1Li Kâcuaß quixye: —Lâex aj Jerusalén, sicßomak saß eb li be ut saß eb li cßayil. Qßuehomak retal chanru lix naßlebeb li tenamit. Cui cuan junak li târaj cuânc saß xyâlal ut saß tîquilal, lâin tincuy xmâqueb li tenamit aßin.
1Gå omkring i gatene i Jerusalem og se efter og gi akt, søk på torvene om I finner nogen, om det er nogen som gjør rett, som streber efter redelighet! Så vil jeg tilgi byen.
2Cuanqueb li nequeßxbânu li juramento saß incßabaß lâin li yoßyôquil Dios. Abanan moco yâl ta li nequeßxye xban nak moco nequeßxbânu ta chi anchaleb xchßôl, chan li Dios.
2Og om de enn sier: Så sant Herren lever, så sverger de allikevel falsk.
3At Kâcuaß, lâat nacara li tîquilal. Lâat xaqßue li raylal saß xbêneb, abanan incßaß xyotßeß xchßôleb. Xaqßueheb chixtojbal xmâqueb, abanan incßaß xeßraj xcßulbal lix kßusbaleb. Xeßxcacuubresi ban xchßôleb joß li pec ut incßaß xeßraj xpatzßbal xcuybal xmâqueb.
3Herre! Ser ikke dine øine efter redelighet? Du slo dem, men de kjente ingen smerte; du gjorde ende på dem, de vilde ikke ta imot tukt, de gjorde sitt ansikt hårdere enn sten, de vilde ikke vende om.
4Lâin quinye nak aßaneb li nebaß li incßaß queßxtzol ribeb. Incßaß nequeßxtau ru li cßaßru naraj li Dios, chi moco nequeßxnau nak tento teßxbânu li cßaßru quixye.
4Da sa jeg: Det er bare småfolk*; de er uforstandige, for de kjenner ikke Herrens vei, sin Guds rett; / {* som har båret sig således at; JER 5, 3.}
5Joßcan nak lâin tinxic riqßuineb li cuanqueb xcuanquil ut tinâtinak riqßuineb. Eb aßan nequeßxnau cßaßru naraj li Dios. Eb aßan nequeßxnau cßaßru quixye li Dios nak tento teßxbânu, chanquin. Abanan chixjunileb aßan queßxtzßektâna li Kâcuaß ut incßaß queßxbânu li cßaßru quixye.
5jeg vil nu gå til storfolk og tale med dem; for de kjenner Herrens vei, sin Guds rett. Men nettop de har alle sammen brutt åket og sprengt båndene.
6Joßcan nak eb laj Jerusalén teßxcßul li raylal xbaneb li xicß nequeßiloc reheb. Li cakcoj li cuanqueb saß qßuicheß teßchâlk chixcamsinquileb. Laj xoj li cuanqueb saß li chaki chßochß teßxpedasiheb. Li hix tixbeni rib saß lix tenamiteb. Cui nequeßel saß be teßchapekß ut teßperasîk xbaneb li hix. Joßcan teßxcßul xban nak xnumta lix mâqueb. Qßuila sut xeßxtzßektâna li Kâcuaß.
6Derfor skal løven fra skogen slå dem, ulven fra villmarkene ødelegge dem; leoparden lurer utenfor deres byer, hver den som går ut av dem, skal bli revet i stykker; for mange er deres overtredelser, tallrike deres frafall.
7Li Kâcuaß quixye: —¿Chanru nak tincuy tinsach lê mâc? Eb lê ralal êcßajol xineßxtzßektâna ut xeßxbânu li juramento saß xcßabaßeb li jalanil dios li moco dioseb ta. Lâin quinqßuehoc re li cßaßru queßraj. Abanan eb aßan xeßxlokßoniheb li jalanil dios. Chanchan nak queßxmux ru lix sumlajiqueb ut queßcôeb riqßuineb li ixk li nequeßxcßayi ribeb.
7Hvorfor skulde jeg tilgi dig? Dine barn har forlatt mig og svoret ved guder som ikke er guder; og jeg mettet dem, men de drev hor og flokket sig i skjøgens hus.
8Chanchaneb li cacuây li yôqueb ru ut yôqueb chixjapbal reheb. Teßraj ru xic chixchapbal rixakileb li ras rîtzßin.
8Som velnærte hester er de tidlig på ferde; de vrinsker, hver efter sin næstes hustru.
9¿Ma incßaß ta biß tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb li tenamit aßin xban li mâusilal li nequeßxbânu?
9Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, eller skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?
10Châlkeb li xicß nequeßiloc re lin tenamit ut cheßxsachak ru lin tenamit li chanchan li acuîmk uvas. Abanan incßaß teßxsach ru chi junaj cua. Caßaj cuiß li incßaß useb xnaßleb teßrisiheb saß xyânkeb xban nak eb aßan mâcuaß cueheb.
10Stig op på dets murer og ødelegg, men gjør ikke helt ende på det! Ta bort dets kvister, de hører ikke Herren til!
11Eb laj Israel ut eb laj Judá xineßxtzßektâna, chan li Kâcuaß.
11For Israels hus og Judas hus har båret sig troløst at imot mig, sier Herren.
12Eb aßan queßxye: —Moco yâl ta nak li Dios quixye aßan. Li Kâcuaß mâcßaß tixbânu ke. Lâo mâcßaß takacßul, chi moco li câmc chi moco li cueßej.
12De har fornektet Herren og sagt: Han er ikke til, og det skal ikke komme nogen ulykke over oss, og sverd og hunger skal vi ikke se,
13Eb li profeta junes âtinac nequeßxbânu. Chanchan nak na-ecßan li ikß. Mâcßaß râtin li Dios riqßuineb. Cheßxcßulak ta eb aßan li cßaßru xeßxye, chanqueb.
13og profetene skal bli til vind; for det er ingen som taler i dem. Således skal det gå dem selv.
14Joßcan nak li Kâcuaß quixye chi joßcaßin: —Xban nak queßxye chi joßcan, joßcan nak lâin tinbânu re nak li tâye chanchanak li xam ut eb li tenamit aßin chanchanakeb li siß li tâcßatekß xban li xam.
14Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Fordi I taler slike ord, se, så gjør jeg mine ord i din munn til en ild og dette folk til ved, og ilden skal fortære dem.
15Li Kâcuaß quixye ajcuiß reheb: —Lâin tintaklaheb li najtil tenamit chi pletic êriqßuin lâex li ralal xcßajol laj Israel. Aßaneb kßaxal cauheb rib chalen najter. Lâex incßaß nequenau li râtinobâleb chi moco têtau ru li cßaßru teßxye.
15Se, jeg lar et folk fra det fjerne komme over eder, Israels hus, sier Herren; et kraftig folk er det, et folk fra eldgammel tid, et folk hvis tungemål du ikke kjenner, og hvis tale du ikke skjønner.
16Chixjunileb li soldado aßan kßaxal cauheb rib ut nequeßxcamsiheb li nequeßxcut riqßuineb lix tzimaj.
16Deres kogger er som en åpen grav, de er alle sammen kjemper.
17Aßaneb chic teßyalok xsahil ru lê racuîmk. Ut aßaneb chic li teßtzacânk re lê tzacaêmk. Teßxcamsiheb lê ralal êcßajol. Ut teßxcamsi lê carner re teßxtiu joß ajcuiß lê cuacax. Ut teßxtzaca li ru lê uvas joß ajcuiß li ru lê higo. Teßsachekß ruheb li tenamit li cauresinbil chi us re têcol cuiß êrib, li cßojcßo cuiß êchßôl.
17Og de skal fortære din høst og ditt brød, de skal fortære dine sønner og dine døtre, de skal fortære ditt småfe og storfe, de skal fortære ditt vintre og fikentre; dine faste byer som du setter din lit til, skal de bryte ned med sverd.
18Abanan saß eb li cutan aßan lâin incßaß tinsach êru chi junaj cua.
18Men selv i de dager, sier Herren, vil jeg ikke gjøre helt ende på eder.
19At Jeremías, nak eb li tenamit teßxpatzß cßaßut nak lâin li Kâcuaß xinbânu chi joßcaßin, lâat tâye reheb chi joßcaßin, “Joß nak lâex xetzßektâna li Kâcuaß ut xelokßoniheb li jalanil dios saß lê naßaj, joßcan ajcuiß nak li Kâcuaß texqßue chi cßanjelac chiruheb li jalaneb xtenamit saß jun li naßajej li moco êre ta.”
19Og når I da sier: Hvorfor har Herren vår Gud gjort alt dette mot oss? - da skal du si til dem: Likesom I forlot mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I også tjene fremmede herrer i et land som ikke er eders.
