¹Li Kâcuaß quixye: —Cui junak cuînk naxjach rib riqßuin li rixakil ut li ixk nasumla riqßuin jalan chic cuînk, ¿ma tâsukßîk cuißchic li xbên cuînk riqßuin li ixk? Aßan nimla mâc chiruheb li tenamit. Abanan lâex aj Israel, chanchanex li ixk li nequeßxcßayi ribeb xban nak xelokßoniheb li jalanil dios. Ut anakcuan têraj cuißchic sukßîc cuiqßuin, chan.

¹Det heter: Når en mann lar sin hustru fare, og hun går fra ham og blir en annen manns, kan han da igjen komme tilbake til henne? Vilde ikke da landet bli vanhelliget? Og du, du har drevet hor med mange venner og skulde enda komme tilbake til mig igjen? sier Herren.

²Ilomakeb li tzûl. ¿Ma cuan ta biß junak naßajej li incßaß xelokßoniheb cuiß li jalanil dios? Xecßojob êrib chire li be roybeninquileb li têlokßoniheb. Chanchanex laj árabe li naroybeni ani tixchap saß li chaki chßochß. Lâex xemux ru li naßajej xban nak xelokßoniheb li jalanil dios.

²Løft dine øine til de bare hauger og se: Hvor er du ikke blitt vanæret? Ved veiene satt du og ventet på dem, som en araber i ørkenen, og du vanhelliget landet ved ditt hor og din ondskap.

³Joßcan nak incßaß chic naxqßue li hab. Incßaß xtßaneß li hab saß xkßehil li âuc. Xban nak lâex yôquex chixlokßoninquil li jalanil dios, chanchanex li ixk li naxcßayi rib. Incßaß nequexxutânac.

³Da blev regnbygene holdt tilbake, og vårregnet falt ikke; men du hadde en horkvinnes panne, du vilde ikke skamme dig.

⁴Lâex yôquex chixbânunquil li mâusilal ut nequeye cue, “Lâat li kayucuaß. Xoâra chalen saß kasâjilal.

⁴Har du ikke nettop nu ropt til mig: Min far, du er min ungdoms venn?

⁵¿Ma junelic ta biß yôk âjoskßil saß kabên? ¿Ma chi tîc incßaß tânumekß âjoskßil?” chanquex. Lâex aj Israel, joßcan yôquex chixyebal. Abanan toj yôquex chixbânunquil chixjunil li mâusilal, chan li Dios.

⁵Mon han vil holde fast ved sin vrede evindelig eller bevare sin harme til evig tid? Se, så talte du, og enda gjorde du det onde, og du maktet det.

⁶Quixye laj Jeremías: —Nak toj cuan chokß rey laj Josías, li Kâcuaß quixye cue chi joßcaßin: ¿Ma yôcat chixqßuebal retal cßaßru yôqueb laj Israel? Eb aßan yôqueb chintzßektânanquil. Chanchaneb chic li ixk li nequeßxcßayi rib xban nak nequeßtakeß saß eb li tzûl. Ut rubeleb li cheß li nînk xmu nequeßxlokßoni li jalanil dios.

⁶Og Herren sa til mig i kong Josias' dager: Har du sett hvad Israel, den frafalne kvinne, har gjort? Hun gikk op på hvert høit fjell og inn under hvert grønt tre og drev hor der.

⁷Lâin quincßoxla nak mâre teßsukßîk cuißchic cuiqßuin, usta ac xeßxbânu li mâc aßan. Abanan incßaß queßsukßi cuiqßuin. Eb laj Judá li rech tenamitil queßril li yôqueb chixbânunquil ut queßoc ajcuiß chixbânunquil joß yôqueb aßan.

⁷Og jeg sa: Når hun har gjort alt dette, vil hun vende tilbake til mig. Men hun vendte ikke tilbake, og det så hennes søster Juda, den troløse.

⁸Laj Judá queßxqßue retal nak lâin quintzßektânaheb laj Israel. Chanchan nak naxjach rib riqßuin li rixakil junak cuînk xban nak xtau xmâc chiru. Abanan incßaß queßoc xxiuheb laj Judá, usta queßril li cßaßru queßxcßul laj Israel. Queßxkßaxtesi ban ribeb chixlokßoninquil li jalanil dios.

