1Lâex, li ralal xcßajol laj Benjamín, elenkex saß li tenamit Jerusalén re xcolbal êrib. Yâbasihomak lê trompeta aran Tecoa. Cßûbumak junak li xam saß li naßajej Bet-haquerem chokß retalil li nimla raylal ut li sachecß li yô chak chi châlc saß li norte.
1Flytt bort, I Benjamins barn, ut av Jerusalem, og støt i basun i Tekoa og reis op et tegn over Bet-Hakkerem! For ulykke truer fra nord med stor ødeleggelse.
2Lâin tinsach ru li tenamit Sión li cßajoß xchakßal ru.
2Den fagre og forkjælede, Sions datter, gjør jeg til intet.
3Eb li rey teßxyîb lix muhebâleb aran rochbeneb lix soldado chixjun sutam li tenamit Sión ut teßoc yalak bar teßraj.
3Til henne skal hyrder komme med sine hjorder; de slår op telt mot henne rundt omkring, de beiter av hver sitt stykke.
4Teßxye chi ribileb rib, “Cauresihomak êrib chi pletic riqßuineb laj Jerusalén. Sêbahomak êrib xban nak cuaßleb raj xo-oc chi pletic saß li tenamit. Abanan anakcuan ac yô chi ecuûc. Oc re kßojyîn.
4Innvi eder til krig mot henne! Stå op og la oss dra op om middagen! Ve oss! For dagen heller, og aftenens skygger blir lange.
5Joßcan nak toxic chi pletic chiru kßojyîn ut takasach ruheb lix palacios,” chaßkeb.
5Stå op og la oss dra op om natten, og la oss ødelegge hennes palasser!
6Aßan aßin li naxye li Kâcuaß li nimajcual Dios reheb li teßchâlk chi pletic: —Yocßomak li cheß ut yîbomak jun li taklebâl re tex-oc chi pletic saß li tenamit Jerusalén. Tento nak li cuanqueb Jerusalén teßqßuehekß chixtojbal lix mâqueb xban nak li tenamit aßan junes raylal nequeßxbânu.
6For så sier Herren, hærskarenes Gud: Fell trær og kast op en voll mot Jerusalem! Det er byen som skal hjemsøkes; den er aldeles full av undertrykkelse i sitt indre.
7Incßaß nequeßxcanab xbânunquil li mâusilal. Chanchaneb jun li jul haß li incßaß nachakic. Caßaj cuiß li rahobtesînc ut li elkßâc na-abîc resil. Junes raylal ut yajel nacuan saß li tenamit aßan.
7Som en brønn lar sitt vann velle ut, således lar den sin ondskap velle ut; vold og ødeleggelse høres i den, sår og slag er alltid for mitt åsyn.
8Qßuehomak êchßôl chi cuânc saß tîquilal lâex aj Jerusalén re nak lâin incßaß texincanab êjunes, ut re ajcuiß nak incßaß tinsukßisi lê naßaj chokß chaki chßochß ut incßaß chic teßcuânk cristian aran.
8La dig advare, Jerusalem, så ikke min sjel skal vende sig fra dig, så jeg ikke skal gjøre dig til en ørken, til et ubygget land!
9Ut quixye cuißchic li Kâcuaß: —Tâsachekß ruheb chixjunileb laj Israel. Teßsiqßuekß chi us toj retal mâ jun chic tâcanâk joß nak laj êchal re li uvas naxsicß li ru xcaß sut. Mâcßaß chic naxcanab.—
9Så sier Herren, hærskarenes Gud: En efterhøst skal de holde på det som er blitt igjen av Israel, likesom på et vintre.* Rekk atter og atter ut din hånd, likesom vinhøsteren til rankene! / {* Herrens ord til fienden.}
10Lâin quinye re li Kâcuaß: —¿Aniheb li tincuâtinaheb? ¿Aniheb li tinqßueheb xnaßleb? ¿Ma teßraj ta biß rabinquil li cßaßru tinye reheb? Eb aßan chanchan tzßaptzßôqueb xxic. Incßaß nequeßraj rabinquil lâ cuâtin. Xutânal chokß reheb nak nequeßrabi.
