¹Li Dios quiâtinac riqßuin laj Moisés ut quixye re:

¹Og Herren talte til Moses og sa:

²—Tâtaklaheb li cuînk chixqßuebal retal li naßajej Canaán, li tinqßue reheb laj Israel. Tâtaklaheb li cuînk li cuanqueb xcuanquil, li nequeßcßamoc be chiruheb li junjûnk xtêpaleb laj Israel, chan li Dios.

²Send avsted menn for å utspeide Kana'ans land, som jeg nu vil gi Israels barn! En mann for hver fedrenestamme skal I sende; hver av dem skal være en høvding blandt folket.

³Joßcan nak laj Moisés quixtaklaheb li cuînk nak cuanqueb chak saß li chaki chßochß Parán joß quiyeheß re xban li Dios. Chixjunileb li cuînk li queßtaklâc, aßaneb li nequeßcßamoc be chiruheb li junjûnk xtêpaleb laj Israel.

³Da sendte Moses dem fra ørkenen Paran efter Herrens ord; alle var de overhoder for Israels barn.

⁴Aßan aßin lix cßabaßeb li queßtaklâc: Saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Rubén quitaklâc laj Samúa li ralal laj Zacur.

⁴Og dette var deres navn: For Rubens stamme Sammua, Sakkurs sønn,

⁵Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Simeón quitaklâc laj Safat li ralal laj Hori.

⁵for Simeons stamme Safat, Horis sønn,

⁶Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Judá quitaklâc laj Caleb li ralal laj Jefone.

⁶for Juda stamme Kaleb, Jefunnes sønn,

⁷Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Isacar, quitaklâc laj Igal li ralal laj José.

⁷for Issakars stamme Jigeal, Josefs sønn,

⁸Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Efraín quitaklâc laj Oseas li ralal laj Nun.

⁸for Efra'ims stamme Hosea, Nuns sønn,

⁹Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Benjamín quitaklâc laj Palti li ralal laj Rafú.

⁹for Benjamins stamme Palti, Rafus sønn,

¹⁰Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Zabulón quitaklâc laj Gadiel li ralal laj Sodi.

¹⁰for Sebulons stamme Gaddiel, Sodis sønn,

¹¹Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Manasés quitaklâc laj Gadi li ralal laj Susi. Ut laj José, aßan lix xeßtônil yucuaßeb.

¹¹for Josefs stamme, for Manasse stamme Gaddi, Susis sønn,

¹²Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Dan quitaklâc laj Amiel li ralal laj Gemali.

¹²for Dans stamme Ammiel, Gemallis sønn,

¹³Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Aser quitaklâc laj Setur li ralal laj Micael.

¹³for Asers stamme Setur, Mikaels sønn,

¹⁴Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Neftalí quitaklâc laj Nahbi li ralal laj Vapsi.

¹⁴for Naftali stamme Nahbi, Vofsis sønn,

¹⁵Ut saß lix têpaleb li ralal xcßajol laj Gad quitaklâc laj Geuel li ralal laj Maqui.

¹⁵for Gads stamme Ge'uel, Makis sønn.

¹⁶Aßin lix cßabaßeb li cuînk li queßtaklâc xban laj Moisés chixqßuebal retal li naßajej Canaán: laj Oseas li ralal laj Nun quiqßueheß aj Josué chokß xcßabaß xban laj Moisés.

¹⁶Dette var navnene på de menn som Moses sendte for å utspeide landet; men Moses gav Hosea, Nuns sønn, navnet Josva.

¹⁷Nak quixtaklaheb li cuînk laj Moisés chixqßuebal retal chanru li naßajej Canaán, quixye reheb: —Ayukex saß li naßajej Neguev ut texnumekß saß li naßajej li tzûl ru.

¹⁷Og Moses sendte dem for å utspeide Kana'ans land, og han sa til dem: Dra op her til sydlandet og stig op i fjellene

¹⁸Têqßue chak retal chi us li tenamit li cuan aran. Ut têqßue retal eb li cristian li cuanqueb aran ma cauheb rib malaj ut incßaß. ¿Ma nabaleb malaj ut incßaß qßuiheb?

¹⁸og se hvordan landet er, og om folket som bor der, er sterkt eller svakt, om det er lite eller stort,

¹⁹Têqßue chak retal li chßochß li cuanqueb cuiß ma châbil malaj ut incßaß. Têqßue chak retal chi us lix tenamiteb aßan. ¿Ma yîbanbileb riqßuin tßicr lix muhebâleb malaj ut yîbanbil riqßuin tzßac?

¹⁹og hvordan det land er som det bor i, om det er godt eller dårlig, og hvordan de byer er som det bor i, om det bor i leire eller i festninger,

²⁰Ut têqßue ajcuiß retal ma châbil li chßochß li cuanqueb cuiß malaj ut incßaß. ¿Ma na-el li acuîmk chi us saß li chßochß malaj ut mâcßaß na-el chiru? ¿Ma qßuicheß ru malaj ut incßaß? Mexxucuac chi oc saß li naßajej aßan. Ut nacuaj ajcuiß nak têcßam chak caßchßinak li ru li acuîmk li na-el saß li naßajej aßan, chan. Ac yô xkßehil li uvas nak queßcôeb li cuînk chixqßuebal retal li naßajej aßan.

²⁰og hvordan jorden er, om den er fet eller mager, om det er trær der eller ikke! Vær ved godt mot og ta med eder av landets frukt! Det var nettop på den tid de første druer blev modne.

²¹Eb li cuînk li queßcôeb chixqßuebal retal li naßajej queßxtiquib chak xqßuebal retal saß li chaki chßochß Zin. Ut queßcuulac toj saß li tenamit Rehob, li cuan nachß riqßuin Hamat.