⁸Og jeg så at enda jeg hadde latt den frafalne, Israel, fare og gitt henne hennes skilsmissebrev, fordi hun hadde drevet hor, fryktet allikevel ikke hennes søster Juda, den troløse, men gikk avsted og drev hor hun også;

⁹Xban nak eb laj Israel queßxlokßoni li jalanil dios, joßcan nak eb laj Judá incßaß queßxcßoxla nak mâc li yôqueb chixbânunquil. Queßxmux ru lix chßochßeb riqßuin li queßxbânu. Ut quineßxtzßektâna nak queßxlokßoni li dios yîbanbil riqßuin pec ut cheß.

⁹og med sitt frekke hor vanhelliget hun landet, og hun drev hor med sten og med tre.

¹⁰Usta ac xeßxbânu li mâusilal aßin eb laj Judá, incßaß ajcuiß queßsukßi cuiqßuin chi anchal xchßôleb. Yal xcab rix xchßôleb nak niquineßxlokßoni, chan li Kâcuaß.

¹⁰Og med alt dette vendte hennes søster Juda, den troløse, ikke tilbake til mig av hele sitt hjerte, men bare på skrømt, sier Herren.

¹¹Li Kâcuaß quixye cue: —Usta kßaxal yibru queßxbânu eb laj Israel nak quineßxtzßektâna, abanan kßaxal cuißchic numtajenak li mâc queßxbânu laj Judá.

¹¹Og Herren sa til mig: Den frafalne, Israel, har vist sig rettferdigere enn den troløse, Juda.

¹²Ayu ut tâye reheb li tenamit li cuanqueb saß li norte: Joßcaßin xye êre li Kâcuaß Dios. Sukßinkex cuiqßuin, lâex aj Israel, usta xinêtzßektâna. Incßaß chic tincßut lin joskßil chêru. Texincßul ban saß usilal xban nak lâin nin-uxtânan u ut nim lin cuyum.

¹²Gå avsted og rop ut disse ord mot nord og si: Vend tilbake, Israel, du frafalne, sier Herren; jeg vil ikke senke mitt åsyn i vrede mot eder; for jeg er miskunnelig, sier Herren, jeg vil ikke holde fast ved min vrede evindelig.

¹³Caßaj cuiß têqßue retal nak xexmâcob chicuu lâin li Kâcuaß lê Dios ut têpatzß êcuybal. Xekßet li cuâtin. Xelokßoniheb li jalanil dios rubeleb li nînki cheß. Ut incßaß xebânu li cßaßru xinye êre, chan li Dios.

¹³Bare erkjenn din misgjerning, at du er falt fra Herren din Gud og på forskjellige veier har løpet om til de fremmede guder, inn under hvert grønt tre, og på min røst har I ikke hørt, sier Herren.

¹⁴Jalomak êcßaßux, ex cualal incßajol, li xekßetkßeti êrib chicuu xban nak lâin lê Dios. Ut lâin tinsicß ru junak saß li junjûnk chi tenamit ut tinsicß ajcuiß ruheb cuibak saß li junjûnk xtêpaleb laj Israel re tincßameb aran Sión.

¹⁴Vend tilbake, I frafalne barn, sier Herren; for jeg er eders ekteherre, og jeg vil ta eder, en av en by og to av en ætt, og føre eder til Sion.

¹⁵Lâin tinxakabeb li ani teßilok êre. Eb aßan cuânkeb xnaßleb chi cßamoc be chêru joß li nacuaj lâin, chan li Dios.

¹⁵Og jeg vil gi eder hyrder efter mitt hjerte, og de skal røkte eder med forstand og visdom.

¹⁶Saß eb li cutan aßan nak acak xextam ut nak acak xeßtam lê ralal êcßajol incßaß chic tex-âtinak chirix lin Lokßlaj Câx, chi moco têcßoxla, chi moco tâcßanjelak chêru, chi moco têyîb jalan chic.

¹⁶Og når I blir et stort og tallrikt folk i landet i de dager, sier Herren, da skal de ikke mere tale om Herrens pakts-ark eller tenke på den; de skal ikke komme den i hu og ikke savne den, og der skal ikke mere gjøres nogen slik ark.

¹⁷Saß eb li cutan aßan li tenamit Jerusalén “Xcßojaribâl li Kâcuaß” chic tixcßabaßin. Ut chixjunileb li xnînkal ru tenamit teßxchßutub ribeb aran chixqßuebal inlokßal lâin li Kâcuaß. Ut incßaß chic teßxcacuubresi xchßôleb chixbânunquil li mâusilal li queßxrahi ru xbânunquil junxil.