10Hvem skal jeg tale og vidne for, så de hører? Se, deres øre er uomskåret, så de ikke kan gi akt; se, Herrens ord er blitt til spott blandt dem, de liker det ikke;
11Cßajoß lin joskßil saß xbêneb joß lâ joskßil lâat, at Kâcuaß. Incßaß chic nincuy, chanquin re. Ut li Kâcuaß quixye cue: —Isi lâ joskßil saß xbêneb li cocßal li cuanqueb saß be ut saß xbêneb li sâj al li nequeßxchßutub ribeb. Eb li bêlomej teßcßamekß chi prêxil rochbeneb li rixakil joß eb ajcuiß li tîxeb.
11men jeg er fylt av Herrens vrede, jeg er trett av å holde den hos mig.* Utøs den over barnet på gaten og over de unge menns fortrolige krets! Ja, både mann og kvinne skal rammes, både den gamle og den eldgamle, / {* Herrens ord til profeten.}
12Eb li rochoch tâcanâk chokß reheb jalan chic, joß ajcuiß lix chßochßeb ut eb li rixakil. Joßcaßin teßxcßul xban nak lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb li cuanqueb saß li naßajej aßin.
12og deres hus skal gå over til andre, og likeså deres marker og deres hustruer; for jeg vil rekke ut min hånd mot landets innbyggere, sier Herren.
13Chixjunileb nequeßxrahi ru li biomal, joß eb li toj sâjeb, joß ajcuiß li ac chêqueb. Eb li profeta ut eb laj tij aj balakßeb.
13For både små og store søker alle sammen urettferdig vinning; både profet og prest gjør alle sammen svik,
14Chiruheb aßan moco nim ta li raylal li yô chixcßulbal lin tenamit. Eb aßan nequeßxye nak mâcßaß raylal. Nequeßxye nak cuan li tuktûquil usilal. Abanan mâcßaß tuktûquil usilal.
14og de læger mitt folks skade på lettferdig vis, idet de sier: Fred! Fred! Og det er dog ingen fred.
15¿Ma nequeßxutânâc ta biß xban li mâusilal li nequeßxbânu? Incßaß. Incßaß nequeßxnau xutânac. Joßcan nak lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb joß nak quinqßueheb chixtojbal xmâqueb li jun chßôl chic, chan li Kâcuaß.
15De skal bli til skamme, for de har gjort vederstyggelige ting. De hverken skammer sig eller kjenner til blygsel; derfor skal de falle blandt dem som faller; på den tid jeg hjemsøker dem, skal de snuble, sier Herren.
16Li Kâcuaß quixye reheb lix tenamit: —Xaklinkex saß xâla be ut qßuehomak retal. Patzßomak bar cuan li be re najter ut bar cuan li châbil be. Texxic saß li châbil be ut têtau li tuktûquil usilal, chan li Dios. Abanan eb aßan queßxye: —Incßaß nakaj xsicßbal li be aßan, chanqueb.
16Så sa Herren: Stå på veiene og se til, og spør efter de gamle stier, spør hvor veien går til det gode, og vandre på den! Så skal I finne hvile for eders sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre på den.
17Joßcan nak lâin quinxakabeb laj ilol êre ut quinye êre: —¡Qßuehomak retal nak tâyâbasîk li trompeta!— Abanan lâex queye: —Incßaß nakaj rabinquil, chanquex.
17Og jeg satte vektere over eder og sa: Gi akt på basunens lyd! Men de sa: Vi vil ikke gi akt.
18Joßcan nak li Kâcuaß quixye: —Abihomak lâex li xnînkal tenamit, ut qßuehomak retal li cßaßru teßxcßul lin tenamit.
18Derfor hør, I hedningefolk, og vit, du menighet, hvad som skjer iblandt dem!
19Abihomak lâex li cuanquex saß ruchichßochß. Lâin tinqßue li raylal saß xbêneb lin tenamit xban li mâusilal queßxbânu. Incßaß queßabin chicuu, ut queßxkßet li chakßrab quinqßue reheb.
19Hør, du jord: Se, jeg lar ulykke komme over dette folk, frukten av deres onde råd; for på mine ord har de ikke gitt akt, og min lov har de forkastet.
20¿Cßaßru aj e nak teßxcßam chak li pom toj saß li tenamit Sabá? ¿Cßaßru rajbal nak teßxic chi najt chixsicßbal li sununquil ban? Lâin incßaß nacuulac chicuu lix mayej chi moco tincßuleb ta lix cßatbil mayej.
