1At Kâcuaß, âcuiqßuin cau inchßôl. Chasume taxak li nintzßâma châcuu re nak incßaß tâcanâk yal chi joßcan li cßaßru nintzßâma châcuu. Xban nak lâat tîc âchßôl, chinâcol taxak.
1Til sangmesteren; en salme av David.
2Chacuabi taxak li nintzßâma châcuu ut chasêba taxak âcuib chincolbal. Lâat taxak joß jun li sakônac bar naru tincol cuiß cuib.
2Til dig, Herre, tar jeg min tilflukt. La mig aldri i evighet bli til skamme, frels mig ved din rettferdighet!
3At Kâcuaß, lâat joß jun li sakônac li bar nincol cuiß cuib. Re nak tâqßuehekß xlokßal lâ cßabaß, chinâberesi ut chacßut chicuu cßaßru tinbânu.
3Bøi ditt øre til mig, skynd dig og redd mig, vær mig et klippevern, en borg til å frelse mig!
4Chinâcol chiru li raßal li mukmu chokß re inchapbal xbaneb li xicß nequeßiloc cue. Caßaj cuiß lâat naru nacatcoloc cue, at Kâcuaß.
4For du er min klippe og min borg, og for ditt navns skyld vil du føre og lede mig.
5Saß âcuukß tinkßaxtesi lin yußam. Ninnau nak lâat niquinâcol, at Kâcuaß. Lâat li tzßakal Dios.
5Du vil føre mig ut av garnet som de lønnlig har lagt for mig; for du er mitt vern.
6Lâin xicß nequeßcuil li nequeßxlokßoni li yîbanbil dios. Lâin caßaj cuiß âcuiqßuin cau inchßôl, at Kâcuaß.
6I din hånd overgir jeg min ånd; du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.
7Tâsahokß saß inchßôl xban nak niquinâra ut nacacuuxtâna cuu. Lâat nacacuil li raylal yôquin chixcßulbal. Lâat nacanau nak yôqueb chinrahobtesinquil.
7Jeg hater dem som akter på tomme avguder, men jeg, jeg setter min lit til Herren.
8Incßaß xinâkßaxtesi saß rukßeb li xicß nequeßiloc cue. Xinâcol ban chiruheb.
8Jeg vil fryde og glede mig over din miskunnhet, at du har sett min elendighet, aktet på min sjels trengsler;
9Chacuuxtâna taxak cuu, at Kâcuaß, xban nak kßaxal ra cuanquin. Yô chi môyc li xnakß cuu xban li yâbac ut yô chi osocß lin metzßêu.
9du har ikke overgitt mig i fiendehånd, du har satt mine føtter på et rummelig sted.
10Yô chi osocß lin yußam xban li raylal li yôquin chixcßulbal. Nacuecßa nak yôquin chi tîxc xban li raylal. Yô chi osocß lin metzßêu xban li mâc. Chanchan puqßuinbil lin bakel nak nacuecßa.
10Vær mig nådig, Herre! for jeg er i trengsel; borttæret av sorg er mitt øie, min sjel og mitt legeme.
11Niquineßxhob ut niquineßxseße li xicß nequeßiloc cue. Eb li cuechcabal xicß chic niquineßril. Li nequebincßul saß be nequeßêlelic chicuu.
11For mitt liv svinner bort med sorg, og mine år med sukk; min kraft er brutt for min misgjernings skyld, og mine ben er uttæret.
12Incßaß chic niquineßxcßoxla. Chanchanin chic li camenak chiruheb. Chanchanin chic li jorol cuc li mâcßaß chic na-oc cuiß chiruheb.
12For alle mine fienders skyld er jeg blitt til stor spott for mine naboer og til en skrekk for mine kjenninger; de som ser mig på gaten, flyr for mig.
13Nequeßcuabi nak nequeßhashot chinhobbal. Yalak bar ninnumeß xiu xiu cuanquin. Nequeßxchßutub rib ut nequeßxcßûb chi ribileb rib chanru nak tineßxcamsi.
