¹Li Kâcuaß Dios quiâtinac riqßuin laj Jeremías ut quixye re:

¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

²—Xaklin chire lix puertil lin templo ut tâye li âtin aßin reheb li cristian: Abihomak li cßaßru xye li Dios êre chêjunilex lâex aj Judá. Abihomak chêjunilex lâex li nequex-oc chixlokßoninquil li Kâcuaß Dios.

²Still dig i porten til Herrens hus og rop ut der dette ord og si: Hør Herrens ord, hele Juda, I som går inn igjennem disse porter for å tilbede Herren!

³Joßcaßin xye êre li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel: —Jalomak lê cßaßux ut jalomak lê naßleb re nak naru texincanab chi cuânc saß li naßajej aßin.

³Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Bedre eders veier og eders gjerninger! Så vil jeg la eder bo på dette sted.

⁴Mêpâb li nequeßxye laj balakß. Eb aßan nequeßxye, “Mâcßaß takacßul xban nak arin cuan lix templo li Dios,” chanqueb.

⁴Sett ikke eders lit til løgnaktige ord, når folk sier: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!

⁵Jalomak lê cßaßux ut canabomak xbânunquil li incßaß us, ut cuânkex saß tîquilal riqßuineb lê ras êrîtzßin.

⁵Men dersom I bedrer eders veier og eders gjerninger, dersom I skifter rett mellem mann og mann,

⁶Incßaß têrahobtesi li jalan xtenamiteb, chi moco li mâcßaß xnaß xyucuaßeb ut li xmâlcaßan, chi moco têqßue chi camsîc li mâcßaß xmâqueb ut incßaß têbok raylal saß êbên riqßuin nak nequelokßoni li yîbanbil dios.

⁶ikke undertrykker den fremmede, den farløse og enken og ikke utøser uskyldig blod på dette sted og ikke følger andre guder til ulykke for eder selv,

⁷Cui têcanab xbânunquil li mâusilal, texincanab chi cuânc saß li naßajej aßin li quinqßue chi junaj cua reheb lê xeßtônil yucuaß.

⁷da vil jeg la eder bo på dette sted, i det land jeg gav eders fedre, fra evighet og til evighet.

⁸Cheqßue retal li yôquex chixbânunquil. Lâex nequecßojob êchßôl saß xbên li ticßtiß, li mâcßaß na-oc cuiß.

⁸Se, I setter eders lit til løgnaktige ord - til ingen nytte.

⁹Lâex nequex-elkßac, nequexcamsin, nequemux ru lê sumlajic, nequepatzß xcßabaß li Dios chi mâcßaß rajbal, nequecßat li pom chiru li yîbanbil dios Baal ut nequelokßoniheb li yîbanbil dios li incßaß quenau chak ru junxil.

⁹Hvorledes? I stjeler, slår ihjel, driver hor, sverger falsk og brenner røkelse for Ba'al og følger andre guder, som I ikke kjenner,

¹⁰Ut chirix aßan nequexcßulun saß li templo bar ninlokßonîc cuiß ut nequeye chi joßcaßin, “Cueßco, colbilo,” chanquex, ut toj yôquex ajcuiß chixbânunquil li mâusilal.

¹⁰og så kommer I og står frem for mitt åsyn i dette hus som er kalt med mitt navn, og sier: Vi er frelst - og så tenker I at I fremdeles kan gjøre alle disse vederstyggelige ting?

¹¹¿Ma xsukßi ta biß lin templo li ninlokßonîc cuiß chokß xnaßajeb aj êlkß nak nequecßoxla lâex? ¿Ma incßaß ta biß ninnau cßaßru yôquex chixbânunquil? chan li Kâcuaß.

¹¹Er da dette hus som er kalt med mitt navn, blitt en røverhule i eders øine? Se, også jeg har sett det, sier Herren.

¹²Ayukex anakcuan Silo saß li naßajej li quinsicß chak ru junxil re tinlokßonîk cuiß. Qßuehomak retal cßaßru quinbânu re xban li mâc li queßxbânu lin tenamit Israel.

¹²Gå til min bolig som var i Silo, der jeg i førstningen lot mitt navn bo, og se hvad jeg har gjort med det for mitt folk Israels ondskaps skyld!

¹³Anakcuan ut cßajoß li mâusilal xebânu. Lâin qßuila sut xinye êre nak têjal êcßaßux, abanan lâex incßaß nequeraj rabinquil li cuâtin. Lâin xexinbok re nak texsukßîk cuiqßuin, abanan incßaß xeraj.

¹³Og nu, fordi I gjør alle disse gjerninger, sier Herren, og jeg talte til eder tidlig og sent, men I hørte ikke, og jeg kalte på eder, men I svarte ikke,

¹⁴Joßcan nak tinbânu re lin templo joß quinbânu re li naßajej Silo. Tinbânu aßan re lin templo li cau cuiß êchßôl, li quinqßue re lê xeßtônil yucuaß ut êre ajcuiß lâex.