20Hvad skal jeg med virak fra Sjeba og med den beste kalmus fra et fjernt land? Eders brennoffer er ikke til velbehag for mig, og eders slaktoffer vil jeg ikke ha.
21Joßcan nak lâin tintakla li raylal saß xbêneb. Tebinqßue chi tßanecß eb li naßbej yucuaßbej joßqueb ajcuiß li ralal xcßajol, joßqueb ajcuiß li rech cabal ut eb li ramîg. Junxiquic nak teßosokß chixjunileb, chan li Dios.
21Derfor sier Herren så: Se, jeg setter støtestener for dette folk, og både fedre og barn skal snuble over dem; granne med granne skal omkomme.
22Li Kâcuaß quixye: —Cuan jun li nimla tenamit cau rib saß li norte ut yô chak chi cauresinquil rib re tâchâlk chi pletic.
22Så sier Herren: Se, et folk kommer fra landet i nord, et stort folk skal bryte op fra jordens ytterste ende.
23Ac cuan chak lix chßîchßeb saß rukßeb ut lix tzimaj. Kßaxal joskßeb. Mâ ani nequeßril xtokßobâl ruheb. Yôqueb chi châlc chirix cacuây chi pletic riqßuineb laj Jerusalén. Nak nequeßxjap re chanchan nak na-ecßan ru li palau.—
23Bue og spyd holder de i hånden; de er grusomme og skåner ingen; deres røst bruser som havet, og på hester kommer de ridende, rustet som krigsmenn, mot dig, Sions datter!
24Eb li cuanqueb Jerusalén nequeßxye: —Xkabi resil nak kßaxal ra nequeßxbânu li yôqueb chi châlc. Yô kaxiu ut mâcßaß chic kametzßêu. Kßaxal ra cuanco joß jun li ixk oc re chi qßuirâc.
24Vi har hørt ryktet om det, våre hender er blitt kraftløse; angst har grepet oss, smerter som den fødende kvinnes.
25Mexxic saß be chi moco texxic saß xnaßaj lê racuîmk xban nak xiu xiu yalak bar. Eb li xicß nequeßiloc ke cuanqueb xchßîchß saß rukßeb, chanqueb.
25Gå ikke ut på marken og vandre ikke på veien! For fienden har sverd, det er redsel rundt omkring.
26Li Kâcuaß quixye reheb: —Ex intenamit, qßuehomak li kßes ru tßicr chêrix ut qßuehomak li cha chêrix. Texyâbak chi cau joß nak nayâbac junak li xcam ralal li jun ajcuiß chiru. Texyâbak xban nak ac châlqueb re li ani teßsachok êre.
26Mitt folks datter! Omgjord dig med sekk og velt dig i aske, hold sorg som over det eneste barn, bitter veklage! Brått kommer ødeleggeren over oss.
27At Jeremías, xatinxakab chirilbaleb lin tenamit re nak tâqßue retal chanru cuanqueb ut chanru lix naßlebeb.
27Til en prøver har jeg satt dig blandt mitt folk, til en fast borg, forat du skal kjenne og prøve deres vei.
28Kßaxal cauheb xchßôl. Chanchan xcauhil li chßîchß bronce ut hierro. Kßetkßeteb ut junes ticßtißic nequeßxbânu. Chixjunileb incßaß useb xnaßleb.
28De er alle sammen de stridigste gjenstridige, de går omkring som baktalere, de er kobber og jern; de gjør alle det som er til skade.
29Usta kßaxal ra xeßxcßul, abanan incßaß nequeßraj xcanabanquil li mâusilal. Chanchaneb li chßîchß. Usta kßaxal tik li xam re risinquil lix tzßajnil li chßîchß, abanan mâcßaß rajbal li xam cui lix tzßajnil li chßîchß incßaß na-el.Lin tenamit chanchaneb li plata li tzßektânanbil xban nak ac xintzßektânaheb, chan li Kâcuaß.
29Blåsebelgen er opbrent av ilden, blyet er fortært; forgjeves har de smeltet og smeltet, og de onde er ikke skilt ut.
30Lin tenamit chanchaneb li plata li tzßektânanbil xban nak ac xintzßektânaheb, chan li Kâcuaß.
30Vraket sølv kalles de; for Herren har vraket dem.