¹Chanchan nak xoxqßue saß kßojyîn li Kâcuaß nak xqßue li raylal saß xbên li tenamit Jerusalén. Cßajoß nak quijoskßoß li Kâcuaß saß kabên nak quirisi lix lokßal li katenamit. Chanchan nak quixtzßek saß chßochß. Chi moco quiril xtokßobâl ru li lokßlaj templo, lix naßaj li rok.

¹Hvor Herren i sin vrede har innhyllet Sions datter i mørke skyer! Han har kastet Israels herlighet fra himmelen til jorden, og han har ikke kommet i hu sine føtters skammel* på sin vredes dag. / {* 1KR 28, 2. SLM 132, 7.}

²Li Kâcuaß cßajoß lix joskßil. Mâ jun chic li rochocheb li ralal xcßajol laj Jacob quixcanab chi xakxo. Quilajxsach ajcuiß ruheb chixjunil li cab li nequeßxcol cuiß ribeb laj Judá. Quixcßut xxutân li rey joß eb ajcuiß chixjunileb li nequeßtenkßan re.

²Herren har uten skånsel tilintetgjort alle Jakobs boliger, han har i sin vrede brutt ned Judas datters festninger, kastet dem til jorden; han har vanhelliget riket og dets fyrster.

³Xban xjoskßil li Kâcuaß quixsach xcuanquileb laj Israel. Incßaß chic quixtenkßaheb laj Israel nak queßchal li xicß nequeßiloc reheb chi pletic riqßuineb. Quixcanab chixjunil chi sachecß. Chanchan queßcßateß xban xam nak queßsacheß ruheb.

³Han har i brennende vrede avhugget hvert horn i Israel, dradd sin høire hånd tilbake for fiendens åsyn* og satt Jakob i brand lik en ildslue som fortærer rundt omkring. / {* d.e. latt fienden uhindret trenge frem.}

⁴Chanchan nak li Kâcuaß yô chixtîcanquileb riqßuin lix tzimaj. Quixcanab chi sachecß chixjunil li chßinaßus rilbal. Cßajoß li raylal xeßxcßul arin Jerusalén. Chanchan nak yôqueb chi cßatc xban xam.

⁴Han har spent sin bue som en fiende, stilt sig med sin høire hånd som en motstander og drept alt som var en lyst for vårt øie; i Sions datters telt har han utøst sin vrede som ild.

⁵Chanchan nak xicß chic narileb li tenamit Israel li Kâcuaß xban nak quixsach ru li tenamit Jerusalén. Quixcanabeb re nak tâjuqßuîk chixjunil li cab li bar nequeßxcol cuiß ribeb. Ut queßxjuqßui ajcuiß li rochocheb li rey. Cßajoß li raylal quixqßue saß xbêneb li ralal xcßajol laj Judá.

⁵Herren er blitt som en fiende, han har tilintetgjort Israel, tilintetgjort alle dets palasser, ødelagt dets festninger og hopet sorg på sorg over Judas datter.

⁶Moco ra ta chiru nak quixqßue chi poßîc li templo. Ut quixsach ru li naßajej li nequeßlokßonin cuiß li tenamit. Incßaß chic nequeßlokßonin saß li hilobâl cutan, chi moco nequeßxbânu li ninkße joß queßxbânu junxil. Xban xjoskßil li Kâcuaß, quixtzßektânaheb chixjunileb, joß li rey, joß eb ajcuiß laj tij.

⁶Han har med vold revet ned sitt gjerde som gjerdet om en have, han har ødelagt sitt forsamlingssted; Herren har latt høitid og sabbat bli glemt i Sion, og i sin vrede og harme forskutt konge og prest.

⁷Quixtzßektâna lix artal li Kâcuaß ut quixtzßektâna ajcuiß li templo. Quixcanabeb saß rukßeb li xicß nequeßiloc re, re nak teßxjuqßui li rochoch li rey. Ut japjôqueb re saß li templo. Chanchan nak yôqueb chi ninkßeîc.

⁷Herren har forkastet sitt alter, forsmådd sin helligdom; han har overgitt dets* palassers murer i fiendens vold; de** lot sin røst høre i Herrens hus som på en høitidsdag. / {* Jerusalems.} / {** fiendene. SLM 74, 4.}

⁸Li Kâcuaß quixye nak tâsachekß ru li tzßac li sutsu cuiß Jerusalén ut incßaß quixjal xcßaßux. Quixqßue ban chi sachecß chixjunil. Li tzßac joß ajcuiß li cab najt xteram li nequeßxcol cuiß ribeb ac juqßuinbil chic.