²¹Så drog de da op og utspeidet landet fra ørkenen Sin til Rehob, bortimot Hamat.

²²Queßcôeb saß li naßajej Neguev ut queßcuulac saß li tenamit Hebrón. Aran cuanqueb li cuînk laj Ahimán, laj Sesai ut laj Talmai. Aßaneb li ralal xcßajol laj Anac. Cuukub chihab xyîbanquil li tenamit Hebrón nak queßxyîb li tenamit Zoán aran Egipto.

²²De drog op til sydlandet og kom til Hebron; der bodde Akiman, Sesai og Talmai, Anaks barn - Hebron var bygget syv år før Soan i Egypten.

²³Eb laj qßuehol etal queßcuulac cuan cuiß li rok haß Escol xcßabaß. Aran queßxset jun rukß li uvas cuan jun cût li ru ut queßxpako saß cuibal chi tuytu chiru jun li cheß. Ut queßxcßam ajcuiß li ru li granadas ut li higos.

²³Så kom de til Eskol-dalen; der skar de av en vinranke med en drueklase, og den bar to mann mellem sig på en stang; likeledes tok de granatepler og fikener.

²⁴Joßcan nak queßxqßue Escol chokß xcßabaß li ru takßa aßan xban nak aran queßxyocß li jun cût chi uvas eb laj Israel.

²⁴Dette sted blev kalt Eskol-dalen* efter den drueklase som Israels barn skar av der. / {* d.e. drueklasens dal.}

²⁵Ut eb li cuînk li queßcôeb chixqßuebal retal li naßajej Canaán queßsukßi chak chiru caßcßâl cutan.

²⁵Da firti dager var til ende, vendte de tilbake efter å ha utspeidet landet.

²⁶Queßcuulac saß li chaki chßochß Parán li cuan cuiß li tenamit Cades. Aran cuanqueb laj Moisés, laj Aarón ut chixjunileb laj Israel. Ut queßxserakßi reheb chixjunil li queßril chak saß li naßajej. Ut queßxcßut chiruheb li ru li quißil kßên li queßxcßam chak.

²⁶De gikk avsted og fant Moses og Aron og hele Israels barns menighet i ørkenen Paran, i Kades, og gav dem og hele menigheten beskjed om hvad de hadde sett, og viste dem landets frukt.

²⁷Ut queßxye reheb: —Xocuulac chak chirilbal li naßajej li xoâtakla cuiß. Relic chi yâl li naßajej kßaxal châbil. Aran na-el nabal li sahil echej. Aßan aßin li ru li quißil kßên li xkacßam chak saß li naßajej aßan.

²⁷De fortalte ham og sa: Vi kom til det land du sendte oss til, og det flyter virkelig med melk og honning, og her er dets frukt.

²⁸Abanan eb li cristian li cuanqueb aran kßaxal cauheb rib. Ut li tenamit nînkeb ut yîbanbil chi châbil ut sutsu riqßuin tzßac. Ut moco caßaj cuiß ta aßin. Xkil ajcuiß chak ruheb li ralal xcßajol li mamaß cuînk aj Anac.

²⁸Men det folk som bor i landet, er sterkt, og byene er som festninger og meget store; der så vi også Anaks barn.

²⁹Saß li naßajej Neguev cuan laj Amalec. Ut eb laj heteo, eb laj jebuseo ut eb laj amorreo cuanqueb saß li naßajej li tzûl ru. Eb laj cananeo cuanqueb chire li palau ut chire li nimaß Jordán, chanqueb.

²⁹Amalekittene bor i sydlandet, og hetittene og jebusittene og amorittene bor i fjellbygdene, og kana'anittene bor ute ved havet og langsmed Jordan.

³⁰Ut laj Caleb quixye reheb nak teßxcanab âtinac riqßuin laj Moisés. Quixye reheb: —Tento toxic chi pletic riqßuineb. Lâo cau kib chiruheb aßan. Lâo naru nakêchani li naßajej aßan, chan.

³⁰Men da folket knurret mot Moses, søkte Kaleb å stagge dem og sa: Vi vil dra op og ta landet i eie; vi skal nok få det i vår makt.

³¹Abanan eb li cuînk li queßcuulac chak chi qßuehoc etal rochben laj Caleb queßxye: —Lâo incßaß naru toxic chi pletic riqßuineb li tenamit aßan xban nak eb aßan kßaxal cauheb rib chiku lâo, chanqueb.

³¹Men de menn som hadde vært med ham der op, sa: Vi makter ikke å dra op mot det folk; for det er sterkere enn vi.

³²Eb li cuînk aßan incßaß us queßxye reheb laj Israel chirix li naßajej Canaán. Queßxye nak li ani nequeßxic chi cuânc saß li naßajej aßan nequeßcam xban nak incßaß châbil li chßochß. Ut eb li cuînk li cuanqueb aran kßaxal nînkeb rok.Ut queßkil ajcuiß chak li nînki cuînk li ralal xcßajol laj Anac. Lâo chanchano laj sâcß nak nocoeßril eb aßan xban nak kßaxal cocßo chiruheb, chanqueb.

³²Og de talte ille blandt Israels barn om det land de hadde utspeidet, og sa: Det land vi drog igjennem for å utspeide det, er et land som fortærer* sine innbyggere, og alle de vi så der, var høivoksne folk; / {* ved de kriger som føres der.}

³³Ut queßkil ajcuiß chak li nînki cuînk li ralal xcßajol laj Anac. Lâo chanchano laj sâcß nak nocoeßril eb aßan xban nak kßaxal cocßo chiruheb, chanqueb.

³³der så vi kjempene, Anaks barn av kjempeætten, og mot dem var vi i våre egne øine som gresshopper, og det syntes også de at vi var.