¹⁴så vil jeg gjøre med det hus som er kalt med mitt navn, og som I setter eders lit til, og med det sted jeg gav eder og eders fedre, således som jeg har gjort med Silo,

¹⁵Texintzßektâna joß nak quintzßektânaheb chixjunileb lê rechßalal, li ralal xcßajol laj Efraín. Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin.—

¹⁵og jeg vil kaste eder bort fra mitt åsyn, likesom jeg har bortkastet alle eders brødre, all Efra'ims ætt.

¹⁶Li Kâcuaß quixye re laj Jeremías: —Mattijoc chirixeb li tenamit aßin chi moco tat-oquênk chirixeb chicuu. Mâtzßâma chicuu nak tintenkßaheb xban nak lâin incßaß tincuabi lâ tij.

¹⁶Og du, du skal ikke bede for dette folk og ikke frembære klage og bønn for det og ikke trenge inn på mig; for jeg hører dig ikke.

¹⁷¿Ma incßaß nacacuil cßaßru yôqueb saß eb li tenamit li cuanqueb Judá? ¿Ma incßaß nacacuil cßaßru yôqueb saß eb li be aran Jerusalén?

¹⁷Ser du ikke hvad de gjør Judas byer og på Jerusalems gater?

¹⁸Eb li cocßal nequeßxcßam chak li siß. Ut eb li cuînk nequeßxloch li xam. Ut eb li ixk nequeßxyîb li caxlan cua re xlokßoninquil li jalanil dios li nequeßxye re “Reina re li choxa”. Nequeßxmayeja li vino chiruheb li jalanil dios re xqßuebal injoskßil.

¹⁸Barna sanker ved, og fedrene tender op ild, og kvinnene elter deig for å lage kaker for himmelens dronning, og de utøser drikkoffer for andre guder, for å volde mig sorg.

¹⁹Abanan, ¿ma cue ta biß lâin yôqueb chixbânunquil li raylal? ¿Ma mâcuaß ta biß aßaneb li teßxsach ribeb riqßuin li cßaßru nequeßxbânu?

¹⁹Mon det er mig de volder sorg, sier Herren, mon ikke sig selv, så deres ansikter skal rødme av skam?

²⁰Joßcan nak lâin li Kâcuaß Dios tincuisi lin joskßil saß xbên li naßajej aßin. Tincuisi lin joskßil saß xbêneb li cristian ut eb li xul joß ajcuiß saß xbêneb li cheß ut li acuîmk. Lin joskßil chanchanak jun li xam li incßaß naru xchupbal.

²⁰Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, min vrede og min harme blir utøst over dette sted, over menneskene og dyrene, over markens trær og jordens frukt, og den skal brenne og ikke slukkes.

²¹Ut quixye ajcuiß li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel: —Lâex lin tenamit, lâex yôquex chixqßuebal nabal lê cßatbil mayej joß ajcuiß lê mayej jun chßol chic. Abanan mâcßaß na-oc cuiß lê mayej. Kßaxal us raj nak têtzaca lâex.

²¹Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Legg bare eders brennoffere til eders slaktoffere og et kjøtt!

²²Nak lâin quincuisiheb lê xeßtônil yucuaß aran Egipto, incßaß quinye reheb nak tento teßxqßue lix cßatbil mayej ut li mayej li jun chßol chic.

²²For jeg har ikke talt med eders fedre og ikke gitt dem befaling på den dag jeg førte dem ut av Egyptens land, om brennoffer og slaktoffer;

²³Li cßaßru quinchakßrabiheb cuiß chak junxil, aßan aßin: têbânu li cßaßru ninye ut lâinak lê Dios ut lâexak lin tenamit. Chexcuânk joß ninye êre re nak us tex-êlk, chanquin reheb.

²³men dette var det bud jeg gav dem: Hør på min røst! Så vil jeg være eders Gud, og I skal være mitt folk, og I skal vandre på alle de veier jeg byder eder, så det må gå eder vel.

²⁴Abanan eb aßan incßaß queßraj xbânunquil li cßaßru quinye. Queßxcacuubresi ban lix chßôleb. Queßxbânu li mâusilal li queßraj xbânunquil xjuneseb. Incßaß queßabin chicuu. Kßaxal cuißchic nabal li mâusilal queßxbânu.

²⁴Men de hørte ikke og bøide ikke sitt øre til mig, de fulgte sine egne tanker, sitt onde, hårde hjerte, og de vendte ryggen, ikke ansiktet til mig.

²⁵Chalen saß li cutan nak lê xeßtônil yucuaß queßel chak Egipto toj chalen anakcuan, rajlal quintaklaheb lin profeta riqßuineb chixchßolobanquil lix yâlal chiruheb.

