¹Quiâtinac cuiqßuin li nimajcual Dios ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—Ayu ut ye reheb laj Jerusalén chi cau xyâb âcux nak lâin li Kâcuaß ninye chi joßcaßin: Jultic cue chanru nak xinêra saß êsâjilal. Xinêra joß jun li ixakilbej naxra lix bêlom. Xinêtâke saß li chaki chßochß li incßaß na-el cuiß li acuîmk.

²Gå avsted og rop ut for Jerusalems ører og si: Så sier Herren: Jeg kommer i hu din ungdoms hullskap, dine trolovelsesdagers kjærlighet, hvorledes du fulgte mig i ørkenen, i et land hvor ingen sår.

³Lâex aj Israel santil tenamit nak quexcuan chicuu. Chanchanex li xbên ru li acuîmk li kßaxal châbil nak cuanquex chicuu. Chixjunileb li nequeßxbânu raylal êre lâin quinqßue raylal saß xbêneb xban nak cuanqueb xmâc, chan li Kâcuaß.

³Hellig var Israel for Herren, hans førstegrøde*; alle som vilde ete det, måtte bøte, ulykke kom over dem, sier Herren. / {* JAK 1, 18.}

⁴Lâex aj Israel, li ralal xcßajol laj Jacob, cherabihak li cßaßru yô chixyebal êre li Kâcuaß.

⁴Hør Herrens ord, Jakobs hus og alle ætter av Israels hus!

⁵Li Kâcuaß naxye chi joßcaßin: —¿Ma cuan ta biß cßaßak re ru incßaß us xinbânu nak xineßxtzßektâna lê xeßtônil yucuaß? Eb aßan queßxlokßoniheb li yîbanbil dios li mâcßaß nequeßoc cuiß. Joßcan nak mâcßaß ajcuiß nequeßoc cuiß lê xeßtônil yucuaß.

⁵Så sier Herren: Hvad urett har eders fedre funnet hos mig, siden de gikk langt bort fra mig og fulgte de tomme guder og blev selv tomme?

⁶Incßaß chic queßxcßoxla insicßbal, usta lâin quin-isin chak reheb saß li naßajej Egipto ut usta lâin quincßamoc be chiruheb nak queßnumeß saß li naßajej bar mâcßaß cuan ut bar xiu xiu cuiß li cuânc. Lâin quincßamoc be chiruheb nak queßnumeß saß li naßajej bar mâcßaß haß, chi moco cuanqueb cristian, chi moco queßnumeß cristian aran.

⁶Og de sa ikke: Hvor er Herren, som førte oss op fra Egyptens land, som ledet oss i ørkenen, i et land med ødemarker, fullt av kløfter, et land med tørke og dødsskygge, et land der ingen mann har faret, og intet menneske har bodd?

⁷Lâin quincßamoc reheb saß li naßajej li na-el cuiß nabal li acuîmk re nak teßxtzaca li ru li cheß ut li ru li châbil acuîmk li na-el aran. Abanan eb aßan incßaß us queßxbânu. Queßxmux ban ru li naßajej li quinqßue reheb.

⁷Og jeg førte eder inn i et land med fruktbare marker, så I fikk ete av dets frukt og dets gode ting; men da I kom inn, gjorde I mitt land urent og min arv til en vederstyggelighet.

⁸Eb laj tij incßaß queßxcßoxla insicßbal. Eb li nequeßxcßut li chakßrab chiruheb li tenamit incßaß queßxqßue inlokßal. Eb li nequeßtaklan saß xbêneb laj Israel queßxkßet li cuâtin. Ut eb li profetas queßâtinac saß xcßabaß li yîbanbil dios Baal, ut queßxlokßoniheb li jalanil dios li mâcßaß nequeßoc cuiß.

⁸Prestene sa ikke: Hvor er Herren? Og de som syslet med loven, kjente mig ikke, og hyrdene falt fra mig, og profetene spådde ved Ba'al og fulgte dem som ikke kan hjelpe*. / {* d.e. avgudene.}

⁹Joßcan nak lâin tinrakok âtin saß êbên lâex joß ajcuiß saß xbêneb lê ralal êcßajol.

⁹Derfor vil jeg fremdeles gå i rette med eder, sier Herren; ja, med eders barnebarn vil jeg gå i rette.

¹⁰Ayukex aran Quitim li cuan chire li nimla palau ut taklahomakeb li teßxic aran Cedar. Qßuehomak chak retal chi us. ¿Ma xeßxbânu joß yôquex lâex?

