¹At Kâcuaß, at nimajcual Dios, kßaxal lokß lâ cuochoch.

¹Til sangmesteren, efter Gittit*; av Korahs barn; en salme. / {* SLM 8, 1.}

²Cßajoß nak nacuaj ru cuânc saß lâ cuochoch. Xban xsahil lin chßôl, chi anchal inchßôl, ninbicha âlokßal, at yoßyôquil Dios.

²Hvor elskelige dine boliger er, Herre, hærskarenes Gud!

³At nimajcual Dios, eb li xul nequeßxtau xnaßajeb nachß riqßuin lâ artal. At inrey, at inDios, li tzentzeyul naxtau xnaßaj lix soc ut li cuilix naxtau xnaßaj re tixqßue cuiß li cocß ral.

³Min sjel lenges, ja vansmekter av lengsel efter Herrens forgårder; mitt hjerte og mitt kjød roper med fryd til den levende Gud.

⁴Us xak reheb li nequeßcuan saß lâ cuochoch xban nak junelic nequeßxqßue âlokßal.

⁴Spurven har jo funnet sig et hus, og svalen et rede hvor den har lagt sine unger - dine alter, Herre, hærskarenes Gud, min konge og min Gud!

⁵Us xak reheb li nequeßxtau xcacuilal xchßôl âcuiqßuin ut junelic nequeßxqßue xchßôl chixbânunquil li cßaßru nacacuaj lâat.

⁵Salige er de som bor i ditt hus; de skal stadig love dig. Sela.

⁶Usta nequeßxcßul raylal ut yâbac, lâat tâsukßisi li xyaßal ruheb chokß rosobtesinquileb. Tâcuosobtesiheb chi nabal joß nak nanujac li xnaßaj li haß nak naxqßue li hab.

⁶Salig er det menneske som har sin styrke i dig, de hvis hu står til de jevne veier*. / {* d.e. veiene til Guds hus.}

⁷Yôk chi cacuuc xmetzßêuheb ut teßril âcuu aran Sión.

⁷Når de vandrer gjennem tåredalen, gjør de den til en kildevang, og høstregnet dekker den med velsignelse*. / {* d.e. endog de største trengsler blir dem til velsignelse.}

⁸Chacuabi taxak lin tij, at nimajcual Dios. Chinâsume taxak, at inDios. Lâat li Dios li catxlokßoni laj Jacob.

⁸De går frem fra kraft til kraft, de treder frem for Gud på Sion.

⁹At Kâcuaß, lâat laj Colol ke. Chacuosobtesi taxak li rey li sicßbil ru âban.

⁹Herre, Gud, hærskarenes Gud, hør min bønn! Vend øret til, Jakobs Gud! Sela.

¹⁰Kßaxal lokß li cuânc saß lâ templo usta jun cutan ajcuiß chiru li cuânc jun mil cutan saß jalan naßajej. Kßaxal us chokß cue lâin cuânc saß lâ cuochoch, usta caßaj cuiß rilbal li oquebâl tinbânu, chiru li cuânc saß jun châbil naßajej li nequeßxbânu cuiß li mâusilal.

¹⁰Gud, vårt skjold, se til og sku din salvedes åsyn!

¹¹Li Kâcuaß Dios, aßan li nacutanobresin re li kacßaßux ut aßan li nacoloc ke. Ut incßaß narisi chiku li cßaßru us chokß ke lâo li nococuan saß tîquilal.At Kâcuaß, at nimajcual Dios, us xak re li ani naxcßojob xchßôl âcuiqßuin.

¹¹For en dag i dine forgårder er bedre enn ellers tusen; jeg vil heller stå ved dørtreskelen i min Guds hus enn bo i ugudelighets telt.

¹²At Kâcuaß, at nimajcual Dios, us xak re li ani naxcßojob xchßôl âcuiqßuin.

¹²For Gud Herren er sol og skjold, Herren gir nåde og ære; han nekter ikke dem noget godt som vandrer i uskyld.

¹³Herre, hærskarenes Gud, salig er det menneske som setter sin lit til dig.