²⁵Like fra den dag eders fedre drog ut av Egyptens land, helt til denne dag sendte jeg til eder alle mine tjenere, profetene, daglig, tidlig og sent.

²⁶Abanan eb aßan incßaß queßraj rabinquil li cßaßru quinye reheb. Queßxcacuubresi ban xchßôleb chixbânunquil li mâusilal. Kßaxal nabal li mâusilal queßxbânu chiru li queßxbânu lix xeßtônil yucuaßeb.

²⁶Men de hørte ikke på mig og bøide ikke sitt øre til mig; de gjorde sin nakke hård, de bar sig verre at enn sine fedre.

²⁷At Jeremías, lâat tâye chixjunil aßin reheb lin tenamit, usta incßaß teßabînk châcuu. Jap âcue chixyebal reheb, usta incßaß tateßxchakßbe.

²⁷Og du skal tale til dem alle disse ord, men de skal ikke høre på dig, og du skal rope til dem, men de skal ikke svare dig.

²⁸Lâat tâye reheb: Lâex aj Israel, lâex jun li tenamit li incßaß xebânu li cßaßru xye êre li Kâcuaß. Incßaß xecßûluban lê kßusbal xqßue êre li Kâcuaß lê Dios. Incßaß nequexcuan saß xyâlal, chi moco nequeye li yâl.

²⁸Og du skal si til dem: Dette er det folk som ikke har hørt på Herrens, sin Guds røst og ikke tatt imot tukt; redeligheten er gått til grunne og er utryddet av deres munn.

²⁹Lâex aj Jerusalén, besomak li rismal lê jolom ut cutumak chi najt. Ut ocankex chi yâbac saß xbêneb li tzûl. Li Kâcuaß xextzßektâna xban nak yô xjoskßil saß êbên lâex lix tenamit.

²⁹Klipp ditt hår av* og kast det bort og stem i en klagesang på de bare hauger! For Herren har forkastet og støtt fra sig den ætt som han er vred på. / {* Jerusalem.}

³⁰Eb li ralal xcßajol laj Judá queßxbânu li mâusilal. Queßxmux ru lin templo li niquineßxlokßoni cuiß nak queßxqßue aran li jalanil dios li xicß nacuileb.

³⁰For Judas barn har gjort det som er ondt i mine øine, sier Herren; de har satt sine vederstyggeligheter i det hus som er kalt med mitt navn, og gjort det urent.

³¹Saß li ru takßa li cuan Ben-hinom queßxyîb li artal li najt xteram saß li naßajej Tofet ut queßxcßat chokß xmayejeb li ralal xcßajoleb. Lâin incßaß quinye reheb nak teßxbânu chi joßcan chi moco quincßoxla nak joßcan teßxbânu.

³¹Og de har bygget Tofet-haugene i Hinnoms sønns dal for å opbrenne sine sønner og sine døtre med ild, noget som jeg ikke har pålagt dem, og som ikke er opkommet i mitt hjerte.

³²Tâcuulak xkßehil nak incßaß chic teßxye “Tofet” re li naßajej aßan, chi moco teßxye “li ru takßa re Ben-hinom”. Teßxye ban re “li ru takßa re camsînc” xban nak aran teßxmukeb li camenak toj retal nak mâcßaßak chic lix naßajeb aran Tofet.

³²Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si Tofet eller Hinnoms sønns dal, men Drapsdalen; og de skal begrave folk i Tofet, fordi det ellers ikke er plass.

³³Ut lix tibeleb li teßcâmk teßtißekß xbaneb li soßsol ut eb li joskß aj xul ut mâ ani tâseßbesînk reheb.Lâin tincuisi li sahil chßôlej saß eb li tenamit li cuanqueb Judá joß ajcuiß saß li tenamit Jerusalén. Incßaß chic tâabîk xbicheb li tenamit nak saheb saß xchßôleb. Mâcßaßak chic li ninkße saß eb li tenamit chi moco tâcuânk chic sumlâc. Eb li tenamit teßcanâk chi mâcßaß chic cuan chi saß joß li chaki chßochß.—

³³Og dette folks døde kropper skal bli til føde for himmelens fugler og for jordens dyr, uten at nogen skremmer dem bort.

³⁴Lâin tincuisi li sahil chßôlej saß eb li tenamit li cuanqueb Judá joß ajcuiß saß li tenamit Jerusalén. Incßaß chic tâabîk xbicheb li tenamit nak saheb saß xchßôleb. Mâcßaßak chic li ninkße saß eb li tenamit chi moco tâcuânk chic sumlâc. Eb li tenamit teßcanâk chi mâcßaß chic cuan chi saß joß li chaki chßochß.—

³⁴Og jeg lar fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst bli borte i Judas byer og Jerusalems gater, for til en ørken skal landet bli.