¹⁰Dra over til kitteernes øer og se, og send bud til Kedar og gi nøie akt og se om noget sådant er skjedd!

¹¹¿Ma xeßxjal ta biß lix dioseb li tenamit aßan? ¿Ma xeßxcanab ta biß xlokßoninquil lix dioseb usta mâcuaßeb tzßakal dios? Abanan, lâin xinêtzßektâna lâex lin tenamit, usta lâin li xinqßuehoc êlokßal. Aß chic li yîbanbil dios li mâcßaß nequeßoc cuiß nequelokßoni.

¹¹Har vel et hedningefolk byttet bort sine guder, enda de ikke er guder? Men mitt folk har byttet bort sin ære mot det som ikke kan hjelpe*. / {* JER 2, 8. SLM 106, 20.}

¹²Lâat at choxa, chatxucuak chirilbal li cßaßru yô chi cßulmânc. Chat-ecßânk saß lâ naßaj xban âxiu, chan li Kâcuaß.

¹²Forskrekkes, I himler, over dette, og gys, bli storlig forferdet, sier Herren.

¹³Cuib li mâc queßxbânu lin tenamit. Quineßxtzßektâna lâin li Dios, li chanchanin li yußam haß li incßaß na-osoß xban nak ninqßue xyußameb. Chanchan nak queßxbec xjulel li haß, li incßaß natßil haß chi saß, nak queßxlokßoni li jalanil dios.

¹³For to onde ting har mitt folk gjort: Mig har de forlatt, kilden med det levende vann, og hugget sig ut brønner, sprukne brønner som ikke holder vann.

¹⁴¿Ma cuanqueb ta biß chokß lokßbil môs eb laj Israel? ¿Ma re ta biß nak teßcuânk chokß rahobtesinbil môs nak queßyoßla? ¿Cßaßut nak rahobtesinbileb anakcuan?

¹⁴Er Israel en træl? Er han en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blitt røvet?

¹⁵Chanchan nak nequeßxjap re li cakcoj xban xjoskßileb nak queßchal li jalan tenamit chixrahobtesinquileb laj Israel. Queßxsach ru li racuîmkeb ut queßxcßat lix tenamiteb. Quicana chi mâcßaß cuan chi saß.

¹⁵Unge løver brølte mot ham; de lot sin røst høre, og de gjorde hans land til en ørken; hans byer blev opbrent, så ingen bor i dem.

¹⁶Eb laj Menfis ut eb laj Tafnes queßnumta saß êbên ut queßrisi lê cuanquil.

¹⁶Også Memfis' og Tahpenes' barn gjorde din isse skallet.

¹⁷Lâin li Kâcuaß lê Dios li quincßamoc chak be chêru. ¿Ma mâcuaß ta biß xban nak quinêtzßektâna nak yôquex chixcßulbal li raylal aßin?

¹⁷Mon ikke det at du forlot Herren din Gud den tid han vilde lede dig på veien, har voldt dig dette?

¹⁸¿Cßaßut nak têraj xic chixpatzßbal êtenkßanquil aran Egipto? ¿Ma textenkßa ta biß li nimaß Nilo? Ut, ¿cßaßut nak têraj xic xpatzßbal êtenkßanquil aran Asiria? ¿Ma naru ta biß texcol li nimaß Eufrates?

¹⁸Og nu, hvorfor tar du veien til Egypten for å drikke Sikors* vann? Og hvorfor tar du veien til Assyria for å drikke elvens** vann? / {* d.e. Nilens.} / {** d.e. Eufrats.}

¹⁹Xebok raylal saß êbên xban li mâusilal quebânu. Li incßaß us li quebânu texqßue chixtojbal lê mâc. Anakcuan têqßue retal li raylal quebok saß êbên nak quinêtzßektâna, ut quecanab xxucuanquil cuu, lâin li Kâcuaß lê Dios, chan li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹⁹Din ondskap tukter dig, og dine frafall straffer dig; kjenn da og se at det er ondt og bittert at du forlater Herren din Gud, og at frykt for mig ikke kommer over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.

²⁰Li nimajcual Dios quixye: —Lâex aj Israel, ac junxil xerisi êrib rubel incuanquil ut queye nak incßaß chic texcßanjelak chicuu. Saß xbêneb li tzûl ut rubeleb li cheß li nînk xmu xelokßoni li jalanil dios. Chanchanex li ixk li nequeßxcßayi ribeb.

