¹¿Ma nacanau chanru nak nequeßcuan li raleb li chibât re li qßuicheß? Ut, ¿ma âcuilom jun sutak nak nequeßyoßla li ral li quej?

¹Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,

²¿Ma nacanau jarub po nequeßyoßla cuiß li raleb? Ut, ¿ma nacanau jokße tzßakal xkßehil lix yoßlajic?

²når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?

³¿Ma nacanau lâat ma nequeßxbuchub ribeb nak nequeßyoßla li raleb? Ut, ¿ma nacanau ma ra nequeßxcßul nak nequeßyoßla li ral?

³Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?

⁴Nak nequeßqßui li raleb, nequeßcacuu nak nequeßxcuaß li pim. Ut chirix aßan nequeßxic ut incßaß chic nequeßsukßi riqßuin lix naßeb.

⁴Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

⁵¿Ani xqßuehoc reheb chi cuânc saß qßuicheß li bûr? Ut, ¿ani xcanabânc reheb chi bêc chi mâ ani na-iloc reheb?

⁵Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

⁶Lâin xinqßuehoc reheb chi cuânc saß li naßajej mâcßaß cuan ut saß eb li naßajej li incßaß na-el acuîmk chiru.

⁶De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

⁷Eb aßan incßaß nequeßcuulac chiruheb cuânc nachß riqßuin li tenamit. Chi moco naru xtûlanobresinquileb.

⁷Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

⁸Eb aßan nequeßxsicß lix cuaheb saß eb li tzûl. Ut nequeßxsicß li pim li rax ru.

⁸Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

⁹¿Ma târûk ta biß tâcßanjelak châcuu li bôyx li cuan saß qßuicheß? Ut, ¿ma târaj ta biß cuânc saß xnaßajeb lâ cuacax?

⁹det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

¹⁰¿Ma târûk ta biß tâbacß li yugo saß xbên ut tâmin ru chi becoc chßochß riqßuin arado? ¿Ma târûk ta biß tâcßam châcuix chi cßanjelac saß pim?

¹⁰Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

¹¹¿Ma tâcßojob ta biß âchßôl saß xbên yal xban nak nim ut cau rib? Ut, ¿ma tâqßue ta biß chixbânu lâ cßanjel?

¹¹Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

¹²¿Ma tâcßojob ta biß âchßôl saß xbên re nak tixxoc li ru lâ cuacuîmk ut tixchßutub saß li naßajej li nacaxoc cuiß?

¹²Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

¹³¿Ma lâat ta biß xatqßuehoc re lix xic li pavo real, li cßajoß xchßinaßusal? Ut, ¿ma lâat ta biß xaqßue lix xic li nimla xul avestruz xcßabaß?

¹³Kan du binde villoksen med rep til furen*? Vil den harve dalene efter dig? / {* d.e. tvinge den til å følge plogfuren.}

¹⁴Li avestruz naxcanab lix mol saß chßochß re nak li chßochß tixkßixna.

¹⁴Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

¹⁵Incßaß naxqßue retal nak tânumekß junak saß xbên naru najoreß lix mol, malaj ut tânumekß junak li xul saß xbêneb ut tixjoreb.

¹⁵Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

¹⁶Incßaß naxraheb li ral. Chanchan mâcuaß ral. Mâcßaß naraj re cui incßaß teßmok.

¹⁶Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

¹⁷Nequeßxbânu chi joßcan li xul aßan xban nak incßaß nequeßxnau xyâlal. Lâin incßaß quinqßue xnaßlebeb.

¹⁷Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

¹⁸Abanan nak naâlinac li avestruz naxcßut xxutâneb li cacuây ut li cuanqueb chirix xban nak aßan li cau naâlinac chiruheb.

¹⁸og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

¹⁹At Job, ¿ma lâat ta biß li catqßuehoc re xcacuilal li cacuây? Ut, ¿ma lâat ta biß li catyîban chi chßinaßus li rismal cuan chirix xcux?

¹⁹Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

²⁰¿Ma târûk ta biß tâqßue chi xucuac li cacuây re nak tâpiscßok joß laj sâcß? Aßaneb ban li cuînk li nequeßxucuac chiru li cacuây nak naxjap re.

²⁰For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

²¹Cauheb rib ut nequeßxbec li chßochß xban nak teßraj ru xic saß li plêt.

²¹Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

²²Eb li cacuây incßaß nequeßxnau xucuac. Incßaß nequeßxucuac chi xic chi pletic riqßuineb li cuanqueb xchßîchß.

²²Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

²³Usta natzinloc xyâb li chßîchß saß xbêneb ut usta na-el ratzßum li xam chiru lix chßîchßeb nak naxtochß rib, abanan incßaß nequeßxucuac.

²³Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

²⁴Nequeßxbec li chßochß xban xjoskßileb ut mâ ani naxakaban reheb. Mâcßaß nequeßraj re usta na-ecßan li trompeta.

²⁴Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

²⁵Nak na-ecßan li trompeta nequeßxjap reheb. Nequeßrecßa nak tâcuânk plêt usta toj mâjiß nequeßxic. Nequeßrabi nak yôqueb chi taklânc li nequeßcßamoc be chiruheb li soldado.

²⁵Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

²⁶¿Ma xban ta biß nak cuan ânaßleb nak li cßuch narupupic? Ut, ¿ma lâat ta biß nacatyehoc re jokße tâxic saß li sur?

²⁶Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

²⁷¿Ma lâat ta biß nacattaklan reheb li tßiu nak teßxyîb lix soqueb saß eb li naßajej li najt xteram?

²⁷Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

²⁸Eb aßan nequeßxyîb lix naßajeb saß li nînki sakônac ut aran takekß nequeßxcol ribeb saß eb li jul li cuanqueb saß li pec.

²⁸Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

²⁹Ut toj aran yôqueb chak chi iloc. Toj chi najt yôqueb chak chixqßuebal retal ma teßxtau lix tibeb.Eb li ral nequeßxtzßub lix quiqßueleb li xul li nequeßxchap ut eb aßan nequeßxtiu lix tibeleb.

²⁹Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

³⁰Eb li ral nequeßxtzßub lix quiqßueleb li xul li nequeßxchap ut eb aßan nequeßxtiu lix tibeleb.

³⁰Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

³¹Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

³²Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

³³Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

³⁴Og Herren blev ved å svare Job og sa:

³⁵Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!

³⁶Da svarte Job Herren og sa:

³⁷Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.

³⁸En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.