¹At inDios, chacuabi taxak lin tij. Incßaß taxak tâcanab yal chi joßcan li cßaßru yôquin xtzßâmanquil âcue.

¹Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David.

²Chacuabi taxak li cßaßru nintzßâma âcue ut chasume taxak. Ra saß inchßôl nak yôquin chi tijoc ut tâyotßekß inchßôl.

²Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

³Ninsicsot xban inxiu nak nacuabi li cßaßru nequeßxye chicuix li xicß nequeßiloc cue. Saß inbên yôqueb xqßuebal li mâc li incßaß useb xnaßleb. Cßajoß xrahil inchßôl nequeßxqßue xban nak yôqueb xjoskßil saß inbên.

³Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

⁴Tâyotßekß li cuâm xban li raylal yôqueb xbânunquil cue. Cßajoß nak ninxucuac nak nacuabi nak tineßxcamsi.

⁴for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

⁵Mâ caßchßin nak ninxucuac xbaneb ut ninsicsot xban inxiu. Osocß cue nak nacuecßa.

⁵Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

⁶Lâin ninye saß inchßôl, us raj cuan ta inxicß joß li mucuy. Tinrupupik raj re tinêlk chiruheb ut tinhilânk raj chiru li raylal.

⁶Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

⁷Tinxic raj chi najt nak tinêlelik chiruheb ut tincuânk raj saß junak naßajej bar mâcßaß cuiß cristian.

⁷Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

⁸Tinxic raj saß ânil xsicßbal junak naßajej bar târûk tincol cuiß cuib chiru lix joskßileb. Chanchan li câk-sut-ikß lix joskßileb saß inbên.

⁸Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. Sela.

⁹At Kâcuaß, chasacheb taxak ruheb ut incßaß ta chic teßxtau ru li cßaßru nequeßxye chi ribileb rib xban nak ac xinqßue retal nak junes pletic nequeßraj. Kßaxal nabal li raylal yôqueb chixbânunquil saß li tenamit.

⁹Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

¹⁰Chi kßek chi cutan nequeßxsut li tzßac li sutsu cuiß li tenamit ut junes mâusilal ut rahobtesînc nequeßxbânu.

¹⁰Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

¹¹Junes raylal nequeßxcßoxla xbânunquil. Incßaß nequeßxcanab xbalakßinquil li tenamit ut junes pletic nequeßxbânu yalak bar.

¹¹Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

¹²Mâcuaß li xicß na-iloc cue li yô chi bânûnc re aßin. Cui ta aßan, xincuy raj lâin. Mâcuaß li xicß na-iloc cue li târaj numtâc saß inbên. Cui ta aßan, xinmuk raj cuib chiru.

¹²Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

¹³Lâat ban li yôcat chi bânûnc re. Moco jalanat ta. Lâat li tzßakal cuamîg. Kacomon kib.

¹³For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

¹⁴Junxil kamîg kib ut xkara kib chi kibil kib. Ut kochben kib nak nococuulac saß rochoch li Dios.

¹⁴men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

¹⁵Cheßcâmk taxak ut teßxic ta chi junpât saß xbalba xban nak junes incßaß us nequeßxbânu saß rochocheb ut li râmeb nujenak chi mâusilal.

¹⁵vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

¹⁶Abanan lâin tinyâba xcßabaß li Kâcuaß Dios re nak aßan tâcolok cue.

¹⁶Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte.

¹⁷Ekßela, cuaßleb ut ecuu ninyâba xcßabaß li Dios nak nintijoc ut ninye cuib re ut aßan narabi li cßaßru nintzßâma re.

¹⁷Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

¹⁸Aßan tâcolok cue chiruheb li xicß nequeßiloc cue nak yôko chi pletic. Ut tixqßue cue li tuktûquilal. Aßan tâcolok cue chiruheb, usta nabaleb li xicß nequeßiloc cue.

¹⁸Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

¹⁹Li Dios li cuan xcuanquil chi junelic, aßan târabi lin tij. Ut aßan ajcuiß tâsachok xcuanquileb aßan xban nak incßaß nequeßxjal xcßaßuxeb chi moco nequeßxxucua ru li Dios.

¹⁹Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

²⁰Li cuamîg nak quicuan naxbânu raylal reheb li cuanqueb saß usilal riqßuin ut incßaß naxbânu li cßaßru naxyechißi reheb.

²⁰Gud skal høre og svare* dem - han troner jo fra fordums tid, sela - dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud. / {* d.e. straffe.}

²¹Kßun li râtin li naxye. Chanchan xkßunil li mantequilla. Abanan li râm nujenak chi joskßil. Li râtin chanchan li châbil aceite re banoc. Kßaxal sa naâtinac. Abanan kßaxal ra nanak cuiß li râtin naxye. Chanchan nanak cuiß li kßesnal chßîchß.

²¹Han* legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt. / {* SLM 55, 13. 14.}

²²Chacanabak saß rukß li Dios chixjunil li raylal nacacßul ut aßan tâtenkßânk âcue. Li Dios incßaß naxcanab li tîc xchßôl xjunes saß li raylal.At Kâcuaß, lâat tâsach ruheb li nequeßxcamsi ras rîtzßin ut tâsach ruheb laj balakß. Toj mâjiß ajcuiß nacuulac yijach lix yußameb arin saß ruchichßochß nak tâsacheb. Abanan lâin, at Kâcuaß, cau inchßôl âcuiqßuin.

²²Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

²³At Kâcuaß, lâat tâsach ruheb li nequeßxcamsi ras rîtzßin ut tâsach ruheb laj balakß. Toj mâjiß ajcuiß nacuulac yijach lix yußameb arin saß ruchichßochß nak tâsacheb. Abanan lâin, at Kâcuaß, cau inchßôl âcuiqßuin.

²³Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.

²⁴Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.