²⁰For fra fordums tid brøt du ditt åk, rev du i stykker dine bånd, og du sa: Jeg vil ikke tjene. Men på hver høi bakke og under hvert grønt tre la du dig ned og drev utukt.

²¹Lâin xinsicß êru ut xexinqßue chi cuânc saß lê naßaj. Chanchan nak nasiqßueß ru li châbil iyaj ut na-aueß. ¿Chanru nak xejal ênaßleb? Chanchanex chic li acuîmk li mâcßaß na-oc cuiß.

²¹Og enda hadde jeg plantet dig som en edel ranke, helt igjennem av ekte sæd; hvorledes er du da blitt omskapt for mig til ville skudd av et fremmed vintre?

²²Usta têchßaj êrib riqßuin lejía, malaj ut riqßuin nabal li xabôn, abanan lê mâc junelic cuânk chicuu. Incßaß chic tâêlk.

²²For om du enn vilde tvette dig med pottaske og bruke meget lut, så skulde dog din misgjerning være skitten for mitt åsyn, sier Herren, Israels Gud.

²³¿Cßaßut nak nequeye nak incßaß xemux êrib? ¿Cßaßut nak nequeye nak incßaß xelokßoniheb li jalanil dios? Qßuehomak retal cßaßru xebânu saß li ru takßa. Cßoxlahomak li mâusilal xebânu. Chanchanex li camello li yôqueb chi âlinac yalak bar chixsicßbal lix sum.

²³Hvorledes kan du si: Jeg er ikke blitt uren, jeg har ikke gått efter Ba'alene? Se på din vei i dalen*! Forstå hvad du har gjort, du lette kamelhoppe som løper hit og dit! / {* JER 7, 31.}

²⁴Chanchanex li bûr re qßuicheß li narutzß saß ikß li cßaßru naraj ru. Mâ ani naru târamok xbe nak târaj batzßûnc. Incßaß tento nak tixtacuasi rib li tâcuânk riqßuin, xban nak li ixki bûr tâxic chi sicßoc re.

²⁴Lik et villesel som er vant til ørkenen, snapper hun efter været i sin sjels attrå; hennes brynde - hvem kan dempe den? Alle de som søker henne, slipper å løpe sig trette; i hennes måned finner de henne.

²⁵Lâex aj Israel, lâin xinye êre, “mêtacuasi êrib chixsicßbal li jalanil dios toj retal nak tâchakik êre”. Abanan lâex xeye, “Mâcßaß xjalenquil. Lâo nakara li jalanil dios ut aßan li takalokßoni”, chanquex.

²⁵La ikke din fot bli bar og din strupe bli tørst! Men du sier: Forgjeves! Nei! Jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gå.

²⁶Lâex aj Israel, xecßut êxutân joß nak nacßuteß xxutân laj êlkß nak nataßli chi elkßac. Jun xiquic nak xecßut êxutân lâex ut eb lê rey, joß eb li cuanqueb saß xcuanquil ut eb laj tij ut eb li profetas.

²⁶Likesom en tyv må skamme sig når han blir grepet, således må Israels hus skamme sig, de selv, deres konger, deres høvdinger, deres prester og deres profeter,

²⁷Nequeye “At inyucuaß” re li yal cheß. Ut nequeye ajcuiß re li pec “Lâat nacatqßuehoc re inyußam”. Niquinêtzßektâna, abanan nak cuanquex saß raylal nequetzßâma chicuu nak texintenkßa.

²⁷fordi de sier til treet: Du er min far, og til stenen: Du har født mig. For de har vendt ryggen til mig og ikke ansiktet. Men i sin ulykkes tid sier de: Reis dig og hjelp oss!

²⁸Lâex aj Judá, ¿ma incßaß ta biß xeyîb lê dios re textenkßa? ¿Ma incßaß ta biß târûk têtzßâma êtenkßanquil riqßuin aßan? Cui cuanqueb xcuanquil, chextenkßa nak cuânkex saß raylal. Kßaxal nabaleb lê jalanil dios. Chanchan xqßuialeb lê tenamit.

²⁸Hvor er da dine guder som du gjorde dig? La dem reise sig, om de kan hjelpe dig i din ulykkes tid! For så mange som dine byer er, så mange er dine guder blitt, Juda!