20Li Kâcuaß quixye ajcuiß cue: —Ye aßin reheb li ralal xcßajol laj Judá. Ye resil reheb li ralal xcßajol laj Jacob nak joßcaßin ninye reheb:
20Forkynn dette i Jakobs hus og kunngjør det i Juda og si:
21Abihomak lâex li mâcßaß ênaßleb, lâex li cau êchßôl. Lâex li cuan xnakß êru ut incßaß nequex-iloc, lâex li cuan êxic ut incßaß nequex-abin.
21Hør dette, du uvettige og uforstandige folk, som har øine, men ikke ser, som har ører, men ikke hører!
22¿Ma incßaß têxucua cuu? Ut, ¿ma incßaß sicsotkex xban êxiu chicuu? Lâin xinqßuehoc re li samaib re xrambal li palau chi junelic. Usta nasaqßueß xban li rok haß, abanan li haß incßaß tânumekß jun pacßal li samaib li quinqßue saß xnaßaj.
22Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt åsyn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, så om bølgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.
23Abanan eb li tenamit aßin cauheb xchßôl ut kßetkßeteb. Xineßxtzßektâna ut nequeßxbânu li cßaßru nequeßraj.
23Men dette folk har et trossig og gjenstridig hjerte; de har veket fra ham og er gått bort.
24Incßaß nequeßxye, “Chikaxucua ru li Kâcuaß li kaDios li naqßuehoc re li hab saß habalkße joß ajcuiß saß sakßehil ut naqßuehoc re ru li kacuîmk saß xkßehil li kßoloc.”
24Og de har ikke sagt i sitt hjerte: La oss frykte Herren vår Gud, som gir regn i rett tid, både høstregn og vårregn, han som holder ved lag for oss den ordning han har fastsatt for høstens uker!
25Xban lê mâusilal nak incßaß chic xqßue li hab ut mâcßaß chic lê kßolom. Xban li mâc xebânu nak incßaß chic xecßul li us.
25Eders misgjerninger har gjort at alt dette er kommet i ulag for eder, og eders synder har holdt det gode borte fra eder.
26Saß xyânkeb lin tenamit cuanqueb li incßaß useb xnaßleb. Yôqueb chixsicßbal chanru nak teßxbânu mâusilal reheb li ras rîtzßin. Chanchaneb laj yo li nequeßxqßue li raßal re xchapbaleb li cocß xul.
26For det finnes ugudelige blandt mitt folk; de legger sig på lur, likesom fuglefangere dukker sig ned; de setter ut snarer og fanger mennesker.
27Nequeßxnujobresi li rochocheb riqßuin li cßaßru queßxmakß chiruheb li ras rîtzßin. Chanchaneb li cuînk li nequeßxchap li cocß xul li nequeßrupupic ut nequeßxtzßap saß junak naßajej. Joßcan nak xeßbiomoß ut cuanqueb xcuanquil.
27Som et bur er fullt av fugler, således er deres hus fulle av svik; derfor er de blitt store og rike.
28Nînkeb xtibel xban nak sa nequeßtzacan. Kßaxal cuißchic numtajenak li mâusilal nequeßxbânu. Incßaß nequeßrakoc âtin saß tîquilal saß xbêneb li mâcßaß xnaß xyucuaßeb, chi moco nequeßoquen chirixeb li nebaß.
28De er blitt fete, de glinser, de strømmer over av ondt, de dømmer ikke rett i nogen sak, ikke i den farløses sak, så de fremmer den, og fattigfolk hjelper de ikke til deres rett.
29¿Ma tincanab ta biß yâl chi joßcan li mâusilal nequeßxbânu? ¿Ma incßaß ta biß tinqßueheb chixtojbal xmâqueb?
29Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?
30Kßaxal xiu xiu ut kßaxal yibru li yô chi cßulmânc saß li tenamit aßin.Eb li profeta ticßtiß nequeßxye. Ut eb laj tij nequeßxbânu joß nequeßraj eb li profeta. Ut eb lin tenamit joßcan queßcuulac chiru. Abanan ¿cßaßru teßxbânu nak tâcuulak xkßehil li rakba âtin? chan li Kâcuaß.
30Forferdelige og gruelige ting skjer i landet;
31Eb li profeta ticßtiß nequeßxye. Ut eb laj tij nequeßxbânu joß nequeßraj eb li profeta. Ut eb lin tenamit joßcan queßcuulac chiru. Abanan ¿cßaßru teßxbânu nak tâcuulak xkßehil li rakba âtin? chan li Kâcuaß.
31profetene profeterer løgn, og prestene styrer efter deres råd, og mitt folk vil gjerne ha det således. Men hvad vil I gjøre når enden på dette kommer?