeremías quixye: —At Kâcuaß, ¿ma xatzßektânaheb li ralal xcßajol laj Judá chi junaj cua? ¿Ma xicß nacacuileb li cuanqueb Sión? ¿Cßaßut nak xatakla li raylal aßin saß kabên li mâcßaß xbanol? Lâo xkoybeni li tuktûquil usilal, abanan incßaß xkacßul. Xkoybeni nak toqßuirâk, abanan xiu xiu chic cuanco.

¹⁹Har du da aldeles forkastet Juda, eller vemmes din sjel ved Sion? Hvorfor har du slått oss, så det ikke er nogen lægedom for oss? Vi venter på fred, og det kommer intet godt, på lægedoms tid, og se, det kommer forferdelse.

²⁰At Kâcuaß, lâo xomâcob châcuu. Nakanau nak incßaß us xkabânu. Ut queßmâcob ajcuiß châcuu eb li kaxeßtônil yucuaß.

²⁰Vi kjenner, Herre, vår ugudelighet, våre fedres misgjerning, at vi har syndet mot dig.

²¹Saß xcßabaß lâ rahom, at Kâcuaß, moâtzßektâna. Ut mâcßut xxutân lâ tenamit li cuan cuiß lâ lokßlaj cßojaribâl. Mâcuisi xcuanquil li contrato li cabânu kiqßuin. Incßaß taxak chi sachk saß âchßôl.¿Ma cuan ta biß junak li yîbanbil dios saß li xnînkal ru tenamit târûk tixtakla chak li hab? ¿Ma naru ta biß tâchâlk li hab saß choxa yal xjunes? ¿Ma mâcuaß ta biß lâat, at Kâcuaß, nacatqßuehoc re? Joßcan nak caßaj cuiß âcuiqßuin noco-oybenin xban nak lâat nacatqßuehoc re chixjunil li cßaßak re ru aßin, chan laj Jeremías.

²¹For ditt navns skyld, forkast oss ikke, overgi ikke din herlighets trone til vanære! Kom i hu og bryt ikke din pakt med oss!

²²¿Ma cuan ta biß junak li yîbanbil dios saß li xnînkal ru tenamit târûk tixtakla chak li hab? ¿Ma naru ta biß tâchâlk li hab saß choxa yal xjunes? ¿Ma mâcuaß ta biß lâat, at Kâcuaß, nacatqßuehoc re? Joßcan nak caßaj cuiß âcuiqßuin noco-oybenin xban nak lâat nacatqßuehoc re chixjunil li cßaßak re ru aßin, chan laj Jeremías.

²²Er det vel iblandt hedningefolkenes falske guder nogen som gir regn? Eller er det himmelen som gir regnbyger? Er det ikke du, Herre vår Gud? Vi venter på dig; for du har gjort alle disse ting.