1Li ka-oro xeßkßekoß ru. Li châbil oro incßaß chic nequeßlemtzßun. Ut li tertôquil pec li xcuan saß li templo nequeßtßanaxin yalak bar saß eb li be.
1Hvor gullet blir mørkt, det edleste gull forandret, de hellige stener strødd omkring ved alle gatehjørner!
2Eb li cuanqueb Sión queßqßueheß xlokßaleb junxil. Kßaxal lokßeb chiru li oro. Abanan anakcuan chanchaneb aj chic li chßochß ucßal yîbanbil yal xban cuînk.
2Sions barn, de dyrebare, like i verd med det fineste gull, hvor de er blitt aktet som lerkrukker, et verk av en pottemakers hender!
3Li ixki xoj naxqßueheb xtuß li cocß ral. Abanan eb lin tenamit moco joßcaneb ta. Kßaxal joskßeb ban. Chanchaneb li nimla joskß aj xul avestruz xcßabaß, li nacuan saß li chaki chßochß.
3Endog sjakaler rekker bryst, gir sine unger die; mitt folks datter er blitt grusom som strutsen i ørkenen.
4Li rußuj rakß eb li cßulaßal li toj nequeßtußuc naxletz rib saß reheb xban li chaki el. Eb li cocßal nequeßxtzßâma xcua rucßaheb, abanan mâ ani naqßuehoc reheb.
4Diebarnets tunge henger fast ved ganen av tørst; små barn ber om brød, det er ingen som deler ut til dem,
5Eb li queßtzacan chak chi châbil junxil, anakcuan yôqueb chi câmc xban xtzßocajiqueb saß eb li be. Queßyoßla saß biomal. Abanan anakcuan nequeßxyocßob ribeb saß li mul.
5De som åt fine retter, ligger elendige på gatene; de som blev båret på skarlagen, favner møkkdynger.
6Kßaxal cuißchic xnumta lix mâusilal lin tenamit chiru li mâusilal li queßxbânu eb laj Sodoma, li queßsacheß ruheb saß junpât chi mâ ani quipletic riqßuineb.
6Så blev straffen over mitt folks datter større enn straffen over Sodoma, som blev lagt i grus i et øieblikk, uten at hender blev løftet imot det.
7Eb li queßcßamoc be chiku kßaxal tîqueb xchßôl junxil. Chanchaneb xsakal li nieve ut li leche xban nak kßaxal tîqueb xchßôl. Kßaxal cauheb rib ut cßajoß xchakßal ruheb. Chanchaneb li tertôquil pec coral ut zafiro.
7Hennes fyrster var renere enn sne, hvitere enn melk; de var rødere på legemet enn koraller; som safir var deres utseende.
8Abanan, anakcuan chanchaneb chic li ru xam xban xkßekaleb. Mâ ani chic nanaßoc ruheb saß eb li be xban nak xeßbakoß. Lix tzßumal xletz rib chiru lix bakeleb. Chanchaneb chic li chaki siß.
8Mørkere enn sort er nu deres utseende, de blir ikke kjent på gatene; deres hud henger ved deres ben, den er blitt tørr som tre.
9Kßaxal us chokß reheb li xeßcamsîc saß li plêt chiruheb li nequeßcam xban xtzßocajiqueb. Eb aßan timil timil nequeßcam xban nak mâcßaß chic xtzacaêmkeb.
9Lykkeligere var de som blev drept ved sverd, enn de som blev drept ved hunger, de som tærtes bort og gikk til grunne av mangel på brød.
10Usta queßxra lix cocßaleb, cuanqueb li naßbej queßxchik lix cocßal re teßxtzaca saß eb li cutan nak queßsacheß ruheb li cuanqueb Jerusalén.
10Ømhjertede kvinner kokte selv sine egne barn, de tjente dem til føde da mitt folks datter gikk under.
11Quirisi xjoskßil li Kâcuaß saß xbêneb li cuanqueb Jerusalén. Quixtakla xam saß li tenamit ut quilajeßsacheß chixjunil. Joß ajcuiß lix cimiento li cab, queßosoß xban xam.
11Herren uttømte sin harme, han utøste sin brennende vrede og tendte en ild i Sion, og den fortærte dets grunnvoller.
12Eb lix reyeb li jalan xtenamiteb mâ jokße queßxcßoxla nak naru teßoc saß li tenamit Jerusalén li xicß nequeßiloc reheb. Chi moco eb li jalan tenamit queßxpâb nak naru teßoc saß li oquebâl re li tenamit Jerusalén.
12Jordens konger og alle som bodde på jorderike, trodde ikke at nogen motstander og fiende skulde komme inn gjennem Jerusalems porter.
13Aßin quicßulman xban lix mâqueb li profetas ut eb laj tij. Eb aßan queßmâcob nak queßxqßueheb chi camsîc aran Jerusalén li cristian li mâcßaßeb xmâc.
