¹Tinqßue xlokßal li nimajcual Dios chi anchal lin chßôl. At Kâcuaß, at inDios, kßaxal nim lâ cuanquilal. Numtajenak lâ lokßal ut lâ nimajcual cuanquilal.

¹Min sjel, lov Herren! Herre min Gud, du er såre stor, høihet og herlighet har du iklædd dig.

²Numtajenak lâ lokßal. Lâat li cutan saken. Lâat cayîb li choxa chanchan nak cahel jun li tßicr.

²Han hyller sig i lys som i et klædebon, han spenner himmelen ut som et telt,

³Cayîb lâ naßaj takecß saß xbên li haß. Eb li chok nequeßcßanjelac châcuu joß lâ carruaje. Ut nacatbêc saß li ikß.

³han som tømrer i vannene sine høie saler, han som gjør skyene til sin vogn, som farer frem på vindens vinger.

⁴Cayîb li ikß chokß âtakl. Ut cayîb li rakß câk re tâcßanjelak châcuu.

⁴Han gjør vinder til sine engler, luende ild til sine tjenere.

⁵Cayîb li ruchichßochß saß xnaßaj ut incßaß tâecßânk.

⁵Han grunnfestet jorden på dens støtter, den skal ikke rokkes i all evighet.

⁶Kßaxal cham li palau ut incßaß nacßutun li chßochß. Nujenak li haß ut incßaß quicßutun li tzûl.

⁶Du hadde dekket den med dype vann som med et klædebon; vannene stod over fjellene.

⁷Riqßuin lâ cuanquil caye re li haß nak tixchßutub rib, ut saß junpât quixchßutub rib. Saß junpât qui-el nak quirabi lix yâb lâ cux.

⁷For din trusel flydde de, for din tordens røst for de hastig bort.

⁸Li haß quinumeß saß xbêneb li tzûl ut cô saß li ru takßa saß li naßajej li cayîb chokß xnaßaj li haß.

⁸De steg op til fjellene, fór ned i dalene, til det sted du hadde grunnfestet for dem.

⁹Ut caqßue retalil bar tânumekß lix naßaj li haß re nak incßaß chic tixtzßap xbên li ruchichßochß.

⁹En grense satte du, som de ikke skal overskride; de skal ikke vende tilbake for å dekke jorden.

¹⁰Lâat catyîban reheb li cocß yußam haß ut li cocß nimaß li nalajeßnumeß saß xyânkeb li tzûl.

¹⁰Han lar kilder springe frem i dalene; mellem fjellene går de.

¹¹Aßan li haß nequeßrucß chixjunileb li xul ut eb li bûr li cuanqueb saß qßuicheß nak nequeßchakic reheb. Nequeßrucß li haß toj retal nequeßcßojla xchßôleb.

¹¹De gir alle markens dyr å drikke; villeslene slukker sin tørst.

¹²Saß eb li rukß li cheß li cuanqueb chire li nimaß eb li cocß xul li nequeßrupupic chiru choxa nequeßxqßue lix soqueb ut nequeßbichan.

¹²Over dem bor himmelens fugler; mellem grenene lar de høre sin røst.

¹³Lâat nacatßakresi li chßochß riqßuin li hab li nacatakla chak saß choxa li cuancat cuiß. Nacatßakresi li chßochß toj retal nacßojla xchßôl li chßochß.

¹³Han vanner fjellene fra sine høie saler; av dine gjerningers frukt mettes jorden.

¹⁴Nacaqßue chi qßuîc li pim re nak tâcuânk xcuaheb li xul. Ut nacaqßue ajcuiß chi qßuîc li acuîmk re nak tâcßanjelak chiru li cuînk chokß xtzacaêmk.

¹⁴Han lar gress gro for feet og urter til menneskets tjeneste, til å få brød frem av jorden.

¹⁵Nacaqßue lix tzacaêmk re nak tâcuânk xmetzßêu li cuînk. Nacaqßue li vino ut nacaqßue li aceite re nak tâsahokß saß xchßôl.

¹⁵Og vin gleder menneskets hjerte, så den gjør åsynet mer skinnende enn olje, og brød styrker menneskets hjerte.

¹⁶Nacaqßue li hab chi nabal saß xbên li cheß li cuan Líbano. Nacatßakresiheb li chacalteß li cacuau lâat.

¹⁶Herrens trær mettes, Libanons sedrer som han har plantet,

¹⁷Saß eb li rukß li cheß aßan nequeßxyîb xsoqueb li xul li nequeßrupupic ut aran nequeßxyîb xsoc li nînki xicßanel xul cigueña.

¹⁷der hvor fuglene bygger rede, storken som har sin bolig i cypressene.

¹⁸Eb li yuc nequeßcuan saß eb li nînki tzûl ut eb li imul nequeßcuan saß xyânk li pec.

¹⁸De høie fjell er for stengjetene, klippene er tilflukt for fjellgrevlingene.

¹⁹Cayîb li po re xberesinquil li cutan junjûnk ut li chihab. Li sakße ac naxnau jokße tâoc.

¹⁹Han gjorde månen til å fastsette tidene; solen kjenner sin nedgangstid.