13Jeg er glemt og ute av hjertet som en død, jeg er blitt som et ødelagt kar.
14Abanan lâin, at Kâcuaß, âcuiqßuin cau inchßôl. Lâin ninnau nak lâat lin Dios.
14For jeg hører baktalelse av mange, redsel fra alle kanter, idet de rådslår sammen imot mig; de lurer på å ta mitt liv.
15Saß âcuukß cuan lin yußam. Lâat yal âcue saß inbên. Chinâcol taxak chiruheb li xicß nequeßiloc cue ut chiruheb li teßraj incamsinquil.
15Men jeg, jeg setter min lit til dig, Herre! Jeg sier: Du er min Gud.
16At inDios, lâin aj cßanjel châcuu. Chacuil taxak xtokßobâl cuu ut chinâcol riqßuin xnimal lâ rahom.
16I din hånd er mine tider*; redd mig av mine fienders hånd og fra mine forfølgere! / {* 1KR 29, 30. SLM 139, 16.}
17At Kâcuaß, ninyâba lâ cßabaß. Chasume taxak li cßaßru nintzßâma âcue re nak incßaß xutânal tincanâk. Aß taxak li incßaß useb xnaßleb xutânal teßcanâk. Chacanabeb chi câmc re nak incßaß chic teßâtinak.
17La ditt åsyn lyse over din tjener, frels mig ved din miskunnhet!
18Chamemobresiheb li nequeßticßtißic. Eb aßan nequeßxhobeb li tîqueb xchßôl ut nequeßxmajecuaheb.
18Herre, la mig ikke bli til skamme! for jeg kaller på dig. La de ugudelige bli til skamme, bli tause i dødsriket!
19At Kâcuaß, kßaxal nim lâ cuusilal saß xbêneb li nequeßlokßonin âcue. Nacßutun chiruheb chixjunileb nak châbilat riqßuineb li nequeßqßuehoc âlokßal.
19La løgnens leber bli målløse, som taler frekt imot den rettferdige med overmot og forakt!
20Xban nak lâat cuancat riqßuineb, lâat nacatcoloc reheb chiruheb li nequeßcßoxlan xbânunquil mâusilal reheb. Ut xban nak lâat nacat-iloc reheb, lâat nacatcoloc reheb chiruheb li nequeßyoßoban âtin chirixeb.
20Hvor stor din godhet er, som du har gjemt for dem som frykter dig, som du har vist mot dem som tar sin tilflukt til dig, for menneskenes barns øine!
21Lokßoninbil taxak li Kâcuaß xban nak quiril xtokßobâl cuu ut quiruxtâna cuu nak sutsûquin xbaneb li xicß nequeßiloc cue.
21Du skjuler dem i ditt åsyns skjul for menneskers sammensvergelser, du gjemmer dem i en hytte for tungers kiv.
22Xban inxiu, xincßoxla nak lâat xinâcanab injunes, at Kâcuaß. Abanan nak xinyâba âcßabaß, lâat xasume li xintzßâma châcuu.
22Lovet være Herren! for han har underlig vist sin miskunnhet imot mig i en fast by.
23Cherahak li Kâcuaß chêjunilex lâex li tîc êchßôl xban nak li Kâcuaß naxcoleb li tîqueb xchßôl ut kßaxal cuißchic ra teßxcßul li nequeßxnimobresi ribeb nak li Kâcuaß tixqßueheb chixtojbal lix mâqueb.Michßinan êchßôl. Cauhak ban êchßôl chêjunilex lâex li nequexyoßonin riqßuin li Kâcuaß.
23Og jeg, jeg sa i min angst: Jeg er revet bort fra dine øine. Dog hørte du mine inderlige bønners røst, da jeg ropte til dig.
24Michßinan êchßôl. Cauhak ban êchßôl chêjunilex lâex li nequexyoßonin riqßuin li Kâcuaß.
24Elsk Herren, alle I hans fromme! Herren vokter de trofaste og gjengjelder rikelig den som farer overmodig frem.
25Vær ved godt mot, og eders hjerte være sterkt, alle I som venter på Herren!