⁸Herren tenkte på å ødelegge Sions datters mur, han strakte ut målesnoren, han drog ikke sin hånd tilbake fra herjing, og han lot voller og murer sørge; forfalne ligger de der alle.

⁹Eb li oquebâl re li tenamit tßanenakeb chic saß chßochß. Jorbil chic li nînki cheß li queßtzßapoc re li oquebâl. Li rey joßqueb ajcuiß li queßtenkßan re queßchapeß ut queßcßameß chi najt saß jalan tenamit. Mâcßaß chic xchakßrab li Dios. Ut li Kâcuaß incßaß chic naxcßutbesi li visión chiruheb li profeta.

⁹Dets porter er sunket i jorden, han har ødelagt og sprengt dets bommer; dets konge og dets høvdinger bor blandt hedningene, så der ikke er nogen lov; heller ikke har dets profeter fått noget syn fra Herren.

¹⁰Eb li nequeßcßamoc be chiruheb li cuanqueb Sión, chunchûqueb chic saß chßochß. Incßaß nequeßâtinac. Queßxqßue li poks saß xjolomeb ut queßxqßue li kßes ru tßicr chirixeb retalil lix rahil xchßôleb. Ut eb li tukß ix nequeßxxulub lix jolomeb xban xrahil xchßôleb.

¹⁰Sions datters eldste sitter tause på jorden; de har strødd støv på sitt hode, omgjordet sig med sekk; Jerusalems jomfruer har senket sitt hode til jorden.

¹¹Incßaß chic sa nin-iloc xban li yâbac ninbânu. Nayotßeß li cuâm xban xrahil inchßôl xban nak queßsacheß ruheb lin tenamit. Ut li cocßal nequeßcam saß be xban xtzßocajiqueb.

¹¹Mine øine er borttæret av tårer, det gjærer i mitt indre, min lever er utøst til jorden, fordi mitt folks datter er ødelagt, fordi de små barn og de diende vansmektet på byens gater;

¹²Nequeßxye reheb lix naß: —Mâcßaß chic kacua kucßa, chanqueb. Ut nequeßtßaneß saß eb li be xban xtzßocajiqueb. Ut nequeßcam saß rukßeb lix naß xban nak mâcßaß chic xtzacaêmkeb.

¹²de ropte til sine mødre: Hvor er korn og vin? - da de vansmektet på byens gater lik sårede, da de opgav ånden ved sine mødres barm.

¹³¿Cßaß ta cuiß ru tinye chêrix lâex li cuanquex Jerusalén? ¿Cßaßru texinjuntakßêta cuiß? ¿Chan ta cuiß ru nak tincßojob êchßôl, lâex li cuanquex Sión? Kßaxal nim li raylal cuanquex cuiß. Chanchan xnimal li palau. ¿Ani târûk tâcolok êre?

¹³Hvad skal jeg vidne for dig, hvad skal jeg ligne dig med, du Jerusalems datter? Hvad skal jeg stille ved siden av dig, så jeg kunde trøste dig, du jomfru, Sions datter? For stor som havet er din skade; hvem kan læge dig?

¹⁴Aßaneb ajcuiß lê profeta li queßbalakßin êre. Lâex yôquex chi mâcobc, abanan incßaß queßxye êre nak incßaß us yôquex. Incßaß queßxye êre nak têyotß êchßôl ut têjal êcßaßux re nak incßaß texchapekß. Ticßtiß ban li queßxye êre.

¹⁴Dine profeter har skuet for dig tomme og dårlige ting; de åpenbarte ikke din misgjerning for å avvende ditt fangenskap, men de forkynte dig tomme og villedende spådommer.

¹⁵Chixjunileb li nequeßnumeß, nequeßxpokßpokßi li rukßeb nak nequexril. Nequeßseßec ut nequexhob lâex li cuanquex Jerusalén. Ut nequeßxye: —¿Ma aßin ta biß li tenamit li kßaxal chßinaßus nayeheß re? ¿Ma aßin ta biß li tenamit li tâqßuehekß xlokßal xbaneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß? chanqueb.

¹⁵De slår hendene sammen over dig alle de som går forbi på veien; de spotter og ryster på hodet over Jerusalems datter: Er dette den stad de kalte skjønnhetens krone, all jordens glede?