²⁰Lâat caqßue li kßojyîn ut eb li xul li cuanqueb saß qßuicheß nequeßel chi bêc chiru li kßojyîn.

²⁰Du gjør mørke, og det blir natt; i den rører sig alle dyrene i skogen.

²¹Eb li cakcoj li toj sâjeb japjôqueb reheb nak yôqueb chixsicßbal lix tzacaêmk li nacaqßue.

²¹De unge løver brøler efter rov, for å kreve sin føde av Gud.

²²Nak nasakêu nequeßxic chi cuârc saß lix naßajeb.

²²Solen går op, de trekker sig tilbake og legger sig i sine boliger.

²³Ut eb li cristian nequeßxic saß lix trabajeb nak nasakêu ut toj ecuu nequeßsukßi cuißchic saß li rochocheb.

²³Mennesket går ut til sin gjerning og til sitt arbeid inntil aftenen.

²⁴At Kâcuaß, cßajoß xlokßal li cßanjel li quilajâbânu. Chixjunil li cßanjel aßin quilajâbânu riqßuin lâ naßleb. Li ruchichßochß nujenak riqßuin chixjunil li us quilajâbânu.

²⁴Hvor mange dine gjerninger er, Herre! Du gjorde dem alle viselig; jorden er full av det du har skapt.

²⁵Lix nînkal ru palau lâat catyîban re chi kßaxal nînk. Ut chi saß cuanqueb nabal li xul incßaß naru rajlanquil xban xqßuialeb, joß nînk joß cocß.

²⁵Der er havet, stort og vidtstrakt; der er en vrimmel uten tall, der er dyr, både små og store.

²⁶Eb li nînki jucub nequeßbêc chiru li palau. Ut saß li palau cuan li nimla xul li cayîb Leviatán xcßabaß. Aran nabatzßun saß li palau.

²⁶Der går skibene, Leviatan*, som du skapte til å leke sig der. / {* SLM 74, 14.}

²⁷Chixjunileb li xul aßin âcuiqßuin nequeßoybenin. Nequeßroybeni nak lâat tâqßue lix tzacaêmkeb saß xkßehil.

²⁷Alle venter de på dig, at du skal gi dem deres føde i sin tid.

²⁸Lâat nacaqßue reheb lix tzacaêmkeb ut eb aßan nequeßxcßul. Nacaqßue lix tzacaêmkeb ut nequeßcuaßac toj retal nacßojla xchßôleb riqßuin li cßaßru nequeßxtzaca.

²⁸Du gir dem, de sanker; du oplater din hånd, de mettes med godt.

²⁹Nak lâat incßaß chic tâqßue lix tzacaêmkeb, teßoc xxiu. Cui lâat tâcuisi lix musikßeb, teßcâmk ut teßsukßîk cuißchic chßochß.

²⁹Du skjuler ditt åsyn, de forferdes; du drar deres livsånde tilbake, de dør og vender tilbake til sitt støv.

³⁰Abanan lâat tâqßueheb cuißchic chi yoßlâc rêkaj ut acßobresinbilak chic li ruchichßochß.

³⁰Du sender din Ånd ut, de skapes, og du gjør jordens skikkelse ny igjen.

³¹Lokßoninbil taxak ru li nimajcual Dios chi junelic kße cutan. Ut chisahokß taxak saß xchßôl li Kâcuaß riqßuin li cßaßru quilajxbânu.

³¹Herrens ære være til evig tid! Herren glede sig i sine gjerninger!

³²Caßaj cuiß naril li ruchichßochß li Dios, ut li ruchichßochß na-ecßan saß xnaßaj. Caßaj cuiß naxtochß caßchßin li tzûl ut na-el xsibel.

³²Han som ser til jorden, og den bever, som rører ved fjellene, og de ryker.

³³Junelic tinbicha xlokßal li Kâcuaß joß najtil tincuânk saß ruchichßochß. Junelic tinqßue xlokßal li Dios toj chirix incamic.

³³Jeg vil lovsynge Herren så lenge jeg lever; jeg vil synge for min Gud så lenge jeg er til.

³⁴Chicuulak ta chiru li Kâcuaß li cßaßru nincßoxla chirix. Li Kâcuaß aßan li naqßuehoc xsahil inchßôl.Cheßisîk ta saß ruchichßochß eb laj mâc ut cheßsachekß ta ruheb li incßaß useb xnaßleb. Aban lâin tinqßue xlokßal li Kâcuaß chi anchal inchßôl. Lokßoninbil taxak ru li nimajcual Dios.

³⁴Måtte min tale tekkes ham! Jeg vil glede mig i Herren!

³⁵Cheßisîk ta saß ruchichßochß eb laj mâc ut cheßsachekß ta ruheb li incßaß useb xnaßleb. Aban lâin tinqßue xlokßal li Kâcuaß chi anchal inchßôl. Lokßoninbil taxak ru li nimajcual Dios.

³⁵Men måtte syndere utryddes av jorden, og ugudelige ikke mere finnes! Min sjel, lov Herren! Halleluja*! / {* d.e. lov Herren.}