¹Toj saß xsaß li nimla car quitijoc laj Jonás chiru li Kâcuaß lix Dios.

¹Men Herren lot en stor fisk komme og sluke Jonas, og Jonas var i fiskens buk tre dager og tre netter.

²Ut quixye: —Nak cuanquin saß raylal quinyâba lâ cßabaß, at inDios, ut lâat xinâcuabi. Nak cuanquin chak saß xnaßajeb li camenak, quintzßâma intenkßanquil châcuu ut lâat xinâsume.

²Og Jonas bad til Herren sin Gud fra fiskens buk

³Xinâcut toj saß lix chamal li palau. Quinmukun saß li palau ut lix cau ok li catakla quilajeßnumeß saß inbên.

³og sa: Jeg kalte på Herren i min nød, og han svarte mig; fra dødsrikets skjød ropte jeg, du hørte min røst.

⁴Lâin xincßoxla nak xinâtzßektâna. Ut xinye: —Usta xinâtzßektâna, abanan junelic tâjulticokß cue lâ santil templo ut tintzßâma intenkßanquil châcuu.

⁴Du kastet mig i dypet, midt i havet, og vannstrømmer omgav mig; alle dine brenninger og dine bølger gikk over mig.

⁵Cuanquin saß xchamal li palau ut yôquin chi subûnc rubel li haß. Li pim li cuan saß li haß queßxbaqßui rib saß injolom.

⁵Jeg tenkte: Jeg er støtt bort fra dine øine. Men jeg skal atter skue op til ditt hellige tempel.

⁶Kßaxal cham cuißchic xincuulac. Chanchan xchamal cuan cuiß chak lix xeß li tzûl. Quincßoxla nak aran tincanâk chi junaj cua xban nak mâ bar chic naru nin-el chak. Abanan lâat, at Kâcuaß, quinâcol. Quinâcol chiru li câmc, at inDios.

⁶Vannene omringet mig like til sjelen, dypet omgav mig, tang innhyllet mitt hode,

⁷Quicuecßa nak osocß cue. Catjulticoß cue at Kâcuaß. Nak quintijoc châcuu, lin tij quicuulac toj saß lâ santil templo.

⁷til fjellenes grunnvoller sank jeg ned, jordens bommer var lukket efter mig for evig. Men du førte mitt liv op av graven, Herre min Gud!

⁸Li cauheb xchßôl riqßuin li jalanil dios, nequeßxtzßektâna lâ cuuxtân lâat, li tzßakal Dios.

⁸Da min sjel vansmektet i mig, kom jeg Herren i hu, og min bønn kom til dig i ditt hellige tempel.

⁹Abanan lâin tinqßue âlokßal ut tinmayejak châcuu. Tinbânu li cßaßru quinyechißi âcue. Li colba-ib junes âcuiqßuin lâat nachal chak, at Kâcuaß, chan laj Jonás.Ut li Kâcuaß Dios quixtakla li car re nak tixcanab chak laj Jonás chi chßochßel. Joßcan nak li car quixxaßcua chak laj Jonás chi chßochßel.

⁹De som holder sig til de tomme avguder, de forlater sin miskunnhet*. / {* sin miskunnelige Gud; SLM 144, 2.}

¹⁰Ut li Kâcuaß Dios quixtakla li car re nak tixcanab chak laj Jonás chi chßochßel. Joßcan nak li car quixxaßcua chak laj Jonás chi chßochßel.

¹⁰Men jeg vil ofre til dig med takksigelses røst; det jeg har lovt, vil jeg holde; frelsen hører Herren til.

¹¹Så spydde fisken på Herrens bud Jonas ut på det tørre land.