¹⁶Chixjunileb li xicß nequeßiloc êre yôqueb chêhobbal. Nequeßrecßasi lix jolomeb ut nequeßseßec. Ut nequeßxye: —Chanchan xkanukßeb nak xkasach ruheb. Aßan aßin li cutan yôco chiroybeninquil nak teßsachekß ruheb laj Jerusalén. Toj xkil ajcuiß nak xeßsacheß ruheb, chanqueb.

¹⁶Alle dine fiender spiler op sin munn mot dig, de spotter og skjærer tenner, de sier: Vi har ødelagt den; ja, dette er den dag vi har ventet på; vi har oplevd den, vi har sett den.

¹⁷Li Kâcuaß xbânu êre li cßaßru quixye chak junxil. Incßaß xril xtokßobâl êru. Xsach ban êru. Incßaß chic xcuy êmâc. Xqßueheb xcuanquil li xicß nequeßiloc êre re teßnumtâk saß êbên, ut xexqßue chi seßêc.

¹⁷Herren har gjort det han hadde tenkt, han har fullbyrdet sitt ord som han hadde forkynt alt i fordums dager, han har brutt ned uten skånsel; og han lot fienden glede sig over dig, han lot dine motstandere bære sine horn høit.

¹⁸Lâex li cuanquex Jerusalén, cheyâba xcßabaß li Kâcuaß. Chi kßek chi cutan texyâbak. Tßululnak xyaßal êru. Chanchanak li nimaß. Mêcanab yâbac. Mêqßue chi hilânc li xnakß êru.

¹⁸Deres hjerte roper til Herren. - Du Sions datters mur! La tårer rinne som bekker dag og natt, unn dig ikke nogen hvile, la ikke ditt øie ha ro!

¹⁹Chexcuaclîk chiru kßojyîn nabal sut ut têyâba xcßabaß li Kâcuaß chi anchal êchßôl. Chetzßâma chiru li Dios re nak târil xtokßobâleb ru lê cocßal li yôqueb chi câmc saß be yalak bar xban nak mâcßaß xtzacaêmkeb.

¹⁹Stå op, rop høit om natten, når nattevaktene begynner! Utøs ditt hjerte som vann for Herrens åsyn! Løft dine hender til ham for dine barns liv, de som vansmekter av hunger på alle gatehjørner!

²⁰At Kâcuaß, qßue retal. ¿Ma cuan ta biß anihak xabânu re joß yôcat chixbânunquil ke lâo? ¿Ma tento ta biß nak eb li naßbej teßxtiu xtibeleb lix cocßal li nequeßxra? ¿Ma tento ta biß nak teßcamsîk saß li templo eb laj tij ut eb li profeta?

²⁰Se, Herre, se! Hvem har du gjort således med? Skal kvinner ete sin livsfrukt, de spede barn som bæres på armen? Skal prest og profet slås ihjel i Herrens helligdom?

²¹Eb li camenak nequeßtßanaxin saß eb li be, joß cocßal, joß tîxeb. Eb li sâj cuînk ut eb li tukß ix xelajeßcamsîc. Xban âjoskßil, at Kâcuaß, cacanabeb chi camsîc ut incßaß cacuil xtokßobâl ruheb.Xiu xiu cuanco. Yalak bar yôqueb chi châlc li nequeßbânun raylal ke. Chanchan li bokbileb saß junak ninkße. At Kâcuaß, mâ ani naru naxcol rib châcuu nak yô âjoskßil. Eb li xinqßuiresiheb quilajeßcamsîc; ut li xinchßolaniheb queßsacheß ruheb xbaneb li xicß nequeßiloc ke.

²¹Ung og gammel ligger på jorden i gatene, mine jomfruer og mine unge menn er falt for sverdet; du slo ihjel på din vredes dag, du slaktet uten skånsel.

²²Xiu xiu cuanco. Yalak bar yôqueb chi châlc li nequeßbânun raylal ke. Chanchan li bokbileb saß junak ninkße. At Kâcuaß, mâ ani naru naxcol rib châcuu nak yô âjoskßil. Eb li xinqßuiresiheb quilajeßcamsîc; ut li xinchßolaniheb queßsacheß ruheb xbaneb li xicß nequeßiloc ke.

²²Som på en høitidsdag kalte du redsler over mig fra alle kanter, og det var ikke på Herrens vredes dag nogen som slapp unda eller blev reddet; dem som jeg hadde båret på armen og opfostret, dem ødela min fiende.