¹Lix yußam li cuînk arin saß ruchichßochß kßaxal chßaßaj joß junak li cuînk naxnumsi cutan chi trabajic.

¹Er ikke et menneskes liv på jorden en krigstjeneste, og hans dager som en dagarbeiders dager?

²Chanchan jun li môs naxra ru cuânc saß mu. Ut chanchan jun li môs naraj ru nak tâecuûk re nak tâhilânk.

²Lik en træl som higer efter skygge, og lik en dagarbeider som venter på sin lønn,

³Lâin nabal po cuoquic chixcßulbal li chßaßajquilal aßin. Ut rajlal kßojyîn yôquin chixcßulbal li raylal.

³således har jeg fått i eie måneder fulle av nød, og møiefulle netter er falt i min lodd.

⁴Nak ninyocla, incßaß naru nincuar. Nacuecßa nak li kßojyîn kßaxal najt rok. Nintitzß chixqßuebal vuêlt saß incuarib. ¿Jokße tâsakêuk re nak tincuaclîk? chanquin.

⁴Når jeg legger mig, da sier jeg: Når skal jeg stå op? Og lang blir aftenen, og jeg blir trett av å kaste mig hit og dit inntil morgenlysningen.

⁵Lin tibel yô chi motzoßînc ut yô chi patênc. Lin tibel chu chic xban nak yô chi kßâc.

⁵Mitt kjøtt er klædd med makk og med skorper som av jord; min hud skrukner og brister.

⁶Lin yußam yô chi osocß saß junpât xban li raylal. Chanchan nak nacuteß xcua li nokß. Mâcßaß cßaßru ninyoßoni.

⁶Mine dager farer hurtigere avsted enn en veverskyttel, og de svinner bort uten håp.

⁷At Kâcuaß, at inDios, lin yußam yô chi osocß saß junpât. Mâcßaß chic xsahil inchßôl.

⁷Kom i hu at mitt liv er et pust! Aldri mere skal mitt øie se noget godt.

⁸Nak tincâmk, mâ ani chic tâilok cuu. Nak tâcuaj rilbal cuu, incßaß chic tinâcuil xban nak acak xincam.

⁸Den som nu ser mig, skal ikke mere få øie på mig; når dine øine søker efter mig, er jeg ikke mere.

⁹Li yußam, aßan joß li chok yal nanumeß ut incßaß chic na-ilman. Nak nacam junak, mâ jokße chic tâsukßîk chak.

⁹En sky blir borte og farer avsted; således er det med den som farer ned til dødsriket - han stiger ikke op derfra,

¹⁰Incßaß chic tâsukßîk saß li rochoch chi moco târil chic li naßajej li quicuan cuiß.

¹⁰han vender ikke mere tilbake til sitt hus, og hans sted kjenner ham ikke lenger.

¹¹Lâin yôquin chi âtinac chi joßcaßin xban xrahil inchßôl. Âcanin xban li raylal li yôquin chixcßulbal.

¹¹Så vil da heller ikke jeg legge bånd på min munn; jeg vil tale i min ånds trengsel, jeg vil klage i min sjels bitre smerte.

¹²¿Ma lâin ta biß li joskß aj xul li cuan saß li palau nak tâxakabeb aj ilol cue?

¹²Er jeg et hav eller et havuhyre, siden du setter vakt over mig?

¹³Lâin nincßoxla nak tinyoclâk, tâcßojlâk inchßôl ut tinhilânk riqßuin li raylal li yôquin chixcßulbal.

¹³Når jeg sier: Min seng skal trøste mig, mitt leie skal hjelpe mig å bære min sorg,

¹⁴Abanan incßaß ajcuiß ninhilan xban nak lâat niquinâqßue chixmatqßuenquil cßaßak re ru yibru li naxqßue inxiu.

¹⁴da skremmer du mig med drømmer og forferder mig med syner.

¹⁵Joßcan nak kßaxal us raj nak tâtzßap inmusikß. Chokß cue lâin kßaxal us nak tincâmk chiru nak yoßyôkin.

¹⁵Derfor foretrekker min sjel å kveles - heller døden enn disse avmagrede ben!

¹⁶Incßaß chic nincuy. Incßaß chic nacuaj cuânc saß ruchichßochß. Canabin injunes. Lin yußam mâcßaß na-oc cuiß.

¹⁶Jeg er kjed av dette; jeg lever ikke evindelig; la mig være, for mine dager er et pust.

¹⁷At inDios, ¿cßaßru xcuanquileb li cuînk nak nacacßoxlaheb? ¿Cßaßut nak nacaqßue âchßôl chirixeb?

¹⁷Hvad er et menneske, at du gir så meget akt på ham og retter dine tanker på ham,

¹⁸¿Cßaßut nak nacaqßue âchßôl chirilbaleb rajlal cutan? Ut, ¿cßaßut nak nacayal rixeb chi cocß aj xsaß?

¹⁸at du opsøker ham hver morgen og prøver ham hvert øieblikk?

¹⁹¿Cßaßut nak incßaß nacacanab xbânunquil raylal cue? ¿Cßaßut nak incßaß tinâcanab chixnukßbal xyaßal cue?

¹⁹Hvor lenge skal det vare før du vender dine øine bort fra mig? Vil du ikke slippe mig til jeg får svelget mitt spytt?

²⁰Cui cuan inmâc, ¿cßaßru li mâc xinbânu châcuu lâat aj ilol reheb li cuînk? ¿Cßaßut nak lâin niquinâtîca riqßuin lâ tzimaj? ¿Ma yôquin ta biß châchßißchßißinquil lâin?¿Ma incßaß naru tâcuy inmâc? ¿Ma incßaß tâcuy li mâusilal xinbânu? Chi sêb nincam ut tinsukßîk cuißchic chßochß. Tâcuaj raj chic rilbal cuu, abanan incßaß chic tâcuil cuu xban nak acak xincam, chan laj Job.

²⁰Har jeg syndet, hvad ondt gjorde jeg da mot dig, du menneskevokter? Hvorfor har du gjort mig til skive for dig, så jeg er mig selv til byrde?

²¹¿Ma incßaß naru tâcuy inmâc? ¿Ma incßaß tâcuy li mâusilal xinbânu? Chi sêb nincam ut tinsukßîk cuißchic chßochß. Tâcuaj raj chic rilbal cuu, abanan incßaß chic tâcuil cuu xban nak acak xincam, chan laj Job.

²¹Og hvorfor tilgir du ikke min brøde og forlater mig min misgjerning? For nu må jeg legge mig i støvet; når du søker mig, er jeg ikke mere.