¹⁷På den tid skal de kalle Jerusalem Herrens trone, og alle folkene skal samle sig der, til Herrens navn i Jerusalem, og de skal ikke mere følge sitt onde, hårde hjerte.

¹⁸Saß eb li cutan aßan, eb laj Judá teßxjunaji ribeb riqßuineb laj Israel saß li naßajej li cuan saß li norte. Ut cuotz teßxic saß li naßajej li quinqßue reheb lê xeßtônil yucuaß.

¹⁸I de dager skal Judas hus gå til Israels hus, og de skal komme sammen fra landet i nord til det land jeg gav eders fedre til arv.

¹⁹Lâex aj Israel, lâin xcuaj nak xexincßul chokß cualal incßajol. Xinqßue êre jun li châbil naßajej. Aßan li kßaxal châbil chiru chixjunil li naßajej li cuan saß ruchichßochß. Lâin xcuaj nak têye “At inyucuaß” cue. Incßaß xcuaj nak tinêtzßektâna.

¹⁹Og jeg, jeg sa: Hvor høit vil jeg ikke sette dig blandt barna og gi dig et lystelig land, den herligste arv iblandt folkene! Og jeg sa fremdeles: I skal rope til mig: Min far! og ikke vende eder bort fra mig.

²⁰Abanan lâex xinêtzßektâna. Chanchanex li ixk li xtzßektâna xbêlom. Lâin li Kâcuaß yôquin chi yehoc re aßin.

²⁰Men sannelig, som en kvinne er troløs mot sin venn, således har I vært troløse mot mig, Israels hus! sier Herren.

²¹Qui-abîc xyâb cux saß eb li tzûl. Aßan xyâb xcuxeb laj Israel nak yôqueb chi yâbac ut yôqueb chixtzßâmanquil xtenkßanquileb chicuu. Xeßxbânu li mâusilal ut xineßxtzßektâna lâin li Kâcuaß lix Dioseb.

²¹En røst høres på de bare hauger, Israels barns gråt og bønner; for de har gått på onde veier, de har glemt Herren sin Gud.

²²Lâex cualal incßajol li xekßetkßeti êrib, jalomak êcßaßux. Lâin texinqßuirtesi, chan li Kâcuaß. Ut eb laj Israel queßxye: —Lâo tosukßîk âcuiqßuin xban nak lâat li Kâcuaß. Lâat li kaDios.

²²Vend tilbake, I frafalne barn! Jeg vil læge eders frafall. Se, vi kommer til dig; for du er Herren vår Gud.

²³Relic chi yâl nak mâcßaß na-oc cuiß li cßaßru xkabânu chak saß eb li tzûl. Junes chokînc xkabânu. Relic chi yâl nak caßaj cuiß lâat li Kâcuaß li kaDios naru nacatcoloc ke lâo aj Israel.

²³Sannelig, fåfengt er det at I larmer på haugene*; sannelig, i Herren vår Gud er Israels frelse! / {* d.e. holde larmende avgudstjeneste på dem.}

²⁴Chalen saß kasâjilal xkacßut kaxutân xban xlokßoninquil li yîbanbil dios. Ut xban aßan xsach chiku li cßaßru queßxcanab ke li kaxeßtônil yucuaß. Xkasach li kaquetômk ut xkasach li kalal kacßajol.Xban kaxutân sachso kachßôl xocana. Takacubsi kib xban nak xutânal xo-el. Lâo joß eb ajcuiß li kaxeßtônil yucuaß, xomâcob châcuu, at Kâcuaß at kaDios. Chalen saß kasâjilal toj anakcuan xkatzßektâna li chakßrab li xaqßue ke ut incßaß xkabânu li cßaßru caye ke, chanqueb.

²⁴Men den skammelige avgudsdyrkelse har fortært frukten av våre fedres arbeid helt fra vår ungdom av, deres småfe og storfe, deres sønner og døtre.

²⁵Xban kaxutân sachso kachßôl xocana. Takacubsi kib xban nak xutânal xo-el. Lâo joß eb ajcuiß li kaxeßtônil yucuaß, xomâcob châcuu, at Kâcuaß at kaDios. Chalen saß kasâjilal toj anakcuan xkatzßektâna li chakßrab li xaqßue ke ut incßaß xkabânu li cßaßru caye ke, chanqueb.

²⁵La oss ligge i vår vanære, og la vår skam dekke oss! For mot Herren vår Gud har vi syndet, vi og våre fedre, fra vår ungdom av like til denne dag, og vi har ikke hørt på Herrens, vår Guds røst.