²⁹Ut quixye ajcuiß li Kâcuaß: —¿Cßaßut nak yôquex chixcuechßbal cuix? ¿Cßaßru inmâc chêru? ¿Ma mâcuaß ta biß lâex xekßetkßeti êrib chicuu?

²⁹Hvorfor tretter I med mig? I er alle sammen falt fra mig, sier Herren.

³⁰Mâcßaß rajbal nak quebinkßus chi cau lê ralal êcßajol xban nak incßaß queßxqßue saß xchßôl lix tijbaleb. Lâex xecamsiheb li profeta joß nak li cakcoj naxcamsi lix tib.

³⁰Forgjeves slo jeg eders barn; de tok ikke imot tukt; eders sverd fortærte eders profeter som en ødeleggende løve.

³¹Lâex aj Israel, ¿cßaßut nak incßaß nequerabi li cßaßru ninye êre? ¿Ma lâin ta biß joß jun li naßajej chaki chêru? ¿Ma lâin joß jun li kßojyîn nak nequecßoxla? ¿Ma mâcßaß nin-oc cuiß chêru? ¿Cßaßut nak nequeye nak têbânu li cßaßru nequeraj? ¿Cßaßut nak nequeye nak incßaß chic texsukßîk cuiqßuin?

³¹Du onde slekt! Gi akt på Herrens ord! Har jeg vært en ørken for Israel eller et belgmørkt land? Hvorfor sier mitt folk: Vi har gjort oss fri, vi vil ikke mere komme til dig?

³²¿Ma naxtzßektâna ta biß lix kßol junak li sâj ixk? ¿Ma naxtzßektâna ta biß lix sahob ru junak li tukß ix li oc re chi sumlâc? Abanan, lâex lin tenamit junxil nequex-oc chintzßektânanquil.

³²Mon en jomfru glemmer sitt smykke, en brud sitt belte? Men mitt folk har glemt mig i dager uten tall.

³³Lâex kßaxal cuan ênaßleb chixsicßbal li cßaßru nequera ru ut kßaxal cuißchic nabal li mâusilal naru nequeßxtzol êriqßuin li incßaß useb xnaßleb.

³³Hvor vel vet du ikke å legge din vei for å søke kjærlighet! Derfor har du også vent dine veier til det onde.

³⁴Chanchan nak osoßjenak lê rakß saß xquiqßueleb li nebaß ut eb li mâcßaßeb xmâc. Usta incßaß xetauheb chirelkßanquil li cßaßru êre, abanan xecamsiheb.

³⁴Det finnes endog blod av uskyldige fattigfolk på dine kjortelfliker; du grep dem ikke i innbrudd*, men på grunn av alt dette var det**. / {* 2MO 22, 2.} / {** d.e. på grunn av dette ditt ugudelige vesen (JER 2, 23 fg.) utøste du deres blod.}

³⁵Usta ac xebânu chixjunil aßin, aban lâex nequeye nak mâcßaß êmâc. “Moco yô ta xjoskßil li Dios saß kabên”, chanquex. Xban nak nequeye chi joßcan, lâin tinrakok âtin saß êbên.

³⁵Og allikevel sier du: Jeg er uskyldig, hans vrede har visselig vendt sig fra mig. Se, jeg vil gå i rette med dig fordi du sier: Jeg har ikke syndet.

³⁶¿Cßaßut nak xejal ênaßleb nak xepatzß êtenkßanquil riqßuineb li jalaneb xtenamit? Tâcßutekß êxutân xbaneb laj Egipto joß nak xcßuteß êxutân xbaneb laj Asiria.Cßajoßak lê xutân nak tex-êlk chak riqßuineb laj Egipto xban nak incßaß textenkßa. Lâin li Kâcuaß xintzßektânaheb laj Egipto li nequecßojob cuiß êchßôl. Incßaß us tex-êlk riqßuineb aßan.—

³⁶Hvorfor farer du så meget om og skifter din vei? Også ved Egypten skal du bli til skamme, likesom du blev til skamme ved Assyria.

³⁷Cßajoßak lê xutân nak tex-êlk chak riqßuineb laj Egipto xban nak incßaß textenkßa. Lâin li Kâcuaß xintzßektânaheb laj Egipto li nequecßojob cuiß êchßôl. Incßaß us tex-êlk riqßuineb aßan.—

³⁷Også derfra skal du gå ut med hendene på hodet*; for Herren har forkastet dem du setter din lit til, og du skal ikke ha nogen lykke med dem. / {* d.e. med sorg; 2SA 13, 19.}