13For dets profeters synder, dets presters misgjerninger, de som utøste rettferdiges blod i byen, er det skjedd.
14Eb li profeta ut eb laj tij chanchaneb li mutzß nak nequeßxbeni ribeb saß eb li be. Ut xban nak queßxmux ribeb riqßuin xquiqßuel li ras rîtzßin, xicß nequeßileß. Joßcan nak mâ ani na-ajoc re xchßeßbal li rakßeb.
14De vanket omkring på gatene som blinde, tilsølt med blod, så ingen kunde røre ved deres klær.
15Nequeßxye reheb: —Elenkex chiku. Muxbil êru. Ayukex. Incßaß tojilok êriqßuin, chanqueb li tenamit reheb. Queßêlelic ut queßcôeb yalak bar saß jalan tenamit. Ut eb li tenamit aßan queßxye: —Mâ jokße naru teßcuânk saß kayânk.—
15Vik bort! Uren! ropte folk til dem - vik bort, vik bort, rør ikke ved oss! For de har flyktet og vanker omkring; det sies blandt folkene: De skal ikke bli her lenger!
16Xban xjoskßil li Kâcuaß quixchaßchaßi ruheb ut incßaß chic quixcßoxlaheb. Incßaß queßqßueheß xlokßal eb laj tij chi moco queßileß xtokßobâl ruheb li nequeßcßamoc be.
16Herrens åsyn har spredt dem, han ser ikke mere til dem; prester akter de* ikke, over de gamle forbarmer de sig ikke. / {* kaldeerne; JES 47, 6.}
17Xkasicß katenkßanquil toj retal nak incßaß chic xkacuy. Yôco chiroybeninquil nak teßchâlk chikatenkßanquil. Abanan li tenamit li yôco chiroybeninquil incßaß xru chikatenkßanquil.
17Da det* ennu stod, stirret våre matte øine forgjeves efter hjelp; på vårt vakttårn speidet vi efter et folk som ikke kunde frelse oss**. / {* d.e. Jerusalem.} / {** d.e. egypterne. JES 30, 5. 7. JER 37, 5-8.}
18Eb li xicß nequeßiloc ke yôqueb chixqßuebal ketal. Incßaß naru noco-el saß be. Xcuulac xkßehil li kacamic. Osocß ke.
18De lurte på våre skritt, så vi ikke kunde gå på våre gater; vår ende var kommet nær, vår tid var omme, ja, vår ende var kommet.
19Eb li xicß nequeßiloc ke kßaxal cau nequeßâlinac chiru li cßuch li narupupic chiru choxa. Coeßrâlina toj saß eb li tzûl ut coeßxram saß eb li chaki chßochß.
19Våre forfølgere var raskere enn himmelens ørner; på fjellene forfulgte de oss, i ørkenen lurte de på oss.
20Queßxchap li karey, li sicßbil ru xban li Kâcuaß, li cßojcßo cuiß kachßôl. Saß kachßôl lâo nak cuânk li rey aßan, eb li jalan tenamit incßaß toeßxchßißchßißi.
20Vår livsånde, Herrens salvede, blev fanget i deres graver, han om hvem vi sa: I hans skygge vil vi leve blandt folkene.
21Chexseßek ut chisahokß saß lê chßôl lâex li cuanquex Edom ut lâex li cuanquex aran Uz. Chisahokß saß êchßôl anakcuan nak toj naru xbânunquil xban nak tâcuulak xkßehil nak têrecßa xcßahil li raylal têcßul lâex. Chanchan texcalâk ut chanchan tßustßu texcanâk nak tâcßutekß lê xutân.Anakcuan lâex li cuanquex Sión, oc êre chi hilânc riqßuin li raylal yôquex chixcßulbal. Li Kâcuaß incßaß chic texcanab chi cßamecß saß jalan tenamit. Abanan, lâex aj Edom, texqßuehekß chixtojbal rix lê mâc. Ut tâcßutûnk chiruheb chixjunileb lê mâusilal.
21Fryd dig og gled dig bare, Edoms datter, du som bor i landet Us! Også til dig skal begeret komme; du skal bli drukken og klæ dig naken.
22Anakcuan lâex li cuanquex Sión, oc êre chi hilânc riqßuin li raylal yôquex chixcßulbal. Li Kâcuaß incßaß chic texcanab chi cßamecß saß jalan tenamit. Abanan, lâex aj Edom, texqßuehekß chixtojbal rix lê mâc. Ut tâcßutûnk chiruheb chixjunileb lê mâusilal.
22Din straff er til ende, Sions datter! Han vil ikke mere bortføre dig. Han vil hjemsøke dig for din misgjerning, Edoms datter, åpenbare dine synder.